| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Bilag A: Casebeskrivelser

Arla Foods

Hos Arla Foods blev der sat fokus på miljøomkostningerne ved spild. Projektet blev afgrænset til Rødkærsbro Mejeri, hvor spild blev yderligere afgrænset til spild af flydende mælkebaserede produkter til kloak fra indvejning til grænsefladen mellem osteri- og pakkeri. Spild kan omfatte spild af fløde, mælk og valle.

Emnet er meget aktuelt, da rensningsanlægget på mejeriet er hårdt belastet, og det er derfor væsentligt at få nedbragt udledningerne.

En nedbringelse af spild vil således både give en bedre drift af rensningsanlægget samt færre omkostninger til materialer og rensning.

Det helt konkrete mål med MØS-projektet på Rødkærsbro Mejeri har været at bidrage til opfyldelsen af miljømålene for udledning af COD til rensningsanlægget, der er maksimalt otte peaks pr. måned på 3.000 kg COD/dag samt gennemsnitlig 2.300 kg COD/dag.

MØS-projektet skulle bidrage til denne målsætning ved at:

  • Kortlægge spild i produktionen
  • Kortlægge prisen på spild
  • Skabe fokus på spild blandt medarbejderne
  • Give et operationelt værktøj til opfølgning på spild.

Derudover var det et ønske at udvikle en generel model for håndtering af spild, der kan anvendes på andre mejerier, samt finde indikatorer, der kan bruges til benchmarking af spild imellem mejerierne.

Arbejdet med MØS blev organiseret i en projektgruppe bestående af en:

  • Ledelsesrepræsentant (mejerichef/produktionschef)
  • Afdelingsleder osteri
  • Afdelingsleder mælkebehandling
  • To medarbejdere fra mælke-/vallebehandling
  • Tre medarbejdere fra osteri.

Projektet startede med en heldagsworkshop, og efterfølgende blev der afholdt møde i gruppen ca. hver 6. uge for at følge op på tiltagene.

Projektet tog udgangspunkt i den omtalte workshop, hvor der blev foretaget en kortlægning af årsagerne til spild, og hvor spild forekommer på Rødkærsbro Mejeri. Denne kortlægning har dannet baggrund for, at udformningen af spildrapporter er blevet ændret, så de er nemmere at udfylde og mere brugbare ved opfølgning på realiseret spild.

Der er blevet arbejdet med at fastsætte prisen på spild gennem materialeomkostninger og rensningsomkostninger. Materialeomkostningerne kan endnu ikke opgøres, men projektet nåede frem til, at fedtmålinger ved rensningsanlægget kan være metoden til at opgøre disse. De variable rensningsomkostninger kan opgøres på basis af registreringer i økonomistyringssystemet. Det forventes således, at prisen på spild kan blive et operationelt værktøj for ledelsen i opfølgningen på spild.

Initiativerne omkring spild har skabt stor fokus på spild blandt medarbejderne. De opnåede resultater skyldes i høj grad deres ideer og ændringer i adfærd. Processen har betydet, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved "sådan plejer det at være", og der er blevet fundet nye måder at undgå spild på.

Koncernmiljøafdelingen vurderer, at processen i projektet kan bruges som en generel model for håndtering af spild, der kan anvendes på andre mejerier.

Endvidere er der igangsat benchmarking af rensningsomkostninger imellem mejerierne. Det forventes, at prisen på spild vil blive et meget relevant benchmark, hvis der bliver fundet en simpel metode til måling af fedt i spildevandet.

Mejerichefen vurderer, at ledelsens opbakning til projektet og den tværfaglige projektgruppe har været to afgørende forudsætninger for projektets succes. Ledelsens opbakning har været nødvendig for at engagere medarbejderne, og for at de nødvendige tiltag kan sættes i gang. Arbejdet i den tværfaglige projektgruppe har givet nye indgangsvinkler, fordi der er kommet nye øjne på gamle problemer ved at sætte medarbejderne sammen på tværs af organisationen.

Carl Bro

Formålet med Carl Bros projekt har været at opnå et bedre grundlag for økonomiske konsekvensvurderinger af Carl Bros miljøarbejde samt at give inspiration til, hvorledes lignende kontorvirksomheder kan anvende principperne i miljøøkonomistyring.

