Miljøprojekt, 927 – Barrierer for genanvendelse af slam

Barrierer for genanvendelse af slam

1 Indledning

Slam er et affaldsprodukt fra spildevandsrensning på kommunale renseanlæg. Slam består dels af materiale, der tilledes renseanlæg med spildevandet, og dels af mikroorganismer m.m. fra renseanlæggets biologiske renseprocesser. Slammet skal fjernes fra renseanlæggene for, at renseanlæggene kan fungere.

Slam indeholder værdifulde stoffer hovedsageligt i form af fosfor og kvælstof, som er gødningsstoffer for planter. Indholdet af organisk stof omsættes af jordens mikroorganismer, hvis antal forøges i jorden. Mikroorganismer og humus fra nedbrydningen af slammets indhold af organisk stof forbedrer jordens struktur og vilkårene for planternes vækst. Slam bliver genanvendt som gødning på landbrugsjord med et indhold af tørstof på 15-35%.

Der er mange industrielle affaldsprodukter, som på samme måde genanvendes i landbruget. Genanvendelse af alle typer affaldsprodukter på landbrugsjord er lovmæssigt reguleret, således at anvendelsen er kontrolleret.

Grundlaget for anvendelsen er fastlagt i Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål - ”Slambekendtgørelsen” /1/. Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed og varetager overholdelse af indholdsstoffer og af gødningsmængden pr. ha. Slammet skal overholde krav til slammets indhold af metaller og til organiske miljøfremmede stoffer for at kunne anvendes som gødning.

Bekendtgørelsen er statens betingelser til anvendelsen, som bygger på en vurdering af de positive værdier af næringssalte og en sikkerhed mod negative effekter på planter og jord herunder overgødskning samt sikring mod smitterisiko.

Genanvendelse mindsker importen af kunstgødning og dermed den samlede indførsel af næringssalte, som kan forurene vand- og jordmiljøet. Samtidig er energiforbruget ved genanvendelsen mindre, og der er mindre miljøbelastning i de lande, hvor fosfor udvindes fra miner.

Det er et dilemma at anvende slam. Der er fordele ved det, men selve navnet slam giver negative associationer om noget uspecificeret, vådt og ulækkert. Men sådan behøver slam ikke at være. Slamproducenter anvender behandlingsmetoder, som kan ændre indstillingen til slam. En stor del af det genanvendte slam fra industri og renseanlæg bliver tilsat kalk. Det ændrer herved konsistensen og minder mere om ler. Kalkbehandlet slam lugter ofte i retning af mørtel, og kan forblive sådan, indtil det spredes på markerne, hvor det gøder og kalker jorden.

Tørret eller komposteret slam har på samme måde en tiltalende konsistens. Det sidste skud på stammen af slamtyper er slam fra slammineraliseringsanlæg, som efter behandling kan minde om tørvejord.

Svensk gennemgang af slamgenanvendelse rundt om i verden viser, at der ikke er rapporteret om smitte fra slam, som bliver anvendt efter de enkelte landes gældende regler /2/. Slambehandlingen og begrænsninger i anvendelsen udgør metoden til smittekontrollen.

De danske regler vedrørende kvalitet og smittekontrol er mindst lige så restriktive, som de udenlandske regler herunder reglerne i EU. Det er i dag Plantedirektoratet, som varetager kontrollen med slammet.

Slammets genanvendelse er sat i et system, som bør gøre slamgenanvendelse sikker, men hvordan er opfattelsen hos producenter og i landbruget?

Slamgenanvendelsen går tilbage på trods af en øget sikkerhed med kvalitet og anvendelse. Denne rapport forsøger at afdække de barrierer, som findes i landbrugs- og spildevandskredse.