Miljøprojekt, 948 – Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 2: Konkrete forslag til regulativtekst – 7 Kommenterede regulativtekster

Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 2: Konkrete forslag til regulativtekst

7 Kommenterede regulativtekster - Erhverv

I de følgende afsnit kommenteres de enkelte punkter i regulativ for erhverv efter den skitserede skabelon og indholdsfortegnelse jf. afsnit 5. Hvert afsnit indledes med det udarbejdede udkast til regulativtekst. Denne tekst er indrammet og kursiveret.

Det samlede udkast til den generelle del i regulativ for erhverv, fremgår af bilag B. Projektteamet kan ikke anbefale, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes tekster til regulativets særlige del, da en række forhold er uafklarede jf. Fase 1 rapport samt afsnit 4 i denne rapport.

Det bemærkes, at diskussionen og anbefalingerne til de enkelte punkter af regulativet i et vist omfang er identiske med de diskussioner og anbefalinger, der fremgår af afsnit 6 Kommenterede regulativtekster – husholdninger.

7.1 Formål

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra erhverv i [..] Kommune med henblik på at forebygge forurening og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme nyttiggørelse af affald.

Mulighed for fritekst men med fast overskrift og eventuelt begrænset tekstfelt.

7.1.1 Diskussion og anbefalinger af formålsparagraf

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at formålsparagraffen udformes, dels med ovennævnte standardtekst, dels med et fritekstfelt, hvor kommunen kan angive, hvilke særlige forhold ,der i regulativet er lagt vægt på, herunder fx henvise til kommunens affaldsplan.

Der er i dag meget stor frihed for kommunerne med hensyn til formålsparagraffen i de kommunale affaldsregulativer. Den eneste begrænsning er, at formålsparagraffen skal være i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens § 1.

Ligeledes ses der i mange regulativer formuleringer om kommunens miljømæssige målsætninger.

Projektteamets juridiske rådgiver kan ikke anbefales, at der sættes generelle formuleringer ind om Affaldsbekendtgørelsens håndteringshierarki, da disse ikke omhandler rettigheder og pligter for virksomhederne.

Kommunens målsætninger på affaldsområdet fremgår almindeligvis af kommunens affaldsplan, jfr. Affaldsbekendtgørelsens § 5. Projektteamet anbefaler, som udgangspunkt, at kommunen har mulighed for at henvise til den kommunale affaldsplan i formålsparagraffen via fritekst.

Den foreslåede løsning kan naturligvis diskuteres, da den netop vil modvirke en standardisering af regulativernes formålsparagraffer. På den anden side er kommunernes forskellige ambitionsniveauer, som de afspejles i affaldsplanerne, netop et argument for at bibeholde kommunernes muligheder for at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Endelig skal det bemærkes, at den eksterne juridiske kritiker finder det hensigtsmæssigt, at dagrenovationslignende affald fra erhverv omfattes af regulativet for husholdninger.

Projektteamet anbefaler derimod, at dagrenovation/dagrenovationslignende affald fra erhverv fremgår af regulativer for erhverv, således at bestemmelser for husholdninger og erhverv holdes adskilt. Argumentationen herfor findes i afsnit 5 i denne rapport.

7.2 Lovgrundlag

Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning:

Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer)
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (med senere ændringer)
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1999 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter..

7.2.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag

Der henvises til diskussionen og anbefalinger i afsnit 6.2.1 – Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag.

7.3 Regulativets gyldighedsområde

Regulativet gælder for affald fra erhverv, der fremkommer i [Kommunenavn] Kommune og omhandler håndtering af dette affald.
Regulativet omfatter ikke affald, som er reguleret efter anden lovgivning, herunder:
* Biomasseaffald, der opfylder kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.
* Flydende stoffer der lovligt afledes via kloaksystemet eller til recipient
* Havnesediment, der opfylder kravene til klapning i havet, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986, om dumpning af optaget havbundsmateriale.
* Husdyrgødning, ensilage og kadavere m.v.
* Radioaktivt affald
* Restprodukter fra kulfyrede kraftværker, kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, der opfylder kravene til godkendelsesfri anvendelse efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
* Slam og andre affaldsprodukter, der opfylder kravene til anvendelse til jordbrugsformål, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
* Spildevand, der reguleres efter andre bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Regulativets bestemmelser gælder inden for [..] Kommune.

