|
Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding 2 Kortlægning af affaldsmængder
2.1 Kategorisering2.1.1 Kategorisering af animalske biprodukter iht. EU-forordningAnimalske biprodukter opdeles i følgende kategorier: Tabel 2.1 Opdeling af animalske biprodukter (ikke 100% udtømmende i forhold til biproduktforordningen).
*) SRM = Specificeret Risiko Materiale; fx tarme inkl. tarmkrøs fra kreaturer uanset alder, samt kranium med hjerne og øjne, rygmarv, rygsøjle og mandler fra drøvtyggende dyr over 12 måneder Anvendelserne af kategorierne er som følger (forenklet opstilling): Tabel 2.2 Mulig anvendelse af animalske biprodukter.
Tryksterilisering skal ske under kontrollerede tid- og temperaturforhold, og med materialet skal følge et handelsdokument. 2.1.2 Affald med prionrisiko (Kat. 1)Prioner er fejldrejede proteiner kan medføre sygdomme i centralnervesystemet som BSE (kogalskab) hos kvæg, CWD (Chronic Wasting Disease) hos hjort og elg, Scrapie hos får og geder samt FSE (Felins syge)hos kat. Meget tyder på, at BSE ved indtagelse af risikoprodukter kan overføres til mennesker, hvor den medfører en sygdom hos mennesker, vCJD, der minder om CJD (Creutzfeldt Jacobs Disease). Der er tale om en sygdom der - i modsætning til tidligere set - angriber forholdsvis unge mennesker, men med en lang inkubationstid (tiden fra man smittes til sygdommen bryder ud er betydelig). Det er vigtigt at notere sig, at risiko for overførsel af BSE-prioner alene er forbundet med affald forbundet med kvæg, mens øvrige drøvtyggere (f.eks. hjort, elg, lam og ged) er under observation. Risikoen er relateret til SRM materiale dvs. hjerne, rygmarv, kirtler, tarme inklusive krøs mv., som fjernes i slagteprocessen. Der er derfor indført krav om, at alt Kat. 1 materiale skal destrueres. Forarbejdningen af SRM og andet Kat. 1 materiale er hidtil sket på Daka i Randers. 2.1.3 Affald uden prionrisiko (Kat. 2 og 3)Animalsk affald fra rene svine- og fjerkræslagterier er ikke forbundet med risiko for overførsel af BSE-fremkaldende prioner. Materialet fra svine- og fjerkræslagterier kan dog indeholde andre sygdomsfremkaldende smitstoffer (bakterier, vira, parasitter) f.eks. svinepest eller New-Castle Disease, og det seneste udbrud af mund- og klovsyge i England skete, fordi dyr blev foderet med ubehandlet madaffald. Tryksterilisering inaktiverer dog smitstofferne. Et af de mest termostabile smitstoffer er porcint parvovirus, men dette inaktiveres i biogasanlæg under de nye proces- og hygiejniseringskrav, som er anført i den nye forordning. Kat. 3 materiale vil kunne anvendes til foderbrug i overensstemmelse med (EF) 1234/2003 (fodringsforbudet). 2.2 SlagteriaffaldNår der i dette projekt refereres til animalsk affald, menes der affald fra slagterier, idet disse leverandører tegner sig for langt størstedelen af det animalske affald. Anvendelse af madaffald fra storkøkkener og detailleddet behandles i et selvstændigt projekt under Miljøstyrelsens program for renere produkter. Definitioner for betegnelser i den efterfølgende tabel:
Mængderne er opgjort som omtrentlige totale mængder af animalske biprodukter. Der er ikke taget stilling til, hvilke varer der kan/vil blive tilført biogasanlæg. Mængder er opgjort for svin, kreaturer og fjerkræ. Antallet af lamme- og fåreslagtninger i Danmark er i denne sammenhæng helt ubetydeligt. Svineslagterier Tabel 2.3 Animalske biprodukter fra svineslagterier.
Mindre slagtehuse Tabel 2.4 Antal årlige slagtninger på mindre slagtehuse.