Kortlægningen har været afgrænset til at omhandle parametre relateret til driften af Carl Bros egne kontorer, der er omfattet af virksomhedens miljøledelsessystem. Det vil sige primært forbrug af el, vand, varme, papir samt bortskaffelse af affald. Hertil kommer biltransport, håndtering af dokumenter relateret til miljø samt omkostninger i forbindelse med miljøledelse.

Målet med at indsamle ovenstående oplysninger har været at vurdere, hvor de væsentligste miljøomkostninger lå, samt hvor der kunne være potentialer for besparelser.

Miljøøkonomidataene kan bl.a. bruges til benchmarking imellem de forskellige kontorer samt målfastsættelse i relation til Carl Bros miljøledelsessystem. Herudover giver miljøøkonomidataene en god indikation af, hvor det kan være relevant at arbejde med forbedringer.

Projektet har involveret repræsentanter fra Carl Bros ledelse, økonomifunktionen, medarbejdere med involvering i miljøarbejdet samt en række medarbejdere, der har relation til driften af Carl Bros kontorbyggeri i Glostrup og Aalborg. Det primære og koordinerende arbejde er foretaget af en projektgruppe med deltagere fra økonomiafdelingen og Carl Bros afdeling for industrimiljø.

Ved indsamling af data til miljøøkonomistyring har en af de største udfordringer været, at der har været mange mennesker, der skulle involveres. Selvom en del data er trukket ud af økonomistyringssystemet, har der også været en række data, der enten skal skønnes eller hentes fra andre former for registreringer - fx fakturaer. Dette har medført et stort tidsforbrug til kortlægningen, men har omvendt også betydet, at "budskabet" om, at miljø også handler om penge, er nået ud til en bred kreds af medarbejdere. Processen har således givet en god kommunikation og øget dialog mellem forskellige afdelinger, såsom økonomiafdeling, miljøafdeling og driftsenheder.

Coloplast

Coloplast har i sit projekt valgt at undersøge, hvorvidt MØS og dets principper i praksis kan anvendes til at styrke beslutningsgrundlaget i det produktorienterede miljøarbejde ved at:

  • Tydeliggøre, i hvilket omfang miljørelaterede omkostninger påvirker et produkts kostpris.
  • Fastsætte en metode til at bestemme et produkts kostpris, så kostprisen i højere grad end i dag afspejler de reelle omkostninger.

Coloplast-casen har taget udgangspunkt i fremstillingen af et Coloplast-produkt på et anlæg i Danmark (Wound Care Division).

Projektet har været forankret i koncernmiljøafdelingen, som har det overordnede ansvar for udvikling af Coloplasts miljøledelsessystem.

Projektgruppen bestod af:

Projektleder (Koncernmiljøafdelingen)
To miljøingeniører (Koncernmiljøafdelingen)
En miljømedarbejder (Koncernmiljøafdelingen)
En miljømedarbejder (Wound Care Division)
En teknisk projektleder (Wound Care Division).

Derudover har bogholderi, koncernøkonomi og den centrale ejendomsadministration været inddraget efter behov.

Fra Coloplasts produktsortiment blev udvalgt et egnet produkt på basis af det eksisterende proceskendskab, forventet tilgængelighed af miljødata og produktets kommercielle muligheder.

Endvidere blev projektet yderligere afgrænset til at fokusere på miljøomkostninger forbundet med energiforbrug og affald.

Der blev taget to forskellige indgangsvinkler til at kortlægge miljøomkostningerne, jf. nedenstående figur.

Figur 4: To indgangsvinkler til at finde miljøøkonomiske data

Figur 4: To indgangsvinkler til at finde miljøøkonomiske data

Den første indgangsvinkel var data i de eksisterende fabriksregnskaber, og den anden indgangsvinkel var produktionsstyringssystemets produktstyklister.

Projektet har vist, at det var mest hensigtsmæssigt at opsamle MØ-data på produktniveau gennem produktionsstyringssystemets produktstyklister primært på grund af datatilgængeligheden.

En fyldestgørende og systematisk kortlægning af de miljørelaterede omkostninger for produktet vil dog kræve en udvidelse af produktstyklisterne med udvalgte MØ-data.

En udvidelse af produktstyklisterne med MØ-data ville give mulighed for at inddrage flere økonomiske aspekter, når fremtidige miljøtiltag skal prioriteres.

