|
Model for affaldsdata 3 Resultat
Som beskrevet i tilbuddet skal fase 3 resultere i følgende konkrete resultater:
Bilag B: Opsamling på workshop indeholder en række af de overvejelser, der har ført til vores forslag til en ny datamodel. I det følgende beskrives den resulterende datamodel, herunder de enkelte aktørers roller. Desuden er der udarbejdet konkrete forslag til en brugerflade samt et overslag over det ressourceforbrug, der vil være forbundet med etablering og drift af den nye model. 3.1 Beskrivelse af datamodelDatamodellen skal opfylde en række krav, som dels er identificeret i udbuds- og tilbudsmaterialet til projektet, dels er identificeret på baggrund af input fra aktørerne. Derudover skal modellen som minimum være i overensstemmelse med de registreringskrav, der stilles til affaldsproducenter, transportører og affaldsbehandlere i Rammedirektivet for affald (Rådets direktiv 75/442/EØF om affald, ændret ved direktiv 91/156/EØF) og Direktivet for farligt affald (Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald). Disse krav er beskrevet i Fase 1 rapporten. Hovedprincippet i datamodellen er, at data kun indberettes én gang til en central database, hvor alle databrugere så henter de oplysninger, de skal bruge. Data, der er tilgængelige i systemets database, skal være direkte tilgængelige for alle relevante databrugere og må ikke indhentes fra anden side. Systemet skal være forsynet med adgangskontrol, så uvedkommende ikke får adgang til eventuelle fortrolige oplysninger om enkeltvirksomheder. Det er helt afgørende for anvendeligheden af data i datamodellen, at opdelingen på geografisk og erhvervsmæssig kilde bliver mere præcis end i det nuværende ISAG system. Hvis data skal være anvendelige for især tilsynsmyndighederne, er det nødvendigt at kunne identificere data på producentniveau. Derfor er indberetning af affaldsproducentens P-nummer [1] en helt central del i den nye model. I vores beskrivelse af modellen har vi valgt at antage, at der oprettes centrale lister med affaldstransportører og med anlæg, der er godkendte til at modtage affald [2]. Antagelsen letter beskrivelsen af modellens virkemåde, men er ikke en betingelse for at modellen kan fungere. Hvis man vælger ikke at oprette centrale lister må man beholde det nuværende system, hvor affaldstransportører skal anmelde sig i de enkelte kommuner, med deraf følgende ekstra administrativ belastning af transportører og kommuner. Oplysningerne må så indberettes til modellen af kommunerne. De nærmere betingelser for at blive optaget på disse centrale lister over godkendte aktører og eventuelt blive fjernet fra listerne igen er ikke defineret i projektet. Det endelige løsningsforslag er vist grafisk i figuren nedenfor. Bilag C: Konsensusmodel indeholder en større udgave af figuren. Figur 1 Endeligt løsningsforslag 3.1.1 Indberetning af dataDer opereres i datamodellen med en Affaldsmodtager (2), som er den aktør, der modtager affaldet direkte fra Affaldsproducenten (1). Affaldsmodtager tænkes at være indsamlere og modtageanlæg for affald. En affaldstransportør, der alene transporterer affald fra punkt A til punkt B, er i modellen ikke en affaldsmodtager. I forbindelse med implementering af modellen skal disse roller defineres nærmere med udgangspunkt i anbefalingerne fra projektet om Transportørers og Mægleres roller. Affaldsmodtagere skal foretage en modtagerindberetning (indberetning type 1 i Figur 1) med følgende oplysninger:
Indberetningens omfang er vist grafisk i nedenstående figur.
Figur 2. Modtagerindberetning (indberetning type 1) fra affaldsmodtagere Datamodellen opererer også med begrebet Slutbehandler (3), der tænkes defineret som de aktører, der fjerner affaldet fra den danske affaldsstrøm ved genanvendelse, forbrænding, deponering, eksport mv. Slutbehandler skal foretage en slutbehandlerindberetning (indberetning type 2 i Figur 1) med følgende oplysninger:
Aktører, der både har rollen som affaldsmodtager og slutbehandler, skal foretage både modtagerindberetning og slutbehandlerindberetning, da den første giver den præcise kilde og den sidste den præcise behandling. For mange anlæg vil de to typer indberetninger falde sammen og derfor udmønte sig i én indberetning.
