Miljøprojekt, 927 – Barrierer for genanvendelse af slam

Barrierer for genanvendelse af slam

6 Barrierer for landmænd, som ikke vil bruge slam

Barriererne er fremkommet via interview i henhold til spørgsmål i Bilag 2.

6.1 Stofindhold og miljøkrav

Slammets oprindelse fra mange udledere herunder industri gør, at ikke-slam brugere er meget betænkelige ved slammets indhold. Gruppen mener, at der må være et utal af stoffer, som man ikke ved noget om, og som senere kan vise sig at være farlige. Uvisheden om stofindholdet er den største barriere.

Slam er ikke så god en gødning, at det kan betale sig at tage den risiko, som de mener, anvendelsen indebærer. Økologer må ikke bruge slammet, og det bør kunne tilfredsstille kravet til økologisk produktion.

Manglende sikkerhed om den fremtidige jordanvendelse er en væsentlig barriere. Nogle landmænd overvejer, om det i længden vil være hensigtsmæssigt at modtage slammet i landbruget. Den væsentligste barriere er, at landmanden ikke kan få en garanti for, at han kan dyrke jorden uden restriktioner de efterfølgende 10-20 år. Et andet forhold er, at han ikke kan få en garanti for en kompensation fra staten, hvis der lægges restriktioner på jorden i tilfælde af, at der har været tilført slam.

Såfremt en slamgødet jord i fremtiden bliver pålagt restriktioner med hensyn til udnyttelse af jorden og dyrkning af afgrøder, vil det få stor betydning. En eventuel forurening kunne betyde, at produktionsjorden måske ikke kan udnyttes optimalt, og at jorden vil kunne blive svær at sælge til landbrugsformål. Herved vil indtjeningen og jordens værdi falde. Omkostningerne er for store i forhold til indtjeningen.

Slammet må ikke bruges til direkte spiselige afgrøder på grund af smitterisiko, hvilket svarer til anvendelsen af svinegylle.

6.2 Mediebevågenhed

Den megen negative omtale i medierne bekræfter ikke-brugerne i, at anvendelsen er tvivlsom.

6.3 Konkurrence

Husdyrgødning bliver anvendt før slam. Der er mange andre og bedre affaldsprodukter, som bør anvendes frem for slam, f.eks. Novogro30.

6.4 Afsætningsrisiko

Flere ikke-slambrugere mener, at de får et afsætningsproblem for deres produkter, da møllerne og grovvareselskaberne eventuelt ikke vil aftage produkter fra slamgødede jorde. De antager, at detailhandlen formentlig ikke vil aftage produkter, som kommer fra slamgødede marker.

6.5 Garanti og forsikring

Den manglende garanti fra myndighedernes side om fremtidig udnyttelse og mod forringelse af jorden bekræfter ikke-brugernes holdning om, at myndighederne ikke er forpligtede.

6.6 Holdninger til anvendelse

Det er en barriere, at der mangler en klar holdning fra myndigheder og organisationer til slamgenbrug. Dette bekræfter ikke-brugernes vurdering af, at myndighederne ikke går helhjertet ind for genanvendelsen.

6.7 Offentlig forvaltning

Der er uforholdsmæssig megen administration og papir involveret i genanvendelse. Der er en uoverskuelighed og et utal af regler, som skal overholdes i landbruget.

6.8 Kommunikation og formidling

De oplysninger, som landmanden får fra landbrugskonsulenten, er fortrinsvis negativ. Konsulenterne omtaler usikkerhederne ved anvendelsen, herunder fremtidige miljøkrav og mulighed for restriktioner i jordens anvendelse. Slamproducenterne gør kun lidt for at sælge slammet.

Figur 3. Barrierer for landmænd, der ikke bruger slam.

Figur 3. Barrierer for landmænd, der ikke bruger slam.