| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet – Bind II

Kapitel 7
Offentlighedsbestemmelser

7.1 Offentlighedslovens regler om aktindsigt
7.2 Forvaltningslovens regler om aktindsigt
7.3 Lov om personregistre
7.4 Miljøaktindsigstloven regler om miljøaktindsigt
7.5 Årsregnskabslovens regler
   7.5.1 Indholdet af årsrapporten
   7.5.2 Indsendelse og offentliggørelse
7.6 Grønt regnskab
7.7 Aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende fonde

7.1 Offentlighedslovens regler om aktindsigt

Efter offentlighedsloven kan enhver – med de undtagelser, der følger af lovens §§ 7-14 – forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt omfatter ifølge offentlighedslovens § 5 alle oplysninger, der vedrører sagen, herunder genparter af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når de må antages at være kommet frem til adressaten, samt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Begæringer fra ikke-parter om aktindsigt skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 4, stk.
3. I sager omfattet af konkurrencelovens § 13 gælder offentlighedslovens regler som udgangspunkt ikke.

Vedrører begæringen om aktindsigt i dokumenter, som angår en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, afgør den myndighed, der har kompetencen til at træffe den pågældende afgørelse, om begæringen skal imødekommes, se offentlighedslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. I andre tilfælde afgøres sagen om aktindsigt af den myndighed, der har dokumenterne i besiddelse, se lovens § 15, stk. 1, 2. pkt.1

Det er kun eksterne dokumenter, der efter offentlighedslovens § 7 er omfattet af aktindsigten. Dvs. at helt interne dokumenter ikke kan kræves udleveret. Dokumenter, der afgives af en kommune til brug for de kommunale tilsynsmyndigheder, betragtes ikke som eksterne dokumenter, der er undergivet aktindsigt. Der er i den kommunale styrelseslovs § 47, stk. 5 i 1995 indføjet en bestemmelse om,2 at oversendelse af dokumenter til tilsynsmyndigheden som led i gennemførelse af tilsyn ikke medfører, at de arbejdsdokumenter der udveksles mellem myndighederne bliver omfattet af aktindsigten som eksterne dokumenter. Reglen er nu flyttet til den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 4.

Undtagelsen fra aktindsigt begrænses ved offentlighedslovens § 8, der fastslår, at aktindsigt uanset § 7 omfatter interne dokumenter, som foreligger i endelig form, når

“1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandlingen af bestemte sagstyper.”

Også offentlighedslovens § 10, 12 og 13 begrænser retten til aktindsigt. Offentlighedslovens §§ 10 og 13, nr. 1-5 opregner dokumenter, der af hensyn til det offentlige effektivitet og funktionsbetingelser er undtaget, medens §§ 12 og 13, nr. 6 har et bredere anvendelsesområde. § 12 lyder således:

§ 12. “Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.”

Denne undtagelse har en naturlig relevans ved aktindsigt i dokumenter indsendt af virksomheder, f.eks. i forbindelse med ansøgninger eller som en konsekvens af vilkår, påbud m.v., som omtalt ovenfor. De problemer, som en afskæring af aktindsigt kan indebære for de naboer, miljøorganisationer m.v., der som ikke-parter ønsker aktindsigt for herved at kunne dokumentere nogle overtrædelser, begrænses af reglerne om grønne regnskaber, ligesom miljøaktindsigtslovens regler vil kunne anvendes til at få viden om miljøtilstanden m.v. Efter offentlighedslovens § 13, nr. 5 og nr. 6 kan ret til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

“5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets karakter er påkrævet.“

Den sidstnævnte begrænsning er kun tænkt anvendt i relativt sjældne tilfælde, og kun hvor anvendelsen er klart påkrævet. Folketingets Ombudsmand har præciseret, at anvendelsen af § 13, stk. 1, nr. 5 forudsætter en konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for det offentlige.3 Der vil normalt i forbindelse med anmodning af aktindsigt i forbindelse med afholdte udbudsforretninger og udlicitationer om udførelse af offentlige servicefunktioner - f.eks. vedrørende renovation - skulle gives aktindsigt i budsum og i eventuelle forbehold i afgivne tilbud ud fra de fællesskabsretlige regler.

