| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet

2 Lovgivning i Hong Kong, Kina og Indien

• 2.1 Lovgivning i Hong Kong og Kina (Mainland)
  • 2.1.1 The Government of the Hong Kong Special Administrative Region, Environmental Protection Department
  • 2.1.2 SEPA-audit af plastemballageaffald eksporteret fra England til Kina
  • 2.1.3 Sammenfatning
• 2.2 Lovgivning i Indien
  • 2.2.1 The Directorate General of Foreign Trade
  • 2.2.2 Corpwatch
  • 2.2.3 Monitor Publishing
  • 2.2.4 International Institute for Industrial Environmental Economics, Lunds Universitet
  • 2.2.5 Business Directory
  • 2.2.6 Sammenfatning

De væsentligste modtagerlande uden for EU af dansk eksport (direkte eller indirekte) af plastaffald er bl.a. Hong Kong, Kina og Indien. Den direkte eksport af papir- og papaffald til Hong Kong, Kina og Indien er meget begrænset (ifølge Danmarks Statistik 11 tons i 2002). Det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at undersøge gældende lovgivning vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Nedenfor er refereret de oplysninger der har kunnet fremskaffes via Internettet under søgeord som "plast", "papir" og "lovgivning".

2.1 Lovgivning i Hong Kong og Kina (Mainland)

Tabel 2.1 Import af plast- og papiraffald til Kina (og Hong Kong).

Kilde: International Trade Statistics /7/

Ovenfor er angivet Kina og Hong Kongs import af plast- og papiraffald i 1997 og 2001 opgivet i International Statistics /7/.

Importtallene stemmer ikke særlig godt overens med importoplysninger fundet på de nedenfor gennemgåede hjemmesider.

Hong Kong og Kina har på papir- og plastområdet den 16. februar 2000 fuldt ud tilsluttet sig Rådets forordning nr. 259/93 /1/, også kaldet transportforordningen, hvilket betyder at alle typer af "Solid plastic wastes" nævnt i transportforordningens sektion GH samt "Paper, paperboard and product wastes" nævnt i transportforordningens sektion GI skal følge grøn procedure.

2.1.1 The Government of the Hong Kong Special Administrative Region, Environmental Protection Department

På hjemmesiden for The Government of the Hong Kong Special Administrative Region. Environmental Protection Department (www.epd.gov.hk) /8/ oplyses følgende import for 2002:

Plastaffald: 1.950.000 tons, heraf videreeksporteres til Kina (Mainland) 1.650.000 tons.

Papiraffald: 100.000 tons, heraf videreeksport til Kina (Mainland) 100.000 tons.

De væsentligste eksportører af affald (herunder papir og plast) til Hong Kong oplyses til USA, Japan, Tyskland og Holland.

2.1.2 SEPA-audit af plastemballageaffald eksporteret fra England til Kina

The Scottish Environment Protection Agency( SEPA) - audit af plastemballageaffald eksporteret fra England til Kina med henblik på genanvendelse (www.northampton.ac.uk) /9/

SEPA har i 1999 undersøgt forholdene ved eksport af plastemballageaffald til Hong Kong og Kina.

SEPA besøgte i januar 1999 følgende myndigheder:

• Hong Kong Environmental Protection Department
• Guangzhiou Environmental Protection Bureau
• Hong Kong/China Greenpeace
• Plastic reprocessing factory in Puning, Guandong Province
• Plastic reprocessing factory in Dali, Guandong Province.

I Hong Kong håndteres årligt ca. 14,5 millioner 20 fods containere, hvilket fortæller hvor vanskelig en kontrol er.

Den overordnede lovgivning om kontrol af affald importeret til Hong Kong er Waste Disposal Ordinance (WDO). WDO trådte i kraft i 1995 for at forbedre kontrollen med import og eksport af affald og bringe Hong Kong på højde med Basel-konventionen.

WDO klassificerer affald i "the sixth scedule" eller "the seventh schedule".

The sixth schedule dækker grønt affald, og the seventh schedule dækker orange og rødt affald.

Affald der er listet på the sixth scedule, kan frit importeres hvis det er ukontamineret og skal genanvendes.

Alt andet affald kræver tilladelse.