For affald fra private husholdninger henvises til Regulativ for affald fra husholdninger i [Kommunenavn] Kommune

7.3.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om regulativets gyldighedsområde

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet en standardtekst uden mulighed for valgfri tekst eller fritekst. I regulativet skal fastsættes pligter og rettigheder for affald fra erhverv.

I ovenstående tekstforslag er medtaget erhvervsrelateret affald, samt anvendelse af affald fra erhverv, som er reguleret efter anden lovgivning, og som derfor ikke er omfattet af regulativet.

I gældende regulativer ses eksempler på gentagelser af Affaldsbekendtgørelsens § 34 om bekendtgørelser(her: offentliggørelse) af regulativet. Det er projektteamets anbefaling, at kommunens pligter og rettigheder alene bør fremgå af Affaldsbekendtgørelsen. Årsagen hertil er, at § 34 henvender sig til kommunen og ikke til den affaldsproducerende virksomhed.

I afsnit 6.3.1 under regulativet for husholdninger blev det anbefalet, at bestemmelser om forsøgsordninger/tidsbegrænsede ordninger ikke skal fremgå af regulativernes generelle del, men beskrives konkret i den særlige del. Tilsvarende anbefales også at gælde for regulativet for erhverv.

I gældende regulativer for affald fra erhverv, ses eksempler på tekster som fx: ”Regulativet omfatter endvidere virksomheder, som frembringer affald i [Kommunenavn] Kommune, men som har hjemadresse uden for kommunen”. En sådan bestemmelse er formodentligt et forsøg på at regulere affald fra håndværkervirksomheder og lign., fx en gas- og vandmester, der medtager affald fra udført arbejde i en privat husholdning, der ikke er beliggende i virksomhedens hjemkommune.

Projektteamets juridiske rådgiver, anbefaler, at denne bestemmelse drøftes nærmere. Den eksterne juridiske kritiker bemærker, at en virksomhed ikke er en juridisk person, men en aktivitet, samt at affaldsfrembringelse inden for kommunen reguleres, men det er ikke den juridiske persons aktivitet i øvrigt, som omfattes af kommunens regler.

7.4 Definitioner

De definitioner, der anvendes i dette regulativ svarer til de definitioner, der fremgår af den til hver en tid gældende bekendtgørelse om affald, i det omfang der her er fastsat definitioner for de enkelte begreber.

Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets særlige del, hvor de enkelte ordninger er beskrevet.

Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning

Affaldsproducent: (NY) Den (fysisk eller juridisk person), der er ansvarlig for en virksomhed, som ved sit virke producerer affald. Ved bygge- og anlægsvirksomhed er affaldsproducenten bygherren eller den, der på hans vegne har overtaget ansvaret via en skriftlig aftale.

Genanvendeligt affald: Affald, der teknisk er egnet til genanvendelse. Forslag til NY definition fremgår af Fase 3.

Indsamlingsmateriel: (NY) Enhver type renovationsbil, kærre o. lign., der anvendes til indsamling og transport af affald.

Kildesortering: (NY) At affaldet sorteres, der hvor det genereres (fx på produktionsstedet) i forskellige ensartede fraktioner, f.eks. papir, pap og glas.

Opsamlingsmateriel: (NY) Affaldsbeholderen som er den sæk, spand, mini-container, vippe-container, maxi-container, mobilsug og lignende, som virksomheden bruger på ejendommen til at opsamle affaldet i. Opsamlingsmateriel omfatter ikke nedstyrtningsskakte og internt transportmateriel.

Virksomheder: (NY) Alle aktiviteter omfattet af gældende Dansk Branchekode (DB03), samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter, herunder offentlige og private institutioner, forretninger mv. samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter.