Myndighederne er efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. berettiget til at give en videre adgang til dokumenter (”meroffentlighed”), medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt, herunder fastlagt ved EF-retsakter.4

En forvaltning kan derfor give borgerne aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af særlige regler om tavshedspligt. Sådanne særlige bestemmelser for ansatte kan følge såvel af national lov som af forordninger. De skal vedrøre specielt følsomme oplysninger. Danske myndigheder er både berettiget og forpligtet til at undtage dokumenter efter offentlighedslovens § 14, hvis de pågældende dokumenter er omfattet af tavshedspligt efter dansk lovgivning eller efter EF-retsakter.5

Den almindelige tavshedspligt, der er foreskrevet ved straffelovens §§ 152 og 152c-152f, forvaltningslovens § 27 og tjenestemandslovgivning, medfører ingen selvstændige indskrænkninger i aktindsigten, jf. offentlighedslovens § 14,
2. pkt.

Der er ingen formkrav til en anmodning om aktindsigt. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.6 Dokumenterne skal endvidere vedrøre “den pågældende sag”.7

Efter bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsers og amtsråd pligt til at være i besiddelse af miljøoplysninger ved udlægning af kommunal virksomhed til private skal de kommunale myndigheder fra dem, der udfører opgaverne, sikres oplysninger om en række nærmere angivne miljøforhold.8

7.2 Forvaltningslovens regler om aktindsigt

Efter forvaltningsloven forstår man ved et “dokument” breve, der er modtaget eller afsendt i den konkrete sag, notater om oplysninger, som er modtaget mundtligt, e-post, faxer og andet, der vedrører sagen, uanset om de er indgående eller udgående. Fremsætter en part anmodning om aktindsigt og denne anmodning imødekommes, skal sagens afgørelse udsættes efter forvaltningslovens § 11, indtil der er givet parten lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne. I § 11, stk. 2 kan f.eks. fare og lignende situationer begrunde, at der ikke sker en udsættelse af sagen.

Også efter forvaltningsloven sondres der mellem interne og eksterne dokumenter, jf. § 12. De interne dokumenter er som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, jf. § 12, stk. 1. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholder interne arbejdsdokumenter, skal altid udleveres, jf. § 12, stk. 2. Forvaltningsloven indeholder endvidere en § 13, der har samme indhold som offentlighedslovens § 8 - dvs. en regel der modificerer beskyttelsen mod indsigt i interne forhold. De oplysninger, der af hensyn til andres interesser – herunder offentlige interesser - kan beskyttes mod partens aktindsigt, er opregnet i forvaltningslovens §
15. Dokumenter vedrørende EF-sager vil kunne være omfattet af denne undtagelse – herunder begrundet i de interesser, der skal beskyttes ved de tavshedspligtregler, som er fastlagt ved EF-retsakter.9

Den interesse, der skal kunne begrunde, at der meddeles en part afslag efter forvaltningslovens § 15, skal være mere tungtvejende end tilfældet er ved anmodning fra ikke-parter efter ofl.'s regler. Gør beskyttelseshensynet til offentlige hensyn efter § 15 sig kun gældende for en del af dokumentet, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. § 15, stk. 2. Den aktindsigt, som parter har efter fvl.'s regler, begrænses ikke af regler om tavshedspligt – hvad enten det er danske regler eller EF-regler, se forvaltningslovens § 9, stk. 2.10 Der kan dog være tale om en konkret fællesskabsretlig interesse, som konkret beskyttes af EF-reglerne om tavshedspligt, som kan opnå beskyttelse imod aktindsigt efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2.11

7.3 Lov om personregistre

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, er der opstillet beskyttelseskrav, som i dansk ret er gennemført ved lov om personoplysninger, som vedrører både den offentlige og den private sektor. Loven omfatter alle former for forvaltningsvirksomhed. Det afgørende er, om der er tale om behandling af personoplysninger, som foretages helt eller delvist ved hjælp af edb.

I forbindelse med behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan myndigheden uden samtykke fra den oplysningerne angår, indhente de personoplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen, jf. § 6.