Kreaturslagterier Tabel 2.5 Animalske biprodukter fra kreaturslagterier.
Lam og geder Fjerkræ Mulige fraktioner ved optimal opdeling på slagteriet: Tabel 2.6 animalske biprodukter fra fjerkræslagterier.
*) Heraf leveres i dag ca. 75% som Kat. 2 og 25% som Kat. 3. 2.2.1 UdviklingstendensBlandt andet som følge af BSE er forbruget af oksekød i EU faldet. Forbruget faldt i 1996, genvandt det meste indtil 1999, hvorefter forbruget igen faldt kraftigt. Forringet økonomi i mælkeproduktionen og dårligere afsætning af oksekød har bevirket et fald i de samlede antal slagtninger af kvæg i Danmark. Tabel 2.7 Udviklingen i kreaturslagtninger.
Modsat er antallet af svin steget, og der slagtes i 2002 ca. 22 millioner svin, hvor der i 1990 kun slagtedes ca. 16 millioner svin. Tabel 2.8 Udviklingen i svineslagtninger.
Ovenstående opgørelse refererer til antal slagtninger på Danske Slagteriers medlemsvirksomheder. Dertil kommer ca. 800.000, svin som slagtes på mindre virksomheder. Kødfoderfabrikker Tabel 2.9 råveretilførsel til kødfoderfabrikker (Daka).
*) Ikke oplyst Hertil kommer 128.000 tons per år fra Kambas, som nu er overtaget af Daka. Variation i råvaretilførsel skyldes primært forskelle i hvor høj grad biprodukter udnyttes på slagterierne, hvilket igen er afhængigt af markedspriserne. I 1999/00 var starten på indsamling af SRM-materiale, og flere ting er ændret siden, blandt andet reglerne angående tarmsættet, og i dag ligger tilførslen af SRM-materiale fra slagterierne på omkring 30.000 t. Hertil kommer blandet materiale, selvdøde dyr fra husdyrbestande og kæledyr samt forsøgsdyr, så den samlede mængde SRM-materiale bliver væsentligt større. 2.3 Animalsk affald fra andre kilderFølgende andre varer indgår i "animalske biprodukter" og skal bortskaffes i henhold til EU-forordningen. Tabel 2.10 Andre animalske biprodukter.
*) Tidligere del af 'spise til grise' ordningen, som ikke forventes forlænget Ud over de animalske biprodukter fra slagterier, som nærværende projekt fokuserer på, er der en skønsmæssigt følgende mængder øvrigt organisk (animalsk) affald: Tabel 2.11 Øvrigt organisk affald.
*) Heraf sorteres 100.000 tons i dag og forventet 150.000 tons i 2004. 2.4 Karakterisering / sammensætningRåvarer Tabel 2.12 Typisk råvaresammensætning (oplyst fra Daka).
Rent svinefedt benyttes som foder og til tekniske formål og er en normal handelsvare med stor efterspørgsel (og er derfor ikke medtaget som biprodukt). Råvarens indhold af N og P er typisk: Tabel 2.13 N og P indhold oplyst fra Daka.
I ben/knogler er calciumindholdet ca. 1,5-2 gange fosforindholdet. Det ses, at blod og specielt kødbenmel har et højt nitrogenindhold pr. ton råvare, som vil virke hæmmende på en eventuel omsætning i et biogasanlæg. Dette følger af et højt proteinindhold, som endvidere erfaringsmæssigt giver problemer med skumning. Kødbenmel Kødmel - 1 Kødbenmel -2 Kødbenmel -3 Benmel med limvand - 4 Benmel, hvor limvand ikke er tilbageført - 5 Kemisk sammensætning: Tabel 2.14 Sammensætning af fem typer benmel.