Dan-Color

Dan-Color vil anvende miljøøkonomistyring som en del af virksomhedens miljøstyringssystem til en bedre allokering og dermed styring af omkostninger og indtægter relateret til miljø og energi.

Emnemæssigt er der valgt at fokusere på økonomi i relation til fejl, forskellige produktionsformer og miljøledelse.

Projektet har taget udgangspunkt i en kortlægning af miljørelaterede aktiviteter i alle virksomhedens delprocesser. Herigennem er MØS-aktiviteterne fundet og herefter koblet til økonomisystemets konti. For hver konto er det vurderet, om kontoen relaterer sig direkte til miljøforhold eller kun delvis. For de sidste "blandede konti" er det estimeret, hvor mange procent der vedrører miljø.

På baggrund af denne gennemgang er der udviklet en meget praktisk metode, som uden det store tidsforbrug i det daglige kan give brugbare informationer til virksomhedens styring. Værktøjet kaldes "Miljøbalancen" og vil blive en standardudskrift fra Dan-Colors økonomisystem.

Erfaringen fra Dan-Color har været, at det har været meget tidskrævende at få defineret, hvilke miljøøkonomiske poster der skulle medtages, og at finde ud af, hvor mange procent af omkostningerne på de "blandede konti", der skal tilskrives miljø. Når dette forarbejde er lavet, er det til gengæld ikke længere så tidskrævende at anvende MØS i hverdagen.

Danisco Sugar

Daniscos projekt fokuserede på at få et mere reelt billede af omkostningsstrukturen ved at allokere miljøomkostningerne til de aktiviteter, der forårsager omkostningerne. Målet med pilotprojektet var at afprøve MØS på et afgrænset område af sukkerproduktionen med henblik på at vurdere, om metoden er hensigtsmæssig at anvende i Danisco Sugar-regi. Roemodtagelsen på sukkerfabrikken i Nakskov blev udvalgt til afprøvningen.

Projektet blev gennemført af en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af den centrale miljø- og kvalitetsafdeling og økonomiafdelingen samt repræsentanter for miljø og økonomi på Nakskov Sukkerfabrik. Ud over projektgruppen var der nedsat en intern styregruppe med repræsentanter for ledelsen.

Som led i projektet er der udarbejdet et procesdiagram med i alt 11 delprocesser. Økonomi- og flowdata for de 11 delprocesser er indsamlet og behandlet for regnskabsåret 2001/2002. En allokeringsmetode er fastlagt til fordeling af omkostninger på de enkelte stofstrømme, og de miljøøkonomiske omkostninger er opgjort for budgetårene 2001 og 2002. Resultaterne viser, at hovedparten af miljøomkostningerne for roemodtagelsen fordeler sig på spildevand (47%), sukkertab (44%) og affald (8%). På baggrund af afprøvningen er det vurderet, at metoden er for omfattende til at blive brugt i daglig drift, idet metoden ikke afslørede nævneværdig ny viden og vurderedes ikke at kunne bidrage til en mere økonomisk effektiv miljøadministration end den, der allerede praktiseres i dag

Efterfølgende er der afprøvet en model til økonomisk vurdering af miljøinitiativer. Denne metode giver mulighed for at koble den eksisterende miljøfaglige prioritering af virksomhedens miljøaspekter med en anslået nutidsværdi af potentielle miljøprojekter for derved at sikre mest miljø for pengene i miljøinvesteringerne. Denne metode blev dog ikke vurderet at udgøre en væsentlig forbedring, da det ikke er muligt at værdisætte forhold som arbejdsmiljø, kvalitet, produktsikkerhed, etik mv.

Danisco Sugar har således gennem pilotprojektet afprøvet to miljøøkonomiske metoder, som ikke afslører ny viden om processer, hvor omkostningerne overvejende er faste omkostninger eller er velegnet til at sikre mest miljø for pengene samlet set.

Det er essentielt for Danisco Sugar, at der anlægges en så bred betragtning som muligt, og at alle bæredygtighedselementer inddrages i beslutningsgrundlaget ved miljøinvesteringer.