7.4 Miljøaktindsigstloven regler om miljøaktindsigt

Inden for miljøområdet gælder der også særlige regler om miljøaktindsigt. Reglerne er en gennemførelse af miljøaktindsigtsdirektivet. Miljøaktindsigtsloven omfatter oplysninger om miljøtilstanden og aktiviteter, der påvirker tilstanden i positiv eller negativ retning, jf. § 3, stk. 1. Loven omfatter alle oplysninger, der er til rådighed i skriftlig form, i billed- eller lydform eller på edb, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt. De organer, der er pligtige til at give miljøoplysninger, er ikke kun egentlige miljømyndigheder. Også andre organer, som har et offentligt ansvar for miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol er omfattet, se lovens § 1. Miljøaktindsigtsloven blev ændret i maj 2000 som konsekvens af Århus-konventionens regler – herunder som konsekvens af dens bredere definition af begrebet miljøoplysninger. Miljøaktindsigtsloven anvendelse blev i den forbindelse udvidet til også at omfatte oplysninger om biologisk mangfoldighed, vekselvirkningen mellem miljøelementer, menneskers sundhed og levevilkår, kulturområder og bygningsmæssige strukturer. Som noget nyt præciseres det, at miljøaftaler og økonomiske analyser, som anvendes i forbindelse med beslutningsprocesser på miljøområdet, er omfattet af miljøoplysningsforpligtelsen.

Miljøaktindsigtsloven indeholder en række henvisninger til de generelle regler om aktindsigt i offentlighedsloven og i forvaltningsloven. Skønsmæssige undtagelsesbestemmelser, som er fastlagt ved de to nævnte almindelige love, skal - når de anvendes i forbindelse med en begæring om miljøaktindsigt - anvendes loyalt over for miljøaktindsigtsdirektivets regler og formål. Kun i ganske særlige situationer - under klart lovfæstede omstændigheder - kan der meddeles afslag på en begæring om miljøaktindsigt. Et afslag skal begrundes, og det kan påklages særskilt til den relevante rekursmyndighed, se miljøaktindsigtslovens § 4. Emissionsoplysninger - herunder oplysninger om affald - der er relevante for beskyttelsen af miljøet, kan alene undtages, hvor der er tale om forretningshemmeligheder, se miljøaktindsigtslovens § 2, stk. 4.

Der er i miljøaktindsigtslovens § 5 hjemmel til at foreskrive en betaling for miljøaktindsigt. Såfremt indsigt i oplysninger, der opbevares på edb (f.eks. fra ISAG-systemet) ønskes i form af kopi af bånd eller diskette, kan myndigheden eller virksomheden kræve en betaling, hvori der - udover udgifter til materialer og maskinleje - indgår en rimelig andel af basens driftsomkostninger.

7.5 Årsregnskabslovens regler

Ifølge årsregnskabslovens § 3, stk.1, skal følgende erhvervsdrivende virksomheder aflægge årsrapport:12

  • aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,
  • interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er såkaldte “kapitalselskaber” (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.),
  • erhvervsdrivende fonde og
  • virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar).

Virksomhederne er dog undtaget fra pligten, hvis de kan indsende en undtagelseserklæring i medfør af lovens §§ 4-6, dvs. hvis de er undtaget fra den lovgivning, der regulerer de pågældende virksomheder.

7.5.1 Indholdet af årsrapporten

I medfør af årsregnskabslovens § 2, stk. 1 skal årsrapporten i udgangspunktet som lovpligtig bestanddel indeholde virksomhedens årsregnskab og eventuelt koncernregnskab samt ledelsesberetning og ledelsespåtegning. Såfremt regnskabet er revideret, skal revisionspåtegningen ligeledes indgå i årsrapporten.

