Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 11/2004 – Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

3 Afdækning af relevans

3.1 Økonomisk perspektiv
3.2 Kundeperspektiv
3.3 Internt procesperspektiv
3.4 Lærings- og udviklingsperspektiv
3.5 Interessentperspektiv
3.6 Arbejdet med relevans

Afdækningen af relevans i første runde af MØS-cyklusen har vist sig at være meget centralt for succesen af projekterne.

Datas brugbarhed er meget afhængig af den indledende relevansvurdering og afgrænsning. Det er vigtigt at spørge sig selv:

Hvad vil vi bruge de indsamlede data til?
Vil det gøre en forskel, at vi kender økonomien?

På nogle områder vil det ikke gøre en forskel, om økonomien er kendt. Hvis virksomheden eksempelvis allerede kender faktorerne, der er tilknyttet et spild, og der er en direkte og kendt sammenhæng til driftsøkonomien, så vil en yderligere præcisering ikke give nogen ny viden.

De følgende afsnit vil beskrive, hvordan virksomhederne har arbejdet med de fem perspektiver vedrørende relevans.

3.1 Økonomisk perspektiv

Det økonomiske perspektiv har naturligt nok indgået som en parameter for alle de deltagende virksomheder.

Det økonomiske perspektiv er, at der kan opnås reduktion i omkostninger ved at opnå en bedre indsigt i miljøøkonomien. Det være sig i forhold til at reducere mængden af affald eller ændre på materiale- eller kemikalieforbrug.

En af de deltagende virksomheder har således estimeret, at deres indsats for at reducere spild i forbindelse med MØS vil medføre en økonomisk besparelse på ca. 2 mio. kr. allerede i år 1. Hos andre af virksomhederne forventes besparelserne først på længere sigt.

Det økonomiske perspektiv er dog ikke en ren fokusering på bundlinjen for virksomhederne, men kan også ses som en afvejning af, hvor der kan opnås flest miljøresultater for pengene. Det gælder især for de virksomheder, der har arbejdet med at forbedre beslutningsgrundlaget ved investeringer. Her handler det om at få kortlagt alternativernes effekt på både miljø, økonomi, arbejdsmiljø, kvalitet osv. og afveje disse parametre imod hinanden. I den sammenhæng kan MØS være med til at give en nuancering af det økonomiske perspektiv ved at inddrage miljøøkonomien.

3.2 Kundeperspektiv

Det er kun få af virksomhederne, der har valgt at se på kundeperspektivet.

Den mindre fokus på kunder kan ses som et udtryk for, at miljøøkonomistyring er meget rettet imod driftsøkonomien og miljøprocesserne i virksomheden.

Da der ikke nødvendigvis er en entydig sammenhæng imellem kostprisen på et produkt og salgsprisen, er det miljøøkonomiske fokus ofte mindre relevant i kundesammenhæng.

En af de deltagende virksomheder ønskede at arbejde med MØS i forbindelse med en livscyklusvurdering af produktet over for deres kunder, men denne opgave viste sig at være meget vanskelig, idet MØS er en virksomhedsafgrænset allokeringsmodel, der bygger på et samspil mellem en virksomheds økonomi og dens aktiviteter og processer mv. MØS tager således ikke højde for aktiviteter uden for virksomheden, sådan som livscyklusvurdering gør.

3.3 Internt procesperspektiv

Det interne procesperspektiv omhandler optimering af virksomhedens interne processer, som fx produktion, logistik og bortskaffelse.

Det interne procesperspektiv står meget centralt for de fleste af de deltagende virksomheder, især for produktionsvirksomhederne.

Anvendelsen af MØS går i den sammenhæng på, hvordan spild kan minimeres, eller hvordan brugen af kemikalier kan substitueres eller udfases i forskellige processer med økonomisk og/eller miljømæssig gevinst.

Virksomhederne har i forvejen arbejdet med optimering af deres processer som en integreret del af miljøledelsen, men det har alligevel været oplevelsen hos flere, at MØS giver en ny indgangsvinkel til miljøarbejdet.

3.4 Lærings- og udviklingsperspektiv

For de fleste af virksomhederne hænger miljøindsatsen tæt sammen med medarbejdernes adfærd. Det gælder især, når fokus er på spild og affald, men er også relevant, når det eksempelvis drejer sig om valg af materialer og indkøb af kemikalier.

MØS-projektets resultater har i denne sammenhæng været brugt til at skabe mere fokus hos medarbejderne. Det er blevet tydeliggjort over for medarbejderne, hvad eksempelvis spildet udgør i kroner og ører, og det har været med til at skabe et fornyet fokus på områderne.

To af virksomhederne fremhæver, at kortlægningen af spild i forbindelse med MØS-projektet har været med til at sætte et helt nyt fokus på uhensigtsmæssige procedurer og indgroede vaner.

En anden virksomhed beskriver, at MØS kan være med at give et større fokus på miljøarbejdet, når miljøledelsessystemet bliver dagligdag, og der skal skabes fornyet fokus og engagementet i forhold til miljøledelse i virksomheden. Endvidere er det opfattelsen, at økonomien er en god parameter til at synliggøre den samlede miljøindsats og betydningen af miljøindsatsen over for ledelsen. En medvirkende årsag til det fornyede fokus er, at MØS forudsætter, at der arbejdes tværfagligt i organisationen, og dermed kommer der nye øjne på problematikkerne og ny læring.

3.5 Interessentperspektiv

Interessentperspektivet har ikke haft så stærkt fokus i de valgte projekter. En virksomhed fremhæver dog, at resultaterne vil kunne anvendes i dialogen med myndigheder, hvor miljøøkonomistyring kan bruges i forhold til at begrunde prioriteringen af miljøtiltag.

3.6 Arbejdet med relevans

De fleste virksomheder har valgt deres fokusområde, fordi det var relevant for økonomien, de interne processer og/eller læring og udvikling i organisationen.

Arbejdet med at vælge og afgrænse fokusområde har vist sig at være meget centralt for projekternes succes. Det har været vigtigt, at virksomhederne fra start gjorde sig klart, hvad de vil anvende projektresultatet til for at undgå at indsamle store mængder af data, der efterfølgende ikke giver den ønskede information. Nogle få virksomheder fik ikke fra start af vurderet, hvad deres miljøøkonomiske data skulle anvendes til, og fik derfor opgjort en lang række data, som ikke gav nogen ny information. Det er dermed blevet tydeliggjort, at en ren mekanisk opgørelse af miljøomkostninger i henhold til FN's modelchecklister ikke vil give informationer, der kan bruges som beslutningsgrundlag i ledelsesmæssige sammenhænge. Metoden skal tilpasses den enkelte virksomheds behov.