|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet
1 Lovgivning - plast-, pap- og papiraffald
1.1 Regler for eksport af affald
I Danmark reguleres eksport af affald af regler i EUs transportforordning /1/ samt af supplerende danske regler fastsat i import-/eksportbekendtgørelsen /2/.
Baggrunden for EUs transportforordning er Basel-konventionen af 22. marts 1989 /3/ og OECD-rådets beslutning 1992 /4/.
Transportforordningen /1/ skelner mellem grænseoverskridende transport af affald mellem medlemslandene indbyrdes og transport mellem medlemslandene og lande uden for EU.
Desuden skelnes der i reglerne mellem affald der eksporteres til "bortskaffelse" (fx deponering på en losseplads eller afbrænding uden energiudnyttelse) og affald der eksporteres til
"nyttiggørelse" (fx til genanvendelse eller afbrænding med energiudnyttelse) [5].
1.1.1 Bortskaffelse
1.1.1.1 Mellem EU-lande
Det er som udgangspunkt tilladt at eksportere affald til bortskaffelse i et andet EU-land. Dog skal eksporten anmeldes til myndighederne i både importlandet, eksportlandet og eventuelle
transitlande.
Hvis overførslen ikke vurderes at være i overensstemmelse med nærmere definerede hensyn, fx at overførslen vil være i strid med princippet om at eksportlandet eller en region skal
sikre kapacitet til at behandle eget affald, at behandlingsanlægget herved opbruger sin kapacitet og derved ikke kan behandle affald fra en anden nærmere affaldsproducent, eller at
overførslen vil være i strid med nationale regler om miljøbeskyttelse, kan myndighederne i import- eller eksportlandet nedlægge forbud mod eller stille krav til overførslen.
Desuden kan et medlemsland gennemføre et generelt forbud mod import eller eksport af affald til bortskaffelse ud fra principper om at affald bør behandles nær ved det sted hvor
affaldet er opstået, at nyttiggørelse skal fremmes frem for bortskaffelse, eller for at sikre at landets egenkapacitet til at behandle affald udnyttes ordentligt.
Danmark har anvendt denne hjemmel til generelt at forbyde eksport af affald til bortskaffelse. Forbuddet gælder ikke hvis der i Danmark ikke findes egnede bortskaffelsesanlæg, og
affaldet fremstilles i så begrænsede mængder at oprettelsen af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg i Danmark vil være uøkonomisk.
1.1.1.2 Mellem EU-lande og andre lande
Efter transportforordningen /1/ må affald til bortskaffelse kun eksporteres til EFTA-lande [6] der har ratificeret Basel-konventionen /3/.
Det generelle danske forbud - som beskrevet ovenfor - betyder dog at det generelt er forbudt at eksportere affald, og at eksport til de tre nævnte EFTA-lande kun kan ske hvis der er
tale om små mængder af farligt affald som det vil være uøkonomisk at etablere særlige bortskaffelsesanlæg til her i landet.
Sker eksporten fra et EU-land til andre lande end Liechtenstein, EU- eller OECD-lande [7], er al eksport af farligt affald til bortskaffelse forbudt.
1.1.2 Nyttiggørelse
1.1.2.1 Mellem EU-lande
Efter transportforordningen /1/ er eksport af affald til nyttiggørelse i et andet EU-land generelt tilladt, men i visse tilfælde skal overførslen anmeldes til myndighederne i importlandet,
eksportlandet og eventuelle transitlande.
Der findes 3 forskellige procedurer - grøn, orange og rød - og forskellen på dem er primært at affald omfattet af den grønne procedure ikke skal anmeldes til myndighederne inden
overførslen finder sted, mens affald omfattet af den orange og røde procedure skal anmeldes.
