Miljøprojekt, 955 – Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger

Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger

Sammenfatning og konklusioner

Overskrift: Samlet dansk terminologi for mikrobielle risikovurderinger

Hver dag foretager alle mennesker en lang række beslutninger baseret på en konkret vurdering af risici ud fra den viden de har. Netop fordi mange har en intuitiv forståelse for at håndtere risici, har mange fagområder udviklet næsten ens procedurer, men med små forskelle og med forskellig terminologi. Udviklingen er nu internationalt så langt, at der er mulighed for at etablere en entydig dansk terminologi for de vigtigste elementer i en mikrobiologisk risikovurdering.

Baggrund og formål: Den dybe tallerken er fundet mange gange

Mikrobielle risikovurderinger udføres af en række danske institutioner og firmaer. Resultaterne af disse vurderinger skal formidles til mange interessenter. Det er derfor af stor vigtighed, at der anvendes en fælles terminologi på området, så kommunikationen bliver så klar og entydig som muligt.

Risikovurderingerne omhandler primært sundhedsrisiko i forbindelse med håndtering af mad og risiko i forbindelse med påvirkninger fra miljøet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har initieret og deltaget i en række arbejdsgrupper på området, men der har desværre været en mangelfuld koordination mellem de forskellige fagområder. Det har medført, at der på internationalt plan har været flere fremgangsmåder og flere termer for samme fremgangsmåde. På internationalt plan er der ved at være enighed om terminologien for at vurdere og kommunikere mikrobielle risici. Det er derfor aktuelt også at etablere en fælles og entydig dansk terminologi.

Undersøgelsen: Gennemgang af danske og udenlandske hovedværker og eksempler

Projektet er gennemført ved at gennemgå de nyeste publikationer fra de vigtigste institutioner. Der er fire dokumenter, der vurderes at være væsentligst på området. De tre af disse foreligger på engelsk, mens det fjerde dokument er på dansk. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har deltaget i udarbejdelsen af alle tre internationale dokumenter mens det danske dokument er udarbejdet af MiljøRisikoRådet.

Endvidere er gennemgået fire eksempler på mikrobiologiske risikovurderinger. De fire eksempler overholder de formelle krav til strukturen af en mikrobiologisk risikovurdering.

Hovedkonklusioner: Forslag til dansk terminologi for mikrobiologiske risikovurderinger

Det vurderes ikke at være muligt inden for nærværende projekts rammer at skabe konsensus om de forskellige fags traditioner for terminologi i forbindelse med vurdering af risiko. Derfor omhandles kun mikrobiologiske risikovurderinger.

Der er opstillet et forslag til fælles og entydig terminologi på dansk. Endvidere er der opstillet en samlet ramme for den kontekst, som en mikrobiologisk risikovurdering indgår i.

En mikrobiologisk risikovurdering består af fire trin:

Fareidentifikation
Dosis-respons analyse
Vurdering af eksponering
Risikokarakterisering

Isoleret set har en mikrobiologisk risikovurdering ringe værdi og skal derfor ses i sammenhæng med de andre elementer i en risikoanalyse. Der er i alt tre trin i en risikoanalyse:

Risikovurdering
Risikohåndtering
Risikokommunikation

En mikrobiologisk risikovurdering vil altid være behæftet med en væsentlig usikkerhed. Det er derfor af afgørende betydning at angive baggrunden for beregning af resultatet, samt hvorvidt der er tale om et centralt estimat eller et konservativt ("worst-case") estimat. Det anbefales altid at angive median-værdien i en mikrobiel risikovurdering som det bedste bud på et centralt estimat og eventuelt at supplere med mere konservative vurderinger.

Projektresultater: Angivelse af terminologi.

Det væsentligste projektresultat er forslaget til terminologi og tilhørende definitioner, som er angivet i tabel 0.

Gennemgang af praktiske eksempler

Der er gennemgået fire eksempler på praktiske risikovurderinger. De udmærker sig ved følgende forhold:

Formålet med risikovurderingen er angivet eksplicit og i kvantificerbare enheder
Eksponering og dosis-respons analysen er strukturelt uafhængige af hinanden
Eksponeringen er parametriseret, så det er muligt at definere forskellige scenarier som led i risikohåndteringen.

Det danske eksempel udmærker sig endvidere ved, som det eneste, at have fuld overensstemmelse med den metodik, som man anbefaler fremover i Danmark og internationalt. Der er dog anvendt en terminologi, der er væsentligt forskellig fra den, der foreslås i tabel 0. I de tre eksempler fra den internationale litteratur er der mindre uoverensstemmelser mellem den foreslåede opdeling og den, som er benyttet. Der er især problemer med brugen af termen "eksponering", som benyttes meget forskelligt i forskellige fagområder.

Tabel 0 Forslag til definition af termer for mikrobiologiske risikovurderinger

Term	Definition
Risikoanalyse	En metode til at håndtere situationer hvor mennesker og/eller økologiske systemer kan være udsat for fare. Risikoanalyse består af tre delelementer: risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation.
Risikovurdering	En metode der, baseret på naturvidenskabelige processer, udmunder i en kvalitativ eller kvantitativ vurdering af specifikke risici (incl. usikkerheden herpå) i et veldefineret system. Risikovurdering består af fire delelementer: Fareidentifikation, dosis-respons analyse, vurdering af eksponering og risikokarakterisering. Risikovurdering indgår som led i en risikoanalyse.
Fareidentifikation	Identifikation og beskrivelse af mikroorganismer og/eller toxiner herfra der kan forårsage uønskede helbredseffekter ved eksponering af mennesker (eller dyr) i et givet system. Fareidentifikation indgår som led i en risikovurdering.
Dosis-respons analyse *)	Analyse af sammenhængen mellem et givent indtag af de identificerede mikroorganismer og toxiner og de deraf følgende ændringer hos en gruppe personer samt en ekstrapolation af dette resultat til en given befolkning eller befolkningsgruppe. Dosis-respons analyse indgår som led i en risikovurdering.
Vurdering af eksponering	Kvalitativ eller kvantitativ vurdering af det forventede indtag af organismer og/eller toxiner på baggrund af karakteristika ved organismerne og/eller toxinerne og systemets påvirkning af disses viabilitet frem til eksponeringstidspunktet. Eksponering indgår som led i en risikovurdering.
Risiko-karakterisering	Processen kvalitativt og/eller kvantitativt at bestemme sandsynligheden for forekomst af farer og deres kendte eller potentielle helbredseffekter i en given befolkning samt usikkerheden på denne bestemmelse ud fra fareidentifikationen, dosis-respons analysen og vurderingen af eksponeringen. Risikokarakterisering indgår som led i en risikovurdering.
Risikohåndtering	Processen at håndtere risici ved at afveje forskellige politikker og aktionsmuligheder ud fra en samlet vurdering af mulige økonomiske, juridiske, politiske, produktionsmæssige og andre forhold. Risikohåndtering indgår som led i en risikoanalyse.
Risikokommunikation	Formidling af risici til beslutningstagere, interessenter og borgere. Inkluderer offentlig forståelse og mulighed for at udveksle videnskabelig information. Risikokommunikation indgår som led i en risikoanalyse.

*) Codex Alimentarius Commission (1999) anvender termen Hazard Characterization, mens IPCS og OECD (2004) anvender termen Dose-Response Assessment. Det er valgt at benytte den danske term "dosis-respons analyse".