Ved kortlægningen af EMA-data blev det konstateret, at en række flow- og økonomidata findes direkte tilgængelige enten som del af den eksisterende miljø- og energiregistrering som led i miljøledelsessystemet eller som faste poster i virksomhedens SAP-system. Visse data har det dog været nødvendigt at indsamle manuelt, dvs. enten ved at kikke i specifikke bilag i økonomisystemet eller ved supplerende beregninger/opgørelser af materiale- og energistrømme. Det gælder fx elforbruget i visse anlæg og sukkertab i roemodtagelsen. Det er således en barriere for indsamlingen af EMA-data, at ikke alle disse data bliver opgjort separat som led i den almindelige drift, om end det kun er en lille og overkommelig barriere.

ENERGI E2

ENERGI E2 valgte at fokusere på en forbedring af beslutningsgrundlaget ved investeringer med udgangspunkt i en case om kemikalier. Projektet tog udgangspunkt i en konkret situation med substitution af et kemikalie med et andet. Det blev herudfra kortlagt, hvilke omkostningstyper der knytter sig til brugen af kemikalier, og miljøomkostningerne ved det ene i forhold til det andet blev kortlagt.

Ud fra casen blev der efterfølgende udarbejdet et generelt værktøj til inkludering af miljøomkostning ved beslutning om substitution af kemikalier eller ved udfasning af produkter. Modellen er udviklet som en enkel Excel-model, hvor to kemikalier beskrives med hensyn til miljøøkonomiske data, men hvor også procesændringer, de miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold beskrives kvalitativt. Derved sammenstilles beslutningsgrundlaget til gavn for ledelsen. Modellen er bygget op med fokus på en sammenligning mellem to kemikalier, men kan også anvendes til at prioritere mellem en gruppe af kemikalier, der ønskes udfaset eller til at kortlægge de generelle omkostninger ved anvendelse af et kemikalie.

Figur 5: Substitutionsmodellens faser

Figur 5: Substitutionsmodellens faser

Efterfølgende har ENERGI E2 arbejdet videre med at udarbejde et samlet miljøøkonomisk regnskab med de samlede miljøøkonomiske data for virksomheden.

Projektet har hos E2 været organiseret med en intern styregruppe og en projektgruppe. Projektgruppen har bestået af tre projektdeltagere fra miljøafdelingerne, en controller fra økonomifunktionen samt miljøkoordinatoren fra Amagerværket.

Styregruppen har været sammensat af repræsentanter fra ledelsen inden for områderne teknik, miljø, drift og økonomi. Projektlederen har haft ansvaret for at koordinere projektarbejdet og formidlingen til styregruppen. Projektets involvering af ledelsen i en styregruppe har været med til at synliggøre ledelsens behov for information i forbindelse med en beslutningsproces samt sikret forankringen af projektets resultater hos ledelsen.

Efter behov er der trukket på andre ressourcer i E2. I forbindelse med interviewrunderne på værket har specielt medarbejderne på Amagerværket haft en stor rolle, men også kemikere og indkøbsfunktionen har været involveret.

På baggrund af projektet vurderes det, at der er perspektiver i at anvende miljøøkonomistyring som værktøj til investeringsbeslutninger. Ledelsens holdning er, at den større information forbedrer beslutningsgrundlaget. Derfor vil substitutionsmodellen blive indarbejdet i E2's miljøledelsessystem som en model, der kan anvendes alt efter behovet på de enkelte værker. Men der vil også være andre områder end kemikalier, hvor miljøøkonomistyring med fordel kan anvendes fremadrettet. Det kan for eksempel være ved beslutningen om, hvilken type miljøanlæg til røggasrensning der skal investeres i.

For E2 er MØS første skridt i en proces, hvor miljøøkonomiske forhold i højere grad bliver forsøgt inkluderet i de overordnede økonomiske overvejelser og dermed kan bidrage til et øget fokus på indtjening, økonomisk profit og shareholder value.

En erfaring fra projektet har været, at da økonomi er nyt i miljøarbejdet, kommer fokus meget hurtigt til at dreje sig om de økonomiske data. Miljøstrømmene er ofte kortlagt, og derfor behøver der ikke blive brugt så meget tid på disse data. Dog er det vigtigt tilbagevendende at diskutere, hvilken miljøforbedring der ønskes opnået gennem kortlægningen af økonomien.