Der skal altså ikke som i dag indberettes oplysninger om fraført affald, eller om affald der modtages fra andre anlæg, men ikke slutbehandles. Deponeringsanlæg pålægges i forbindelse med ERISDA [5] projektet en række forpligtelser til registrering af oplysninger om affaldsproducenter, affaldets art, celle anvendt til deponering af affaldet mv. Da disse oplysninger er mere omfattende end de oplysninger, der skal bruges i datamodellen, skal deponeringsanlæg ikke indberette til modellen – de nødvendige data hentes blot fra ERISDA systemets database. Mellemstationer (4) er anlæg, der modtager affald fra andre anlæg, men som ikke slutbehandler affaldet. Sådanne anlæg skal ikke indberette til systemet. Datamodellen indeholder altså oplysninger om det affald, der kommer ind i systemet og om det affald, der slutbehandles, mens der ikke vil være oplysninger om, hvordan affaldet overføres mellem anlæg. En affaldsproducent, som direkte eksporterer affald, så det ikke når frem til en dansk affaldsmodtager, skal ligeledes foretage indberetning af både type 1 og type 2 oplysninger.
Med reference til Figur 1 kan indberetningsforpligtelserne i datamodellen opsummeres som vist i Figur 3 nedenfor. Se endvidere Bilag E: Forudsætninger for model for flere detaljer om indberetningsforpligtelser.
Figur 3 Oversigt over indberetningskrav Enslydende registreringer skal aggregeres indenfor indberetningsperioden og kan indberettes ved indtastning eller aflevering af en fil til en internetbaseret brugerflade. Der tænkes at være en række tilladte filformater, eksempelvis STANDAT [6], kommaseparerede tekstfiler, regneark, XML-filer mv. Herudover kunne man tilbyde en service, hvor dataleverandøren kan betale for implementering af konvertering fra eget filformat, der herefter kan anvendes til indberetning. Derved sikres kompatibilitet med eksisterende systemer i branchen. 3.1.2 Godkendelse af stamkortI det nuværende system skal godkendelses- og anmeldelsespligtige virksomheder føre stamkort over deres affaldsproduktion, se nærmere beskrivelse i Bilag F: Det nuværende stamkort. Denne pligt tænkes i modellen erstattet af en pligt til at kontrollere, eventuelt modificere og derefter godkende oplysninger om egen affaldsproduktion i systemet, svarende til de nuværende stamkort uden oplysninger om indhold af miljøfarlige stoffer og uden oplysninger om sorteringspotentiale, se det nævnte bilag. Systemets stamkortoplysninger vil være baseret på indberetninger fra de respektive affaldsmodtagere. 3.1.3 Kvalitetssikring af dataDe ovenfor nævnte virksomheder, der i dag skal føre stamkort over deres affaldsproduktion, vil altså fremover alene skulle påføre eventuelle rettelser og godkende de stamkort, der automatisk opbygges i den nye model. Affaldsproducenten vil således fortsat være ansvarlig for, at de registrerede oplysninger er korrekte. Som beskrevet i fase 4 rapporten, kan der eventuelt være juridiske problemer med at lægge ansvaret for data på andre end de, der indberetter data. Modellen fungerer i princippet ligesom de selvangivelser, som skattevæsenet udsender med fortrykte oplysninger, som man så skal påføre eventuelle rettelser, underskrive og returnere. For stamkort tænkes godkendelsen at foregå elektronisk, eksempelvis ved anvendelse af digitale signaturer, som samtidigt vil sikre den fornødne fortrolighed omkring oplysninger på virksomhedsniveau. Denne procedure skal gøres obligatorisk for de relevante virksomheder [7] på linie med aflevering af årsregnskaber. Der skal være passende sanktionsmuligheder for manglende eller fejlagtig godkendelse af stamkortene. Derigennem vil proceduren bidrage aktivt til en bedre datakvalitet i datamodellen ved at få identificeret og korrigeret forkerte eller manglende indberetninger fra affaldsmodtagere. Man kan næppe forestille sig en model, hvor der ikke sker en central kvalitetssikring af de indsamlede data, bl.a. fordi det først er på centralt niveau man kan danne sig et overblik over de samlede mængder. Dette udelukker imidlertid ikke, at det kunne være nyttigt at kombinere med lokal kvalitetssikring, hvor kendskabet til de enkelte virksomheder er større. Til eksempel ville en aktiv medvirken fra kommunerne her kunne være en stor hjælp. Som det fremgår af afsnittet om ressourceforbrug, forventes der betydelige ressourcebesparelser for kommunerne ved datamodellen. En besparelse der rimeligt kunne omsættes til en øget kommunal indsats til sikring af datakvaliteten - en indsats, der også i høj grad er i kommunernes interesse. Foruden denne primære sikring af datakvaliteten er det helt afgørende, at der fortsat gøres en stor indsats fra centralt hold for at højne datakvaliteten i systemet, bl.a. gennem:
