Miljøprojekt, 927 – Barrierer for genanvendelse af slam – 4 Barrierer for slamproducenter

Barrierer for genanvendelse af slam

4 Barrierer for slamproducenter – kommunale renseanlæg

Barriererne, som er identificeret hos slamproducenterne, er vist i figur 1. Slamdistributørers og -formidleres vurderinger er medtaget i denne gruppe. Barriererne er kort beskrevet i hovedemner. Figur 1 viser det samlede problemtræ for slamproducenterne.

4.1 Miljøkvalitetskrav

Én af de væsentligste barrierer for anvendelse af slam fra renseanlæg på landbrugsjord er, at slammet ikke kan overholde de lovmæssige krav til genanvendelse. Slammets indhold af metaller og de organisk miljøfremmede stoffer kan være for højt.

Renseanlæg med anerob slambehandling har vanskeligere ved at overholde kvalitetskravene til slamgenanvendelse. Anaerob slambehandling reducerer mængden af tørstof i slammet uden at reducere mængden af organiske, miljøfremmede stoffer, hvorved koncentrationen stiger.

Omkring 50% af renseanlæggene overholder kvalitetskravene og har ikke denne overordnede barriere.

Det er en barriere, at landmændene ønsker en garanti eller sikkerhedsstillelse for den fortsatte anvendelse af jorden til planteproduktion. En sådan garanti kan slamproducenterne ikke give.

4.2 Afsætningssikkerhed

Det er en nødvendighed, at slammet bliver bortskaffet. Afsætningssikkerheden er efter flere slamproducenters opfattelse for usikker på landbrugsjord. Landbruget har efter flere producenters opfattelse brugt slammet som et pressionsmiddel i den landspolitiske debat. Mange foretrækker at fravælge landbruget for at undgå en sådan situation.

Andre producenter har trods denne mulige trussel valgt at fortsætte landbrugsanvendelse. Gode kontakter til landmænd har givet en stabil afsætning.

4.3 Slamegenskaber

Slamegenskaberne er af stor betydning for håndteringen og spredningen af slammet.

Kalkstabiliseret slam er et godt eksempel på et velegnet produkt, der er relativt lugtfrit og nemt at håndtere.

Figur 1. Barrierer for slamproducenter.

Figur 1. Barrierer for slamproducenter.

De største problemer er varierende tørstofindhold og ikke altid optimal håndtérbarhed. Der er en sammenhæng mellem dårlig spredbarhed på markerne og lavt tørstofindhold. Når der er mere vand i slammet, skal der transporteres og spredes mere slam pr. ha., hvilket betyder større omkostninger. Selve arealkravet er bestemt af mængden af N og P.

Nogle renseanlæg har installeret tørreanlæg efter den første afvanding, hvorefter tørstoffet kan komme op på mere end 80%. Det tørrede produkt har en god konsistens, lugter ikke væsentligt og spredes med spreder beregnet for handelsgødning. Tørringen og pelleteringen har gjort spredningen og afsætningen lettere.

Det samme er konstateret på anlæg, hvor der doseres kalk til slammet, som herved også opnår et højere tørstofindhold samt kalk.

Lugtgener er ofte begrænsede fra afvanding og lagring af slam på renseanlæggene. Lugtgener kan dog udgøre et stort men kortvarende problem i forbindelse med spredningen af slammet. Der er flere eksempler på, at ovennævnte teknikker har elimineret lugtproblemer.

Nogle renseanlæg/kommuner har indført nye produkter ved at sammenblande kompost eller halm med slam. Anaerob behandling i biogasanlæg kan ligeledes mindske lugtproblemerne.

4.4 Offentlig forvaltning

Slamgenanvendelse skal dokumenteres og registreres, hvilket er tidskrævende. Det er dog et arbejde, som kommunerne har erfaring med at løse. Nogle kommuner mener, at arbejdets omfang er en barriere. De fleste kommuner sørger selv for alt papirarbejdet i forbindelse med slamafsætningen eller gør dette i samarbejde med bl.a. planteavlskonsulenterne.

Mange kommuner anvender en slamdistributør/formidler eller en konsulent til at foretage det tidskrævende arbejde. Konsulenterne eller planteavlskonsulenter udarbejder gødningsplanerne, som skal foreligge for bedriften.

Der må ikke sammenblandes slam fra flere renseanlæg (over 500 PE), uden at der tages prøver fra alle anlæg, og uden at de enkelte prøver overholder kvalitetskravene. Dette er for nogle landkommuner for dyrt og for arbejdskrævende. Det bevirker, at nogle mindre kommuner afskaffer slammet på anden måde. En ændring af kravet om ikke at blande slam fra mindre anlæg og en ændring af prøvetagningsproceduren vil antageligt kunne overvinde barriererne og forbedre muligheden for, at disse kommuner ville afsætte slam til landbruget. Der hersker lidt usikkerhed om analysesikkerheden for organiske miljøfremmede stoffer, som er relativt nye analysemetoder.

Der synes ikke at være problemer i administrationen af slamafsætningen. Der er god kontakt mellem producenter af slam og aftagere, og både landmænd og producenter melder generelt tilfredshed omkring samarbejdet. Kontakten kan delvist foregå igennem en slamformidler.

