| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer for genanvendelse af slam

9 Hvilke indsatser øger genanvendelsen?

Barrierer skal behandles og overvindes, således at alle parter har tillid til genanvendelsesordningen for den enkelte kommune. Ordningen skal være sikker, fordelagtig og enkel. Det nye i denne undersøgelse er, at landbruget i langt højere grad kan få fordele af at være aktive og deltage for at få mere indflydelse og øge deres indtjening. Den slammængde, som genanvendes i 2003, kræver, at omkring 3% af landbrugsarealet bliver gødet med slam, hvilket bør være realistisk. De mange drøftelser med interessenterne har været med til at udpege flere af forslagene til at overvinde barriererne. Der er taget udgangspunkt i de væsentligste barrierer i afsnit 8.

9.1 Slammets kvalitet: Håndtérbarhed og lugt

Indledningsvis skal slamproducenterne sikre, at slammets kvalitet er god og let at håndtere. Det kan for nogle producenter blive nødvendigt at forbedre håndtérbarheden af slammet og undgå lugtgener, hvilket kan løses ved at kalke slammet, kompostere eller tørre det.

9.2 Slammets kvalitet: Kvalitetssikring

Slammet bliver analyseret for metaller, organiske miljøfremmede stoffer og gødningsindholdet. Antallet af analyser afhænger af anlæggets størrelse. Denne sikring af indhold og kvalitet bliver fortløbende udført. Kravene er skærpede i forhold til næsten alle de lande, Danmark handler med. Der er desuden krav til afgrøder og kontrol med smitterisiko. Der er i Danmark ikke problemer med dette opfølgende arbejde eller indberetningen til Plantedirektoratet. Der vil altid foregå en revurdering af kravene til slammet, hvilket giver en sikkerhed for at vi følger og overholder de danske og internationale slamkvalitetskriterier.

Slamproducenterne kan med fordel inkludere sine kunder i kvalitetssikringen med henblik på at kende sine kilder og lave oplysningsarbejde for fortsat at forbedre slammets kvalitet. Der er eksempelvis mange kommuner, hvor det er agroindustri såsom mejerier og slagterier, der udleder mere end 75% af belastningen på renseanlægget. Dermed kendes slammet oprindelse, og planteavleren kan få større tillid til slammets kvalitet. I andre tilfælde er kilderne næsten kun husholdninger, hvormed forbruget af kemikalier er begrænset.

9.3 Konkurrencen fra andre produkter: Udbud og efterspørgsel af organisk gødning

I forhold til landbrugets behov for gødning er udbudet større end efterspørgslen på grund af gødningsmængden fra den store danske svineproduktion, anden animalske produktion, slam fra kommunale renseanlæg og industriens slamproduktion. Gødningen fra disse kilder er så godt som altid gratis, og i mange tilfælde betaler producenten for at afsætte det eller øger værdien ved transportere, sprede og tilsætte kalk til slammet.

Prisen på kvælstof og fosfor, som ikke kommer fra handelsgødning, er derfor nul kr. pr. kg. Slamproducenten sælger således et produkt. som han kan ikke forventer at modtage betaling for. Men hvis der blev mangel på gødning ville situationen vende, og han kunne kræve en betaling for gødningsværdien.

Fordelingen af gødningen er ikke jævn over hele landet, og der stadig plads til anvendelsen af slam som gødning i nogle områder af landet. Derfor skal kommunerne acceptere, at der vil blive behov for at afsætte slammet ud over kommunegrænsen. Det har været meget svært at acceptere for nogle kommuner. Desuden opstår der konkurrence imellem kommunerne.

Afsætningen på landbrugsjord er derfor stadigvæk interessant, da den er mulig og oftest billigere end forbrænding, omdannelse til sandblæsningsmiddel eller forbrænding i forbindelse med cementproduktion. Kommunerne skal dog konkurrere på et stadigt vanskeligere marked. Salg og service skal derfor være svare til markedsbetingelserne, og det koster penge og tid.

Såfremt servicen, kvaliteten og betalingen er høj, vil man kunne få omtrent den samme forsyningssikkerhed som for forbrænding og produktion af sandblæsningsmidlet Carbogrit.