Hvis det kunne lykkes at basere opkrævning af affaldsafgifter på indberetninger fra slutbehandlere, ville dette også medvirke til mere nøjagtige data, da der i så fald vil være store økonomiske interesser involveret og dermed større incitament til at sikre præcise data i systemet. Fristelsen til at "snyde på vægten" bliver vel ikke større end den er i dag, hvor anlæggene også selv indberetter til Told og Skat. 3.1.4 Aktørernes rollerAffaldsproducent Affaldsproducenter skal normalt ikke indberette data til den nye model. For en række affaldsproducenter vil der være krav om, at de skal godkende deres stamkort i systemet, jf. beskrivelsen ovenfor. Affaldsproducenter af farligt affald er dog via Affaldsrammedirektivet og Direktivet for farligt affald pålagt at skulle føre et register over dette affald. Dette krav skal der tages højde for og indarbejdes i modellen. Hvis en affaldsproducent direkte eksporterer affald, altså uden om affaldsmodtagere fra listen med godkendte aktører, vil affaldsproducenten have pligt til at indberette oplysninger om det eksporterede affald både som affaldsmodtager og som slutbehandler, som beskrevet ovenfor. Det forventes, at den registreringspligt, der er pålagt producenter af farligt affald, også kan opfyldes via modellen. Dette vil forudsætte, at også producenter af farligt affald skal godkende deres oplysninger i systemet. Affaldstransportør En affaldstransportør flytter alene affald fra punkt A til punkt B uden at have indflydelse på, hvor affaldet afleveres. Affaldstransportører pålægges som udgangspunkt ingen indberetningspligt i den nye model. Det er i stedet modtageanlægget, der indberetter oplysninger til modellen Affaldstransportører skal være optaget på en central liste med godkendte affaldstransportører. Hvis en affaldstransportør selv vælger, hvilket anlæg han vil køre affaldet til, skifter han i datamodellen rolle til affaldsmodtager med de pligter, der er beskrevet nedenfor. Affaldsrammedirektivet og Direktivet for farligt affald fastlægger, at den, der transporterer farligt affald, skal føre et register over sådanne transporter. Transportører af farligt affald vil derfor skulle føre et register over dette, men oplysningerne skal ikke indberettes til datamodellen. Affaldsmodtager Affaldsmodtagere (affaldsindsamlere og affaldsmodtageanlæg) skal være optaget på en central liste med godkendte anlæg, der har tilladelse til at modtage affald fra affaldsproducenter. Affaldsmodtagere skal indberette til datamodellen, som beskrevet i afsnit 3.1.1 ovenfor. Mellemstationer Anlæg, der modtager affald fra en affaldsmodtager, og som ikke slutbehandler affaldet, skal ikke indberette til systemet. Mellemstationer skal være optaget på en central liste med godkendte anlæg, der har tilladelse til at modtage affald fra andre affaldsanlæg. Slutbehandler Slutbehandlere skal være optaget på en central liste med godkendte anlæg, der har tilladelse til at slutbehandle affald. Slutbehandlere skal indberette til datamodellen, som beskrevet ovenfor. 3.1.5 To sæt indberetningerSom det fremgår af Figur 1 anvender dat amodellen dels indberetninger fra affaldsmodtager, dels indberetninger fra slutbehandler. Affaldsindsamlere har typisk kontrakt med en række affaldsproducenter; de indsamler affaldet, sorterer det eventuelt og afleverer det der, hvor det er økonomisk fordelagtigt. En række affaldsindsamlere har fremført, at de ikke ønsker at afgive oplysninger om affaldsproducentens identitet til modtageanlægget af frygt for, at modtageanlægget vil "snuppe" deres kunder. Den nye model er derfor indrettet, så den, der modtager affald direkte fra en affaldsproducent, skal indberette til systemet. Det kan så være en affaldsindsamler eller et modtageanlæg, i modellen under ét benævnt Affaldsmodtager. Bemærk, at en Affaldstransportør, der alene flytter affald fra punkt A til punkt B, i modellen ikke opfattes som en affaldsmodtager. Indberetninger fra Affaldsmodtagere vil give en væsentlig bedre opdeling på geografisk og erhvervsmæssig kilde end den, vi i dag kender i ISAG, fordi det P-nummer, der skal indberettes, automatisk kan oversættes til korrekt kommunenummer og en meget detaljeret erhvervsmæssig kilde. Dette forudsætter naturligvis, at der indberettes korrekte P-numre. Der skal ikke registreres P-nummer for affald fra husholdninger og fra byggeri og nedrivning. Affald fra disse erhvervsmæssige kilder vil derfor i det nye system have kildeoplysninger svarende til det nuværende