7.4.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om definitioner

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden valgmuligheder og/eller fritekst. De definitioner, der er afgivet med (NY) fremgår i dag ikke af Affaldsbekendtgørelsen.

Som anført i afsnit 4.3, er der behov for at Affaldsbekendtgørelsens definitioner og terminologi præciseres, forenkles og at anvendelsen af dem gøres obligatorisk i Modul 2 – det internetbaserede værktøj til udarbejdelse af kommunale affaldsregulativer.

Eksempelvis er definitionen på genanvendeligt affald: ”Affald, der er teknisk egnet til genanvendelse” ikke særlig praktisk anvendelig for virksomhederne. Forslag til ny definition fremgår af Fase 3.

I tekstforslaget til regulativets definitioner er her angivet eksempler på definitioner af en række generelle begreber. Listen er dog ikke udtømmende.

Projektteamet anbefaler, at listen kun indeholder definitioner, som er relevante for virksomheder. Listen må ikke blive for omfangsrig og dermed uoverskuelig.

Det anbefales endvidere, at definitioner på affaldsfraktioner, der er omfattet af en ordning, kun defineres i regulativets særlige del.

I relation til andre projekter igangsat af Miljøministerens arbejdsgruppe, anbefales det, at der udarbejdes en række definitioner for fx:

Disse begreber vil være relevante i forhold til virksomhedernes rettigheder og pligter.

Vedr. tekstforslaget til definitionen af en affaldsproducent: ”Den (fysiske eller juridiske person), der er ansvarlig for en virksomhed, som ved sit virke producerer affald. Ved bygge- og anlægsvirksomhed er affaldsproducenten bygherren eller den, der på hans vegne har overtaget ansvaret via en skriftlig aftale”, er projektets juridiske rådgiver og den eksterne kritiker enige i første del, men i sidste del, giver det et problem for bygge- og anlægsaffald. Det vurderes dog, at det er nemmest, at entreprenøren i givet fald betragtes som affaldsproducent – men der er to Østre Landsrets domme, der går hver sin vej.

En del regulativer indeholder i dag definitioner på homogene biprodukter, der fx defineres som en større ensartet affaldsmængde, som uden videre behandling eller sortering afsættes og transporteres direkte til anvendelse i anden produktion). Hertil bemærkes at den eksterne juridiske kritiker og den juridiske ekspert anbefaler, at bestemmelsen bør udgå, efter at EF-domstolen har afgrænset affaldsbegrebet. Der henvises i øvrigt til diskussionen i Fase 3.

7.5 Pligter og rettigheder

7.5.1 Affaldsproducentens benyttelsespligt

Kommunalbestyrelsen fastsætter hvilke affaldsfraktioner, der omfattes af indsamlingsordninger og anvisningsordninger.
Enhver affaldsproducent, der ved sin produktion eller aktivitet skaber affald, eller den, der på vegne af producenten håndterer affald, er omfattet af dette regulativ og har pligt til at benytte de indsamlings- og anvisningsordninger, der er fastsat i regulativet, medmindre der er tale om genanvendeligt affald. For farligt affald kan der ansøges om dispensation hos kommunen, når det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarlig til anden side. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er som udgangspunkt omfattet af en anvisningsordning. Affald, der hverken er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning, anvises konkret af kommunen.

7.5.2 Afbrænding af affald

Afbrænding af affald fra erhverv er kun tilladt på dertil godkendte anlæg.
Afbrænding af have- og parkaffald kan dog finde sted efter de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

7.5.3 Sorteringspligt

Affaldsproducenten har pligt til at sortere affald i de fraktioner, der er angivet i beskrivelsen af de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger, og således at affaldet opfylder modtageanlæggenes modtageregler. Hvis der er tvivl eller usikkerhed om en affaldsfraktion, er det [Kommunenavn] Kommune, der afgør, hvilket affald der er tale om.

