| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer for genanvendelse af slam

7 Barrierer for landbrugskonsulenter

Landbrugskonsulenterne er meget aktive i rådgivningen af landmænd. Deres rådgivning er meget væsentlig for landmænds holdninger. Det er i stor udstrækning landbrugets egne konsulenter, som vejleder landmændene med hensyn til gødningsplaner. Herunder indgår også vejledning om brug af slam.

Landbrugskonsulenterne kan som landmænd opdeles i to grupper. Den ene er for recirkulering af næringssalte herunder også fra slam, mens den anden generelt er modstander af at genanvende slam.

7.1 Stofindhold og miljøkrav

Den udbredte holdning hos konsulenterne er, at man benytter et forsigtighedsprincip i forbindelse med rådgivningen. Det vil sige, at konsulenterne generelt råder landmanden til ikke at bruge slam på landbrugsjorden, hvilket er en betydelig barriere.

Grunden er, at man ikke ønsker at stille landmanden i en vanskelig situation senere, hvis det skulle vise sig, at de gældende miljøkrav ikke kan holde i fremtiden, ligesom det kan tænkes at give restriktioner for jordens anvendelse. Dette gælder overholdelsen af krav på eksisterende parametre for organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller. En anden væsentlig grund er muligheden for, at der indføres kravværdier til slammet for andre stoffer, som man i dag ikke kender. Konsulenten anbefaler derfor generelt den sikre løsning, som er at undgå brug af slam. Konsulenten kan da ikke senere blive draget til ansvar.

Det skal dog fremhæves, at der i landbrugets rådgivningssystem er en accept af recirkulation af næringssalte. Landbruget har således medvirket ved de forhandlinger/drøftelser, hvor slamkvalitetskravene er fastlagt. Der er derfor en afvigelse mellem flere planteavlskonsulenters holdning til genanvendelse og holdningen hos landbrugets organisationer.

7.2 Garanti og forsikring

Det er for landbrugskonsulenterne en barriere, at der ikke fra myndighedernes side gives garantier eller forsikringer til landmanden i tilfælde af, at der på lang sigt skulle vise sig nogle uforudsete miljømæssige problemer.

7.3 Holdning til anvendelsen

Der er konsulenter, som synes at genanvendelsestanken er vigtig for at løse fremtidens gødningsbehov. De fokuserer specielt på, at man om 100-200 år sandsynligvis vil få fosformangel, hvis man ikke på nuværende tidspunkt prøver at genbruge og recirkulere næringsstofferne. Holdningen er, at man nok bør betale eller forhøje betalingen til slambrugerne, eller at slamproducenten kan forbedre slamkvaliteten eventuelt ved at supplere med tilsætning af næringsstoffer for mere effektivt at kunne fremme afsætningen af slammet i landbruget.

Nogle konsulenter mener, at der mangler forskning og udvikling inden for effekterne af slamgenanvendelse herunder planternes fosfor- og kvælstof-udnyttelse.

7.4 Konkurrence

Det er konsulenternes holdning, at en meget væsentlig barriere er konkurrencen fra andre organiske gødninger som gylle. Ved et valg mellem slam og gylle vil landmænd vælge gyllen, for at erhvervet kan producere så mange grise som muligt, og der er tale om en fuldgødning med bedre balance for plantevækst. På denne baggrund vil landbrugsrådgiveren derfor anbefale, at gyllen bruges før slammet. De landbrugskonsulenter, som har betænkeligheder omkring brug af slam, vil anbefale produkter med dokumenteret, kendt oprindelse som handelsgødning, gylle og Novogro30.

Det er ligeledes en barriere, at økologiske jordbrug ikke må benytte slam, hvilket antyder, at slammet har nogle urenheder, som ikke accepteres i ”rene” økologiske produkter, konsumærter og rodfrugter.

7.5 Afsætningsproblemer

Nogle konsulenter oplyser, at det er en barriere, at slammet ikke kan bruges til gødskning af brødkorn. Der er dog ikke en større barriere med hensyn til at afsætte produkter, da det meste korn afsættes som dyrefoder. Der er nu restriktioner vedrørende konsumærter og rodfrugter, idet marker, hvorpå dette dyrkes, ikke må være gødet med slam indenfor de seneste 2-4 år.

Lignende karensperioder på andre afgrøder kan komme til udgøre en mulig fremtidig barriere. På grund af disse usikkerheder kan mange landbrugskonsulenter ikke anbefale, at der tilføres slam til landbrugsjord, idet det på længere sigt kunne tænkes at give afsætningsproblemer og økonomiske tab for landmanden. Generelt rådgiver landbrugskonsulenten således, at landmanden er sikrest med hensyn til afsætningsmuligheder og i fremtiden kan få en sikker og god pris for produktionsjorden.

Anvendelsen af andre gødskningsprodukter end handelsgødning på landbrugsjord noteres i skødet ved salg af ejendomme. Det er oplyst, at nogle landbrugsejendomsmæglere vurderer prisen på jord lavere (5%), når den har været gødet med slam. Andre oplyser, at slamanvendelse eller anvendelse af andre godkendte affaldsprodukter ikke betyder noget for jordprisen. Efterspørgslen på jord til svineproduktion er efter nogle mægleres mening mindre følsom end til mælkeproduktion.

Figur 4. Barrierer for landboforeninger og konsulenter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.