Der er udarbejdet lister over hvilke typer af affald der skal følge hvilke procedurer. Affald omfattet af den grønne procedure (også kaldet grønt affald eller grønlistet affald) er populært
sagt ikke-farligt affald der er uproblematisk at behandle. Affald omfattet af den orange procedure (også kaldet orange affald) er dels farligt affald, dels ikke-farligt affald der af andre
grunde kan være problematisk, og hvor de involverede myndigheder ønsker at være informeret samt have mulighed for at gøre indsigelser mod overførslen. Affald omfattet af den røde
procedure (rødt affald) er udvalgte typer af farligt affald samt affaldstyper der hverken står på den grønne, orange eller røde liste (ulistet affald).
Hvis der er tale om affald der skal anmeldes (orange eller rød procedure), har myndighederne i et vist omfang adgang til at gøre indsigelser mod en transport, fx hvis det udenlandske
anlæg ikke er godkendt efter det pågældende lands miljøregler, eller overførslen vil være i strid med nationale miljøregler. Derimod er myndighedernes adgang til at forhindre eksport af
grønt affald meget begrænset da de kun kan gøre indsigelser hvis behandlingsanlægget i importlandet ikke er godkendt efter det pågældende lands miljøregler.
1.1.2.2 Mellem EU-lande og andre lande
Hvis eksport af affald til nyttiggørelse sker fra et EU-land til Liechtenstein eller et OECD-land, gælder samme regler som ved eksport mellem EU-lande.
Sker eksporten fra et EU-land til andre lande end Liechtenstein, EU- eller OECD-lande, er al eksport af farligt affald forbudt. Der er udarbejdet en liste over hvilket affald dette
omfatter. Derimod må ikke-farligt affald som udgangspunkt gerne eksporteres til disse såkaldte ikke-OECD-lande. Det grønne affald skal i så fald følge den grønne procedure, mens det
ikke-farlige orange affald skal følge rød procedure.
For imidlertid at være sikker på at alle ikke-OECD-lande rent faktisk ønsker at modtage ikke-farligt affald fra EU-lande, har EU-kommissionen rettet henvendelse til samtlige
ikke-OECD-lande og bedt dem oplyse hvilke typer grønt affald de er indstillet på at modtage, samt om de er indstillet på at affaldet kan eksporteres efter den grønne procedure, eller
om de ønsker en anden procedure.
Har et ikke-OECD-land tilkendegivet særlige ønsker med hensyn til hvilke affaldstyper de vil modtage, eller særlige anmeldelsesprocedurer der skal følges, er overførslen ulovlig hvis
dette ikke respekteres.
Enhver udførsel af affald (grønt, orange og rødt) til et AVS-land [8] er forbudt.
1.2 Basel-konventionen 1989
Basel-konventionen /3/ der blev vedtaget af UNEP [9] den 22. marts 1989 (med ikrafttrædelse 5. maj 1992), omhandler kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald.
Både plast (B3010 Solid plastic waste) og papir og pap (B3020 Paper, paperboard and paper product wastes) er i Basel-konventionen /3/ opført i Annex IX, Liste B, hvilket betyder
at det ikke i forbindelse med grænseoverskridende transport betragtes som farligt affald (hazardous waste).
1.3 OECD-rådets beslutning 2001
OECD-lande er følgende:
Australien, Belgien, Canada, Danmark, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Japan, Korea, Luxemburg, Mexico, New Zealand, Norge, Polen,
Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.
Overførsler af affald til nyttiggørelse der er opført på den grønne liste i OECD-beslutningen /4/, skal generelt fritages for kontrolprocedure inden for OECD.
1.4 Rådets forordning (EØF) Nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til
og fra Det Europæiske Fællesskab
Rådets forordning (EØF) Nr. 259/93 /1/ om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab kaldes også transportforordningen.
Forordningen er umiddelbart bindende for medlemslandene og skal ikke omsættes til national ret.
Rådets forordning gælder for overførsel af affald inden for Fællesskabet og ved indførsel til og udførsel fra Fællesskabet. I ordningen skelnes der mellem affald der er bestemt til endelig
bortskaffelse, og affald der er bestemt til nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2000 /5/) til hjælp ved brugen af Rådets forordning nr. 259/93 /1/ (senest ændret ved Rådets forordning
nr. 120/97) om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.
