| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer

8 Instrumenter til implementering af løsningsforslag

8.1 Fordele og ulemper
8.2 Gældende regulering
   8.2.1 Styrelsesloven
   8.2.2 B/R-systemet og økonomiforvaltning
   8.2.3 Affaldsområdet
8.3 Løsningsforslagene
8.4 Påpegning af mulige, konkrete instrumenter
   8.4.1 Styrelsesloven
   8.4.2 B/R-systemet og økonomiforvaltning
   8.4.3 Affaldsområdet
   8.4.4 Vejledningsmaterialer
   8.4.5 Standardbetalingsvedtægt
8.5 Medier
8.6 Samarbejder

Formålet med dette kapitel 8 er at pege på mulige konkrete instrumenter for implementering af projektgruppens forslag til løsninger i forbindelse med etablering af gennemsigtighed i affaldsgebyrer og dermed også skabe mulighed for sammenligning kommunerne imellem.

8.1 Fordele og ulemper

Som et led i overvejelser om egnede instrumenter har der været inddraget en opsamlende oversigt over de fordele og ulemper, som de foreslåede løsningsforslag medfører. Denne oversigt gengives i nedenstående skema.

Figur 8.1: Opsamlende oversigt over fordele og ulemper ved implementering af de i denne rapport foreslåede løsninger i relation til henholdsvis økonomiske, miljømæssige og juridiske forhold

Følgende teknikker indgik i projektgruppens overvejelser vedrørende implementering af forslag til løsninger: lovændringer, bekendtgørelser, vejledninger, standardbetalingsvedtægt og B/R-systemets videreudvikling.

En forudsætning for løsningsforslagenes virke er, at disse integreres i den kommunale organisation og i eksisterende rutiner og arbejdsgange. Det er projektgruppens vurdering, at et afgørende succeskriterium er etablering af et tæt samarbejde mellem henholdsvis det økonomiske og det tekniske fagområde i alle kommuner. Forslag til implementering tager udgangspunkt i de regelsæt, der gælder i dag for henholdsvis økonomiforvaltningen og affaldsområdet.

8.2 Gældende regulering

Efterfølgende er i kortfattet form oplistet gældende regler, som kan betragtes som relevant grundlag ved overvejelser om mulige instrumenter, der kunne peges på for indgang til implementering af løsningsforslagene.

8.2.1 Styrelsesloven

De generelle regler for forvaltningen af en kommunes økonomi inden for alle forvaltningsområder, herunder affaldsområdet, findes i Bekendtgørelse nr. 629 af 29/06/2001 af lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven), Kapitel V, Kommunens økonomiske forvaltning og kapitel VI , Tilsynsmyndighederne:

Om budgetredegørelse

§ 39. Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for kommunens beboere.

Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Om betaling for ydelser

§ 41 a. Beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af kommunalbestyrelsen.

Om revision

§ 42. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke.

Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Stk. 3. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed.

Stk. 5. Revisionen må ikke deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.

Om årsregnskab

§ 45. Kommunens årsregnskab aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af indenrigsministeren fastsat frist. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgiver regnskabet til revisionen. Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt økonomiudvalget og - for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget - tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Stk. 3. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Om fastsættelse af regler

§ 42 stk.6. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretning af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.

§ 46. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkninger.

Om kommunale fællesskaber

§ 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver tilsynsmyndighedens godkendelse, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen. Aftaler, hvori der deltager en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, skal alene godkendes af indenrigsministeren.

8.2.2 B/R-systemet og økonomiforvaltning

De særlige regler for økonomiforvaltningen findes i Bekendtgørelse nr. 1037 af 16/12/1999 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.:

Om budgetperioden

§ 2. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag.

Om revision

§ 4. Kommunalbestyrelsen antager en sagkyndig revision, jf. § 42 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser m.v., denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ.

§ 5. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger).