9.4 Konkurrencen fra andre produkter: Udbud og efterspørgsel på landbrugsareal

Der er mangel på landbrugsarealer, da der er stor efterspørgsel på jorden som afsætningskanal for kvælstof og fosfor fra bl.a. gylle.

Figur 5. Fordeling af husdyrgødning (dyreenheder). Lave tal viser, at der er plads til at aftage slam, mens der ikke er plads ved 100%. Figuren er venligst stillet til rådighed af Dansk Jordbrugs Økonomisk Institut /5/.

Efterspørgslen er større end udbudet. Dermed bliver adgang til denne afsætningskanal vigtigere end gødningsværdien af eventuel gratis gødning. Nogle landmænd er begyndt at overveje, at betalingen skal afregnes efter den doserede mængde kvælstof og fosfor (der doseres maksimalt 30 kg P og 170 kg N pr. ha pr. år), og ikke af mængden af slam (tons). Det er hovedsageligt fosforindholdet, der bestemmer doseringen. Dermed bliver det mindre vigtigt at have et tørt og koncentreret slam.

9.5 Afsætningssikkerhed: Teknik alene er ikke løsningen

En overordnet sammenstilling af afsætningssikkerhed for slam (hvilket er nødvendigt for, at renseanlægget kan forsyne samfundet med rensning af spildevand) og omkostninger af de forskellige bortskaffelsesmetoder viser, at en høj grad af forsyningssikkerhed kræver, at slamproducenten betaler for en dyr teknik eller for en genanvendelse som gødning med tilhørende høj betaling til landmanden, figur 6. Forsyningssikkerheden for forbrænding og sandblæsningsmiddel er ikke 100%, idet udstyr kan gå i stykker, og det kan eventuelt være vanskeligt at bortskaffe affaldet/slaggeprodukterne. Det er ikke i sig selv nok at anvende en teknik til at forbedre slammets kvalitet og kunne levere et godt produkt til genanvendelse.

Slammineralisering giver, når anlæggene virker, 10 års udsættelse for bortskaffelsen. Den endelige bortskaffelse er sædvanligvis ikke fastlagt ved etableringen og i en periode herefter, og omkostningerne hertil er ikke kendte. Den mindre mængde, som skal bortskaffes, mindsker ikke de nødvendige arealer til genanvendelse på landbrugsjord.

Forbrænding og produktion af sandblæsningsmiddel vil sandsynligvis blive dyrere, da der pr. ton er mere slagge, som skal bortskaffes. Produktion af sandblæsningsmiddel bliver mindre fordelagtig for producenten og derfor dyrere end for traditionelt afvandet slam.

Figur 6. Sammenhæng mellem omkostninger og afsætningssikkerhed. En forøgelse af kvaliteten kan ikke alene øge afsætningssikkerheden. Betaling for adgangen til afsætning på landbrugsjord øger afsætningssikkerheden. Slammineralisering kan i en periode have lavere omkostninger, hvorefter omkostningerne til slutbortskaffelsen stiger.

9.6 Afsætningssikkerhed: Overordnede holdninger til genanvendelse

Det er en fordel at kende interessegruppernes holdning til slam. De forskellige interessenter er i det store hele ikke modstandere af at recirkulere næringssalte i slam og andre produkter, hvilket fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Interessenters officielle holdninger til slamgenanvendelse på landbrugsjord.

Kommunernes Landsforening (KL) har ladet det være op til de enkelte kommuner at træffe afgørelsen, om de vil genanvende. KL mener, at det er den enkelte kommune, som i lokalområdet kan vurdere, om det er praktisk muligt at genanvende slammet. Afsætningssikkerheden og sikkerheden i investeringer er af afgørende betydning for KL.

9.7 Afsætningssikkerhed: Hvad gør man i andre lande, og hvad kan det betyde for Danmark?

I Danmark forbruger vi landbrugsvarer, som kommer fra mange lande. Kravene til disse produkter er baseret på, hvad de måtte indeholde af pesticidrester, metaller m.m. Det er i den forbindelse væsentligt at nævne, at landbrugsproduktionen i EU er lempeligere end de danske krav til slam og andre gødskningsprodukter.

