|
Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger 3 Praktiske eksempler på risikovurderinger3.1 Vurdering af Campylobacter jejuni i kyllingeprodukter, Rosenquist et al (2001) I nærværende kapitel vil den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med en risikovurdering blive belyst gennem en række eksempler. Eksemplerne er refereret med den terminologi, der benyttes i den pågældende publikation. Hvert eksempel afrundes med en sammenstilling af den benyttede terminologi og de generiske termer, der er foreslået i det foregående kapitel. 3.1 Vurdering af Campylobacter jejuni i kyllingekød, Rosenquist et al (2001)Risikovurderingen er den første danske undersøgelse, der er baseret på WHOs og FAOs principper for risikovurdering af fødevarer (Codex Alimentarius Commission, 1999). Formålet er at udpege de faktorer fra slagteri til forbruger, der har størst betydning fro risikoen for at blive syg af Campylobacter ved at spise kylling. Der er opstillet to modeller: En for håndtering fra slagteri til forbruger og en for håndtering af kyllinger i private køkkener. De to modeller er skitseret i Figur 5. Figur 5 Skematisk diagram over de to risikomodeller. Risikoen for sekundære infektioner er medtaget i form af krydskontamineringer. På baggrund af modellerne konstateres det, at antallet af Campylobacter på kyllingekødet har stor betydning for risikoen for sygdom. Der er særlig stor sandsynlighed for at blive syg, hvis måltidet er tilberedt af en ung mand, der tilbereder en kylling, der ikke har været nedfrosset. Modelberegningerne blev endvidere benyttet til at undersøge effekten i form af mindsket sandsynlighed for sygdom ved at modellere forskellige håndteringsmæssige tiltag i kyllingeproduktionen og ved tilberedning af måltider i private hjem. Tabel 5 Sammenhæng mellem de generiske termer angivet i det foregående kapitel og den praktiske anvendelse Rosenquist et al (2001).
3.2 Infektioner med Cryptosporidium sp. via drikkevand, Haas og Eisenberg (2001).Der er udarbejdet en risikovurdering af infektionsrisikoen for Cryptosporidium via vandforsyningen til New York City. For at beregne det potentielle niveau for infektion er følgende input nødvendige:
Ovennævnte betegnes Eksponeringsvariable for input. Målet er at beregne risikoen for infektion pr. dag pr. individ. Eksponeringsvariable for input V skønnes til at være lognormalfordelt ud fra et litteraturstudie. Oocystkoncentration ved indtagningstidspunktet, C
Mængden af oocyster modelleres herefter som lognormal-fordelte. Der angives en fordeling for alle målinger kombineret for hvert reservoir. Der er endvidere angivet en række estimater for hvert år baseret på forskellige statistiske metoder til at estimere fordelinger, når mange målepunkter er under detektionsgrænsen.
Figur 6 Total koncentration af oocyster i rå vandprøver ved de betydende reservoirer Dosis-respons sammenhæng Resultater Til slut fremhæves en række forbehold omkring repræsentativiteten af de benyttede data. Tabel 6 Sammenhæng mellem de generiske termer angivet i det foregående kapitel og den praktiske anvendelse i Haas og Eisenberg (2001)
3.3 Infektioner med Cryptosporidium sp. via drikkevand, Pouillot et al (2002)Rapporten er blevet til som led i en videnskabelig udrening om risiko for smitte med cryptosporidiose fra fødevarer og vand udarbejdet af det franske fødevaredirektorat (Agence Française de securite sanitaire des aliments). Terminologien og fremgangsmåden er anskueliggjort i Figur 7. Der er for hver af processerne i figuren angivet forslag til statistiske fordelinger, ligesom der er angivet en række tabelopslag for udvalgte (rimelige) parametre i fordelingen.
Figur 7 Generelt skema til beregning af risiko relateret til Cryptosporidium sp i ledningsnet beregnet til human indtagelse. Figuren er direkte oversat fra fransk fra Pouillot et al. (2002). Tabel 7 Sammenhæng mellem de generiske termer angivet i det foregående kapitel og den praktiske anvendelse i Pouillot et al (2002)
3.4 Tilstandsmodel for infektion og sygdom forårsaget af spildevandsudledninger, Soller et al (2003).Risikovurderingerne kan opbygges af mere fysisk baserede modeller, hvorved de parametre, der indbygges nemmere, kan fortolkes, ligesom simulering af betydningen af forskellige indgreb bliver væsentligt nemmere at forstå. En af hovedpersonerne bag anvendelsen af den type modeller på mikrobiologiske risikovurderinger er Eisenberg, professor på Berkeley. I Soller et al (2003) benyttes denne type model på at beregne effekten af forskellige typer af rensning ved et renseanlæg, der udleder til en badestrand ved et vandløb.
Figur 8 Oversigt over tilstande og processer i tilstandsmodellen i Soller et al (2003). Personer kan være i fem tilstande, smitte-modtagelige, inficerede asymptomatisk, syge, inficerede asymptomatisk post-syge og resistente. For patogenerne benyttes en forsimplet model, hvor mængden af inficerede personer ikke påvirker udledningen fra renseanlægget, men kun via fækale uheld i recipienten. Efter Soller et al. (2003) Risikovurderingen omhandler mave-tarm katar forårsaget af virus. Eksponering omfattede indhentning af følgende data:
Endvidere blev der estimeret værdier for inaktivering af virus i vandløbet og renseanlæg ud fra eksperimentelle data. Om dosis-respons analyse bemærkes det, at det antages, at de undersøgte vira har samme kliniske egenskaber som rotavirus, fordi rotavirus har den højeste smitsomhed blandt kendte dosis-respons data. Bemærkningen er angivet under overskriften "Sammenhæng mellem vandkvalitet og sundhedstilstand" Hovedresultatet er, at den rekreative anvendelse bidrager med lidt flere tilfælde af mave-tarm katar end udledningerne fra renseanlægget, og at baggrundstallet for infektioner er omtrent 1000 gange højere end de fundne tilfælde forårsaget af rekreative aktiviteter i vandløbet. Tabel 8 Sammenhæng mellem de generiske termer angivet i det foregående kapitel og den praktiske applikation i Soller et al (2003)
3.5 Opsamling på eksemplerSom det fremgår af de fire eksempler er principperne for en god risikovurdering overholdt i alle tilfælde. Der tænkes her især på følgende forhold:
Der er dog en stor variation omkring terminologien. Der er ikke fundet en anvendelse, hvor den her foreslåede terminologi og opdeling er fulgt. I det første eksempel er benyttet den foreslåede opdeling, men med andre termer. I de øvrige eksempler er der større forskelle mellem den anbefalede metode og terminologi, end der er i det første eksempel. Det er specielt brugen af ordet "eksponering", der varierer meget. Der er kun i få tilfælde en grundig vurdering af usikkerheden på de beregnede værdier af risikoen, herunder angivelse af de vigtigste årsager til usikkerheden.
|