Vejledninger mv. i den gule mappe

Vejledning om omkostningskalkulation

Vejledning om indregning og måling af materielle og eventuelle immaterielle aktiver

Orienteringsskrivelse af 14. november 2002 om registrering af aktiver og omkostningsregistrering på forsyningsområdet

8.2.3 Affaldsområdet

Regler vedrørende kommunernes rettigheder og pligter på affaldsområdet er fastsat i Bekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 af lov om miljøbeskyttelse, (Miljøbeskyttelsesloven), Kapitel 6, Affald:

Om fastsættelse af regler

§ 18. I regler fastsat i medfør af § 16 og 17 kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold.

§ 44. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed.

Om pligter

§ 45. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om

1. kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald
    
2. kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter
    
3. borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger og
    
4. borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald.

Om gebyrer

§ 48. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:

1. planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a
    
2. indsamling og registrering af oplysninger, jf. § 47, og
    
3. forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50 a.

Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har iværksat.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan udarbejde standardbetalingsvedtægter.

Stk. 5. Gebyrer efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, og beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbene er der udpantningsret.

Bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven om affald er suppleret af bestemmelser i Bekendtgørelse nr. 619 af 27/06/2000 om affald (Affaldsbekendtgørelsen):

Om regulativer

§ 21. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et eller flere regulativer forskrifter om indsamlingsordningers omfang og tilrettelæggelse samt om anvisning af affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning.

§ 29. I regulativer kan fastsættes forskrifter om gebyrer for affaldshåndtering, jf. § 48 i lov om miljøbeskyttelse.

8.3 Løsningsforslagene

Projektgruppens forslag omfatter fire primære og syv understøttende løsninger for skabelse af gennemsigtighed og sammenlignelighed.

De primære løsningsforslag

1. Systematiseret metode til registrering og fordeling af aktivitetsomkostninger (ABC-modellen)
2. Serviceområdedeklarationer
3. Affaldsårsberetning
4. Vejledning om god regnskabsskik og grundlæggende regnskabsprincipper

De understøttende løsningsforslag

5. Vejledning om de overordnede principper
6. Landsdækkende, vejledende kontoplan
7. Fælles landsdækkende terminologi for affaldshåndtering
8. Miljø- og arbejdsmiljøcheckliste
9. Ledelsesinformationssystem
10. Ændret lovgivning
11. Præcisering af lovgivning

8.4 Påpegning af mulige, konkrete instrumenter

8.4.1 Styrelsesloven

De generelle bestemmelser i styrelsesloven vurderes at være dækkende for implementering af løsningsforslagene i såvel kommunerne som i de fælleskommunale selskaber, herunder deponerings- og forbrændingsanlæg. Det forudsættes, at fælleskommunale selskaber, der er godkendt i medfør af styrelseslovens § 60, er omfattet af lovens samlede bestemmelser som ”specialkommune”. Begrebet ”specialkommune” forekommer imidlertid ikke i lovgivningen. Det kan derfor overvejes at foretage en præcisering af, at fælleskommunale selskaber i sin helhed er omfattet af styrelsesloven eventuelt ved en tilpasning af § 1 i styrelsesloven om, at denne også omfatter fælleskommunale selskaber.

8.4.2 B/R-systemet og økonomiforvaltning

De autoriserede regler i budget- og regnskabsbekendtgørelsen med tilhørende vejledninger (B/R-systemet), der indgår i den såkaldte gule mappe, er gældende for alle kommuner. De principper og regnskabsmetoder, der findes i den gule mappe, er i samspil med de løsningsforslag, som er foreslået i denne rapport. Men det er ikke præciseret direkte, at den gule mappe skal anvendes på affaldsgebyrområdet. Der er endvidere ikke vejledning at hente via den gule mappe i, hvorledes affaldsgebyrer konkret skal fastsættes eller opkræves.

Det under Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte udvalg - Budget & Regnskabsudvalget - har verserende initiativer om budget og regnskabsaflæggelse for kommuner (forår 2003). En mulighed kunne således være at inddrage dette udvalg i forbindelse med implementering af de konkrete værktøjer for så vidt angår de primære løsningsforslag. Der skal i givet fald i den forbindelse medtages overvejelser om, hvorvidt værktøjer for fastlæggelse og opkrævning af affaldsgebyrer er for specifikt et område til inddragelse under den gule mappes regelsæt og vejledninger. Detaljeringsgrad og detaljeringskrav er generelt mindre i B/R-systemet og i den gule mappe, end hvad der vil være behov for i forbindelse med implementering af gennemsigtighed efter ABC-modellen.

