| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding

3 Modtagekapacitet

• 3.1 Daka
  • 3.1.1 Danpo
• 3.2 Biogasanlæg
• 3.3 Forbrændingsanlæg

3.1 Daka

Daka og det tidligere Kambas er i 2002 fusioneret under navnet Daka. Daka er det altdominerende selskab, der håndterer animalsk affald i Danmark.

Det animalske affald håndteres på en række fabrikker i Danmark, hvor fabrikken i Randers og Ortved alene forarbejder Kat.1 og 2.

På fabrikken i Løsning håndteres kat. 3 affald fra svineslagterier. På fabrikken i Lunderskov håndteres blod fra svineslagterier.

Det tidligere Kambas med fabrik i Ortved dækker det sjællandske område og håndterer ca. 25% af det animalske Kat. 1 og 2 affald i Danmark.

Daka's ejerkreds består af 22 andelshavere, der repræsenterer langt den overvejende del af den danske kødindustri, samt det svenske slagteri "Swedish Meat".

Daka består i dag af 9 fabrikker:

Daka's primære opgave er, under størst hensyntagen til miljøet og beboerne i lokalområdet omkring Daka's fabrikker, at fjerne og miljømæssigt pacificere de biprodukter fra slagteri- og kødindustrien, der ikke anvendes til levnedsmidler. Hertil kommer afhentning af selvdøde dyr og indsamling af madaffald.

Daka's rolle er at sikre, at animalske biprodukter kan udnyttes eller bortskaffes uden smittefare og at gøre materialet lagerstabilt (kødbenmel) indtil slutdisponering kan finde sted.

Produkter:
Daka's produkter kan opdeles i fem kategorier:

• Kødbenmelsprodukter
• Kødmelsprodukter
• Blodprodukter
• Fedtprodukter
• Meat solubles

Nøgletal
Nedenstående nøgletal dækker kun Daka i Løsning, Randers og Lunderskov:

Tabel 3.1 Fordeling af råvarer og produkter.

Tallene er eksklusive 128.000 tons fra det gamle Kambas. I 01/02 var den totale tilførte mængde 785.000 tons.

Fra sommeren 2003 forarbejdes kyllingeaffald på særskilt virksomhed ejet af Danpo, Rose Poultry og BHJ-gruppen. Sammen med Daka's opdeling af fabrikker kan der nu leveres artspecifikke foderprodukter.

Råvarer
For at udnytte potentialet i den nyeste produktionsteknologi inden for produktionen af animalske proteiner udfører Daka selv al indtransport af råvarer. Dette sikrer, at råvarerne transporteres i lukkede containere, og at transporten foregår så hurtigt som muligt.

På Daka's fabrikker læsses råvarerne af i et silosystem, der tillader en opdeling af råvarerne afhængig af oprindelse. Herefter forarbejdes råvarerne i en kontinuerlig proces.

Produktionsprocesser
Daka benytter principielt 3 forskellige produktionsprocesser til fremstilling af produkter:

• Tørsmelteproces
• Vådpresseproces
• Spray-tørring
• Hydrolyse
• Pulpproces

Tørsmelteprocessen

• neddeling af råvarer
• tørring/trykkogning
• afpresning af fedt
• formaling
• høj bakteriologisk standard

Vådpresseprocessen

• neddeling af råvarer
• koagulering
• presning
• tryksterilisering
• kontinuerlig proces
• høj bakteriologisk standard

Spray-tørring

• kontinuerlig Kat 3 proces
• kort procestid
• skånsom proces
• lavt vandindhold i slutproduktet
• høj bakteriologisk standard

Hydrolyse

• kontinuerlig Kat. 3 proces
• kort procestid
• skånsom proces
• højt tryk
• høj bakteriologisk standard

Pulpproces

• neddeling
• trykkogning
• sigtning
• høj bakteriologisk standard

Figur 3.2 Vådpresseprocessen

Figur 3.3 Spraytørringsprocessen

Figur 3.4 Spray-tørring blodprodukter

Figur 3.5 Hydrolyseprocessen

Tabel 3.6 Daka's ugentlige produktion i 2001 udgjorde ca:

*) Fedt inklusive SRM kan sælges som affaldsbrændsel til kedler, der dog skal opfylde EU direktivets krav om 0,5 sek. opholdstid ved 1100°C og overholde krav vedrørende maksimalt tilladte emissioner fra affalds-forbrændingsanlæg.
**) Ville kunne anvendes til hunde, katte og pelsdyrfoder

Markedet for kæledyrsfoder er ca. 350-500 tons per uge. På grund af manglende aftag og forbudet mod at anvende kødbenmel til foder ligger der store mængder animalsk affald på lager. I efteråret 2001 var denne mængde 65.000 tons SRM mel, 47.000 tons kødbenmel til forbrænding og 17.500 tons SRM fedt. Med udgangen af 2003 var mængden af SRM mel 80.000 tons og 25.000 tons Kat. 2 kødbenmel. I resten af Europa ligger der også meget store mængder på lager specielt i England, Frankrig, Italien og Spanien.

Der skal søges alternative anvendelses- eller bortskaffelsesmuligheder for ca. 200.000 tons kødbenmel om året i Danmark.

3.1.1 Danpo

Danpo sælger fjerkræspulp til pelsdyrfoder efter oparbejdning på en særlig fabrik i Løgstør.