system, nemlig den aktuelle erhvervsmæssige kilde (hhv. Husholdninger eller Byggeri og nedrivning) og den kommune, hvor affaldet er produceret. Nøjagtigheden af data vil blive svækket af de såkaldte blandede læs, ganske som vi kender det i dag. Det forventes dog, at især affaldsindsamlere vil kunne foretage en kvalificeret opdeling på P-numre ved hjælp af deres kunderegistre og derigennem medvirke til at reducere problemet med blandede læs. For en række indsamlere vil denne opdeling være baseret på antal, størrelse og tømningsfrekvens for containere, hvilket medfører nogen usikkerhed. Der er imidlertid en tendens mod vægtbaseret afregning for afhentning af affald fra erhvervskunder så det forventes, at denne usikkerhed med tiden vil blive reduceret. Også de kommunale containerpladser vil medvirke til en vis sløring af de præcise geografiske og erhvervsmæssige kilder, da man næppe kan forestille sig, at affald, der afleveres på de kommunale containerpladser bliver præcist registreret. Oplysninger om behandlingsform vil typisk ikke være særligt præcise i indberetninger fra affaldsmodtagere, bl.a. på grund af de blandede læs. Af et læs affald, der eksempelvis vejes ind til genanvendelse, vil der typisk gå en vis procentdel til forbrænding eller deponering, fordi affaldet er forurenet med ikke-genanvendelige materialer. Indberetninger fra Slutbehandlere har en meget præcis opdeling på behandlingsform, fordi affaldet netop bliver slutbehandlet på anlæggene. Denne indberetning indeholder så til gengæld ikke oplysninger om geografisk og erhvervsmæssig kilde. Figur 4 Samspil mellem de to sæt indberetninger Figuren viser de to sæt indberetninger, som modellen opererer med, og de vigtigste anvendelser for de to datasæt. Eksemplerne A og B i figuren skal illustrere de uoverensstemmelser, der må forventes mellem affaldsmængder i de to sæt indberetninger. I Eksempel A giver modtagerindberetningerne at der er indsamlet 712.000 tons papir og pap til genanvendelse. Mængden kan opdeles på såvel kommuner som branchekoder, men ved sammenligning af de to sæt, kan der alene anvendes totaler, da slutbehandlerindberetningen ikke indeholder oplysninger om kilder. I eksemplet angiver indberetninger fra slutbehandlere, at der er genanvendt 661.000 tons papir og pap. Den tilsyneladende uoverensstemmelse er imidlertid et udtryk for, at kun en del at det indsamlede papir og pap genanvendes, idet der må frasorteres andre materialer. Ligeledes kan lagerforskydninger hos affaldsmodtagere og mellemstationer medføre afvigelser mellem de to mængder. Andelen af emballage kan aflæses af flaget for emballage, der indgår i terminologien. Eksempel B ser på de totale mængder i de to sæt indberetninger. Med korrektion for import og eksport af affald, skal der her teoretisk fremkomme de samme mængder. Igen må man forvente en vis afvigelse, men større afvigelser bør give anledning til en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Afvigelsen mellem de to mængder kan altså tjene som en indikator for, om der er behov for yderligere kvalitetssikring af indberetningerne. Som vist i Figur 4 er der forskellige anvendelser for de to sæt indberetninger. Modtagerindberetningerne svarer stort set til den indberetning, der i dag kendes fra ISAG, blot med en bedre opdeling på kommuner og branchekoder. Denne indberetning er altså et udtryk for affaldsproduktionen i Danmark. Indberetning vedrørende slutbehandling tjener i første omgang som datagrundlag for en række indberetninger til EU om behandling af affald i Danmark. Men den er også en meget vigtig del af den kvalitetssikring, der er grundlæggende for anvendeligheden af modellens data. 3.1.6 TerminologiDatamodellen opererer med en registrering, der er meget simplere end den, der i dag anvendes i ISAG. Årsagen er først og fremmest, at den omfattende registrering, der i dag kræves, har vist sig at medføre en dårlig datakvalitet. Meldingerne er enslydende fra aktørerne: Når der bliver spurgt om så mange ting, bliver der bare svaret vilkårligt. Det er især oplysningerne om Erhvervsmæssig kilde og Affaldstype, der opfattes som meget upålidelige, jf. fase 2 rapporten. Der er i den nuværende terminologi et betydeligt overlap mellem affaldstyper og affaldsfraktioner, hvilket medvirker til at forringe datakvaliteten. Eksempelvis er affaldstypen "Farligt affald" ikke knyttet til de fraktioner, der er defineret som farlige, eller til bekendtgørelsens definition af egenskaber, der gør affald farligt. Det foreslås derfor at den nuværende terminologi revideres udfra principperne i Figur 5 nedenfor. 
