| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer

9 Skøn over udgifter

Vurdering af omkostninger og fordele ved projektgruppens løsningsforslag vil være afhængig af en lang række forhold, herunder det tidsmæssige perspektiv og fordeling af opgaverne mellem stat, kommuner og øvrige interessenter.

Nedenstående figur viser det tidsmæssige afhængighedsforhold mellem de enkelte løsningsforslag.

Figur 9.1: Den tidsmæssige sammenhæng mellem de enkelte løsningsforslag

I forbindelse med vurdering af fordele og ulemper vedrørende implementering af løsningsforslag for at skabe større gennemsigtighed i de kommunale affaldsgebyrer vil omkostningerne og fordelene således være relateret til fire stadier i forbindelse med operationalisering af løsningsforslagene:

1. Aktualisering af grundlag
2. Implementering af værktøjerne i kommunerne
3. Idriftsættelse i kommunerne
4. Løbende drift

Den første fase vil primært omfatte aktiviteter, der hovedsageligt foregår på statsligt niveau, i samarbejdsudvalg og/eller projektgrupper med deltagelse af forskellige interessegrupper og faglige eksperter. Omkostninger relateret til dette arbejde er ikke omfattet af projektgruppens vurdering, idet dette vil være afhængigt af valgt tidshorisont og intensitet i lovændringer.

Nedenstående skema illustrerer anslået arbejdsbyrde målt i mandeuger for en gennemsnitlig kommune i forbindelse med implementering, idriftsættelse og løbende drift af de fire primære - og de understøttende løsningsforslag. Arbejdsbyrden vil dog variere meget fra kommune til kommune afhængigt af dels den eksisterende viden om og erfaring med omkostningsfordeling og dels hvilken støtte til dataopsamling, der ligger i de eksisterende systemer.

Figur 9.2: Forventet ressourceforbrug

For de primære løsningsforslag forventer projektgruppen, at der ligger en investering på ca. 12 - 24 mandeuger i relation til implementering. Herudover anslås, at idriftsættelse og løbende drift kræver et ressourceforbrug på henholdsvis 6 - 18 uger som investering og 6 - 12 uger pr. år i løbende drift for den samlede indsats fra Teknisk Forvaltning, økonomi/regnskabs- og kommunikations- samt IT-funktionerne i kommunen.

Herudover kommer omkostninger til implementering af ny kontoplan samt definitioner og begreber. Idriftsættelse samt løbende driftsmæssig ajourføring heraf kan indeholdes i det opgjorte tidsforbrug under de primære løsningsforslag. Implementering af kontoplan andrager ca. 2 - 8 uger, såfremt den systemmæssige understøttelse er til stede.

De øvrige understøttende løsningsforslag vedrørende ledelsesinformationssystem og checklister er alene instrumenter, som den enkelte kommune tilskyndes at anvende.

I aktualiseringsfasen vil Miljøstyrelsen i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet spille den afgørende rolle. Derefter bliver ansvaret overgivet til den enkelte kommune, der skal varetage implementering, idriftsættelse og løbende drift. Direktøren for Teknisk Forvaltning bør være den overordnede ansvarlige for operationalisering af løsningsforslag i den enkelte kommune. Det foreslås fra projektgruppens side, at der i et begrænset antal kommuner igangsættes pilotprojekter parallelt med aktiviteterne under aktualisering.

Ovenstående skøn over udgifter forudsætter, at følgende forhold er til stede i kommunen:

• tæt tværfagligt samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og økonomifunktionen mv.
• velvilje og engagement fra ledelsen
• system til supplerende dataregistrering
• overskud til formidling og kommunikation
• fortrolighed med ABC-modellen er til stede

For så vidt angår fordele, kan disse ikke kvantificeres, men de kvalitative forhold er i sig selv det samlede formål med skabelse af gennemsigtighed. Der henvises til afsnit 8 og oplistningen af fordele og ulemper.

Opsamlende kan det anføres, at der ikke i skønnet over udgifterne er medtaget:

• de effektivitetsgevinster, som potentielt og sædvanligvis, opstår i en organisation når ABC-modellen anvendes og synliggør ressourceforbrug pr. aktivitet mv.
• de kontrolopgaver, som kan blive aktuelle i forbindelse med kvalitetscheck af data
• de adfærdsmæssige barrierer/synergier som kan opstå, når tværfaglige funktioner skal samarbejde internt
• de kursusomkostninger, som kan blive nødvendige for indføring og konkret anvendelse af ABC-modellen som værktøj
• det ressourceforbrug, som skal anvendes til assistance med udvikling af fælles kontoplan og fastlæggelse af definitioner og begreber og gennemførelse af pilotprojekter for udvalgte kommuner
• det ressourceforbrug, der skal anvendes til implementering af ny kontoplan
• den investering eller det ressourceforbrug, der skal til for at rekvirere et system til supplerende dataregistrering. En investering, der kan spænde fra opsætning af flere strukturtyper i den anvendte kontoplan til udarbejdelse af regneark og til konkrete softwarekøb. Ved eventuel gennemførelse af pilotprojekter kan det foreslås, at investering/ressourceforbrug på systemsiden konkret inddrages
• de fremtidige ressourcebesparelser ved indførelse af producentansvar og dermed behov for registreringsforandringer, som forenkles, når ABC-modellen anvendes
• værdien af de beslutningsmæssige aspekter når gebyrfastsættelsen kan ske på grundlag rigtige og sammenlignelige forudsætninger

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.