Affaldsfraktioner, som affaldsproducenten ikke kan klassificere i henhold til regulativets særlige del eller i henhold til anden lovgivning og regulering, skal med henblik på klassificering og konkret anvisning anmeldes til [Kommunenavn] Kommune. Kommunen afgør i tvivlstilfælde, hvilken affaldsfraktion, der er tale om.

Affaldsproducenter, som undlader at sortere genanvendelige materialer, skal over for [Kommunenavn] Kommune på forlangende, dokumentere overholdelsen af de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

7.5.4 Forbehandling af stort forbrændingsegnet affald

Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald til forbehandling på neddelingsanlæg.

Kommunen kan undtage store og uhåndterlige emner fra kravet om forbrænding, hvis de kræver særlig forbehandling med en kompaktor eller lignende.

7.5.5 Oplagring af affald

[Kommunenavn] Kommune kan bestemme, at oplagret affald skal bortskaffes, uanset om affaldet er frasorteret til genanvendelse, f.eks. hvis affaldet giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold.

For opbevaring af affald gælder i øvrigt:

Materialer, der kan blæse væk eller er støvende, skal opbevares i lukkede beholdere eller inden døre

Affald til forbrænding samt pap og papir skal opbevares tørt.

Affaldsproducenten skal sikre, at der ikke sker sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet under opbevaring.

7.5.6 Oplysningspligt m.v.

Affaldsproducenten er, efter anmodning fra kommunen, forpligtet til at afgive oplysninger om affald fremkommet hos affaldsproducenten.

Affaldsproducenter skal straks orientere [Kommunenavn] Kommune ved væsentlige ændringer af affaldets sammensætning, egenskaber eller mængde.

7.5.7 Diskussion og anbefalinger af paragraf om pligter og rettigheder

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Projektets juridiske rådgiver anbefaler, at kommunens forpligtelser overfor Miljøstyrelsen, amtsråd, offentliggørelse mv. ikke fremgår af regulativet, men alene af Affaldsbekendtgørelsen. Tilsvarende anbefales, at bestemmelser om bemyndigelse fra kommune til et fælleskommunalt affaldsselskab heller ikke fremgår af regulativet.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at der ikke i de gældende regler er hjemmel til ekstern delegation af myndighedskompetence, så hvis der skal være en sådan adgang, kræves en lovændring – hvorfor den anførte arbejdsdeling med affaldsselskaberne kun kan lovliggøres ved en lovændring ^[4]. Projektteamets juridiske rådgiver er enig i denne opfattelse. I forhold til intern delegation kan der derimod være behov for bemyndigelser til udvalg og forvaltning i regulativet – og dette kræver ikke lovhjemmel.

Arbejdsdelingen mellem kommuner, affaldsselskaber, og miljøcentre behandles i projektet om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Erfaringer og anbefalinger herfra bør inddrages og eventuelle ændringer skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen.

Der er endvidere en række uafklarede forhold om, hvorvidt det er nødvendigt at nævne andre aktørers forpligtelser og rettigheder i regulativer for affald fra erhverv jf. de juridiske overvejelser i Fase 1.

Affaldsproducentens benyttelsespligt
Der er som udgangspunkt pligt til at benytte den af kommunalbestyrelsen anviste håndtering af affald, jf. Affaldsbekendtgørelsens § 39. Dette gælder dog ikke affald i form af dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger, jf. § 39 stk. 2. Det gælder heller ikke for kompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen jf. §44 stk. 2 og 3.

Endvidere skal kommunen fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en kommunal indsamlingsordning for så vidt angår genanvendeligt affald, såfremt visse betingelser er opfyldt jf. Affaldsbekendtgørelsens § 24 stk. 2 og Miljøbeskyttelseslovens § 45 stk. 5.

Kommunen kan endvidere efter ansøgning meddele fritagelse til virksomheder, offentlige og private institutioner, for benyttelse af indsamlingsordninger for farligt affald, såfremt visse betingelser er opfyldt jf. Affaldsbekendtgørelsens § 56 stk. 1.