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendes der orienteringsskrivelser. Et samspil mellem instrumenter indført under Miljøministeriet for implementering af de primære løsningsforslag og den gule mappe kunne overvejes via eksempelvis udsendelse af særlige orienteringsskrivelser.

Det er projektgruppens opfattelse, at der er behov for at præcisere, at den gule mappe skal bringes i anvendelse på affaldsgebyrområdet. Denne præcisering kunne ske gennem en ændring af miljøbeskyttelsesloven eller via anvendelse af tiltag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Subsidiært tiltag fra begge ministerier.

8.4.3 Affaldsområdet

Miljøbeskyttelsesloven

Reguleringen af affaldsområdet ligger i miljøbeskyttelseslovens regi og inden for Miljøministeriets ressortområde. Det er derfor nærliggende, at instrumenter til etablering af gennemsigtighed i affaldsgebyrerne primært findes under anvendelse af ændringer/tilpasninger i dette regi.

Projektgruppens primære løsningsforslag er en videreudvikling af den økonomiske styring af affaldsområdet. Grundlaget herfor findes i styrelseslovens kap. V, Kommunens økonomiske forvaltning. Det kan derfor foreslås overvejet at gennemføre en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der eksplicit bringer bestemmelserne i styrelsesloven om budget og regnskab, herunder budgetredegørelse (§ 39 og § 41a), revision (§ 42) og årsberetning (§ 45) i anvendelse og i sammenhæng med de efterfølgende påpegede instrumenter.

Konkret på affaldsgebyrområdet må der sikres lovmæssigt grundlag for indførelse af de værktøjer, der sikrer offentlig indsigt i og mulighed for sammenligning af kommunale affaldsgebyrer. Der peges på en ændring af miljøbeskyttelseslovens § 48, der ville kunne danne grundlag for gennemførelse af de nødvendige ændringer af affaldsbekendtgørelsen og udsendelse af vejledninger samt sikre, at fastlæggelse og opkrævning af affaldsgebyrer sker efter ABC-modellens driftsøkonomiske principper.

Forslag til ændring af § 48 anbefales at indeholde en forpligtelse for kommunerne til at gebyrfinansiere alle kommunale aktiviteter på affaldsområdet.

Det skal bemærkes, at ABC-modellen er en omkostningsmodel. En eventuel udvikling, hvor der tillægges avance før fastlæggelse af en pris, ville således fortsat være efter et driftsøkonomisk princip, men uden pligt til at hvile i sig selv. I en eventuel udvikling med liberalisering af dele af værdikæden på affaldsområdet ville disse aktiviteter formodentlig ikke være omfattet af ”hvile i sig selv”-princippet. Derfor er ”hvile i sig selv”-perioden ikke direkte foreslået konkretiseret via § 48.

Miljøbeskyttelsesloven er en rammelov, der i det væsentlige indeholder bemyndigelse til ministeren til at udstede detailregler på området. En eventuel indførelse af detailregulering på affaldsgebyrområdet direkte i loven ville være et brud på traditionen i miljøbeskyttelsesloven.

Der findes i dag i miljøbeskyttelseslovens § 18 en hjemmel for ministeren til at udstede nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt denne bestemmelse hjemler adgang til at udstede nærmere regler om fastlæggelsen af affaldsgebyrer, uagtet at affald er nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 16, til hvilken der henvises i § 18. Derfor må der peges på en ændring af § 48.