Figur 5 Nuværende og ny terminologi For affald fra Husholdninger og Byggeri og anlægsvirksomhed anvendes kommunenummer som kildeidentifikation. For alt andet affald anvendes affaldsproducentens P-nummer som kildeidentifikation. Affaldsproducentens P-nummer kan umiddelbart oversættes til præcise oplysninger om beliggenhedskommune og branchekode (geografisk og erhvervsmæssig kilde i ISAG-terminologien). Affald fra Byggeri og anlægsvirksomhed er således det eneste erhvervsaffald, der ikke identificeres ved et P-nummer. Det skyldes, at byggepladser ofte ikke har et P-nummer, sammen med den omstændighed, at bygge- og anlægsopgaver sjældent er aktiviteter af permanent karakter. Oplysning om oprindelseskommune for affald fra Byggeri og anlægsvirksomhed vil således være tilstrækkeligt i forhold til de almindelige planlægningsopgaver. Den erhvervsmæssige kilde udgår, da den direkte kan afledes af en virksomheds P-nummer. Forudsat en korrekt registrering af P-numrene, vil vi opnå en langt mere præcis opdeling af affaldet på erhvervsmæssige kilder, end den vi i dag finder i ISAG. Alle aktører har udpeget Affaldstype (Dagrenovation, Storskrald, Haveaffald, Erhvervsaffald, etc.) som den oplysning i ISAG, der er behæftet med den største usikkerhed, en usikkerhed, der gør denne oplysning mere eller mindre uanvendelig. I datamodellen er det derfor tanken, at i det omfang der er behov for oplysning om affaldstypen, skal disse oplysninger beregnes ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik (varestatistikken) kombineret med brancheopdelte nøgletal for fordeling af affald på affaldstyper. Disse nøgletal må så efterprøves og opdateres med passende mellemrum. 3.2 Forslag til brugerfladeBrugerfladen til systemet foreslås udformet som en tegning af systemets enkelte dele. Ved klik på tegningen bringes brugerne til de dele af systemet, der er relevante for dem. De indledende skitser til en brugerflade kan ses på internetadressen: http://www.affaldsdata.dk/affaldsdata/modellen Figur 6 Udkast til brugerflade for datamodellen På den nævnte adresse skal man klikke på smugkikke for at se brugerfladen. Adgang til data i modellens enkelte dele skal naturligvis være beskyttet med adgangskoder, som ikke er implementeret i udkastet. 3.2.1 FunktionskravImplementering af datamodellen forudsætter implementering af en række funktionaliteter. I det følgende gennemgås de centrale funktionaliteter.
3.3 Overslag over ressourceforbrugTitlen på denne overskrift er affødt af det tilbud, der ligger til grund for projektet, hvor det blev lovet, at der ville blive givet et overslag over ressourceforbruget ved datamodellen, herunder en vurdering af ressourceforbruget ved at tilvejebringe data i de to grupper need-to-know og nice-to-know, altså nødvendige data og data, som det kunne være rart at have med. Det er imidlertid en helt klar erfaring fra gennemførelsen af projektet, at der i høj grad vil blive tale om en ressourcebesparelse ved at skifte det nuværende system ud med datamodellen. Det er klart, at overslag af denne art er forbundet med stor usikkerhed. Overslagene er alene baseret på teoretiske overvejelser med beskeden empirisk opbakning. En grundig undersøgelse af ressourceforbrug ved det nuværende system og ved datamodellen, ville være et projekt i samme størrelse som nærværende projekt om definition af datamodellen. 3.3.1 Udvikling af systemetUdvikling af selve brugerfladen er ikke voldsomt omfattende. Den store del af udviklingsarbejdet ligger i samspillet med de mange andre involverede systemer, eksempelvis:
For at sikre, at de indsamlede data bliver udnyttet optimalt, er det endvidere nødvendigt at udvikle et ret avanceret modul til behandling og udtræk af data:
