Miljøprojekt, 927 – Barrierer for genanvendelse af slam – 5 Barrierer for landmænd, som bruger slam, og slamdistributører

Barrierer for genanvendelse af slam

5 Barrierer for landmænd, som bruger slam, og slamdistributører

Landmænd kan forenklet opdeles i to grupper: Der er fortalerne, som ofte er aftagere af produktet, og som er meget tilfredse med det. Dernæst er der landmænd, som ikke på nogen måde vil aftage slammet, da de ikke mener, at det hører hjemme på produktionsjord.

Der er desuden en gruppe landmænd, som overvejer at benytte slam.

Barriererne for landmænd, som er slambrugere, er fremkommet via interview i henhold til spørgsmål i Bilag 2. Problemtræet for denne gruppe er angivet i figur 2.

5.1 Stofindhold

Slam er ikke en fuldgødning, og der kræves supplerende gødskning. Tilførslen giver derfor ingen arbejds- og transportmæssig besparelse, da landmanden under alle omstændigheder skal sprede supplerende med gødning. Udnyttelsen af kvælstofindholdet er lav, og det kan være svært at overholde kravet til minimumsudnyttelsen på 45%, som skal indgå i gødningsregnskabet.

De fleste landmænd begrunder brug af slammet i gødningsindholdet samt eventuelt kalkindholdet, som sparer dem for udgifterne til indkøb heraf. I tilgift mener mange brugere, at jordstrukturen forbedres på grund af tilførslen af organisk stof. Endvidere udtaler flere brugere, at jordens mikroflora forbedres væsentligt. Det er observeret, at der ved tilførsel af slam sker en hurtigere omsætning af f.eks. græstørv efter frøgræsmarker og af omsætningen af halmstrå efter høst.

Mange slambrugere har også den indstilling, at slammets organiske stof og næringsstoffer bør cirkulere i det økologiske kredsløb. Slambrugerne modtager generelt betaling for at anvende slammet.

Det kan fremover blive sværere at afsætte de nuværende mængder slam, da der skal spredes mindre N og P pr. arealenhed. Der er behov for større arealer for at anvende slammet.

5.2 Slamegenskaber og produktkvalitet

Lugtgener ved udspredningen er en barriere, hvor det specielt er det afvandede slam, der giver problemer, mens der ikke er problemer med tørret, komposteret eller kalkstabiliseret slam. Lugtgenerne er dog af kortere varighed, da slammet bliver nedpløjet indenfor 12 timer. De fleste landmænd vil ikke være uvenner med naboen eller skabe unødige problemer i lokalområdet, og derfor kan lugtgener afholde nogle fra at bruge slam.

Den meget korte tid mellem spredningen og nedpløjningen udgør et muligt problem, da dette kræver en stor koordination mellem de involverede parter under arbejdet dvs. mellem vognmændene, distributøren, maskinstationer, som spreder slammet, og landmanden, der som oftest pløjer.

Endvidere er der for nogle slamtyper et stort og ikke behageligt arbejde med efterfølgende at spule, rense og rengøre det anvendte materiel efter brug.

Vekslende slamkvalitet (tørstof, kvælstof og fosfor) skal undgås, da det på længere sigt vil skabe problemer og irritation og medvirke til, at aftagerne vil søge andre og mere stabile produkter.

Kvaliteten stiller store krav til maskinstationen, som foretager spredningen. Afvandet slam kan have et for højt og varierende vandindhold, hvilket kan skabe problemer under transporten og med en ujævn spredning. Generelt melder slambrugerne dog, at deres slamkvalitet er i orden.

5.3 Mediebevågenhed

Det er vigtigt, at slamgenanvendelsen ikke har et dårligt image. Såfremt en landmand har besluttet sig for at bruge slam, lader han sig ikke påvirke væsentligt af medierne, med mindre dette betyder afsætningsvanskeligheder for produkterne. En negativ omtale i medierne vil dog gøre det vanskeligere for slamproducenterne at finde nye brugere.

5.4 Konkurrence

I de områder, hvor slamgenanvendelsen har stor konkurrence fra husdyrgødning, er prisen helt afgørende for, om landmænd vil modtage slam. Prisen er i disse områder den væsentligste barriere for at få afsat slammet. Behovet for balance mellem areal og husdyr – harmonikravet – afgør indirekte jordpriser og betaling for at modtage slam.

Slamanvendelsen på Sjælland har også stor konkurrence fra andre gødningsprodukter f.eks. industrier som Novozymes, der også tilbyder et gødningsprodukt. Konkurrencen er også stor fra svineproducenter, som tilbyder gylle, og fjerkræavlere, som tilbyder en mere tør og spredbar gødning.

Desuden er der konkurrence fra andre nærliggende kommuner.

Der kan opstå en situation, hvor landmanden ikke vil aftage slammet fra det nærmeste renseanlæg eller blot fra sin egen kommune, hvis det økonomisk set er mere fordelagtigt at modtage slam fra et andet kommunalt renseanlæg.