Lovgivningen som dækker import af plastaffald til Kina er Law of the Peoples Republic of China on Prevention and Control of Environmental Pollution by Solid Waste og Regulations on the Administration of Environmental Protection in the import of Waste Materials. Begge er trådt i kraft i 1996. Resultatet af disse to lovgivninger er:

• Transport af farligt affald gennem Kina er forbudt
• Import af affald der ikke kan udnyttes som råmateriale, er forbudt
• Import af affald der kan benyttes som råmateriale, er begrænset.

Lovgivningen sætter visse standarder for import af affald der kan benyttes som råmateriale. For plastaffald accepteres maksimalt 0,1 % fremmede stoffer.

Lovgivningen kræver endvidere at oparbejdningsvirksomheder skal have udstedt et certifikat som godkender virksomheden til at modtage importeret affald. Certifikatet skal udstedes af SEPA.

Lovgivningen kræver endvidere at The State Administration for Entry-Exit Inspection and Quarantine (SAIQ) indfører administrative metoder der sikrer at affald der skal importeres til Kina, bliver undersøgt før det forlader eksportlandet.

I England har SAIQ akkrediteret Chinese Commodity Inspection Company (CCIC) til at foretage disse undersøgelser.

Virksomheden i Dali oparbejder ca. 9.000 tons plastaffald om året. Den har ca. 160 ansatte. Virksomheden i Punang oparbejder ca. 5.000 tons og har ca. 90 ansatte.

På begge fabrikker oparbejdes primært emballageaffald fra England, Tyskland og USA.

Det meste af arbejdet på de to fabrikker består af håndsortering, og der er derfor et meget lille tab på under 10 %. Selve regenereringsprocessen svarer stort set til hvad der finder sted på engelske regenereringsvirksomheder.

2.1.3 Sammenfatning

Sammenfattende må det konkluderes at dansk eksport til Hong Kong og Kina af plastaffald som er nævnt i transportforordningen under GH, er tilladt såfremt eksporten meddeles til de danske kommunale myndigheder.

Det må også konkluderes at lovgivningen og grænsekontrollen i Hong Kong og Kina er god. Endvidere er CCICs kontorer med til at sikre at det eksporterede plastaffald overholder bl.a. kravene i transportforordningen.

Miljøforhold ved oparbejdning af plastaffald i Kina synes at være kontrolleret af myndighederne. Det vides dog ikke hvordan standarden er sammenlignet med danske forhold.

2.2 Lovgivning i Indien

Tabel 2.2 Import af plast- og papiraffald til Indien.

Kilde: International Trade Statistics /8/

Ovenfor er angivet Indiens import af plast- og papiraffald i 1997 og 2001 opgivet i International Statistics /8/.

Indien har tilsluttet sig Rådets forordning nr. 259/93 /1/, også kaldet transportforordningen, men har meddelt EU at man vedr. plastaffald ønsker anmeldelse efter rød procedure. Det betyder at den danske eksportør skal opnå godkendelse fra både danske og indiske myndigheder.

Nedenfor er refereret information fundet på Internettet under søgeord som "plast", "lovgivning" og "Indien".

2.2.1 The Directorate General of Foreign Trade

På hjemmesiden www.indianexpress.com /10/ oplyses at The Directorate General of Foreign Trade (DGFT) i juni 1997 har udstedt nye retningslinier for virksomheder der importerer plastaffald.

Import af plastaffald vil kun blive tilladt hvis der ikke dannes "effluents" (flydende affald) ved oparbejdningen af affaldet.

Lovgivningen blev revideret efter henvendelse fra Central Board of Excise and Customs (CBEC) der havde observeret at en række af oparbejdere havde importeret plastaffald fra I-lande med et stort indhold af flydende affald.

Mange vestlige lande har producentansvarsordninger som betyder at producenterne af plastemballager skal tage emballagerne retur. Emballageaffaldet bliver i mange tilfælde efterfølgende eksporteret til Indien.

DGFT har nedsat en speciel licenskomite. Denne skal udstede licenser til virksomheder der importerer/oparbejder plastaffald. Licenserne omhandler primært krav til virksomhedernes forurening. Alt importeret plastaffald skal ledsages af et certifikat som beskriver affaldets beskaffenhed, og hvilken oparbejdningsvirksomhed plastaffaldet er bestemt for.

Eneste fritagelse fra ovennævnte er PET-affald ^[14] i form af flasker.

Der oplyses ikke hvornår licenskomiteen skal have afsluttet sit arbejde.