Som følge heraf peges der på følgende forhold til ændring/tilpasning af § 48 i miljøbeskyttelsesloven eller i regler udstedt i hjemmel heraf:

• Et krav om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer til dækning af udgifter til
  • Planlægning og administration af affaldshåndtering fra kommunalforvaltningsmæssige aktiviteter
  • Kommunal affaldshåndtering, som omfatter følgende under kommunal drift; indsamling og transport til affaldsbehandlingssteder og affaldsbehandling, herunder genanvendelse, forbrænding og deponi samt omkostninger til mellemlagre
• En samspilspassus om, at fastsættelse og opkrævning af gebyrer foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i styrelseslovens kapitel V, Kommunens økonomiske forvaltning og i overensstemmelse med de generelle budget- og regnskabsbestemmelser i B/R-systemets gule mappe, herunder eventuelt med påpegning af de særlige bestemmelser om driftsøkonomiske principper, aktivering af aktiver mv.
• En præcisering af, at affaldsgebyrer sker efter ”hvile i sig selv”-princippet efter nærmere regler fastsat af ministeren, herunder ”hvile i sig selv”-perioden
• En hjemmel, der bemyndiger ministeren til at udstede regler om kommunalbestyrelsens fastlæggelse, offentliggørelse, opkrævning af samt rapportering vedrørende affaldsgebyrer. De nærmere detailregler vedrørende serviceområdedeklarationer, affaldsårsberetning, anvendelsen af driftsøkonomiske principper efter ABC-metoden mv., udstedt med hjemmel heri, kunne herefter med fordel indarbejdes i affaldsbekendtgørelsen, hvilket synes mest nærliggende, eller i en selvstændig ny bekendtgørelse
• Præcisering af, at § 48 er gældende tillige for affaldsselskaber, energiselskaber mv., der har bindende aftale med en kommune om håndtering og/eller genanvendelse af affald eller om bortskaffelse af affald til forbrænding eller deponi samt mellemlagring
• Præcisering af, at gebyrer påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, hvor affaldet er produceret, og beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter
• Præcisering af, at for affald genereret under anlægs- og/eller nedbrydningsopgaver på offentlige ejendomme og på erhvervsejendomme kan gebyrer overdrages til ordregiver, dog med fortsat tinglyst adkomst på ejendommen

Det skal bemærkes, at de sidste to forslag til præciseringer skal ske under hensyntagen til øvrig lovgivning og regulering.

Dog må det bemærkes, at ABC-modellen som metodegrundlag ikke er en faktuelt udtømmende metodik, hvorfor der ved argumentation for fordelingsnøgler rummes mulighed for unddragelse eller fejlanvendelse heraf.

De påpegede ændringer/tilpasninger til § 48 bidrager ikke med hjemmel til anvendelse af kontrolforanstaltninger. Dette er ikke omfattet af projektet. Der henvises til afsnittet om projektets afgrænsninger.

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsbekendtgørelsen er ikke som miljøbeskyttelsesloven en rammelov, hvorfor projektgruppens oplæg til ændring af § 48 kan skabe åbning for detailregulering i denne bekendtgørelse for så vidt angår:

• Krav om anvendelse af en af Miljøstyrelsen fastsat systematiseret metode til registrering og fordeling af aktivitetsomkostninger inden for serviceområderne (projektgruppens løsningsforslag 1 om ABC-metoden som illustreret i bilag A)
   
• Krav om udarbejdelse af deklarationer for serviceområder (projektgruppens løsningsforslag 2 og konkretiseret i bilag B)
   
• Krav om udarbejdelse af affaldsårsberetning for kommunens serviceområder (projektgruppens løsningsforslag 3 og konkretiseret i bilag C)
   
• Henstilling om anvendelse af en udarbejdet landsdækkende kontoplan (projektgruppens løsningsforslag 6)
   
• Henstilling om anvendelse af fælles landsdækkende terminologi i forbindelse med udarbejdelse af budgetredegørelser, årsberetninger, serviceområdedeklarationer, affaldsårsberetninger mv. (projektgruppens løsningsforslag 7). En ensartet landsdækkende terminologi kunne eventuelt med fordel tage udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens definitioner i § 3, der blev udbygget og præciseret efter anbefalingerne i denne projektrapport. Landsdækkende terminologi bør ske i samspil med den terminologi, som anvendes under B/R-systemet og i den gule mappe

Endvidere kunne det overvejes at indføre serviceområde som begreb i affaldsbekendtgørelsen.