Gældende regulativer indeholder i dag ofte formuleringer som fx: ”Fortrolige papirer er ikke omfattet af krav om frasortering til genanvendelse. I det omfang fortrolige papirer ikke kan makuleres og genanvendes, skal disse håndteres som brændbart affald og indvejes som „fortroligt affald til direkte indfyring“.” Det bør overvejes om dette forsat skal være gældende i Affaldsbekendtgørelsen, eller om det i stedet for skal være et krav i bekendtgørelsen, at de etablerede ordninger skal kunne håndtere fortroligt materiale og dermed sikre, at disse genanvendes.

Den eksterne juridiske kritiker bemærker, at dette vil indebære lovkrav om makulator – og derfor næppe er anbefalelsesværdig, hvorfor synspunktet frafaldes. Projektteamets juridiske rådgiver er enig med den eksterne juridiske kritiker.

Den eksterne juridiske kritiker anfører helt generelt, at affald fra erhverv, der er omfattet af konkurrence, ikke bør omfattes af kommunal regulering og være underlagt benyttelsespligt.

Afbrænding af affald
Ingen bemærkninger til formuleringen af regulativtekst vedrørende afbrænding af affald.

Sorteringspligt
Kommunalbestyrelsen kan vælge, at fastsætte regler om kildesortering og vil i visse tilfælde være forpligtet hertil, jf. bl.a. cirkulære. nr. 94 af den 21 juni 1995 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Cirkulæret er udstedt med hjemmel i §45 stk. 2 i den dagældende MBL, og vil derfor formentlig være bindende for kommunerne. I det omfang, der ønskes eksempler på en pligt til at medtage regler om kildesortering, mener projektets juridiske rådgiver, at Affaldsbekendtgørelsens § 28 er et bedre valg.

Ved kildesortering forstås sortering hos affaldsproducenten. Sker sorteringen ved et centralt sorteringsanlæg, er der ikke tale om kildesortering. Stadig flere virksomheder lader i dag affald afhente af en privat transportør med henblik på sortering på sorteringsanlæg inden aflevering hos slutbehandleren. Kommunerne accepterer tilsyneladende dette, selvom de i deres regulativer foreskriver en sorteringspligt ved kilden. Der er således uoverensstemmelse mellem krav om kildesortering og den reelle praksis. Projektteamet anbefaler, at der tages stilling til, hvorvidt den faktiske fremgangsmåde bør tillades, hvilket i givet fald bør medføre, at gældende regulativer tilpasses dette.

Kommunerne stiller fx krav om at sorteringen skal foregå i umiddelbar forbindelse med de enkelte affaldsdannende processer. Projektteamet anbefaler, at der tages højde for en stigende tendens til brug at centrale sorteringsanlæg. Det skal i den forbindelse nærmere afklares, hvorvidt dette harmonerer med intentionerne i §26. Der er muligvis behov for ændringer af Affaldsbekendtgørelsens formuleringer, hvis der skal opnås en forenkling eller en overensstemmelse mellem regulativer og praksis.

Forbehandling af stort forbrændingsegnet affald
Ingen bemærkninger til tekstforslaget.

Mærkning
Der er med det nuværende regelsæt vedr. anvisningsordninger, jf. §26 stk. 2 muligt for kommunerne at fastsætte bestemmelser om mærkning af materiel.

Da der ikke eksisterer et samlet obligatorisk mærkningssystem, er mulighederne for at forenkle netop dette område begrænsede.

Projektteamet anbefaler, at mulighederne for et centralt og obligatorisk mærkningssystem undersøges og i givet fald indgår i Affaldsbekendtgørelsen.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at hjemlen til denne regel i Affaldsbekendtgørelsen er tvivlsom. Den eksterne juridiske kritiker stiller spørgsmål ved formålet med forskellige kommunale regler for mærkning. For godstransport er der fx ensartede regler for mærkning for hele Europa.