Vejledningen er udarbejdet til brug for de virksomheder der eksporterer eller importerer affald, samt de myndigheder der har tilsyn med overholdelse af ordningen.
Hvad angår affald der skal genanvendes, skelnes der yderligere mellem grønt, orange og rødt affald. Der er i henhold til forordningen ingen anmeldepligt inden for OECD-landene for
affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse, og selve eksporten kræver ikke særlig tilladelse. Affaldet skal dog være bestemt for miljøgodkendte anlæg eller tilsvarende anlæg. Det
orange og røde affald er pålagt et obligatorisk anmeldesystem som beskrevet i afsnit 1.1.
Der er forbud mod eksport af farligt affald til ikke-OECD-lande til både bortskaffelse og nyttiggørelse. I transportforordningen omfatter forbuddet farligt affald listet i bilag V. Desuden
er affald som ikke er listet i bilag V, men som er forurenet med stoffer eller indeholder stoffer der jf. EUs kriterier for farligt affald vil kunne klassificere affaldet som farligt affald, omfattet
af forbuddet.
Affald der skal eksporteres som grønt affald, skal entydigt kunne indplaceres under én af de på listerne anførte affaldstyper. Består affaldet fx af en blanding af 2 affaldstyper der hver
især er nævnt særskilt på den grønne liste (fx papir og plast), kan affaldet ikke entydigt placeres under én affaldstype og kan derfor (ifølge Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2000 /5/)
ikke transporteres efter proceduren for affald på den grønne liste.
Affald på den grønne liste skal ledsages af underskrevne oplysninger der gør det muligt for myndighederne at kontrollere om overførslen sker i overensstemmelse med forordningens
bestemmelser. Disse oplysninger omhandler indehaverens navn og adresse, de sædvanlige handelsmæssige beskrivelser af affaldet, mængden af affald, navn og adresse på modtager,
nyttiggørelsesmetode og den påtænkte overførselsdato.
Med hensyn til eksport af grønt affald til ikke-OECD-lande gælder den kontrolprocedure som det enkelte land har meddelt kommissionen at man ønsker fulgt. Danske eksportører bør
derfor (ifølge Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2000 /5/) rette henvendelse til Miljøstyrelsen for nærmere oplysninger. På hjemmesiden www.europa.eu.int har Kommissionen lagt en
oversigt over de forskellige landes holdning.
Som tidligere nævnt giver forordningen medlemslandene mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på hel eller delvis nedlæggelse af forbud mod overførsel af affald til
bortskaffelse, og Danmark har valgt at nedlægge forbud (dog med enkelte undtagelser) mod eksport af affald til bortskaffelse i andre EU-lande og EFTA-lande der er parter i
Basel-konventionen.
Plastaffald samt pap- og papiraffald til nyttiggørelse er listet som grønt affald.
Af vejledningens gennemgang af "grønne" affaldstyper fremgår bl.a. følgende om "GH, Affald af hård plast ":
"Ved hård plast skal her forstås plast, der ikke er tilsat blødgørere. Listen over de på den grønne liste opførte affaldstyper er ikke udtømmende. Det betyder, at også andre former for
plast af en og samme slags kan henregnes til affald opført på den grønne liste." [10] "Generelt kan affald bestående af én plasttype betragtes som affald opført på den grønne liste." [11]
I vejledningen /5/ tolkes en af bestemmelserne i forordningen således "... at hvis plasten kan materialegenanvendes direkte uden yderligere vask, rensning eller sortering, er den omfattet
af den grønne liste. Hvis affaldet indeholder andre bestanddele i et omfang, der nødvendiggør yderligere vask, rensning eller sortering, før materialegenanvendelse er mulig, er det ikke
tilstrækkeligt sorteret til at være omfattet af den grønne liste."11
Så længe det kan dokumenteres at plastaffald, herunder emballageaffald, eksporteres til genanvendelse, forhindrer lovgivningen ikke en sådan eksport.