2.2.2 Corpwatch

Tilsyneladende er problemerne med import af affaldsplast i Indien endnu ikke løst. Corpwatch (en NGO-organisation ^[15] i Indien) oplyser på deres hjemmeside www.corpwatch.org /11/ under overskriften Rich Countries Dump Plastic Waste in India (januar 2002) at ifølge the Government of India, Import data (Statistics of Foreign Trade of India, march 2001) blev der i 2000 importeret ca. 61.000 tons plastaffald primært fra lande som Canada, Danmark, Tyskland, England, Holland, Japan, Frankrig og USA. Importen inkluderer også pvc ^[16].

I Indien sker oparbejdning af plastaffald ofte under meget dårlige arbejdsvilkår med anvendelse af løst tilknyttet arbejdskraft, uorganiseret arbejdskraft og et stort antal børn.

Corpwatch kræver importen stoppet, men den indiske plastlobby er stærk, og regeringen betragter ifølge Corpwtatch importen som en god forretning.

2.2.3 Monitor Publishing

Monitor Publishing (www.monitor.net) /12/ oplyser i en artikel India's Booming Toxid Waste Trade at på trods af Basel-konventionen /3/ sker der ingen ændringer af Indiens import af farligt affald. Smuthuller og dårlig grænsekontrol gør det let at bryde loven.

Et fattigt land som Indien har ikke testlaboratorier der kan skelne mellem farligt og ikke-farligt affald, ligesom der er mangel på tilstrækkeligt uddannet personale til grænsekontrol.

Det er ikke vanskeligt at finde grunden til at I-landene sender deres affald til Indien. Der er penge at tjene på grund af lav arbejdsløn og meget dårlig/om nogen miljølovgivning (ydre miljø såvel som arbejdsmiljø) i Indien.

I artiklen udtrykkes der imidlertid håb til Basel-konventionen /3/, idet der egentlig er tale om et eksportforbud som lægger pres på I-landene. Ifølge Basel-konventionen /3/ skal en eksportør af farligt affald informere om og have accept af hver eneste eksport både i eksportlandet og i importlandet.

2.2.4 International Institute for Industrial Environmental Economics, Lunds Universitet

På hjemmesiden www.iiiee.lu.se /13/ findes rapporten Analysing Plastic Waste Management in India - Priya Narayan - Lund Sverige sep. 2001. I rapporten oplyses det at der er mere end 2.500 virksomheder der genanvender affaldsplast i Indien. Virksomhederne oparbejder i gennemsnit ca. 350 tons om året.

De miljømæssigt problematiske aspekter ved genanvendelsen beskrives som stammende primært fra vaske- og renseprocessen. Spildevand fra processen udledes urenset til lokale vandløb etc. Sæbe anvendes ofte til renseprocessen. Spildevandet har et højt indhold af BOD ^[17], COD ^[18] og TSS ^[19].

De hygiejniske forhold på virksomhederne er ofte meget dårlige. Da der i processen anvendes "giftige" farver og forskellige kemikalier (additiver), er arbejderne konstant udsat for eksponering. Denne eksponering kan være meget høj da de fleste af virksomhederne arbejder uden nogen form for ventilation.

2.2.5 Business Directory

På hjemmesiden www.indiamart.com /14/ (India mart er en Business Directory over Importers and Buyers in India af bl.a. affaldsprodukter af plast og gummi) oplyser alene godt 80 virksomheder at de ønsker at importere forskellige former for plastaffald.

Af produkter kan nævnes:

• Polyesterfilm
• Engangshandsker (sygehuse, tandlæger etc.)
• Alle former for pvc
• Spande og flasker
• Al plast fra husholdninger
• Plastposer (PP og HDPE).

2.2.6 Sammenfatning

Sammenfattende må det konkluderes at dansk eksport til Indien af plastaffald nævnt i transportforordningen /1/ under GH ^[20] kun er tilladt såfremt eksporten er godkendt af både danske og indiske myndigheder. På baggrund af de fundne oplysninger ser det dog ud til at lovgivningen og grænsekontrollen i Indien er mangelfuld, ligesom miljø- og arbejdsmiljøforhold ved oparbejdning af plastaffald i Indien kan være yderst dårlige efter dansk standard.

Fodnoter

[14] Polyethylentherephtalat

[15] Non Government Organisations

[16] PolyVinylChlorid

[17] Biochemical Oxygen Demand

[18] Chemical Oxygen Demand

[19] Total Sedimentary Substance

[20] Dog ikke for GH014

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.