Projektteamets juridiske ekspert har ikke fundet nogle steder i litteraturen, hvor spørgsmålet om hjemlen for bekendtgørelsens § 26, stk. 2, nr. 4 er omtalt. Det fremgår ikke direkte af Miljøbeskyttelsesloven. § 44 eller § 45, at der kan fastsættes regler om mærkning af containere. Miljøbeskyttelsesloven § 44 giver mulighed for at fastsætte regler om affaldsmaterie, så det er spørgsmålet, om mærkning af containere er omfattet heraf.

I de tilfælde, hvor der stilles krav om at borgeren/virksomheden skal kildesortere sit affald, anser projektteamet det imidlertid for hensigtsmæssigt, at opsamlingsmateriellet er mærket, så man ved i hvilken container det pågældende affald skal i.

Tilsvarende er det hensigtsmæssigt, at materiellet er mærket, så transportøren ved, hvad der er i de pågældende containere. Projektteamet anbefaler, at det nærmere afklares, om der er hjemmel til at optage bestemmelser om mærkning i regulativer. Det er projektteamets anbefaling, at der optages i bestemmelser om mærkning i regulativerne.

Oplagring af affald
Endnu et punkt, der fremgår af mange gældende regulativer. Den juridiske ekspertise anfører samstemmende, at dette reguleres under Miljøbeskyttelsesloven kap. 5 – så med mindre, der stilles forslag om lovændring, skal sådanne bestemmelser ikke fremgå af regulativerne. Projektteamet må hertil påpege, at det ikke er alle virksomheder, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det anbefales derfor, at bestemmelser om oplagring indeholdes i det kommende regulativsystem.

Oplysningspligt
Alle formuleringer om oplysningspligt, registreringer m.v. skal afstemmes med projektet: Ny affaldsdatamodel, herunder §18, §19, §46,§47, §48. Tekster kan udarbejdes og justeres, når ovenstående forhold er afklarede.

Transportør
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at kommunen ikke kan regulere transport uden for kommunen – medmindre man vil ændre på kommunens begrænsede stedlige kompetence – så reglen bør tilpasses dette. Hertil kommer, at kommunens hjemmel til at regulere transportører i givet fald bør tydeliggøres – om det er muligt efter EU's transportregler er tvivlsomt – så bestemmelser herom bør ikke fremgå af regulativerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.5.1.

Projektteamet anbefaler, at eventuelle bestemmelser som følge af indstillinger fra Arbejdsgruppen på baggrund af overvejelser vedrørende ”et centralt transportørregister” bør fremgå af Affaldsbekendtgørelsen.

Behandlingsanlæg
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at behandlingsanlæg hører under Miljøbeskyttelsesloven kap. 5, så medmindre der ændres i Miljøbeskyttelsesloven kap. 5, skal bestemmelser herom ikke indgå i regulativerne.

Importører og eksportører af affald
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at kommunen ikke har kompetence til at regulere dette, så bestemmelser herom bør ikke fremgå af regulativerne. Projektteamets juridiske rådgiver er enig, men bemærker, at det kan være udmærket at have en sådan oplysning med i regulativet for erhverv alligevel, og at kommunen faktisk har tilsynsmyndighed vedr. import og eksport af affald, jfr. bekendtgørelse nr. 971 om import og eksport af affald § 10.

Projektteamet anbefaler, at det nærmere afklares om bestemmelser vedr. import og eksport af affald, herunder bestemmelser om indberetningspligt, skal fremgå af de kommunale affaldsregulativer.

7.6 Indsamlingsordninger

Ved indsamlingsordning i dette regulativ forstås:

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det fulde ansvar for affaldets videre håndtering. Kommunen har således ansvaret for såvel administration, drift, den praktiske udførelse og finansiering af ordningen. Kommunen kan drive ordningen ved egen foranstaltning eller ved at indgå en privatretlig aftale med en transportør. En indsamlingsordning kan organiseres både som en hente- og en bringeordning. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er omfattet af en anvisningsordning.

