Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 11/2004 – Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

6 Konklusion

6.1 Erfaringer ved brug af MØS
6.2 Vejen til succes med MØS

6.1 Erfaringer ved brug af MØS

MØS-metoden giver en ny indgangsvinkel og nyt liv til miljøledelse. For flere af de deltagende virksomheder har opgørelsen af de miljøøkonomiske data således givet nye måder at anskue miljøarbejdet på.

MØS kan bruges som et redskab til at synliggøre prioriteringen af de løbende forbedringer på miljøområdet og bruges til at forsikre ledelsen om, at det er de mest økonomisk effektive og miljømæssigt forsvarlige beslutninger, der træffes.

I forbindelse med investeringer kan MØS forbedre beslutningsgrundlaget for valget. Miljøtiltag skal i mere udpræget grad end tidligere vurderes både miljømæssigt og økonomisk, og i den forbindelse kan MØS være et hjælpeværktøj. Økonomien kan spille ind i forhold til, hvornår beslutningen om et miljøtiltag tages, og hvordan arbejdet prioriteres. Derfor er det vigtigt, at de miljøøkonomiske data sammenstilles med en kvalitativ beskrivelse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder både med henblik på miljø, arbejdsmiljø, kvalitet, teknologi osv.

Projekterne har vist, at det er en forudsætning for MØS-cyklusen (jf. figur 2), at der nedsættes en tværfaglig gruppe fra begyndelsen af projektet. Flere af de deltagende virksomheder ser store fordele i tværfagligheden, idet samarbejdet på tværs af organisationen har givet nogle helt nye indgangsvinkler til miljøarbejdet. Samtidig opleves det også af flere som noget af det sværeste ved at arbejde med MØS, idet de forskellige faggrupper bruger forskelligt sprog, så der er behov for en fælles kompetenceopbygning i gruppen, inden projektet sættes i gang. Der kan således være behov for at indføje et forprojekt med det formål at give miljømedarbejderne økonomisk indsigt og økonomimedarbejderne miljømæssig indsigt, inden MØS-cyklusen følges.

Det vanskeligste ved MØS er, at det ikke er en standardmetode, og der er derfor mange faldgruber, hvis FN's model med tilhørende checklister bruges uden tilpasning til den enkelte virksomhed. Modellen fungerer, hvis den opfattes som et sæt principper med tilhørende inspirationslister over sammenhænge mellem miljøpåvirkninger og virksomhedsaktiviteter mv.

Ligeledes er MØS-cyklusen, som er udviklet i dette projekt, ikke en standardmetode. Det er en struktureret tilgang til at sammenstille en virksomheds økonomistyring med miljø-/energistyring på udvalgte forretningsområder eller aktivitetsområder.

En af de typiske faldgruber er, at man bliver fanget af processen med at ville opgøre data og glemmer, hvad de skal bruges til. Dermed kan virksomheden ende med et ubrugeligt resultat.

Endvidere fremhæver en virksomhed, at det er vigtigt, at økonomien ikke overtager fokus fra miljøarbejdet. Da meget af læringen kommer til at foregå omkring det nye økonomifokus i miljøarbejdet, er det vigtigt, at der stadig holdes fast i, at førsteprioriteten i miljøarbejdet er hensynet til miljøet.

6.2 Vejen til succes med MØS

Da MØS er en metode, der skal tilpasses den enkelte virksomheds forretningsområde, miljøforhold, økonomistyring og beslutningsproces, kan der naturligvis ikke gives en endelig kogebogsmetode til at arbejde succesfuldt med MØS. Men alligevel har erfaringerne i pilotprojekterne givet en god ide om de generelle faldgruber og succesparametre, som andre kan nyde godt af. På baggrund af de indsamlede erfaringer i projektet kan der dermed fremhæves følgende vigtige anbefalinger til andre virksomheder, der overvejer at gå i gang med at arbejde med MØS.

Nedsæt en tværfaglig projektgruppe fra starten: Virksomhedens miljøafdeling har sjældent kompetence til at gennemskue de økonomiske registreringer, der foregår i virksomheden. Det er derfor væsentligt for projektets succes, at der lige fra begyndelsen nedsættes en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af miljø- og økonomifolk.
Opbygning af kompetence inden projektstart: For at komme godt fra start er der behov for, at projektgruppens kompetencer opbygges, så miljømedarbejderne får indsigt i økonomi, og økonomimedarbejderne får forståelse for miljøspørgsmålene. Til dette formål kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre et mindre forprojekt som første trin i MØS-cyklusen.
Brug tid på relevansvurderingen: Relevansvurderingen er helt essentiel for MØS-projektets succes. Hvis ikke det står klart for virksomheden og for alle deltagerne i projektgruppen, hvad informationerne skal bruges til, er det vanskeligt at nå frem til brugbare informationer.
Skeln imellem typer af omkostninger: Med udgangspunkt i virksomhedens relevansvurdering er det væsentligt at overveje, hvilke typer af omkostninger der er relevante. Hvis nogle miljøomkostninger er faste og dermed ikke vil blive påvirket af, at virksomheden eksempelvis sænker sit spild, så vil det være ligegyldige informationer, hvis formålet er at opnå økonomiske gevinster ved en reduktion af spild. Lægges alle miljøomkostninger sammen, skabes der således ikke den gennemsigtighed, som er formålet med MØS. Som tillæg til FN's model, der blot opdeler omkostninger i, hvilke miljøforhold de vedrører, bør der også ses på, om omkostningerne er variable eller faste.
Find den datakvalitet, der passer til formålet: Kvaliteten af miljøøkonomiske data skal matche de beslutninger, som skal træffes på baggrund af informationerne. Hvis eksempelvis tidsforbrug er en marginal tillægsomkostning, er der ingen grund til at bruge administrative ressourcer på at lave en nøjagtig tidsregistrering. Til gengæld kan det være altafgørende for et projekt at få opsplittet affaldsmængder på delprocesser, da det kan være nøglen til at finde kilden til spildet og lave miljøforbedringer. Vurder derfor, hvor vigtige de enkelte datatyper er, og beslut på den baggrund, hvilken detaljeringsgrad og nøjagtighed der skal benyttes.
Husk at skelne mellem driftsøkonomi og pengestrømme: Værdien af de miljøøkonomiske data har sammenhæng med anvendelsesformålet. Hvis formålet eksempelvis er substitutionsovervejelser, er det nødvendigt at opgøre forskelle mellem pengestrømme i de mulige substituerende valg. I sådanne tilfælde er eksempelvis afskrivninger på anlæg ikke relevant. Da det eksisterende anlæg er anskaffet, har afskrivningen ingen relevans. Omvendt vil det være relevant af opgøre efter driftsøkonomiske regler, hvis formålet er at sætte den samlede pris på eksempelvis spild. Her er det af betydning, at materialer opgøres som periodiseret forbrug i opgørelsesperioden, at værdiforringelsen af anlæg ved brug medtages mv.
Fra konkret case til generel metode for virksomheden: Det kan anbefales at tage udgangspunkt i en konkret case og på den baggrund udvikle en generel metode for virksomheden til eksempelvis investeringsvurderinger. Ved at starte med en afgrænset konkret case bliver det tydeligt, hvilke typer af data der er relevante at medtage i det generelle værktøj, og det bliver afdækket, om der er mangler i de eksisterende registreringer. Endvidere bliver det med et begrænset ressourceforbrug klarlagt, hvilken datakvalitet og opgørelsesmetoder der er mest hensigtsmæssig og velegnet.