Miljøprojekt, 955 – Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger

Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger

1 Indledning

Hver eneste dag foretager alle mennesker en lang række beslutninger på baggrund af en konkret vurdering af risici, på baggrund af den viden de har. Beslutningerne omhandler f.eks. brug af rå æg i madlavning, håndtering af affald og spildevand i husholdninger, adfærd i trafikken og mange andre områder.

Netop fordi mange har en intuitiv forståelse af at håndtere risici, er en struktureret tilgang vanskelig. Hvert fagområde har mere eller mindre opfundet deres egen dybe tallerken. Med udgangspunkt i dette billede kan man sige, at selv om tallerkenerne minder meget om hinanden i funktion, ser de forskellige ud og hver designer har givet sin tallerken sit eget navn.

Denne rapport omhandler en mere struktureret og teknisk tilgang til vurdering af risici. Formålet med at beskrive risici teknisk kan variere, men har dog som regel et eller flere af følgende hovedformål:

At beskrive risici for mennesker kvantitativt og/eller sammenligne med andre risici
At identificere måder at håndtere risici på, så påvirkningen af mennesker (og miljø) bliver acceptabel
At opnå en optimal udnyttelse af ressourcer inden for den givne ramme.

Beregningsmetoderne for at besvare disse spørgsmål er stort set ens, uanset hvilket fagområde der er tale om. Der er dog stor forskel på, hvad man kalder de enkelte trin i processen og hvilke trin der lægges mest vægt på. Specielt kan der være forskel på, hvordan viden håndteres og kommunikeres videre til offentligheden.

Håndtering af risiko i konstruktioner, procesanlæg og maskiner som f.eks. broer, kemiske fabrikker, atomanlæg og flyveindustrien er i dag baseret på en række standardiserede metoder med en entydig terminologi. Sådanne analyser er også velkendte inden for miljø- og sundhedsområdet som led i vurdering af f.eks. lægemidler og opstilling af beredskabsplaner.

Det har været mindre klart, hvordan man skulle håndtere risici inden for miljø- og sundhedsområdet ved vurdering af f.eks. nye kemiske stoffer, genmodificerede organismer eller patogener. Ved udvikling af en stringent metode til vurdering, håndtering og kommunikation af disse risici er der opstået nye metoder og nye termer. Arbejdet med at etablere denne terminologi er for mikrobiologiske risikovurderinger nu så vidt fremskreden, at det må forventes, at de overordnede begreber ikke længere vil ændre sig. Det skyldes blandt andet, at WHO sammen med en række andre organisationer har initieret en række projekter om koordinering af terminologi og praktisk fremgangsmåde for en række konkrete anvendelser (WHO, UNEP og ILO, 2004; IPCS og OECD, 2004).

Det er derfor passende nu at få et overblik over denne terminologi for vurdering og håndtering af mikrobielle risici og sikre en entydig oversættelse af de internationale termer til dansk. Denne rapport er et bidrag til at sikre, at det er muligt.