Indholdet af tungmetaller for de oplyste værdier er langt under slambekendtgørelsens grænseværdier (som pr. kg tørstof udgør: 0,8 mg Cd; 0,8 mg Hg; 120 mg Pb; 30 mg Ni; 100 mg Cr; 4.000 mg Zn; 1000 mg Cu og 25 mg As). Værdier for cadmium og kviksølv er ikke oplyst. Hvor:
Knogler
Dette er et øjebliksbillede eller en stikprøve, om man vil. Den uorganiske del af knogler (askesammensætningen) består typisk af:
Det ses, at knogleaske har et højt indhold af fosfor, som gør den interessant i gødskningssammenhæng specielt i udlandet. I Danmark er der dog problemer med at finde landbrugsarealer, hvor der på grund af de nuværende harmonikrav (forhold mellem dyreenheder og udbringsningsareal) kan tilføres mere fosfor. Calciumfosfat er endvidere svært tilgængelig for planter. Daka har tidligere estimeret fosfor ressourcen i animalske biprodukter til ca. 12.000 ton per år. I udlandet benyttes ben også til gelatineproduktion. Blodmel
2.5 Mulig ændret håndtering på slagterierSvineslagterier Tabel 2.15 Fraktionering af svineprodukter.
*) Leveres i dag til biogasanlæg Kreaturslagterier Tabel 2.16 Fraktionering af kreaturprodukter **).
*) Leveres allerede i dag for størstedelen (ca. 16.000 tons) til biogasanlæg/ landbrug. Mulig optimering Denne optimering fordrer mindre sammenblanding af Kat. 2 materiale. Det vurderes dog ikke som interessant at gøre en særlig indsats for udnyttelse af Kat. 3 kvægmateriale (skæreben), ud over de ben der går fra til hundefoder i detailled. Biprodukter fra kreaturer forventes ikke at kunne afsættes til foder, i hvert fald ikke de næste mange år. Investeringer Opdelingen i henhold til kategorierne i EU forordning 1774 vil blandt andet medføre behov for ændring/udbygning af opsamlings- og opbevaringsfaciliteterne for biprodukter. Investeringerne vedrører ekstra udstyr til opsamling og intern transport, så sammenblanding af de forskellige kategorier kan undgås. For svineslagterierne er det gennemsnitlige investeringsbehov vurderet nedenfor: Størst mulig opdeling mellem Kat. 2 og 3 kræver i gennemsnit en investering pr. slagteri på ca. 4.300.000 kr. ekskl. moms. (kilde: SFI). Hvis frasortering og behandling af slagtefejlskasserede tarmsæt udelades, bliver den gennemsnitlige investering pr. slagteri på ca. 3.500.000 kr. ekskl. moms. Dette bidrager kun med ca. 0,3 kg per svin. Der er endvidere nogle uafklarede punkter med hensyn til behandling af slam, sigtegods og gødning. Investeringer vedrørende dette er ikke medtaget i ovenstående skøn. Udvalgte kreaturslagterier er ligeledes gennemgået for at vurdere mulighederne for opdeling. Investeringsbehov er ikke vurderet. Den interne transport og opsamling af biprodukter er ikke automatiseret, og ændringer vil derfor være mindre komplicerede og mindre dyre end for svin. Hovedparten af investeringerne vil blive i form af en silo eller container til opsamling/opbevaring og bør kunne udføres indenfor 1-2 millioner pr. slagteri. Veterinært er der et ønske om ikke at opsplitte kvægaffald i Kat. 1 -3, idet dette øger risici for prionspredning. For de slagterier, som både slagter svin og kreaturer, vil det blive nødvendigt med en opdeling af kloaksystemet for at undgå, at sigtegods og slam skal behandles som SRM/Kat. 1. Denne investering er ikke beregnet, men undersøgelser er sat i gang i branchen. 