Miljøprojekt, 927 – Barrierer for genanvendelse af slam

Barrierer for genanvendelse af slam

8 De væsentligste barrierer

De tre væsentligste barrierer for hver af interessenterne er samlet i tabel 2. Barriererne er udvalgt af DHI på baggrund af interview og resultaterne heraf i afsnit 4-7. De er efterfølgende accepteret af projektets følgegruppe.

Tabel 2. De tre væsentligste barrierer i ikke prioriteret rækkefølge for slamgenanvendelse på landbrugsjord for interessenterne.

Interessent	Væsentligste barrierer
Slamproducenter	• Afsætningssikkerhed • Konkurrence fra andre produkter • Overholdelse af grænseværdier
Slambrugere – landmænd	• Indtjening (besparelse og betaling) • Konkurrence fra andre produkter • Sikkerhed for afsætning og jordanvendelse
Ikke-slam brugere – landmænd	• Indhold af miljøfremmede stoffer • Konkurrence fra andre produkter • Afsætningsproblemer
Landbrugskonsulenter	• Sikkerhed/garanti • Konkurrence fra andre produkter • Afsætningsproblemer

Alle interessenter nævner konkurrencen fra andre produkter som en vigtig barriere. Konkurrence kommer fra gødning fra dyreproduktion hovedsagelig svineproduktion og fra industriens affaldsprodukter hovedsagelig Novogro30. Konkurrencen mindsker afsætningssikkerheden for slamproducenterne, da landbruget har flere gratis gødningsprodukter at vælge imellem.

Alle interessenter ser afsætningssikkerhed som en barriere. Slammet skal bortskaffes for, at renseanlægget kan fungere. Borgerne og industrien er afhængige af at kunne aflede og få renset spildevandet. Landbrugsinteressenterne fokuserer på afsætningssikkerheden af landbrugsprodukterne og salg af landbrugsjord.

Afsætningssikkerheden er for alle parter vigtigere end kortsigtet forbedret økonomisk resultat. Dette argument er en af årsagerne til, at der er en betydelig forskel i prisen for spildevandsrensning, da det ofte er dobbelt så dyrt at forbrænde slam som at genanvende slam på landbrugsjord.

Kvaliteten af slammet er direkte eller indirekte en barriere for alle interessenter.

Slamproducenterne skal overholde kvaliteten i form af grænseværdier. Slammets kvalitet forbedres fortsat på grund af de udfasninger, som er sat i gang inden for kemikalieområdet. Eksempelvis er slammets indhold af metallet cadmium omtrent som for handelsgødning. Hovedårsagen til indsatsen for at udfase kemikalier er, at slammet skal genanvendes, hvilket er Folketingets standpunkt. Da kravene til slammet blev skærpet frem til 2001, er disse krav en af årsagerne til, at mindre mængder genbruges, men det ikke den vigtigste årsag. 95% af den samlede slammængde i 2001 kunne overholde kravet til metaller, mens 65% kunne overholde kravet til indholdet af organiske stoffer/4/. I runde tal vil ca. 65% derfor kunne genanvendes uden forudgående behandling.

Indtjeningen er i særdeleshed en barriere for landmænd. Den økonomiske fordel i form af besparelser ved mindre køb af gødning, kalk inkluderet, spredning og betaling for at modtage slam skal sammenholdes med indtægten ved salget af planteudbyttet. Det samlede økonomiske resultat skal være fordelagtigt.

Slambrugerne ønsker sikkerhed for, at slammets indholdsstoffer lader dem opretholde deres produktion og afsætning i fremtiden. Ikke-brugere og landbrugskonsulenter mener, at der er usikkerhed om kvaliteten i form af indholdet af eventuelle miljøfremmede stoffer, der ikke måles for.

Ikke-brugerne har ofte selv en animalsk produktion og har ikke arealer til rådighed for slam. De er samtidig en stor konkurrent til slamproducenterne, idet de ofte har mere gylle, end de selv har areal til, og ønsker naturligvis at afsætte gyllen til planteavleren. Mange ikke-brugere mener, at slam er et samfundsproblem, som landbruget ikke skal løse. Slammet skal efter de flestes mening ikke genanvendes på landbrugsjord.

Planteavlskonsulenter mener, at planteavlere skal have en minimal risiko ved at anvende slam, og ønsker sikkerhed/garanti for, at der ikke senere kommer problemer.