| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

4 Økonomi og miljødata

• 4.1 Typer af data
• 4.2 Omkostningstyper ved investeringsvurderinger
• 4.3 Indsamling af data

Efter afdækning af relevans var det næste trin i MØS-cyklusen afdækning af økonomidata og miljødata og i runde 2 registrering af nye miljø- og økonomidata.

I dette kapitel vil der blive beskrevet, hvilke typer af data der blev indsamlet, hvor de blev indsamlet, samt hvilke barrierer der var for indsamlingen, og hvordan disse blev overvundet.

4.1 Typer af data

Virksomhedsprojekternes forskellighed har selvsagt også ledt til en bred variation i de indsamlede typer af data. Nedenstående tabel giver en oversigt over de omkostningstyper, som FN-modellen arbejder med.

Første kolonne angiver, de omkostningstyper der har været anvendt i pilotprojekterne, imens anden og tredje kolonne angiver, om omkostningstypen er variabel eller fast.

Tabel 1: Omkostningstyper i FN-modellen

I anden kolonne er angivet de typer af data, som blev opgjort af virksomhederne i dette projekt. Virksomhederne har generelt set gjort mest ud af at opgøre omkostningerne under punkt 3 og 4, der dækker henholdsvis værdien af primære materialer samt de indirekte omkostninger, der kan tillægges spildet af forarbejdede materialer.

Dette kan ses som et udtryk for, at det især er på disse områder, at der kan opnås en synergi imellem miljø og økonomi. Hvis virksomheden kan mindske sit spild, kan den også mindske materialeomkostninger og indirekte omkostninger. I modsætning hertil er det måske mindre interessant at vurdere, hvad afskrivningerne er på eksisterende anlæg eller udgiften til miljøcertificering, da disse omkostninger ikke kan ændres gennem miljøindsatsen.

Projekterne har konkret afdækket nødvendigheden af at skelne imellem variable og faste omkostninger, hvis oplysningerne skal give incitament til miljøtiltag. Det er ikke motiverende for miljøarbejdet at arbejde med faste omkostninger, som ikke kan påvirkes ved miljøtiltag. De virksomheder, der ikke har skelnet imellem faste og variable omkostninger, har på den baggrund haft vanskeligt ved at kunne bruge deres data i miljøarbejdet.

I de to kolonner yderst til højre er det indikeret, om de enkelte datatyper dækker over variable eller faste omkostninger. Som det ses, kan der for flere af kategorierne være tale om både variable og faste omkostninger. Eksempelvis er nogle driftsudgifter til et spildevandsrensningsanlæg faste for at holde anlægget i gang, men omkostningerne til forbruget af elektricitet og fældningskemikalier kan variere med mængden af forurenende stoffer, der udledes. Det er således også vigtigt at skelne imellem faste og variable omkostninger inden for hver omkostningstype.

4.2 Omkostningstyper ved investeringsvurderinger

Ud over opdelingen i variable og faste omkostninger viste projekterne omkring investeringsvurdering også, at det er væsentligt at få beskrevet, hvad der er engangsomkostninger i forbindelse med investeringen, og hvad der er løbende omkostninger ved driften efterfølgende.

Hvis investeringsvurderingen ser på et eksisterende anlæg i forhold til et nyt anlæg, er det endvidere vigtigt, at der kun ses på de omkostninger, som kan påvirkes af investeringsbeslutningen. Eksempelvis bør afskrivningerne på eksisterende anlæg ikke inkluderes i vurderingen, da de vil være til stede, uanset om der indkøbes et nyt anlæg eller ej.

Det kan endvidere være nødvendigt at arbejde med flere forskellige omkostningsscenarier. Hvis den ene type anlæg har lavere driftsomkostninger, men til gengæld har en større risiko for uheld, der kan give højere omkostninger, end det anlæg, der sammenlignes med, kan der udarbejdes forskellige scenarier for omkostningsudviklingen afhængig af risikoen.

4.3 Indsamling af data

Indsamlingen af data er primært foregået ved anvendelse af følgende datakilder eller indsamlingsmetoder:

• Finansielle regnskaber
• Grønne regnskaber
• Miljøstyringssystemer
• Økonomi- og produktionsstyringssystemer
• Lønsystemer
• Manuelle registreringer/målinger
• Interview
• Estimater.

Alle virksomheder i projektet har oplevet, at de ikke umiddelbart kunne trække de relevante MØS-data fra deres eksisterende systemer. Mange virksomheder oplevede, at de havde adgang til miljø- og økonomidata for hele virksomheden eller en bestemt produktion, men at de manglede registreringer, når det gjaldt de enkelte aktiviteter og procestrin.

Nogle virksomheder opsatte som følge heraf elmålere på enkelte delprocesser og opdelte affaldsindsamling i procestrin for at kunne henføre ressourceforbruget og spildet direkte til de enkelte processer.

Hos flere af virksomhederne var der især barrierer forbundet med registrering af tid, idet medarbejdernes tid i flere tilfælde ikke kunne knyttes direkte til den udvalgte aktivitet eller produkt. Tidsforbrug er derfor i flere tilfælde estimeret eller vurderet ud fra interview. Ved brug af interview var det oplevelsen, at det var vanskeligt at få medarbejderne til at vurdere, hvilken mængde tid de bruger på et givent stykke arbejde.

De fleste lønsystemer giver dog mulighed for at foretage mere detaljerede timeregistreringer, hvis man skulle ønske dette. Det vurderes dog at være en al for stor administrativ byrde i forhold til resultatet, hvis detaljeret timeregistrering ikke indgår som en normal procedure i virksomheden i forvejen. Denne konklusion vil dog afhænge af omkostningsstrukturen i virksomheden. I de deltagende virksomheder var det ikke tidsforbruget, der var den væsentligste omkostning for de udvalgte aktiviteter, men hvis det er tilfældet i andre virksomheder, kan billedet se anderledes ud.

På trods af barriererne for indsamlingen af data, og at der i nogle tilfælde må benyttes estimater, vurderes det alligevel fra flere af virksomhederne, at datakvaliteten er høj nok til, at de kan bruges som grundlag for beslutninger.

Generelt set var det oplevelsen, at de eksisterende økonomi- og produktionsstyringssystemer har de tekniske funktionaliteter, der er nødvendige til at kunne registrere miljøøkonomidata i det ønskede omfang. Det store arbejde ligger i at opstille de rette kravspecifikationer og etablere procedurer for registreringerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.