Særlige bestemmelser for de enkelte indsamlingsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

7.6.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om indsamlingsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativteksten er projektteamets foreløbige forslag. Der henvises i øvrigt til Fase 1 rapporten og afsnit 4.3.1 Affaldsordninger i denne rapport, hvoraf det fremgår, at der er en række omtvistede juridiske uklarheder vedrørende indsamlingsordninger og anvisningsordninger.

Projektteamet anbefaler, at alle formuleringer om oplysningspligt, registreringer m.v. afstemmes med projektet: Ny affaldsdatamodel, herunder §18, §19, §46,§47, §48 i gældende Affaldsbekendtgørelse.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede. Der mangler en stillingtagen til, om det her bør fremgå, at indsamleren er erstatningsansvarlig for skader overfor tredjemand.

7.7 Anvisningsordninger

Ved anvisningsordning i dette regulativ forstås:

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten er ansvarlig for, at affaldet håndteres efter bestemmelserne i det kommunale affaldsregulativ. Det praktiske, såvel som det økonomiske ansvar for at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger, påhviler affaldsproducenten. Såfremt affald ikke er omfattet af en etableret indsamlings- eller anvisningsordning, skal affaldsproducenten rette henvendelse til kommunen med henblik på en konkret anvisning.

Særlige bestemmelser for de enkelte anvisningsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

7.7.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om anvisningsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede.

7.8 Tilsyn og administration

[Kommunenavn] Kommune administrerer og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser., jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65.

Kommunen kan udstede påbud og forbud vedrørende forhold omfattet af regulativet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69 og affaldsbekendtgørelsens § 62.

7.8.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om tilsyn og administration

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Der henvises i øvrigt til diskussionen i afsnit 6.8.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har samme ordlyd som tilsvarende tekstforslag i regulativer for affald fra husholdninger.

7.9 Gebyrer

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august 2001 §48 samt §29 i Affaldsbekendtgørelsen.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering.

Gebyrernes størrelse vedtages en gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer, der kan påvirke gebyrerne, herunder meddele forøget eller reduceret affaldsmængde.

Særgebyrer
Kommunen kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres f.eks. som følge af særlige ydelser herunder fx for:

udgifter, der følger af ukorrekt sortering.
afhentning uden for ordinær rute

7.9.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om gebyrer

Der henvises til diskussionen og anbefalingerne i afsnit 6.7.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har stort set samme ordlyd som tekstforslaget i regulativer for affald fra husholdninger.

7.10 Dispensationer

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lovgivningen åbner mulighed herfor, meddele dispensation fra bestemmelser i dette regulativ. Ansøgning herom indsendes til kommunens tekniske forvaltning.

Alle, der har fået dispensation fra bestemmelserne i dette regulativ, skal oplyse kommunens tekniske forvaltning om væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for dispensationen.

7.10.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om dispensationer

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Der er hjemmel til dispensation for de af kommunen regulativfastsatte indsamlingsordninger i Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5.

Virksomhederne har således muligheden for at søge dispensation eller fritagelse fra de obligatoriske indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald, genanvendeligt affald og farligt affald fra erhverv. Projektteamet vurderer, at det kan overvejes, at oplyse om denne dispensationsmulighed, da dette vil gøre regulativet mere brugervenligt.

7.11 Henvendelse og klager

Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til [Kommunenavn]kommune.
Kommunens afgørelser kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

7.11.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om henvendelse og klager

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

7.12 Overtrædelse og straf

Overtrædelse af reglerne i dette regulativ eller undladelse af at efterkomme påbud eller forbud, vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 110.

7.12.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om overtrædelse og straf

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Der henvises til diskussionen og anbefalingerne i afsnit 6.7.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har samme ordlyd som tekstforslaget i regulativer for affald fra husholdninger.

7.13 Bemyndigelse

7.13.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om bemyndigelse

Problemstillingen behandles i et særskilt projekt: Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet. Erfaringer herfra bør inddrages i det videre arbejde med såvel ændringer i det centrale regelsæt som de kommunale regulativtekster.

7.14 Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelser)

Dette regulativ træder i kraft den ……….