Der er vide rammer for ambitionsniveauet i forbindelse med implementering af datamodellen, spændende fra en skrabet udgave, der kan modtage indberetninger og producere simple udtræk, til et system, der kan levere færdige udtræk til alle de nævnte opgaver. Ressourceforbruget vil naturligvis afspejle det valgte ambitionsniveau. Det vurderes, at en fornuftig afbalanceret løsning kan implementeres for et beløb i størrelsesordenen 2,0 - 2,5 mio. kr. Disse udgifter skal sammenholdes med betragtningerne i afsnittet Besparelser nedenfor. 3.3.2 Drift og vedligeholdelse af systemetGanske som for udvikling af systemet kan der vælges forskellige niveauer af service i forbindelse med drift af systemet. I den ene ende af skalaen har brugerne adgang til online vejledning i anvendelse af systemet og i den anden ende kan brugerne få personlig vejledning, hjælp til korrekt registrering og systemudvikling, deltage i kurser mv. Driften af det nuværende ISAG system ligger på omkring 75% af det skitserede høje serviceniveau, hvilket medfører et ressourceforbrug på omkring 1 time per virksomhed, der skal indberette til systemet. Med datamodellen må anvendelse af mere moderne standarder og en bredere vifte af indberetningsformater forventes at medføre en mere simpel indberetning med et mindre ressourceforbrug per virksomhed. Til gengæld vil antallet af virksomheder, der skal indberette, være noget større, ligesom der vil blive behov for at vejlede de virksomheder, der skal godkende stamkort via systemet. En ny opgave i forbindelse med drift af systemet vil være vedligeholdelse af den centrale liste med godkendte affaldstransportører, affaldsmodtagere og slutbehandlere. De nærmere betingelser for optagelse på listerne er ikke afklaret i projektet, så vurdering af omkostningerne til opbygning og vedligeholdelse af disse lister er derfor behæftet med ekstra stor usikkerhed. Samlet set vurderes det, at der til første års drift bør afsættes i størrelsesordenen 1,0 - 1,5 mio. kr., der så gradvist vil kunne reduceres til 0,6 - 0,8 mio. kr. per år i løbet af en periode på 3-4 år. Hvis det vælges at lade driften af det nye system indgå i arbejdsopgaverne for Videncenter for Affald, vil driftsbudgettet formodentligt kunne reduceres noget, da en del brugervejledning kan falde ind under centrets normale opgaver. 3.3.3 Nice-to-know dataMere detaljerede data Det er kun fra den kommunale side, at der har været fremsat ønske om mere detaljerede data end det, der er lagt ind i forslaget til datamodel. Data med en større detaljeringsgrad angives af enkelte kommuner at være nødvendige dels for at kunne overvåge funktionen af de enkelte affaldsordninger, dels for at kunne kontrollere affaldsproducenter og øvrige aktører. Det har formodentligt kun marginal betydning for ressourceforbruget i forbindelse med indberetning, om der eksempelvis skal klassificeres med 15 eller 40 affaldsfraktioner. Det er imidlertid en meget entydig erfaring fra driften af ISAG, at datakvaliteten reduceres væsentligt, når antallet af klassificeringsmuligheder øges. Denne effekt har været særdeles tydelig ved den seneste ændring af erhvervsmæssig kilde, hvor de 6-7 valgmuligheder blev erstattet med knap 20. Varestatistikken Et andet forslag, der har været i diskuteret i projektforløbet, er at udarbejde standarder eller nøgletal for affaldsproduktionen for de enkelte brancher. Sådanne nøgletal kunne udarbejdes med udgangspunkt i varestatistikken og et solidt kendskab til de enkelte brancher. Nøgletallene ville især være nyttige i forbindelse med kvalitetssikring, hvor de vurderes at kunne medføre en markant forbedring af datakvaliteten. Udarbejdelse af sådanne nøgletal vurderes at kunne gennemføres for omkring 0,5 - 1 mio. kr. per branche. Opdeles det danske erhvervsliv i 8-10 brancher, ville tallene kunne udarbejdes i løbet af en 3-4 år med 2-3 brancher per år. Med udgangspunkt i arbejdet med varestatistikkerne vil det ligeledes blive muligt via datamodellen at udarbejde materialestrømsanalyser, omtrent som vi kender dem i dag. Afhængig af udformningen af de nye DAK-koder vil der formodentligt fortsat være problemer med at håndtere en detaljeret opdeling af materialerne. Eksempelvis bliver det næppe aktuelt at skelne mellem farvet og hvidt glas eller mellem flasker og skår i den nye terminologi. En sådan detaljeret opgørelse kunne måske indhentes fra et par af de vigtigste operatører indenfor de aktuelle affaldsfraktioner. Det anbefales, at Miljøstyrelsen nøje vurderer behovet for de detaljerede opdelinger, der i dag ses i statistikkerne. Hvis de fornødne ressourcer kan skaffes, anbefales det at gennemføre arbejdet med varestatistikken. Ønsker og principper for et sådant arbejde skal dog i givet fald først præciseres nærmere. 