2.6 Overblik over hovedkategorier og mængderEt overblik over de i dette kapitel kortlagte mængder er søgt illustreret i følgende figur og tabeller. En mulig fremtidig disponering af animalske biprodukter i Danmark er illustreret i efterfølgende figur, der forudsætter en optimal håndtering på slagterier og kødbenmelsfabrikker. Ved en mindre optimal håndtering vil mængden af pulp til biogas blive reduceret, og mængden af kødbenmel, der skal bortskaffes ved forbrænding, vil stige. Den totale mængde, der skal behandles årligt og som tilføres Daka m.fl., er ca. 800.000 tons (heraf 50.000 tons til Danpo/ Rose Poultry). Daka forventer, at 40% fremadrettet kan anvendes til foder. Efter omdannelse til blodmel og kødbenmel er der tale om mindre end 50.000 tons pr. år svarende til godt det dobbelte af det nuværende markede for foder til selskabsdyr i Danmark. Ud over de mængder, der også i dag tilføres biogasanlæg, kan der udtages op til ekstra 141.000 tons Kat. 2 materiale, der efter tryksterilisering, men uden total afvanding, vil kunne tilføres biogasanlæg. Materialet består af 65.000 tons svinepulp (ca. 30% TS), 3.000 tons kyllingeaffald og 73.000 tons hakkede selvdøde svin (ca. 30% TS). Da dette materiale hos Daka forventes inddampet til 65% TS, reduceres de forventede maks. 141.000 tons råvarer til omkring 65.000 tons pr. år der kan tilføres biogasanlæg. Hertil kommer 70.000 tons med ca. 10% TS Kat. 3 fedt & flotationsslam fra svine- og fjerkræsslagterier, som med fordel og høj prioritet kan tilføres biogas efter hygiejnisering. Af de 171.000 tons kvæg og risikomateriale mv. er de ca. 111.000 tons SRM materiale og 46.000 tons øvrigt kvægmateriale, som formodentlig fremover vil blive behandlet sammen. Hertil kommer 2.000 tons lam-/gedemateriale og 12.000 tons Kat. 2 materiale, der ikke føres til biogas eller landbrug. I det omfang der ikke udtages den mulige Kat. 2 mængde til biogas og Kat. 3 mængde til foder, vil disse mængder skulle omdannes til kødbenmel og forbrændes som i dag. Om dette vil ske for mængden der kan gå til biogas afhænger af hvilken behandlingspris markedets interessenter kan blive enige om. Tabet af Kat. 3 materiale ved utilstrækkelig sortering vil formodentlig kun udgøre omkring 10.000 ton pr år på kort sigt, da det økonomiske incitament for produktion af foder til fiske- og kyllingefoder og pet food er stort.
Omtrentlige mængder angivet som råvarer i tons 2002 før afvanding og inddampning. Figur 2.17 Mulig fremtidig disponering af animalske biprodukter. Kreaturslagterier Tabel 2.18 Kreaturaffald opdelt på kategorier.
Af de ovenfor nævnte mængde vil Kat. 2 gødning kunne gå til biogasanlæg plus eventuelt ca. 22.000 tons Kat. 2 materiale svarende ca. 6.600 tons TS. Svin og fjerkræ Tabel 2.19 Svineaffald opdelt på kategorier.
Af de ovenfor nævnte mængder vil Kat. 2 gødning kunne gå til biogasanlæg plus eventuelt ca. 151.000 tons Kat. 2 materiale svarende ca. 45.000 tons TS. Det kan dog overvejes, hvorvidt de selvdøde dyr bør medtages, selvom de under alle omstændigheder skal tryksteriliseres først (Sverige har sagt nej til at anvende selvdøde dyr i biogasanlæg). Bløde Kat. 3 varer samt tarmsæt fra kyllinger kunne også tilføres biogas svarende til 54.200 tons eller ca. 16.000 tons TS, hvis denne fraktion ikke kan finde anden anvendelse til dyrefoder eller lignende. Andet affald Tabel 2.20 Andet organisk affald opdelt på kategorier.
*) Tørstofindholdet kan være meget varierende helt ned til 5% TS. Om fedt- og flotationsslam er Kat 2. eller Kat. 3 materiale afhænger af sigtning. Efter forsigtning til <6 mm betragtes det som værende udenfor biproduktforordningen og håndteres under slambekendtgørelsen med lignende hygiejniseringskrav som for Kat.3 materiale.
|