Såfremt der i detailhandlen eller i grovvaresektoren skulle være overvejelser om, at danske produkter ikke kan afsættes på grund af gødskning med slam, kan man forvente, at de vil stille de samme krav til andre landes importører. I modsat fald må der være tale om konkurrenceforvridning.

COOP har oplyst, at den enkleste og mest operationelle måde for selskaber at forholde sig til spørgsmål om krav til landbrugsprodukter er, at produktionsmetoden skal overholde de enkelte landes lovgivning – også selv om den er lempeligere end den danske – samt, at produkterne skal overholde de danske kvalitetskrav til selve produktet.

9.8 Den engelske model – Sludge Matrix – Involvering af interessegrupper

Projektet har undersøgt den engelske måde at håndtere slamgenanvendelse på. I UK har man indtil for få år siden hovedsageligt bortskaffet slam ved at deponere det i havet. Da det ikke længere var lovligt på grund af EU-lovgivningen, gik slamproducenterne, som er privatejede firmaer, i gang med at vurdere alternativer, herunder genanvendelse af slammet. Den foreslåede løsning blev imidlertid af detailhandlen vurderet som uacceptabel på grund af smitterisiko.

Detailhandlen blev af slamproducenterne spurgt om deres holdning til forslaget. Detailhandlen mente, at det stillede forslag var uacceptabelt på grund af smittefare, selv om det var acceptabelt med hensyn til indhold af metaller. Der var således to muligheder for slamproducenterne, som enten var at få styr på smitterisikoen eller at brænde slammet. Det sidste ville specielt detailhandlen være meget bekymret over, idet den vurderede, at skorstene og emissionen herfra ville være mindre acceptabel end at genanvende slammet. Konsekvensen blev, at slamproducenterne skulle behandle slammet for at mindske smitterisikoen og mindske eventuelle lugtgener, (hvilket nogenlunde svarer til den danske slambehandling). Samtidig blev der lavet en vejledning i, hvordan, til hvilke afgrøder, og hvor slammet kan bruges sikkert (Sludge Matrix). Derudover er der lavet et samarbejdsforum for alle interessenter. I dette forum er det hovedsageligt slamproducenter og detailhandlen, som er mest aktive. Der er endvidere afsat midler til at undersøge eventuelle tvivlspørgsmål i forbindelse med slamgenanvendelsen.

Slamproducenterne i UK markedsfører deres produkter godt og er i store dele af landet i stand til at få betaling for slammet. I modsætning til Danmark er der en relativ mindre dyreproduktion, hvorfor organisk gødning er mere efterspurgt.

Den engelske model kan fjerne nogle af de barrierer, som er set i dette projekt. Det drejer sig om klare holdninger, dokumentation, kvalitetssikring, kommunikation, materiale til medier og markedsføring .

9.9 Sverige

I Sverige har man overordnet besluttet, at 60% af fosforen i spildevand skal genanvendes i jord- og skovbruget inden år 2015/3/. Såfremt slammet ikke genanvendes direkte, skal fosforen udvindes af slammet. Det vil klart fordyre anvendelsen. Indsatsområderne frem til 2015 er fortrinsvis teknik.

Hverken i UK eller i Sverige har man vurderet slambrugernes incitament til at genanvende fosforen. Dette projekt viser, at der skal være betydelige fordele for, at landbruget vil aftage fosforen. Landbrugsintensive områder har overskud af gødning, mens arealerne efterspørges.

Mange lande er fortalere for at genanvende næringssalte. Men i Schweiz og Holland genanvender man ikke slammet, hvilket sandsynligvis skyldes manglende anvendelige arealer og overskud af gødning. I Tyskland, hvor de har en betydelig kemisk industri, er landbrugsanvendelsen under overvejelse. Hvorvidt disse lande efterfølgende er villige til at udvinde fosforen (som i Sverige), er uvist, men de mister en vigtig ressource i form af fosfor.