Samtidig med ikrafttrædelse af dette regulativ ophæves følgende:
Tidligere gældende regulativer i kommunen - listes

Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen [den XX. MÅNED ÅR].

Borgmester Kommunaldirektør

7.14.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om ikrafttrædelse

Projektteamet anbefaler, en standardtekst, med mulighed for tilføjelser af de regulativer, der ophæves. Dette må nødvendigvis være fritekst.

Det anbefales endvidere, at der ved revision af Affaldsbekendtgørelsen sikres nogle rimelige overgangsbestemmelser, så aktørerne kan få den fornødne tid til at omstille sig. Holder Strukturkommissionens anbefalinger om nye kommunegrænser fra 2007, vil dette være en naturlig skæringsdato, der kan anbefales også for ophævelse af gamle regulativer og ikrafttrædelse af nye.

Der kan eventuelt hentes inspiration til, hvordan overgangsreglerne kan udformes i loven om betalingsregler for spildevandsanlæg, der er blevet ændret flere gange, og hvor der har skullet tages hensyn til, at kommunerne skulle have tid til at vedtage nye betalingsvedtægter inden for en vis tid.

7.15 Affaldsordninger for erhverv

[Kommunenavn] Kommunes ordninger for affald fra erhverv i form af indsamlingsordnings- og anvisningsordninger fremgår af listen nedenfor.

(listen)

Bestemmelser for de enkelte ordninger er beskrevet i under de enkelte ordninger .

7.15.1 Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for erhverv

Som det ses af den foreslåede skabelon og indholdsfortegnelse for regulativet for affald fra erhverv II. Særlig del: Affaldsordninger for erhverv, har projektteamet valgt, at strukturere anvisningsordningerne i forhold til en specifik behandlingsform.

Herved opnås en forenkling, idet der ved dette valg i princippet kun skal udarbejdes en anvisningsordning for hver behandlingsform. Mange affaldsfraktioner kan indeholdes i én og samme anvisningsordning, eksempelvis kan al emballageaffald til genanvendelse samles i én affaldsordning, såfremt kommunen alene vælger at etablere en anvisningsordning herfor.

Tilsvarende er kommunen efter gældende regler kun forpligtet til at etablere indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald, farligt affald, samt udsortere forbrændingsegnet affald og genanvendeligt affald. For dagrenovationslignende affald kan den samme skabelon, som er anvendt i indsamlingsordningen for dagrenovation for husholdninger, med fordel anvendes.

Nedenfor gives et eksempel på en fiktiv forenklet liste over en kommunes affaldsordninger for erhverv. Den pågældende kommune har, som en service for virksomhederne, åbnet op for at disse kan anvende kommunens containerstation.

Af listen fremgår de affaldsfraktioner, som kommunen har valgt, at etablere henholdsvis indsamlings- og anvisningsordninger for. Ved at definere en sådan liste, vil det det blive nemt for virksomhederne i kommunen, at finde ud af, hvilke regler der gælder. Det vil blive nemt, at sammenligne den ene kommune med den anden. Eksemplet viser samtidig de typer af affaldsordninger, der kunne tænkes at blive automatisk indberettet via den internetbaserede system.

Figur 2. Eksempel på liste for en fiktiv kommune, med oversigt over kommunens affaldsordninger for erhverv

De med fed markerede fraktioner fra erhverv angiver affaldsordninger, hvor kommunen ifølge gældende regelsæt skal etablere indsamlingsordninger.

Som tidligere anført, er der en række forhold, som gør, at det ikke findes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, at udarbejde forslag til konkrete regulativtekster for regulativernes særlige del.

Fodnoter

[4] Dette projekt behandler ikke denne problemstilling. Problemstillingen behandles i projektet: Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet. Erfaringer herfra bør inddrages i det videre arbejde med såvel ændringer af det centrale regelsæt, som af de kommunale regulativtekster. Dette projekts eksterne juridiske kritiker er ikke enig i EMB's vurdering af adgangen til ekstern delegation.