Miljøprojekt, 925 – Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding

Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding

7 Konklusion

Anvendelse af animalske biprodukter er i dag forbundet med omkostninger, hvor det tidligere repræsenterede en værdi som kraftfoder. I Danmark slagtes årligt over 21 millioner svin og 0,6 millioner kvæg mv. Dette giver store mængder affald. I alt producers der årligt ca. 1 millioner ton affald i Danmark omfattet af EU's regler (1774/2002). Projektets hovedkonklusion er at der ved øget omhu i opdeling af slagteriaffald relativt let kan findes fornuftige disponeringsveje for dette affald. Nedenfor gives forslag til en prioriteret disponering:

Foder til kæledyr mv.

Kat. 3 tryksteriliseret materiale til pet food og pelsdyrfoder forud for anden anvendelse. Tryksteriliseret blodmel fra andre dyr end drøvtyggere kan anvendes til fiskedambrug og evt. kyllingefarme under særlige forhold.
Kat. 2 tryksteriliseret fjerkræmateriale til pelsdyrfoder forud for anden anvendelse

Biogas og genanvendelse af næringsstoffer

Kat. 3 hygiejniseret fedt- og flotationsslam til biogas.
Kat. 2 tryksteriliseret kyllingepulp og svinepulp og inkl. selvdøde dyr til biogas max. ca. 3% af samlet tilført mængde materiale til biogasanlægget.
Kat. 3 hygiejniseret fiske- og mejeriaffald til biogas.
Kat. 2 gødning (mave-, tarmindhold og strøelse) til biogas / udbringning på mark.

Forbrænding og genanvendelse af aske

Kat. 1 materiale til cementindustri tilført som kødbenmel fx som eksport til Tyskland.
Kat. 1 og Kat. 2 materiale til dedikeret forbrændingsanlæg. Ved forbrænding skal aske fra forbrænding af Kat. 1 materiale deponeres kontrolleret.
Kat. 2 benmel til n-gas fyrede kraftværker godkendt til affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion og genindfyring af aske og evt. oparbejdning af vasket aske i gødningsindustri.
Kat. 2 kødbenmel til affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion og deponering af asken.
Teknisk fedt (askefri) vil kunne brændes til energiproduktion på miljøgodkendte anlæg eller bruges til produktion af biodiesel.

Udnyttelse af bio-pulp
Kat. 2 slagteriaffald til biogasanlæg skal være deklareret og tryksteriliseret og vil hovedsagligt bestå af finthakket svinepulp med højt fedtindhold. Det er vigtigt at knoglerester er frasorteret da fosforindholdet vil give problemer med tilstrækkeligt landbrugsareal til slutdisponeringen. Fosfor kan dog fjernes sammen med fiberfraktionen ved brug af en dekantercentrifuge, hvilket der er del anlæg, der allerede har installeret. Hvis den deklarerede bio-pulp kan fordeles jævnt til landets biogasanlæg er der i hvert fald på kort sigt balance mellem produceret mængde, modtagekapacitet og slutdisponering på landbrugsjord. På længere sigt, hvor mængderne forventes at stige, vil der dog blive behov for flere biogasanlæg for at kunne behandle affaldsressourcen eller væsentlige ombygninger på eksisterende anlæg, så de kan modtage en større mængde pulp.

Der bliver nu en opgave for markedets parter i at sætte denne disponering i system herunder at nå til en markedsbestemt behandlingsomkostning, der sandsynligvis vil ligge et sted mellem frit leveret an biogasanlæg og frit afhentet på Daka - afhængig af fedtindholdet. Markedsværdien er under de nuværende bestemmelser stærkt afhængig af harmonikravene og om alternativ bortskaffelse ved forbrænding vil være belagt med affaldsafgifter.

Udnyttelsen af fosfor ressourcen
De forskellige gødningsprocesser, hvor man kan forestille sig asken anvendt som P-kilde er gennemgået, det vil sige at asken kan erstatte råfosfat i den oplukningsproces, som mange gødningsprocesser starter med. Det er vurderet, at asken kan erstatte råfosfat i samtlige processer, selv om der naturligvis må forventes visse receptkorrektioner.

Markedsforholdene og nyttevirkningen af undersøgelsen for gødningsindustrien er faktorer, man må tage hensyn til, og på denne baggrund er der foretaget en nærmere vurdering af gødningsproduktion med salpetersyre, der er den eneste syre, som gødningsindustrien i dag selv producerer her i landet.

Projektet konkluderer at anvendelse af aske fra forbrænding af benmel som råvare til gødningsproduktion er teknisk farbar, men økonomisk vanskelig at gennemføre uden lovgivningsbestemte ændringer i omkostningsstruktur mv.

Som situationen er ved udgangen af 2003 vil denne disponering ikke kunne konkurrere med at køre kødbenmel til tyske cementfabrikker og forbrændingsanlæg.