9.10 Afsætningssikkerhed: Slamproducenten skal sælge slam som et produkt

Beslutningstagerne vurderer, om slammet skal genanvendes eller brændes. Fosfor er livsnødvendig og kan ikke – som olie – erstattes af andre stoffer. Fosfor kan udvindes fra asken/slaggen, men det er en dyrere og mere besværlig metode. Svenskerne har en målsætning om, at 60% af fosforen i spildevand skal genindvindes og bruges som gødning. Der er i dag fosfor i miner, som kan dække 100-200 års forbrug. Beslutningstagerne skal vurdere, om slamgenanvendelse er bæredygtig og vigtig, eller om de vurderer, at der i fremtiden bliver udviklet en billig og ikke forurenende teknik, som vore efterkommere kan anvende til at udvinde fosfor fra, f.eks. havet. Metalbelastningen, som følger gødningen, er høj i mange typer fosforgødning, og det kan fordyre anvendelsen.

Det er for den fortsatte genanvendelse væsentligt, at slamproducenten ser slammet som en vare, der skal sælges til planteavleren. Det er et område, som foreslås prioriteret for at få succes med afsætningen, hvilket øger afsætningssikkerheden. Slammets gødningsværdi, kalkindhold m.m. skal deklareres og markedsføres. Slam varierer i sammensætning fra anlæg til anlæg, og værdien af slammet er ikke ens. Slammets gødningsværdi kan være mere eller mindre værdifuldt end gylle.

Slamproducenterne bør have kontakt til markedet; nye og gamle kunder samt de maskinstationer, som udfører spredningen og kender andre potentielle kunder. Slamproducenten kan med fordel foretage en opfølgende kontakt til aftagerne for at afklare, om gødningseffekten er tilfredsstillende og for at få information om effekten af produktet. Det giver samtidig oplysninger om markedet, og om hvad der skal forbedres eller formidles inden næste sæson. Ofte vælger slamproducenten at betale et firma for at formidle slammet, hvilket fordyrer genanvendelsen og måske mindsker betalingen til planteavleren. Såfremt betalingen til slammægler bliver for stor, bliver genanvendelsen dyrere end alternativ bortskaffelse. Men i mange tilfælde har kommunerne ikke selv de fornødne ressourcer, og da giver slamformidleren en god og nødvendig service.

Såfremt planteavlerne forsøgte at sælge deres afsætningskanal, kunne adgangen til markedet måske foregå uden et mellemled.

9.11 Forsyningssikkerhed: Planteavleren kan sælge afsætningskanalen for kvælstof og fosfor

Slamproducenterne synes, at markedet for at afsætte slam er vanskeligt. Men burde det være det? Her er der måske et behov for et holdningsskift, hvis planteavlerne ønsker at få del i dette marked. Såfremt planteavlerne er for vanskelige at få kontakt til, vil den potentielle indtægtsmulighed i løbet af nogle få år forsvinde, da slamproducenterne vil vælge andre løsninger. Slamproducenterne skal kunne tro på, at det er muligt at afsætte slammet. Mange slamproducenter gør måske i dag også en mindre helhjertet indsats, når de i branchen hører, at det er umuligt at afsætte slammet.

I 2003 har det i henhold til mange kommuner og slamformidlere ikke været vanskeligt at afsætte slammet. Mange har kunnet afsætte mere, end de havde på lager. Årsagen hertil er sandsynligvis, at der er etableret mange alternative slambortskaffelsesordninger. Desuden er der på grund af mindre gode tider behov for flere indtægter i landbruget.

Det er interessant, hvis planteavleren begynder at se mulighederne i et usædvanligt nichemarked. Planteavlerne kender gylleaftalerne, som er en parallel til slamgenanvendelsen. Planteavleren ejer en afsætningskanal for gødning (genanvendelse er en serviceydelse), som slamproducenten må betale for adgang til. Afsætningskanalen svarer til alle andre kanaler for bortskaffelse af restprodukter og affald for eksempel biogas-, forbrændings-, komposteringsanlæg og deponier.

Men hvad er markedsværdien af afsætningskanalen? Lovgivningen kræver, at animalsk produktion skal modsvares af et areal til at bortskaffe gødningen fra dyrene, f.eks. gylle. Hermed kontrollerer man mængden, som kan nedsive og påvirke grundvand og drænvand. Landmanden kan tjene både på den producerede afgrøde og på den animalske produktion, som arealet giver tilladelse til. Omsætningen inklusiv arealtilskud (2.400 kr. pr. ha) for kornproduktion kan øges fra omkring 9.000 kr. pr. ha pr. år til 35-40.000 kr. pr. ha pr. år for planteavl og svineproduktion (36 slagtesvin pr. ha). Den ekstra omsætning er i 2003 ca. 720 kr. pr. svin, nettooverskudet er omkring 100 kr. pr. svin og fortjenesten omkring 60 kr. pr. svin efter udbetaling løn. Den ekstra indtjening ved at have slagtesvin er derfor i størrelsesordenen 2.000-4.000 kr. pr. ha afhængig af, hvordan man vælger at beregne det.

