Orientering fra Miljøstyrelsen, 7/2004 – Effektlisten 2004

Effektlisten 2004

Indledning

Baggrund for Effektlisten

Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for afvikling af særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, herunder deres anvendelse i produkter. Målsætningen er at reducere belastningen mest muligt i hele stoffets livscyklus ved en forebyggende indsats tættest muligt ved kilden. Anvendelse af substitutions- og forsigtighedsprincippet skal prioriteres højt for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og planter.

Effektlisten 1997

Miljøstyrelsen udarbejdede derfor i 1996 en status for indsatsen på kemikalieområdet ^[1]. I den forbindelse blev der identificeret ca. 1.000 stoffer med uønskede skadelige effekter på sundhed og miljø. Disse stoffer blev offentliggjort i "Arbejdsrapport nr. 1 fra 1997" og er også bedre kendt under navnet "Effektlisten".

Siden 1997 er der kommet en del nye tilføjelser til "Listen over farlige stoffer", nye stoffer tages i brug eller udfases af industrien, eller nye stoffer optræder på EU's liste over høj tonnage stoffer (en EU liste over stoffer der produceres/importeres i mængder på mere end 1.000 tons /år/ pr. producent /importør i EU). Det har derfor hele tiden været planlagt, at Effektlisten fra 1997 og "Listen over uønskede stoffer" fra 1998 (Orientering nr. 1, 1998) løbende skal opdateres.

Effektlisten 2000

Effektlisten 2000 var en opfølgning på den proces, der blev startet i 1996. I Effektlisten 2000 blev der taget højde for ny viden indenfor kemikaliers farlighed og de seneste opdaterede ændringer i industriens forbrugsmønstre.

Til Effektlisten udvalgte Miljøstyrelsen særligt betænkelige kemiske stoffer, der forekom i produkter på det danske marked eller produceredes i større mængder i EU. Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på at identificere stoffer, som ud fra de foreliggende oplysninger vurderedes at være årsag til en væsentligt belastning af sundhed og miljø. Stofferne blev ikke valgt ud fra eksisterende lister, men systematisk udvalgt efter samme systematik som i forbindelse med Effektlisten fra 1997 og ud fra den i dag tilgængelige viden.

På den baggrund blev der i vinteren 1999/2000 indsamlet og analyseret en lang række data fra Produktregistret. Ca. 9.400 kemiske stoffer indgik i arbejdet, og heraf blev de ca. 1.400 stoffer vurderet til at udgøre en risiko for sundheden og/eller miljøet.

Effektlisten 2004

Effektlisten 2004 er endnu en opfølgning på de tidligere lister. Kriterierne for udvælgelsen af stoffer på Effektlisten er denne gang ændret i forhold til tidligere udgaver. Det betyder, at en række kemiske stoffer eller stofgrupper ikke længere findes på listen ligesom en række nye stoffer er på listen. Som noget helt nyt har Miljøstyrelsen valgt, at de principper og kriterier, der indgår i EU's kommende kemikalielovgivning samt i Regeringens Bæredygtighedsstrategi (Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling" fra 2002) skal afspejles i "Effektlisten".

Selvom stofferne nu bliver udvalgt ud fra nye kriterier, er den mere tekniske måde, hvorpå de bliver udvalgt dog stadig den samme. Nogle stoffer udvælges rent systematisk, fordi de besidder nogle klart uønskede egenskaber, mens andre vælges, fordi der er et politisk ønske om at få dem substitueret.

Ved den systematiske gennemgang udvælges stoffer automatisk, hvis de opfylder nogle helt klare og definerede kriterier f.eks. problematiske klassificeringer, fordi de er under mistanke for at have PBT/vPvB (Persistente Bioakkumulerende Toksiske / meget Persistente meget Bioakkumulerende) eller hormonforstyrrende egenskaber.

Ved den anden metode, kaldet den supplerende udvælgelse, bliver de stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter tilføjet. Det kunne f.eks. være stoffer, som udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen.

Listen over uønskede stoffer 2004

Stoffer anført på Effektlisten, som i Danmark anvendes i bestemte mængder er efterfølgende blevet udvalgt til "Listen over uønskede stoffer 2004". Derudover er særligt prioriterede stoffer som f.eks. de nogle af de hormonforstyrrende stoffer udvalgt til "Listen over uønskede stoffer"

Anvendelse af kemiske stoffer og produkter belaster mennesker og miljø gennem hele deres livscyklus. Det vil sige lige fra stoffets produktion, dets anvendelse til dets endelige bortskaffelse.

"Listen over uønskede stoffer" skal derfor opfattes som et signal og en vejledning til virksomheder, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemiske stoffer, der er betænkelige, og hvor belastningen bør reduceres. Men det er lige så vigtigt, at virksomheder ved substitution og udvikling af produkter også søger at undgå stoffer på Effektlisten. Stofferne på Effektlisten kan rent sundheds- og miljømæssigt være lige så problematiske som stoffer på "Listen over uønskede stoffer". Forskellen mellem de to lister ligger altså ikke i de kemiske stoffers farlighed, men som udgangspunkt i de anvendte mængder.

Regulering af kemikalier

At et stof står på Effektlisten og/eller "Listen over uønskede stoffer" er ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille disse stoffer til et forbud. For nogle af stofferne eksisterer der allerede hel eller delvis anvendelsesbegrænsning, og de kan være omfattet af en række internationale regler eller anbefalinger, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Men for nogle af stoffernes vedkommende vil der senere kunne forventes initiativer fra Miljøstyrelsens side. I de fleste tilfælde vil målet være at reducere forbruget og udledningen.

Udover direkte anvendelsesregulering kan substitution også fremmes gennem aftaler mellem myndigheder og importører/producenter. Det kan ske via indsamlings- og genanvendelsesordninger, deklaration og mærkning af produkter (f.eks. EU-blomsten eller den nordiske svane), grøn indkøbspolitik samt målrettet information. Beslutningen om hvilke virkemidler, der eventuelt skal anvendes, bestemmes ud fra en vurdering af det enkelte stofs effekter, viden om hvert stofs anvendelse, udslip, mængde, bortskaffelse m.m. I dag findes et sådant overblik ikke på alle områder, men Miljøstyrelsen arbejder fortsat på, at det skabes.

Fodnoter

[1] Miljøstyrelsen (1996). "Status og perspektiver for kemikalieområdet. Et debatoplæg" Dec. 1996.