3.2 Biogasanlæg

I Danmark er der ca. 20 biogasfællesanlæg, som modtager en blanding af gylle og andet affald, som pr. måned typisk udgør:

Tabel 3.7 Tilført materiale og biogasproduktion på danske biogasanlæg*).

*) Sorteret efter reaktorstørrelse. Dansk BioEnergi febr. 2003.

Det organiske affald udgør ca. 16% af det omsatte materiale. For at kunne sprede det afgassede materiale efter husdyrbekendtgørelsen må den afgassede gylle fra biogasanlæggene højst indeholde 25% affald (på tørstofbasis), ellers skal det spredes efter slambekendtgørelsen, som er mere restriktiv og bl.a. sætter en grænse for fosfortilførslen.

På det seneste er der opstået stor interesse for etablering af gårdbiogasanlæg. Der er i dag 25 gårdanlæg medtaget i biogas statistikken, og flere anlæg er på vej. Disse anlæg behandler 200.000 - 300.000 tons gylle pr. år plus affald, hvilket primært er vegetabilsk olie.

Hvis der forudsættes en optimal fordeling af affald til alle de nuværende biogasanlæg, vil der være plads til yderligere ca. 200.000 tons affald. Der er altså behov for en fortsat udbygning med biogasanlæg for at få plads til yderligere affaldsmængder.

Mink
Hvis det antages, at den årlige mængde kadavere tilføres over 1 måned i foråret og 2 måneder i efteråret, skal der ved en gennemsnitsbetragtning bortskaffes ca. 5000 tons pr. måned i disse måneder.

3.3 Forbrændingsanlæg

SRM mel skal forbrændes, men der er mangel på anlæg i Danmark med godkendelse til forbrænding heraf og økonomien er ikke attraktiv. Forbrænding af såvel SRM mel som almindelig kødbenmel kræver at anlægget (kraftværket) er godkendt som affaldsforbrændingsanlæg. Ikke SRM mel forbrændes med dispensation for affaldsafgift på enkelte kraftværksanlæg. SRM materiale er fritaget for affaldsforbrændingsafgift ligesom øvrigt kød og benmel, der ikke kan genanvendes til foderformål.

På grund af høje behandlingsafgifter i Danmark eksporteres kød- og benmel i dag i stor stil til Tyskland, hvor det anvendes i cementindustrien og på kraftværker godkendt hertil. I Danmark er Aalborg Portland aktiv og afbrændte i 2002 omkring 24.000-32.000 tons pr. år. Fra efteråret 2003 vil de have kapacitet til at modtage 49.000-56.000 tons pr. år. I dag er det primært SRM materiale, som afbrændes. Kødbenmel erstatter en del af den stenkul, koks og olie, som bruges til fremstilling af cement og er i den sammenhæng CO₂-neutral. Askerestens indhold af CaO erstatter desuden en beskeden mængde kridt. Mængden, der kan modtages, er begrænset på grund af indholdet af klorid og fosfor, idet disse stoffer påvirker egenskaberne for den færdige cement.

Ud over Ålborg Portland er der nogle enkelte andre roterovnsanlæg i Danmark, som får tilført kødbenmel, bl.a. Leca (letklinkeprodukter til byggeindustrien), der tidligere har modtaget materiale og Optirock (mineraluldsprodukter), der nu aftager få tusinde tons pr. år.

I/S Vestforbrændingen har kørt forsøg med forbrænding af Kat. 2 og Kat. 3 kødbenmel. Kødbenmelet brænder fint og kan tilsættes med op til 10% af anlæggets samlede kapacitet på 500.000 ton affald pr. år. Der køres nu fast med en tilsætning på 5% (25.000 tons pr. år), indtil de store overskudslagre af kødbenmel er bortskaffet. Behandlingsomkostningen er kun 210 kr./ton ekskl. moms. leveret i småsække og er fritaget for øvrige statsafgifter. Tilsvarende forbrænding sker i mindre målestok på en række øvrige affaldsforbrændings-anlæg, idet der for tiden er overskud af forbrændingskapacitet på de danske affaldsforbrændingsanlæg.

Fynsværket har på blok 3 er godkendt til forbrænding af Kat. 2 og Kat. 3 materiale og forventer en 100.000 tons pr. år Kat.1 SRM klassificering. Anlægget har brændt en del materiale; men gør det ikke længere, da det er økonomisk uinteressant, bl.a. fordi de ikke modtager CO₂-tilskud. Der er endvidere udført forsøg på fluidbed kedlen på Grenåværket.

I skrivende stund har Elsam dog ikke videre planer om forbrænding af kødbenmel, da omkostningerne med den nuværende afgifts- og tilskudsstruktur er for store i forhold til anvendelse i cementindustrien i Tyskland.

Med ovennævnte danske anlæg ville der dog være tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe den årlige kødbenmelsproduktion. Tilbage står pulpen og blodprodukter.

Daka planlægger at etablere et fluidbedanlæg, hvor slagteriaffald (pressekage) brændes uden forudgående produktion af kødbenmel. Prisniveauet for et anlæg med kapacitet på 100.000 tons pr. år er 200-250 millioner kr.

En dedikeret forbrænding muliggør genanvendelse af aske, billigere håndtering og færre miljøgener.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.