Slambrugere kan ikke udnytte denne produktionsrettighed til f.eks. svineproduktion og opnå en ekstra værditilvækst, da slammet har optaget arealets tildeling af gødning. Slamproducenten må på trods af, at planteavleren får et bidrag til sit gødningsbehov (han skal gøde med handelsgødning for at opnå et normalt planteudbytte), betale for, at planteavleren afstår den potentielle indtægt fra animalsk produktion. Planteavleren modtager sædvanligvis på samme vis gyllens gødningsindhold gratis og får i flere tilfælde yderligere en lejeindtægt eller lignede,

Prisen for adgangen til arealet bliver ikke fastlagt af den potentielle ekstra indtægt. Slammet vil ofte kunne bidrage med et kontant beløb svarende til arealtilskudet hvert tredje til fjerde år (2.400 kr. pr. ha). Dertil kommer besparelse i indkøbt kvælstof og fosfor. Kalkbehandlet slam er interessant, da det yderligere bidrager med kalk, som har en værdi, der kan overstige fosforindholdet. Kalk kan dog overdoseres, og doseringen skal tilpasses jordens faktiske behov. Desuden spredes og indarbejdes slammet i jorden, hvilket også repræsenterer en værdi i form af sparet indsats fra maskinstation eller egen indsats.

I figur 7 er vist et eksempel på den samlede opgørelse af gødningsværdien og betalingen for adgang til afsætningskanalen. Det fremgår, at kalkværdien i slammet øger gødningsværdien.

Figur 7. Et eksempel på intervallet for værdien pr. år (18 ton/ha baseret på tre års dosering af fosfor) af to slamtyper sammenlignet med værdien af gylle (baseret på et års dosering af fosfor ca. 19 ton/ha). Slammet indeholder: kg/ton N=8, P=5 0 K=0, kalk, udnyttelse 45%, 90%, 100% og 100%, pris 5, 8, 2,5, 0,3 kr/kg (inkl. spredning for kalk)). Det laveste og højeste niveau for slammet fremkommer ved betaling af henholdsvis 50 og 150 kr. pr. tons (8 og 25 kr. pr. kg P). Gyllens værdi er alene baseret på gødningsværdien (laveste værdi), og med supplerende betaling på 30 kr. pr. tons for en gylleaftale, som en planteavler har med en svineproducent (øvre værdi). Gyllens N-udnyttelse er sat til 75%.

Andre slamtyper skal minimum betale ca. 60 kr. pr. tons for adgang til afsætningskanalen for, at de har samme værdi som gyllens gødningsværdi.

Det fremgår af figur 7, at betalingen for adgangskanalen er afgørende for den samlede værdi pr. ha. Betalingen udgør fra 50-70% af den samlede værdi. Der er ikke indregnet værdien af spredning af slammet. Både slam og gylle transporteres gratis, hvorfor det ikke indgår i beregningen, men det udgør en værdi.

9.12 Forsyningssikkerhed: Slamproducent, planteavler og samfund får fordele

Slamgenanvendelsen kan være til fordel for både slamproducenten, planteavleren og samfundet, se figur 8. Det sidste er også vigtigt, da genanvendelsen giver en billigere spildevandsrensning, hvilket øger konkurrenceevnen for alle; også de fødevareproducerende virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Desuden giver slamgenanvendelsen en meget god grund til at have en kemikaliepolitik, som skal være med til at sikre, at slam fra renseanlæg har en sådan kvalitet, at det kan genanvendes. Udfasninger og kemikaliekontrol er vigtige brikker for at sikre, at vi ikke unødigt udsættes for kemikalier.

Disse anstrengelser bærer frugt, og slammet bliver generelt af en bedre kvalitet for hvert år, virkemidlerne er i funktion.