I indsamlingen af data var der især barrierer knyttet til registrering af tid, idet den ikke er knyttet til brugen af kemikalier. Samtidig var det i interviewene vanskeligt at få medarbejderne til at vurdere, hvilken mængde tid de bruger på et givent stykke arbejde. På trods af barriererne for indsamlingen af data vurderes det alligevel, at datakvaliteten er høj nok til, at modellen er brugbar i en vurdering af kemikalie-substitution.

IKEA

IKEA har i sit projekt valgt at sætte fokus på spild i form af affald fra emballering og skadede produkter. Projektet er blevet gennemført i IKEAs varehus i Gentofte.

Det overordnede forretningsmål med deltagelsen i MØS-projektet har været at øge bundlinje-indtjeningen samt reducere varehusenes samlede miljøpåvirkning ved at fokusere på at reducere affald fra følgende fire kilder:

  • Fysisk varemodtagelse
  • Håndtering af varer i butiksarealerne
  • Udstillingsvarer
  • Returvarer fra kunder.

Projektet har taget udgangspunkt i en analyse af spild, der har afdækket, hvor spildet opstår, samt forudsætningerne for opbygningen af et miljøøkonomisk opfølgningsværktøj og behovet for kompetenceudvikling og træning af medarbejdere.

På baggrund af den indledende analyse er der udviklet et miljøøkonomisk opfølgningsværktøj. Målet med værktøjet har været at få en ugentlig opfølgning på spildsituationen med henblik på at:

  • Øge genanvendelse af beskadigede produkter.
  • Reducere antallet af returvarer.
  • Reducere ødelagt gods, der indgår på lagre.
  • Tidsoptimere håndtering af beskadigede varer.

Værktøjet, der er et Excel-regneark, indeholder udvalgte data fra IKEAs eget salgs- og vareflow-system, der kombineres med affaldsdata. Der er opstillet en fast ugentlig procedure for opfølgning, der involverer varehuschefen, driftschefen, salgschefen og Recovery/miljøteamleder.

Ud over det miljøøkonomiske opfølgningsværktøj er der sat fokus på involvering og træning af medarbejdere. På basis af en medarbejderworkshop er der udvalgt 10 spildsituationer, der efterfølgende er blevet omsat til konkrete formidlingsaktiviteter.

Som en del af formidlingsaktiviteterne er der blevet opstillet nøgletal for væsentlige spildtyper samt udviklet dertilhørende piktogrammer. Træning i spildsituationer, herunder brug af det udviklede materiale, er indført i træningsplanen for den kommende tid. Målet er, at træningsmaterialet integreres i de klassiske træningsmoduler som fx salgstræning.

De foreløbige erfaringer med brug af det miljøøkonomiske opfølgningsværktøj og spredning af informationer i organisationen er gode. Anvendelsen har medvirket til at opfange kvalitetsfejl i registrering og rutiner, samt at der bliver fokuseret på de alvorlige spildsituationer.

Igennem projektet har der været involveret medarbejdere på tværs af hele organisationen, bl.a. fra finans og administration, miljøafdelingen, logistik og salg. I løbet af projektet er der løbende rapporteret til den lokale ledelse i varehuset, til ledelse i IKEA DK samt til miljøchefen for IKEA Retail, der er det internationale hovedkontor for retail-organisationen.

Projektet er således allerede godt forankret lokalt - både hos medarbejdere og ledelse, og der eksisterer et godt potentiale for at udbrede metoden til andre varehuse.

NCC

NCC's formål med projektet er at skabe synlighed omkring de langsigtede miljøøkonomiske konsekvenser af valg i projekteringsfasen af bygninger.

Det er valgt at gennemføre projektet i forbindelse med en konkret byggesag med henblik på at skabe grundlag for udvikling af en generel model, der kan indgå i salgsafdelingernes kalkulationssystem og som understøttende værktøj ved vejledning og rådgivning til kunder om mulige miljøøkonomiske beslutninger.NCC har en såkaldt "Miljøprofil", som på en enkel måde synliggør, hvilke indsatsområder og løsninger bygherren kan vælge. Men den indeholder ikke miljøøkonomiske informationer. Ved deltagelse i MØS-projektet blev der derfor truffet beslutning om at supplere beslutningsprocessen med miljø- og arbejdsmiljøøkonomiske aspekter. Rengøring er i mange tilfælde den største driftsomkostning i bygninger. Projektet blev derfor afgrænset til valg af gulvtyper, da det kræver omtanke under projekteringen.