Det materielle hovedkrav til årsrapporten er, at den skal give et “retvisende billede” af virksomhedens reelle værdier, hvilket samlet skal bibringes via resultatopgørelse, balance, eventuel pengestrømsopgørelse og noter sammen med ledelsesberetningen. Hertil kommer, at frivillige beretninger, der indgår i årsrapporten, skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

De mere specifikke krav til årsrapporten varierer efter virksomhedens art, jf. årsregnskabslovens § 7. For statslige aktieselskaber gælder, at disse efter lovændringen i 1995 til den daværende årsregnskabslov er omfattet af samme krav som børsnoterede selskaber, hvilket medfører, at årsrapporten i det mindste skal bestå af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelser i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning, jf. årsregnskabslovens § 102. Statslige aktieselskaber har desuden pligt til at indsende halvårsrapporter, jf. årsregnskabslovens § 131. Bestemmelsen vedrørende de statslige aktieselskaber finder imidlertid ikke anvendelse i forhold til kommunale aktieselskaber.

7.5.2 Indsendelse og offentliggørelse

Årsrapporter skal i medfør af årsregnskabslovens § 138 og i bekendtgørelse nr. 1076 af 17. december 2001 om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (indsendelsesbekendtgørelsen) § 2 uden ugrundet ophold indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den skal være modtaget senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Fristen er dog 4 måneder for statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør straks modtagelsen af årsrapporter, årsregnskaber m.v., andre regnskabsdokumenter og undtagelseserklæringer m.v. som indsendes til styrelsen i henhold til årsregnskabsloven og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. på hjemmesiden www.publi-com.dk, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 10. Modtagelsen offentliggøres i Registreringstidende, som er en del af Publi-com-databasen.

De indsendte årsrapporter og undtagelseserklæringer, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort i medfør af bekendtgørelsens § 10, er offentligt tilgængelige, jf. årsregskabslovens § 154, stk. 2, og indsendelsesbekendtgørelsens § 13.

I medfør af bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen) § 22, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 14, kan enhver efter indgåelse af en aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på de i aftalen fastsatte vilkår få adgang til www.publi-com.dk's gebyrbelagte dokumenter.

Dokumenter, der er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan også på forlangende gennemses i styrelsens ekspedition.13 Herudover kan udskrifter af registerets oplysninger om virksomheder og fotokopier eller aftryk af eventuelle mikrofilm af de dokumenter, der er offentligt tilgængelige fås i styrelsen.

7.6 Grønt regnskab

Miljøbeskyttelseslovens § 35a tillægger miljøministeren en generel kompetence til at gennemføre regler om, at visse listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold. I lovens § 35a, stk. 2, er det fastslået, at regnskaberne udarbejdes for ét år af gangen, og at de udarbejdes for det finansielle regnskabsår i henhold til årsregnskabsloven.

Det grønne regnskab kan efter årsregnskabslovens § 138, stk. 3, indgå som en del af årsrapporten eller fremstå særskilt.14 Af det grønne regnskab skal navnlig fremgå oplysninger om virksomhedens hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter samt de væsentligste miljøgodkendelser med dato for den seneste revision af godkendelsen. Endvidere skal der gives en kort, kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold.

Bekendtgørelsen indeholder i § 7 krav om, at der redegøres for virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer i regnskabsperioden. Herudover skal de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer opregnes, i det omfang de indgår i produktionsprocesserne, udledes af virksomheden til luft, vand og jord, indgår i virksomhedens produkter eller indgår i virksomhedens affald. Disse oplysninger skal som udgangspunkt gives i absolutte tal. Ud fra konkurrencemæssige årsager foreligger der imidlertid en mulighed for at indeksere tallene og angive tallene i relative størrelser. Regnskabet skal herudover efter bekendtgørelsens § 6 indeholde ledelsens redegørelse, som beskriver baggrunden for udvælgelsen af de i det grønne regnskab medtagne poster, ligesom der skal redegøres for eventuelle afvigelser i forhold til det foregående grønne regnskab.