Figur 8. Slamgenanvendelse involverer to købere og to sælgere. Det er væsentligt for de roller, der skal varetages. Der er tre parter, som har fordel af genanvendelsen.

9.13 Garanti: Folketingets indstilling til at holde landmænd skadesløse

Folketinget har vedtaget et forslag om brug af spildevandsslam på landbrugsjord (Til beslutningsforslag nr. B 110. Beretning afgivet af Miljø- og planlægningsudvalget den 2. juni 1995). Heri står bl.a.:

”Miljø- og energiministeren har i den forbindelse over for udvalget tilkendegivet, at den forestående revision af bekendtgørelsen om anvendelse af slam, spildevand, og kompost m.v. til jordbrugsformål – samt det efterfølgende vejledningsarbejde – vil ske i overensstemmelse med følgende tilkendegivelse:

Landmænd skal holdes skadesløse
Miljø- og energiministeren giver tilsagn om, at ingen landmand, der anvender spildevandsslam som gødning forskriftsmæssigt korrekt, i fremtiden vil blive mødt med krav til landbrugsjordens kvalitet som dyrkningsmedium, og som er af et sådant indhold, at de vil udelukke landmanden fra at anvende jorden til dyrkning af alle landbrugsafgrøder på grund af anvendelse af spildevandsslam.”

Der er ikke i lovgivningen eller andet sted anført, hvordan dette tilsagn kan praktiseres.

Der er i forbindelse med indstillingen afsat økonomiske midler til undersøgelse af slamgenanvendelse. Folketinget har bevilget midler til Centeret for Bæredygtig Arealanvendelse (1997-2001) via Statens strategiske Miljøforskningsprogram. Centret har bl.a. forsket i miljøfremmede stoffer og udnyttelse af næringssalte fra slam.

Fagfolk har vanskeligt ved at besvare spørgsmålet, om de anvendte slamanalyser dækker ”alt”, eller om der i fremtiden viser sig kemiske forbindelser, som vi med fremtidens viden skulle have stillet krav til. Det er principielt et spørgsmål, som ingen kan svare på. På samme måde kan vi heller ikke svare på dette spørgsmål, når det gælder vore analyser af fødevarer, vandet vi drikker og luften vi indånder.

En væsentlig undersøgelse under ledelse af Dansk Jordbrugsforskning viste, at slam, som blev anvendt efter den danske regulering, ikke havde negative effekter på jorden eller på afgrøden, og at der var en gødningseffekt /6/. Én slamtype havde en bedre gødningseffekt end fast svinegødning. Resultaterne om gødningsværdien understøttes af den mangeårige, men forholdsvis udokumenterede erfaring med anvendelse af slam, der viser, at planterne vokser som forventet. Undersøgelsen konkluderer, at risikoen ved at anvende slam er minimal.

Der var over en treårig periode med årlige doseringer ikke en akkumulering af organiske miljøfremmede stoffer, hvor hovedparten blev nedbrudt i jorden i løbet af et halvt til et helt år. Effekten af organiske miljøfremmede stoffer vil være af korterevarende karakter i modsætning til effekten af metaller, som gradvis øges med en længerevarende belastning af jorden.

Undersøgelsen har ikke skullet tage hensyn til metallernes effekt, fordi den er risikovurderet. Slam er blevet vurderet mange omgange, og metallerne har været undersøgt tidligere. I denne sammenhæng er det væsentligt, at de grænseværdier, som anvendes, er baseret på, at der kan ske en stigning i metalkoncentrationen over 100 års dosering af slam efter gødningsbehovet, og hvor slammets indhold svarer til grænseværdierne for metaller. Eksempelvis er vurderingen af cadmium, som også findes i handelsgødning, at jordens koncentration stiger fra 0,3 til 0,4 mg cadmium pr. kg tørstof ved en dosering af slam i 100 år. Den naturlige baggrundskoncentration i mange af de lande, Danmark aftager landbrugsprodukter fra, er højere end vor grænse for jorden. Cadmium-belastningen svarer til belastningen ved anvendelse af handelsgødning.

Såfremt der mod alle odds skulle forekomme en skade ved korrekt anvendelse, forventer DHI, at Folketingets accept af indstilling til, at landmanden skal holdes skadesløs, træder i kraft. Dermed bør bl.a. planteavlskonsulenternes ønske om en garanti allerede være til stede i 2003 om end i en mindre operationel og klar udformning.