Den kommune, som slambrugeren ligger i, skal orienteres. Mange af disse modtagerkommuner er utilfredse med, at slam fra andre kommuner konkurrerer med slammet fra modtagerkommunen. Der er ofte ikke forståelse for, at afsætningen afhænger af salgsindsats, udbud og efterspørgsel.

4.5 Mediebevågenhed

Alle slamproducenterne nævner, at dårlig presseomtale er en meget afgørende barriere, da det giver et dårligt image. Forbedret omtale er en del af markedsføringen.

4.6 Produktkvalitet

Slam, som ikke har den fornødne kvalitet med hensyn til håndterbarhed og udseende m.m., er vanskeligere at afsætte. Slammet skal være et godt og troværdigt produkt med ensartet indhold af næringsstoffer og være nemt at sprede. Det skal gerne have et højt tørstofindhold og ikke lugte for meget.

Renseanlæg, der forbedrer kvaliteten f.eks. ved at tørre eller kalke slam, har lettere ved at afsætte produktet.

4.7 Kommunikation og formidling

Den skriftlige formidling om produktet – produktblad-information – er ofte tilfældig eller eksisterer ikke, hvilket udgør en væsentlig barriere. Kommunerne foretager generelt ikke markedsføring. Ofte er det kun annoncer i den lokale avis, der bliver brugt til at sælge slammet.

Der er ofte begrænset personlig kontakt til landmænd. Kontakten bliver ellers vurderet som en vigtig forudsætning for afsætningen.

Der kan derfor gøres væsentligt mere for markedsføringen. Formidlingen kan f.eks. ske ved personlig kontakt, brochuremateriale til potentielle aftagere og brugere, bedre dokumentation, beskrivelse af kvalitetssikring, systematisk opfølgning og rapportering om planteproduktion på slamgødskede jorde.

4.8 Konkurrence

Kommunernes renseanlæg er ikke ene om at producere affaldsprodukter med et højt næringsstofindhold, der kan bruges i landbruget som gødning.

Konkurrence fra andre produkter, især gylle og anden husdyrgødning, udgør den største barriere i Jylland, og barrieren vokser fortsat. Gylle er en fuldgødning, hvor slamgødskning kræver ekstra dosering af kalium og kvælstof. Gylle har lavere næringssaltsindhold pr. ton og transporteres derfor over kortere afstande end slam.

Desuden er der konkurrence kommunerne imellem.

I de senere år er der foretaget en udvidelse af svineproduktionen i Danmark. Det skyldes, at dækningsbidraget ved planteavl er lavt og kun vanskeligt kan give en rimelig indtjening for mindre gårde. Dækningsbidraget er oftest langt højere ved svineproduktion.

En anden betydelig barriere er konkurrencen fra industrier. Novozymes tilbyder f.eks. et affaldsprodukt fra bioteknologisk produktion kaldet Novogro30. Produktet er kalkbehandlet og meget attraktivt for planteavlerne, idet indhold af næringssalte og kalk spredes af Novozymes og giver en besparelse for planteavlerne. Firmaet har den fornødne indtjening til at give dokumentation og professionel service til aftagerne.

Herudover er der konkurrencen fra handelsgødning. Handelsgødning kan sammensættes, således at det har den optimale sammensætning af næringsstoffer og mineraler, og produktet er kontrolleret for metaller og indeholder ikke organiske miljøfremmede stoffer. Handelsgødning mangler dog organisk stof, som er fordelagtigt for jordens mikrobiologi og struktur.

Der er også konkurrence fra andre firmaer, der videreforarbejder slammet til kompost, sandblæsningsmateriale og cement. Denne genanvendelse er dog dyrere end jordbrugsanvendelse.

Afsætningssikkerheden i en konkurrencesituation er meget vigtig for slamproducenterne. En mindre efterspørgsel giver øgede priser for at aftage slammet og kan resultere i budgetoverskridelser.

4.9 Arbejdsmiljø

Det er kun få renseanlæg, der på grund af de arbejdsmiljømæssige forhold er gået over til at afskaffe slammet på anden vis end genanvendelse. Arbejdet med slam er blevet opfattet som ubehageligt bl.a. på grund af lugt.

4.10 Omkostning

Slamproducenterne oplyser samstemmende, at omkostninger er den største barriere for, om slammet kan afsættes.

Såfremt prisen øges, vil slamproducenterne kunne afsætte betydeligt mere. Prisen vil dog altid skulle sættes i relation til andre bortskaffelsesmetoder.

Flere slamproducenter mener, at de kan opnå en besparelse til drift af slamafvanding, lagring, transport og bortskaffelse ved at etablere slammineraliseringsanlæg. Slammet bliver delvist omsat i plantebegroede og drænede bassiner, hvorved tørstofindholdet delvist omsættes, og tørstofindholdet stiger til ca. 35%-45% (mod ved afvanding 20-30%).

4.11 Det er for svært og besværligt

Mange producenter har samlet deres vurdering i, at det er for svært og besværligt at genanvende slam. Dette dækker over alle de parametre, som tidligere er nævnt.