Der er med hjemmel i bestemmelsen udstedt en bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab.15 Bekendtgørelsen fastslår, at de virksomheder, der er nævnt på listen i bilaget til bekendtgørelsen, hvert regnskabsår skal indsende et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Affaldsbehandlingsanlæg er omfattet af denne pligt, jf. bekendtgørelsens bilag I, pkt. K. Der er aktindsigt i de af virksomhederne indsendte grønne regnskabsoplysninger i overensstemmelse med de almindelige regler. Ved indsendelse af regnskabet til myndighederne bliver oplysningerne omfattet af offentlighedslovens og forvaltningslovens aktindsigtsregler samt af miljøaktindsigtslovens regler. Miljøbeskyttelseslovens § 35a, stk. 2, 2. pkt. fastslår, at tilsynsmyndigheden afgiver en udtalelse om regnskabet, som tilsendes virksomheden. Det er virksomheden, der efter miljøbeskyttelseslovens § 35a, stk. 2, 3. pkt. videresender regnskabet og tilsynsmyndighedens udtalelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den offentliggørelse, der herved sikres, sker ved, at det grønne regnskab bliver tilgængeligt for offentligheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens datasystem på linje med virksomhedens økonomiske regnskab.

De virksomheder, der ikke har en pligt til at indgive regnskaber, har en mulighed for frivilligt at benytte ordningen. Efter miljøbeskyttelseslovens § 35a, stk. 1, har ministeren kompetence til at fastlægge de administrative regler for, hvornår og hvordan de grønne regnskaber skal udarbejdes. Bemyndigelsen forudsættes efter forarbejderne anvendt til at supplere regnskaberne med bl.a.:16

“oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering”

7.7 Aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende fonde

Regler om anmeldelse og registrering af aktie- og anpartsselskaber findes i aktieselskabslovens Kapitel 19, anpartsselskabslovens Kapitel 12 samt i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – i det følgende kaldet anmeldelsesbekendtgørelsen.17 Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4 fastslår, at aktieselskaber henholdsvis anpartsselskaber skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering skal som minimum omfatte virksomhedens navn og adresse herunder eventuelt binavn, dens første regnskabsperiode, aktie- eller anpartskapitalens størrelse og indbetalingsmåde samt størrelsen af et eventuelt overkursbeløb. Herudover skal det fulde navn, stilling og bopæl angives for stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.Stiftelsesdokumentet og eventuelle andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen, for aktieselskaber en udskrift af forhandlingsprotokollen for den konstituerende generalforsamling, samt bevis for indbetaling af aktie- eller anpartskapitalen, skal efter bekendtgørelsens § 7 følge med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

En anmeldelse om oprettelse af en filial af et udenlandsk aktie- eller anpartsselskab skal som minimum angive det udenlandske selskabs navn, retlige form og hjemsted, eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet, selskabets formål, dets tegnede kapital og regnskabsår. Endvidere skal angives filialens navn, adresse og formål samt fulde navn, stilling og bopæl for dem, der over for tredjemand eller under retssager er beføjede til at forpligte henholdsvis det udenlandske selskab og filialen, og hvorledes deres beføjelser er fastlagt, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at der som bilag til anmeldelsen skal vedlægges officielt bevis for, at det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet, det udenlandske selskabs stiftelsesoverenskomst og vedtægter samt filialbestyrelsens fuldmagt.

Ændringer i de anmeldte forhold meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 9 (og aktieselskabslovens § 156 og anpartselskabslovens § 71, stk. 1).

En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 5, stk. 1. Anmeldelsen skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er underskrevet, jf. lovens § 53, stk. 1. Det er registreringen og ikke anmeldelsen, der giver fonden evne til at indgå retshandler.18 Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.19 Registreringen skal som minimum omfatte fondens navn og adresse, herunder eventuelt binavn og særskilt postadresse, fondens første regnskabsperiode, grundkapitalens størrelse, og hvorvidt den er indbetalt kontant eller i andre værdier. Herudover skal det fulde navn, stilling og bopæl angives for bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og eventuelle suppleanter for bestyrelsesmedlemmer og revisorer. Der skal med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen følge det retlige grundlag for fondens oprettelse (testamente, gavebrev eller andet), vedtægt og andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen, bevis for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt til fonden samt den seneste årsrapport eller det seneste årsregnskab i tilfælde af omdannelse til erhvervsdrivende fond efter lovens § 51.20 Det fremgår det af lovens § 56, at registreringer i registeret for erhvervsdrivende fonde straks skal offentliggøres i Statstidende. I 1996 blev der i lov om erhvervsdrivende fonde indføjet et § 61,21 hvorefter oplysninger, der meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af revisorer efter pålæg fra styrelsen eller af fonden, kun kan offentliggøres i det omfang, styrelsen bestemmer det. Af § 61, stk. 1 fremgår det, at registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner og erklæringer fra vurderingsmænd er offentligt tilgængelige. De offentliggøres på www.publi-com.dk, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1. Lovens § 61, stk. 2 fastslår, at oplysninger m.v. vedrørende fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold som fondsmyndigheden er i besiddelse af, ikke er offentligt tilgængelige, hvis oplysningerne er undtaget fra aktindsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. også anmeldelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 4).

