Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger

Forord

Der har igennem længere tid været nogen uklarhed omkring både terminologi og metoder i forbindelse med mikrobiologiske risikovurderinger. I de sidste 5 år er der dog udgivet en række anbefalinger af metoder og terminologi, hvilket skulle give en større klarhed på området.

Formålet med denne rapport er derfor at vurdere og sammenstille metoder og terminologi for mikrobiologiske risikovurderinger med henblik på at etablere en simpel og entydig metode og terminologi på området. Projektet er udsprunget af diskussioner omkring en række risikovurderinger iværksat af Miljøstyrelsen.

Nærværende rapport er udarbejdet af Karsten Arnbjerg-Nielsen, COWI, med kommentarer fra Arne B Hasling, Jesper Kjølholt og Eva Kragh, COWI.

Projektet har været udført i perioden december 2003 - januar 2004. Der har i forbindelse med projektet været nedsat følgende følgegruppe:

Linda Bagge (formand)
Karsten Arnbjerg-Nielsen (sekretær)
Birgit Nørrung, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning
Anne Hempel-Jørgensen, Embedslægeinstitutionen i Århus Amt
Dorte Harning, Arbejdstilsynet
Jens Strodl Andersen, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning

Der har i løbet af projektet været afholdt et møde med følgegruppen. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen som led i Strategien for Miljø og Sundhed

 



Version 1.0 September2004, © Miljøstyrelsen.