3.3.4 BesparelserBetragtningerne i dette afsnit er alene af teoretisk art med ringe empirisk støtte. En seriøs undersøgelse af potentialet for besparelser vil medføre så mange parametre, der skal analyseres, at det ville udgøre et selvstændigt projekt. I regnestykkerne i dette afsnit er anvendt en timeløn på 250 kr. Ren Viden nummer 2, 2002 har en artikel om ressourceforbruget i forbindelse med indberetning af affaldsdata, hvor det vurderes, at fremstillingsvirksomheder årligt bruger 1,1 timer per ansat til registrering og indberetning af oplysninger om affald, mens virksomheder i bygge- og anlægsvirksomheder årligt bruger 0,7 timer per ansat. Med henholdsvis 377.400 og 136.700 ansatte i de to brancher giver det et ressourceforbrug på over 0,5 mio. timer, svarende til 127 mio. kr. per år alene i de to grupper af virksomheder. Hvis vi meget konservativt antager, at datamodellen kan reducere dette arbejde til halvdelen, ligger der alene her en ressourcebesparelse på over 60 mio. kr. årligt. I forbindelse med gennemførelse af projektet har vi talt med mange aktører, der har fortalt om et stort ressourceforbrug i forbindelse med de mange og forskelligartede krav om indberetning, som de i dag bliver udsat for. Flere af de store virksomheder anvender årligt flere mandmåneder alene på indberetninger. For de mindste virksomheder er der typisk tale om 2-3 dages arbejde per år med indberetninger. Med datamodellen vil de større virksomheder simpelt kunne implementere en løsning, der sikrer fuldautomatisk indberetning, mens de mindste virksomheder vil kunne klare indberetningen på 1 time eller mindre per indberetningscyklus. Sætter vi den gennemsnitlige besparelse til 40 timers arbejde per virksomhed per år, bliver det med de omkring 300 virksomheder, der indberetter til ISAG, til en samlet besparelse på 12.000 timer eller 3 mio. kr. per år. Ifølge Videncenter for Affalds hjemmeside www.affaldsinfo.dk kendes det præcise antal vognmandsfirmaer, der kører med affald, ikke. Det vurderes, at 2-3.000 vognmandsfirmaer er involveret i transport af affald, hovedparten dog med affaldstransport som en mindre sideaktivitet. Det skønnes, at der er ca. 250 vognmandsvirksomheder i Danmark, hvor affaldstransport udgør hovedaktiviteten. Vognmandsfirmaer, der opererer i flere kommuner, har et stort arbejde med at indberette efter forskellige krav fra de enkelte kommuner. De vognmandsfirmaer, der alene optræder som transportører, skal i datamodellen slet ikke indberette. Hvis eksempelvis hvert vognmandsfirma herved i gennemsnit sparer 40 timers arbejde om året, svarer det til 10.000 arbejdstimer eller en besparelse på 2,5 mio. kr. per år. Det skønnes, at omkring 6.600 godkendelsespligtige og 13.000 anmeldepligtige virksomheder i dag er forpligtet til at føre stamkort. Under forudsætning af, at disse knap 20.000 virksomheder alle efterlever dette krav og bruger eksempelvis 1 dag om året på arbejdet, beløber ressourceforbruget sig til 160.000 timer eller 40 mio. kr. per år. Med det nye system med godkendelse af stamkort, der automatisk opbygges i systemet, forventes en betydelig del af disse ressourcer at kunne spares. En række kommuner indsamler herudover data direkte hos affaldsproducenterne. Hvis bare 10% af landets mere end 500.000 virksomheder årligt bruger eksempelvis 1 time på at levere sådanne data, taler vi her om et ressourceforbrug på 50.000 timer eller 12,5 mio. kr. per år. Hertil kommer det arbejde, som kommunerne udfører med indsamling af data fra anlæg, transportører og affaldsproducenter, der medfører et betydeligt ressourceforbrug, som det ikke er simpelt at estimere. Uanset de mange usikkerheder vil der med indførelse af datamodellen samlet være tale om en meget betydelig samfundsmæssig ressourcebesparelse i størrelsesordenen 100-250 mio. kr. per år. 3.4 Fordele ved den valgte modelFordelene ved den valgte model er først og fremmest, at de væsentligste data indsamles med en betydeligt bedre datakvalitet og med et meget væsentligt reduceret ressourceforbrug i forhold til det nuværende system, og at de indsamlede data bliver udnyttet optimalt gennem distribution til alle relevante databrugere. Registrering af affaldsproducentens P-nummer (se nedenfor) medfører desuden et stort forskningsmæssigt potentiale. Med de fornødne