9.14 Konkurrence i fremtiden: Større slammineraliseringsanlæg vil periodevis øge udbudet

En uofficiel statistik viser, at omkring 15% af slammet fra 2003 (slam fra renseanlæg med en belastning svarende til omkring en million mennesker) går til behandling og opbevaring i slammineraliseringsanlæg. Da slammet opsamles over en lang periode typisk 10 år, vil fosformængden i anlæggene efter 10 år være 10 gange så stor som den årlige mængde. Logistikken for tømning kan variere, men mængden er i det mindste mange gange større end for et års produktion. Dermed vil slammineraliseringsanlæg kunne bevirke forskydninger i udbud og efterspørgsel i lokalområdet. Mængden kan for de store renseanlæg måske være så stor, at det lokalt bliver svært at finde de nødvendige arealer. De slamproducenter, som i deres budgetter har indregnet, at slammængderne bliver mindre ved slammineralisering, og dermed at det bliver det billigere at bortskaffe slammet, har måske forregnet sig. Risiko for underbudgettering bør vurderes, hvis prisen er væsentligt under 50 kr. pr. kg fosfor (slammængden bliver reduceret, men fosformængden og arealet, som slammet skal genanvendes på, er uændret).

Der er ikke større erfaringer med gødningseffekten efter den lange behandling og lagringstid. Kvælstofmængden falder (bliver måske halveret), men fosformængden er uændret. Stoffernes plantetilgængeligheden bør undersøges, og egentlige vækstforsøg bør iværksættes for at undgå overraskelser. Såfremt slammet ikke skal afsættes til landbrugsjord, vil omkostningerne til bortskaffelse sandsynligvis stige sammenlignet med andre slamtyper. Eksempelvis vil afsætning til sandblæsningsmiddel blive langt dyrere. Forbrænding kan ligeledes blive dyrere, da der pr. tons kommer en større aske-/slaggemængde, der skal bortskaffes. Forbrændingsanlæg foretrækker at få mindre mængder ad gangen, hvorfor der kan blive behov for at etablere mellemlagre. Anlæggene skal samtidig have den fornødne kapacitet, miljøgodkendelse, skal have afklaret omkostningerne og have mulighed for at bortskaffe slaggen.

9.15 Den fremtidige udfordring: Viden om og opgørelse af gødningseffekten

DHI mener, at den høje udnyttelsesgrad af kvælstof på 45%, som slammets kvælstofindhold indregnes med i gødningsregnskabet, kan være problematisk.

Planternes øvrige kvælstofbehov dækkes af handelsgødning, som doseres efterfølgende. Det er ikke realistisk at sandsynliggøre den høje udnyttelse uden, at der er foretaget nøjere vurderinger. Såfremt slammet gøder mindre effektivt, vil landmanden få et lavere udbytte end gennemsnittet for området. Situationen må være tilsvarende for svinegyllen, selv om den er mere dokumenteret som gødning. Nedbøren og temperaturen kan f.eks. have en betydelig indflydelse på udnyttelsen af kvælstof. Slamproducenterne bør følge op på de oplysninger, som tidligere brugere måske kan give om emnet. Ellers foreslås det at foretage en vurdering af udnyttelsen, hvilket gerne må være i et samarbejde med en planteavlskonsulent.

Gødningseffekten af de enkelte renseanlægs gødning kan samtidig være en god indgangsvinkel til at afsætte slammet. Såfremt gødningsværdien ikke er tilstrækkelig, kan slamproducenten kompensere en mindre planteproduktion med en økonomisk kompensation.

9.16 Forsyningssikkerhed: Kombination af forskellige afsætningskanaler

Det er muligt at afsætte slammet til landbrugsjord, om end det kan være sværere i nogle egne af landet end i andre.

Kombinationsløsninger, hvor kommunen både afsætter til landbruget og til f.eks. sandblæsningsmiddel, kan være en overgangsordning, indtil genanvendelsen er maksimalt udbygget. Det kan samtidig være en generel strategi at kunne optimere økonomien, om tilpasses udbud og efterspørgsel og øge afsætningssikkerheden ved at have flere muligheder til rådighed.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.