8.4.4 Vejledningsmaterialer

Vejledning om god regnskabsskik og grundlæggende regnskabsprincipper er en indsigtsvejledning (projektgruppens løsningsforslag 4 og angivet som forslag i bilag D i en helhed som et konkret oplæg). Under Budget- og regnskabsudvalget forventes der igangsat initiativer, der udspringer fra den såkaldte Jens Peter Christensen betænkning (betænkning afgivet af det af indenrigs- og sundhedsministeren i maj 2003 nedsatte ekspertudvalg under ledelse af dr. Jur. Jens Peter Christensen) om blandt andet indføring af regler for god bogføringsskik. Det må antages, at disse regler ikke specifikt vil omfatte affaldsgebyrområdet. Men det kan tilskyndes, at løsningsforsalg 4 sker under iagttagelse af dette tiltag under B/R-systemet, og at forslag 4 vurderes indarbejdet direkte som en del af B/R-systemets gule mappe og dermed får status som de øvrige vejledninger i den gule mappe. Dette forslag skal ses i sammenhæng med oplæg til ændring af § 48 i miljøbeskyttelsesloven i relation til samspil med styrelseslovens regler om økonomisk forvaltning og særligt om B/R-systemets overordnede driftsøkonomiske regelsæt.

Vejledning om de overordnede principper (projektgruppens løsningsforslag 5) omfatter ikke specifikt regnskabstekniske forhold, men mere forhold, der er relateret til Miljøministeriets ressortområde. Derfor kan det overvejes at implementere vejledning om de overordnede principper som baggrundsmaterialer i forbindelse med den foreslåede ændring af § 48 i miljøbeskyttelsesloven.

Vedrørende den landsdækkende kontoplan (projektgruppens løsningsforslag 6) kunne det overvejes enten at implementere denne som et supplement til den gule mappe under B/R-systemet eller som en detailregulering til den foreslåede ændring af § 48 alternativt via en aftale med KL og øvrige interessenter på affaldsgebyrområdet om implementering af ensartet kontoplan på affaldsgebyrområdet.

Miljø- og arbejdsmiljøchecklisten tjener som inspiration til benyttelsen i forbindelse med information om kommunens indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet (projektgruppens løsningsforslag 8). Forslag 8 vurderes mest hensigtsmæssigt at implementere via tiltag, som anført under ovennævnte løsningsforslag 6.

Vedrørende ledelsesinformationssystemer (projektgruppens løsningsforslag 9)

kunne det overvejes at skærpe hensyn til miljøet ved at ændre miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 2, til at udstrække pligten til at indføre miljø- og kvalitetsstyringssystemer til al slags affald og ikke kun nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner. Det skal imidlertid påpeges, at krav om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystem fortsat alene bør opretholdes som en mulighed for ministeren og ikke må blive et generelt krav for alle virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald, idet dette vil få uhensigtsmæssige konsekvenser i visse tilfælde, hvor der er tale om meget små virksomheder, for hvem et sådant krav til være uforholdsmæssigt omkostnings- og ressourcekrævende. Med inspiration fra standarder om miljøledelse og arbejdsmiljøledelse samt kvalitetsstyring ville det være en mulighed at udarbejde en særlig standard for ledelsesinformationssystem på affaldsområdet til brug af alle aktører i værdikæden. Formålet dermed ville være sekundært i forhold til affaldsgebyrets gennemsigtighed, men kunne understøtte en harmoniseret struktur for arbejder med forbedringer, hvis effekt i videst mulig omfang kom den til gode, som bidrog til skabelse af reduceret forurening.

Vedrørende kompetencefordelingen mellem affaldsselskaber og kommuner kunne der overvejes en ændring af lovgivningen, hvorefter der blev fastlagt rammer for eventuel kompetenceafgivelse fra kommunerne til affaldsselskaber (projektgruppens løsningsforslag 10).