Der blev foretaget en kortlægning af de typer aktiviteter, der finder sted under de fem faser; valg af gulvtype, lægning af gulv, overfladebehandling, drift & vedligeholdelse samt bortskaffelse af gulv efter endt brug. Kortlægningen skete med identifikation af relevans for det eksterne miljø henholdsvis for arbejdsmiljøet.

Efterfølgende blev det forsøgt at udarbejde standardomkostninger for hver aktivitet på grundlag af erfaringer fra NCC's projektledere. Barrierer ved at prissætte aktiviteterne i de fem faser findes specielt i de fremtidige faser under anvendelse af gulv og bortskaffelse heraf.

Idet miljøøkonomistyring i den valgte sammenhæng har et langt tidsperspektiv, blev der udviklet et særligt MØS-skema, der kan anvendes som hjælpeværktøj ved kunders beslutningsovervejelser. I tilknytning hertil udvikledes en brugermanual med fokus på kundens cost-benefit-overvejelser; hvor findes der datakilder samt påpegning af de væsentligste kvantitative data, som skal indgå ved udfyldelse af MØS-skemaet, herunder levetid for gulv, bortskaffelse, materialevalg.

NCC's valg af relevans er målrettet kundeperspektivet, men set i et MØS-perspektiv er dette valg vanskeliggjort af den valgte afgrænsning, som både omfatter NCC's egne aktiviteter og aktiviteter uden for NCC i produktets livscyklus.

Schultz Grafisk

Schultz Grafisk har i sit projekt valgt at sætte fokus på forbedringer af virksomhedens beslutningsproces ved inddragelse af miljøøkonomiske overvejelser, der baseres på valide og relevante data.

Formålet forsøges opfyldt ved at se på minimeringen af råvareforbruget, idet der fokuseres på makulatur. Det vil sige alt det papir, der går til bortskaffelse: bogbinderispåner, fejltryk, overproduktion m.m. Mere end 25 % af det indkøbte papir skrottes på nuværende tidspunkt som enten indkøring eller fraskæring i trykkeprocessen.

Projektet blev fra start af organiseret i en tværorganisatorisk projektgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis miljø- og økonomiafdelingerne samt trykkeri, indkøb og kalkulation. Gruppen er sammensat på tværs af organisationen med det formål at inddrage såvel teknikere som ikke-teknikere samt for at afdække alle områder, hvor makulatur opstår. Projektgruppen blev etableret på ledelsesniveau for at sikre fuld ledelsesopbakning bag projektet.

Der er som følge af arbejdet i projektgruppen igangsat følgende aktiviteter:

  • Kortlægning af, hvor makulatur opstår
  • Kortlægning af eksisterende miljø- og økonomidata
  • Registrering af data for mængder af makulatur opdelt på trykkeri og bogbinderi
  • Registrering af data for indretning
  • Uddannelses- og træningsaktiviteter for medarbejdere i trykkeriet
  • Uddannelse af projektledere.

Indsatsen omkring makulatur blev struktureret ved at følge workflowet fra start af en ordre til slutlevering, og dermed blev der opdaget forhold i tilbuds-/ tilrettelæggerfasen og i indkøbsfasen og produktionsfasen, hvor rutiner og regler skulle moderniseres og strammes op.

Kortlægningen har blandt andet vist, at der i år 2003 blev forbrugt 2.703 tons papir, hvoraf 911 tons blev makuleret, svarende til knapt 34 %. Medregnes de samlede indirekte omkostninger, der kan relateres til makulaturen, er der tale om en årlig total makulaturværdi på ca.16,2 millioner kr. Det forventes, at de igangsatte aktiviteter kan give en reduktion i makulaturen og en økonomisk besparelse på ca. 2 millioner kr. i år 1.

Projektet har medført, at der er skabt en fokus på makulatur, som ikke har været der før, og der er blevet synliggjort en række forhold, der før ikke var til at gennemskue, eller som ingen interesserede sig for eller satte spørgsmålstegn ved.

Projektgruppens samlede vurdering af projektet er, at processen var særdeles vanskelig, idet mange mennesker var involveret, mange rutiner og holdninger skulle ændres, men at det nu efterfølgende er synligt, at der er en langt større gevinst ved reduktion af makulaturen end forudset ved projektets start.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.