Af vejledningens gennemgang af "grønne" affaldstyper fremgår der bl.a. følgende om "GI, Affald af papir, pap og papirprodukter":
"Til denne gruppe henregnes gammelt papir og pap der kan genbruges. Blandede læs af pap og papir er også omfattet af den grønne liste (GI 014). Også kompositkarton til drikkevarer
("TETRAPAK"-PRODUKTER) med metal- og/eller plastbelægning falder ind under affald opført på den grønne liste (pos. GI 014)." [12]
Miljøstyrelsen har lagt de nyeste lister over grønt, orange og rødt affald på deres hjemmeside [13]. Her findes desuden et link til kommissionens hjemmeside vedr. specifikke regler for
eksport af grønlistet affald til ikke-OECD-lande og en beskrivelse af de generelle regler for eksport af affald.
1.4.1 Hvem har pligten til at anmelde?
Efter transportforordningen /1/ er udgangspunktet at det er den oprindelige affaldsproducent, dvs. den person hvis aktivitet har produceret affaldet, som har pligt til at anmelde
affaldstransporten. En affaldsproducent kan lade en mægler anmelde på affaldsproducentens vegne, men det vil formelt set fortsat være affaldsproducenten der er anmelder i en sådan
situation, og det er affaldsproducenten der i sidste ende er ansvarlig for at affaldet behandles korrekt. Det af regeringen netop vedtagne lovforslag om certificering mv. af mæglere og
formidlere af affaldshandler over grænserne omhandler denne situation /6/.
Transportforordningen /1/ åbner mulighed for at andre end affaldsproducenten kan anmelde hvis det ikke er muligt at kræve at affaldsproducenten anmelder. I så fald kan
eksportanmeldelsen foretages af en godkendt indsamlingsvirksomhed eller en godkendt forhandler eller mægler som sørger for at affaldet bortskaffes eller nyttiggøres.
Hvis ingen af de to første muligheder er brugbare fordi affaldsproducenten ikke er kendt, eller fordi der ikke er tale om en godkendt indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, kan
indehaveren af affaldet anmelde eksporten.
1.5 Lovgivning i Danmark
Det er kommunernes pligt at føre tilsyn med eksport af affald, herunder også eksport af ikke-farligt affald.
I Miljøbeskyttelsesloven (Lov nr. 260 af 08/05/2002) /6/ er det indført at ministeren kan fremsætte regler om at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler som handler med
affald over grænserne, skal etablere et certificeret miljøstyringssystem.
Virksomheder der eksporterer grønt affald, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om den omhandlende affaldsart, om den forventede årlige mængde som påtænkes eksporteret,
samt nyttiggørelsesformen. Dette skal ske forinden virksomheden påbegyndes og derefter årligt.
Det er altså myndighederne (kommunerne) der skal sikre at grønt affald der eksporteres til genanvendelse, overholder kravene anført i transportforordningen /1/.
Affaldet kan dog være underlagt specifikke krav om behandling mv. i de kommunale regulativer som følgelig skal respekteres uanset i hvilket land nyttiggørelsen finder sted. Afsenderen
af affaldet skal derfor undersøge hvilke krav der stilles i kommunen med hensyn til affaldets behandling mv.
Fodnoter
[5] EF-domstolen afsagde den 13. februar 2003 dom i sagen C-458/00 Kommissionen
mod Luxembourg vedrørende formålet med overførsel af affald (nyttiggørelse
eller bortskaffelse). EF-domstolens afgørelse betyder at affaldsforbrænding
på affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse er bortskaffelse og ikke nyttiggørelse.
[6] Liechtenstein, Norge og Schweiz
[7] OECD-landene er listet under afsnit 2.3 om OECD-rådets beslutning
[8] AVS-landene er 70 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet som gennem LOMÉ-konventionen deltager i et udviklingspartnerskab med EU.
[9] United Nations Environmental Programme
[10] Vejledning om EUs transportforordning 259/93 (EØF), side 140
[11] Vejledning om EUs transportforordning 259/93 (EØF), side 141
[12] Bilag IV i Vejledningen, side 142 /5/
[13] www.mst.dk
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.
|