Miljøprojekt, 964 – Model for affaldsdata – 4 Identifikation af affaldsdatabehov

Model for affaldsdata

4 Identifikation af affaldsdatabehov

Såvel de direkte aktører på affaldsområdet som forskellige myndigheder har brug for data om affaldsmængder og -fraktioner.

Kommunerne har brug for data til planlægning, regulativudarbejdelse, gebyrfastsættelse og tilsyn.

Amterne har brug for data til planlægning (af lokalisering af affaldsanlæg i henhold til lov om regionplanlægning), tilsyn og generel miljøovervågning.

Staten (Miljøstyrelsen) har brug for data til udarbejdelse af nationale strategier og overordnet planlægning og til opfølgning heraf samt til rapportering til EU og andre internationale fora. Desuden har Told & Skat brug for data til opkrævning af affaldsafgift.

Affaldsproducenterne har brug for data til optimering af produktionsprocesser og affaldshåndtering samt til miljøledelse, certificering og grønne regnskaber.

Affaldstransportørerne har primært brug for data til fakturering til affaldsproducenten, samt i et vist omfang til driftsplanlægning.

Affaldsbehandlerne har – som transportørerne – behov for data til fakturering til affaldsproducenter og –transportører. Men affaldsbehandlerne har et større behov i forhold til kapacitetsplanlægning end transportørerne. Desuden er behandlerne i mange tilfælde ejet af fælleskommunale affaldsselskaber, som varetager planlægningsopgaver for deres interessentkommuner eller leverer data til kommunernes planlægning. Behandlerne kan derfor også i denne egenskab have brug for data.

Undersøgelsen af affaldsdatabehovet viste, at dette i det store og hele er opfyldt med det eksisterende affaldsdatasystem. Den kommunale anvendelse af disse data er dog problematisk, fordi systemet mangler præcision i relateringen af data til kommuner og brancher. Det betyder, at mange kommuner på egen hånd indsamler data udover de data, der indsamles af ISAG- systemet.

Der er således ikke behov for væsentlige ændringer i datamængden og dataspecifikationen, men der er et stort behov for at forbedre præcisionen. Den nu anvendte form, som baserer sig på ISAG-koder og – for farligt affald – på koderne i det Europæiske Affalds Katalog (EAK-koder), er således i det store og hele tilstrækkelig. Anvendelsen af EAK-koder i forbindelse med farligt affald er begrundet i et krav herom i EU-direktivet om farligt affald.

Derimod er der et kraftigt behov for forenkling af dataopsamlingen og -rapporteringen. Der finder med det nuværende system ofte dobbeltregistreringer sted, og nogle af de ønskede oplysninger kan fremskaffes og registreres/indberettes enklere ved anvendelse af allerede eksisterende værktøjer.

Begge disse hensyn har spillet ind ved den etablering af en ny affaldsdatamodel, som er beskrevet i afsnit 5.