Begrænsede arealer, som er til rådighed for slamgødskning, er en væsentlig barriere for afsætningen af slam til landbruget. I specielt Jylland med store og stigende svinebesætninger, er konkurrencen stor. Flere brugere har udtalt, at svineproduktion i visse egne af landet, specielt i Østjylland, i løbet af få år vil udkonkurrere slam som gødning på landbrugsjord.

5.5 Økonomi

Betaling er afgørende for, om slammet kan afsættes. Landmanden har omkostninger til pløjning, mens spredning ofte betales af producenten.

Der er stor enighed blandt slambrugerne og slamdistributører om, at prispolitikken er en styrende faktor for slamafsætningen.

5.6 Kvalitetskrav og miljøbelastning

Det er en væsentlig barriere, at landmanden ikke kan få en garanti for, at han kan dyrke jorden uden restriktioner de efterfølgende 10-20 år. Han kan ikke få en garanti for en erstatning fra staten eller kommunen, hvis staten efterfølgende lægger restriktioner på jorden som følge af slamgødskning.

Såfremt en slamgødet jord i fremtiden bliver pålagt restriktioner med hensyn til udnyttelse af jorden og dyrkning af afgrøder, vil det få stor betydning. En eventuel forurening kan betyde, at produktionsjorden måske ikke kan udnyttes optimalt, og at jorden vil blive svær at sælge til landbrugsformål. Herved vil indtjeningen og jordens værdi falde. Et fald har stor betydning for de aktive landmænd og for ældre landmænd, der har landbrugsjorden som pensionsopsparing.

Flere slambrugere frygter, at der vil blive indført andre grænseværdier og nye forureningsindikatorer, der ikke måles for i dag, og som vil kunne give fremtidige problemer. Landmændene mener, at sporene skræmmer, idet myndighederne gang på gang pålægger landbruget nye restriktioner og krav.

5.7 Afsætningsrisiko

Nogle landmænd er usikre på, om de kan få et afsætningsproblem for deres produkter. De er usikre på, om grovvareselskaber og møllerier vil aftage produkterne, hvis der har været gødet med slam.

Der er firmaer, som ikke vil aftage dansk brødkorn eller ærter fra jorde, som har været slamgødet inden for de sidste 2-4 år.

5.8 Garanti og forsikring

Slambrugerne mener, at det er en barriere, at staten ikke giver garanti for fremtidig udnyttelse af jorden med hensyn til miljøfremmede stoffer og disses ophobning i jorden samt fremtidige restriktioner.

5.9 Miljøkrav

Mange landmænd er betænkelige for en teoretisk risiko for, at der lægges tilbagevirkende restriktioner omkring indholdsstoffer i jorden. De mener, at der pludselig kan dukke nye stoffer op, der stilles grænseværdier for. Det kan tænkes at bevirke, at der bliver pålagt en anden udnyttelse af afgrøderne. Dette vil formindske brugsværdien og dermed salgsværdien af jorden. Dette vil kunne mindske salgsprisen for ejendommen. Specielt eventuelt nye krav til organiske stoffer opfattes som en barriere.

5.10 Holdninger til genbrug

Samfundets holdning til genanvendelse, herunder mediernes omtale af genanvendelsestanken, er vigtig for en del slambrugere. De mener, at en manglende klar holdning fra myndighedernes og landbrugets organisationer om slamgenanvendelse modvirker en øget interesse for genbrug af slam i landbruget.

5.11 Offentlig forvaltning

Mange landmænd synes, at der er uforholdsmæssig megen administration og papir involveret i genanvendelse. Dette arbejde udføres dog af kommunen eller af andre på kommunens vegne, hvorfor dette ikke er noget ressourceproblem for slambrugeren.

5.12 Kommunikation

Det er en barriere, at kommunerne markedsfører og oplyser for lidt for at få afsat slam. Det er almindeligt, at kommunerne sætter en til flere annoncer i lokalavisen med budskabet om, at landmænd kan modtage gratis gødning i form af slam. Argumenter om samfundsgavnlig genanvendelse, udbytte, bedre økonomi, recirkulering af næringsstoffer, kvalitetssikring m.m. oplyses normalt ikke af kommunerne. Oplysninger om slamgenanvendelse virker ofte tilfældigt og går fra mund til mund. Ifølge flere slambrugere savnes en mere professionel markedsføring og indstilling. Nogle har ment, at en personlig henvendelse fra kommunerne og oplysende materiale ville kunne styrke afsætningen.

Når der er etableret en slamgenanvendelse, er kommunikationen mellem slambrugere og slamproducenter ikke en barriere. Der er oftest en god forståelse mellem aftager og leverandør om formen og processen i forbindelse med udbringningen af slam fra renseanlæg til landbrugsjorden.

Figur 2. Landmænd, som bruger slam.

Figur 2. Landmænd, som bruger slam.