Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 11/2004 – Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

5 Organisering

5.1 Tværfaglighed
5.2 Ledelsens rolle

5.1 Tværfaglighed

Virksomhedsprojekterne har vist, at en tværfaglig projektorganisation er en klar forudsætning for at arbejde med miljøøkonomistyring. De virksomheder, der kun har haft miljømedarbejdere i projektgruppen i begyndelsen, har haft betydelig større vanskeligheder med at komme fra start end de virksomheder, der havde en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af miljø- og økonomimedarbejdere.

Dette hænger bl.a. sammen med, at miljømedarbejdere typisk ikke har den fornødne økonomiske kompetence. De har således ikke tilstrækkelig indsigt i virksomhedens driftsøkonomi eller økonomiske beslutningsprocesser til for det første at kunne vurdere, hvilke informationer der vil være relevante at fremskaffe, samt for det andet, hvor informationerne kan skaffes.

Økonomiafdelingens engagement og deltagelse er således en forudsætning for arbejdet med MØS, da der skal trækkes på alle de eksisterende registreringer, og da det er denne funktion, der har kendskab til, hvad det er muligt at fremskaffe af data samt almindelig regnskabspraksis.

Derudover har det hos flere virksomheder vist sig nødvendigt at inddrage medarbejdere bredt på tværs af produktionen. Det gælder især i forbindelse med kortlægning af spild, og når det gælder kendskab til produktionen.

Ud over at den tværfaglige organisation er vigtig i forhold til at fremskaffe viden, er den også væsentlig for implementeringen og forankringen af MØS. Som beskrevet har flere af virksomhederne arbejdet med lærings- og udviklingsperspektivet, idet miljøomkostningerne hænger sammen med medarbejderadfærden. Inddragelse af medarbejderne bredt i organisationen er derfor helt centralt for at opnå de ønskede effekter.

5.2 Ledelsens rolle

I de fleste virksomheder har ledelsen enten selv deltaget direkte i projektet eller været tilknyttet igennem en styregruppe. Ledelsesfunktionerne har spredt sig over produktion, teknik, økonomi, indkøb og miljø. Det har været et afgørende forhold for fremdriften i projekterne, hvor meget ledelsen har været involveret og givet sin opbakning.

Det samlede MØS-projekt har sat fokus på ledelsens rolle, idet én af hypoteserne har været, at MØ-dataene vil være relevante for ledelsens beslutninger. Relevansen for ledelsen har varieret fra virksomhed til virksomhed og afhænger også af det valgte perspektiv. I et tilfælde har resultatet af projektet været et meget operativt værktøj til vurdering af kemikalier, der ikke er en ledelsesbeslutning, og dermed er målgruppen en anden. I et andet tilfælde har målet bl.a. været at få nogle indikatorer til benchmarking og opfølgning på omkostninger, hvilket har ledelsen som målgruppe.

MØS kan altså være relevant som et ledelsesværktøj, men kan lige så vel bruges som værktøj andre steder i organisationen afhængigt af den afgrænsning og fokus, der vælges.