Ændringer i de anmeldte forhold meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 15 (og lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 3). Dog skal ændring i regnskabsår være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, jf. § 15, stk. 1, sidste pkt.

Oplysningerne registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (medmindre oplysningerne er i strid med lovgivningen, med stiftelsesdokumentet eller vedtægterne mv.), jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til aktieselskabslovens § 6 c og anpartsselskabslovens § 9, fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 65 og § 67 a, skal straks for aktieselskabers vedkommende bekendtgøres i Statstidende, mens bekendtgørelsen for anpartsselskabers vedkommende skal ske i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-system, jf. aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 1. pkt. samt anpartsselskabslovens § 75, stk. 1, 1. pkt. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer fra vurderingsmænd efter aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 65 og § 67 a, er offentligt tilgængelige, jf. aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., samt anpartsselskabslovens § 75, stk. 1, 2. pkt., og de offentliggøres i www.publi-com.dk, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1.

I medfør af anmeldelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, er det udgangspunktet, at virksomhedsdokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Dette gælder dog ifølge bestemmelsen ikke attester om personlige forhold, regnskaber, der i henhold til lov ikke er offentligt tilgængelige samt visse dokumenter i sager om kapitaltab. Dokumenter, der er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan på forlangende gennemses i styrelsens ekspedition, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Udskrifter af registerets oplysninger om virksomheder og fotokopier eller aftryk af eventuelle mikrofilm af de dokumenter, der er offentligt tilgængelige, kan fås i styrelsen, jf. stk. 2.

Fodnoter

1. Afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt til den rekursmyndighed, der er etableret inden for det pågældende lovområde. Inden for affaldsområdet er der ingen rekursadgang.

2. Se Emil le Maire og Niels Preisler “Lov om kommunernes styrelse med kommentarer 2000”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000, side 189 og John Vogter “Den kommenterede offentlighedslov”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998, side 35.

3. FOB 1990, side 288.

4. John Vogter “Forvaltningsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1998, side 119ff. og Niels Fenger “Introduktion til Fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998, side 23.

5. FOB 1990, side 58.

6. John Vogter, “Forvaltningsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side 262f.

7. John Vogter “Forvaltningsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side 261.

8. Bekendtgørelse nr. 613 af 26. juni 2001 om kommunalbestyrelsers og amtsrådets pligt til at være i besiddelse af miljøoplysninger ved udlægning af kommunal virksomhed til private.

9. John Vogter, “Forvaltningsloven med kommentarer”, 1999, side 304 og Niels Fenger “Introduktion til Fællesskabets påvirkning af dansk forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998, side 22.

10. John Vogter “Forvaltningsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side265f.

11. John Vogter “Forvaltningsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1999, side 265f. og Niels Fenger “Introduktion til Fællesskabets påvirkning af dansk forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,1998, side 22f.

12. Jf. bekendtgørelse nr. 594 af 25. august 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab.

13. Anmeldelsesbekendtgørelsens § 27 sammenholdt med indsendelsesbekendtgørelsens § 14

14. Jf. årsregnskabslovens § 138 og § 2 i bekendtgørelse nr. 1076 af 17. december 2001 om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (indsendelsesbekendtgørelsen).

15. Bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002.

16. FT 2001 tillæg A, s. 1226.

17. Bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002.

18. De nærmere regler om anmeldelse og registrering af erhvervsdrivende fonde findes i lov om erhvervsdrivende fonde Kapitel 10 samt i bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

19. Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 6.

20. Jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

21. Se lovbekendtgørelse nr. 547 af 20. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.