tilladelser kan forskerne kombinere oplysningerne om affald med oplysninger om eksempelvis virksomhedernes omsætning, antal medarbejdere, meget specifikke branchekoder, geografiske placering mv. 3.5 Ulemper ved den valgte modelAlene det at skifte til en ny datamodel vil medføre, at der kommer kraftige "skvulp" i indberetningerne, som uundgåeligt vil medføre diskontinuitet i affaldsstatistikkerne. Efter nogle års drift af det nye system vil det være muligt at analysere for systematiske afvigelser, men det er et åbent spørgsmål, om det i givet fald vil være ønskeligt at korrigere historiske data for sådanne systematiske afvigelser. Den største ulempe for aktørerne ved den valgte model er, at modtagerindberetninger skal indeholde affaldsproducentens P-nummer. Virksomheder identificeres i Danmark ved et nummer i det centrale virksomhedsregister, det såkaldte CVR-nummer. Hvert fysisk produktionssted er desuden tildelt et såkaldt P-nummer, der entydigt identificerer en fysisk adresse. Anvendelse af P-numre er endnu ikke særligt udbredt, så det vil kræve et "sejt træk" at få denne registrering til at fungere. Som nævnt ovenfor medfører det imidlertid en række fordele, som rigeligt retfærdiggør denne proces. I forhold til det nuværende ISAG-system vil antallet af indberettere være noget højere, idet bl.a. affaldsindsamlere og affaldseksportører nu vil blive pålagt at indberette. Skønsmæssigt forventes antallet af virksomheder, der skal indberette, at stige fra de nuværende ca. 300 til 6-800. Medmindre der indføres krav om vægt på de biler, der anvendes til indsamling af blandede læs, vil der stadig være en del usikkerhed forbundet med de blandede læs. Usikkerheden reduceres noget, fordi det er "dem, der sender regningen", der skal foretage indberetningen. Blandede læs kan med andre ord fordeles på affaldsmodtagernes kunder, men det vil ofte være på grundlag af eksempelvis antal containere og tømningsfrekvens og ikke på grundlag af den faktisk afhentede mængde. Datamodellen leverer ikke oplysninger om Affaldstype (Dagrenovation, Storskrald, Haveaffald, Erhvervsaffald, etc.), der nu anvendes i de årlige affaldsstatistikker. Som det er fremgået af projektet, er disse oplysninger i det nuværende system imidlertid behæftet med meget stor usikkerhed. Som det fremgår af tabellen nedenfor med de nuværende affaldstyper, er det alene fordelingen af affald fra husholdninger mellem Dagrenovation og Storskrald, der ikke kan udledes af andre oplysninger i systemet. Denne fordeling må i stedet foretages på grundlag af nøgletal, der kalibreres med passende mellemrum.
Tabel 1 Udledning af oplysninger om affaldstyper Fodnoter[1] P-nummer er en entydig identifikation af en produktionsenhed i CVR-registret. CVR er det centrale register med data om alle virksomheder i Danmark. En virksomhed er i CVR registreret på to måder: som juridisk enhed, dvs. som erhvervsdrivende og/eller arbejdsgiver med en bestemt virksomhedsform (fx A/S, ApS), rettigheder og forpligtelser og som produktionsenhed (p-enhed), dvs. der hvor selve aktiviteterne i virksomheden foregår. CVR-nr OG P-nr: Med CVR-nummeret identificeres enhver virksomhed entydigt, og med p-nummeret enhver produktionsenhed. Dette medfører lettelser for alle der søger oplysninger om danske virksomheder.Dataindhold: CVR indeholder grundoplysninger om juridiske enheder og produktionsenheder, som fx navn, adresse, telefonnummer, branche, virksomhedsform og antal ansatte. Der er yderligere oplysninger om CVR- og P-numre på [2] Herunder også mellemstationer og slutbehandlere [3] DAK-koder (Det Danske Affaldskatalog) er en tilrettet udgave af de nuværende affaldsfraktioner i ISAG, jf. affaldsbekendtgørelsen., som ikke er nærmere defineret i projektet. Koden skal indeholde et flag, der viser om der er tale om emballageaffald [4] Omkring 800 affaldskoder defineret af EU i det Europæiske Affaldskatalog [5] Miljøstyrelsens igangværende projekt om udvikling af et elektronisk rapporterings- og indberetningssystem for deponeringsanlæg [6] Miljøstyrelsens standard for udveksling af miljødata, nærmere beskrevet i Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen: "STANDAT version 1.1" [7] Det skal nærmere afklares, hvilke virksomheder, der skal være omfattet.
|