8.4.5 Standardbetalingsvedtægt

Projektgruppens forslag til instrumenter til implementering af løsningsforslagene omfatter ikke udarbejdelse af en standardbetalingsvedtægt, sådan som det kendes fra spildevandsområdet. Efter projektgruppens opfattelse kan standardbetalingsvedtægter eventuelt indgå i et fremtidigt projekt vedrørende forenkling af affaldsregulativer.

8.5 Medier

Der er i projektet ikke taget stilling til hvilke medier, som ville være egnede til anvendelse ved offentliggørelse af serviceområdedeklarationer og affaldsårsberetning. Men som et instrument ud over de traditionelle, trykte rapporteringer og informationer givet på kommunens hjemmesider kan der som et afledt eller supplerende element i skabelse af gennemsigtighed for kommunens borgere og øvrige interessenter peges på digital forvaltning. I udvalgsregi er der verserende arbejder med digital forvaltning af kommunale opgaver. Formålet dermed er at vurdere og fastlægge principper for adgang til offentlige data, herunder de tekniske, organisatoriske og finansielle barrierer for udbredelse af adgang til offentlige grunddata. På affaldsgebyrområdet ville det kunne overvejes, hvorledes grunddata på affaldsområdet kunne sikres øget gennemsigtighed via digital forvaltning i takt med udbredelse af digital forvaltning i Danmark.

8.6 Samarbejder

Kommuner er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, hvorefter deres varetagelse af en opgave som udgangspunkt er betinget af, at der er hjemmel i lov hertil, og at den pågældende opgavevaretagelse ikke strider mod lov. En opgave, der er pålagt en kommune ved lov, kan således ikke - uanset kommunes selvstyre - opgives eller ændres af en kommunalbestyrelse. På nogle områder er rammerne for opgavevaretagelse ganske vide, idet lovgivningsmagten ikke har fundet anledning til at begrænse kommunernes frihed til at beslutte, hvorledes de vil udføre opgaven, ud over hvad der følger af almindelige retslige grundsætninger. Ved regeludstedelse på affaldsgebyrområdet har opmærksomheden fra projektgruppens side været rettet mod det forhold, at regler om, hvordan kommunerne skal udføre de opgaver, der skal til for at skabe gennemsigtighed, kunne indskrænke kommunernes frihed til at beslutte, hvorledes dette skulle udføres. I de påpegede instrumenter er der som følge heraf lagt vægt på, at regulering fra lovgivningsmagten har fokus på, hvordan kommunerne skal synliggøre affaldsgebyrer via serviceområdedeklarationer og affaldsårsberetninger og berette om anvendte principper for opgørelsesmetoder mv. Disse principper mv. er allerede i deres substans en del af det aftalegrundlag, som er indgået mellem kommunerne og Indenrigs - og sundhedsministeriet via den gule mappe. Den gule mappe har bekendtgørelsesstatus. Den kommunale frihed til at bestemme, hvorledes synlighedsopgaven konkret udføres, har projektgruppen søgt at imødekomme, idet den anbefalede ABC-model er en metodik, der rummer frihed i selve opgaveløsningen og den måde, hvorpå den enkelte kommune vil tilrettelægge affaldsgebyropgaven.

For så vidt angår udarbejdelse af landsdækkende, vejledende kontoplan og eventuelt også fælles landsdækkende terminologi for affaldshåndtering kan der peges på nedsættelse af et samarbejdsforum med deltagelse af både kommuner og øvrige interessenter på affaldsområdet med det kommissorium at udarbejde konkrete kontoplaner.

I henhold til styrelseslovens § 42, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere regler for indretningen af kommunens regnskabsvæsen i regulativer. De forretningsgange, procedurer og registreringer, der må indrettes dels under økonomiudvalget og dels under forsyningsområdet, ville således kunne ske i et regulativ om affaldsområdets regnskabsførelse på gebyrområdet. Dette regulativ må foreslås udarbejdet i iagttagelse af et tværkommunalt koncept for at sikre rammerne for sammenligning kommunerne imellem.

Vedrørende det specifikke forslag om skattemæssig behandling af affald fra affaldsproducenter med blandet bolig og erhverv analogt med fri telefon mv. er instrumentet dertil regulering under skatteministeren.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.