| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet

3 Indsamling i Danmark til genanvendelse og eksport

• 3.1 Plast
  • 3.1.1 Statistik for plastemballage 2001
  • 3.1.2 Kasserede plastprodukter der ikke er emballage
  • 3.1.3 Produktionsspild
• 3.2 Papir og pap
  • 3.2.1 Indsamlede mængder og forbrug på danske fabrikker
  • 3.2.2 Import og eksport af papir og pap

3.1 Plast

3.1.1 Statistik for plastemballage 2001

I Statistik for plastemballage 2001 /17/ er det undersøgt hvor stor en mængde plastemballageaffald der indsamles i Danmark, samt hvor stor en mængde plastemballage der forbruges i Danmark (Potentiale 2001).

I Tabel 3.1 er resultaterne fra denne statistik sammenfattet.

Tabel 3.1 Plastemballageindsamling i Danmark 1999, 2000 og 2001, opgjort i tons.

Kilde: Statistik for plastemballage 1999 /15/, 2000 /16/ og 2001 /17/ samt Emballageforsyningen i Danmark 2001 /18/.

Af Tabel 3.2 fremgår Danmarks udenrigshandel med plastemballageaffald fordelt på plastmaterialer.

Emballageaffald fremstillet af LDPE ^[21] er den type emballageaffald der

både importeres og eksporteres mest af. På eksportsiden ligger PET ^[22] og

PP ^[23] også relativt højt hvilket skyldes at der ikke er oparbejdningsmuligheder

for disse materialer i Danmark.

Som det fremgår af Tabel 3.1, har udenrigshandlen fra 1999 til 2000 udviklet sig væsentligt, idet både importen og eksporten er steget (henholdsvis med 2.945 tons og 3.257 tons). Importen er således steget 35 %, og eksporten er steget 64 %. Nettoimporten er faldet med 446 tons svarende til 13 %.

Fra 2000 til 2001 er stigningen både i import og eksport mere begrænset (henholdsvis 636 tons og 1.930 tons), og nettoimporten er faldet med 1.160 tons svarende til 39 %.

Tabel 3.2 Import og eksport af plastemballageaffald. Opgjort i tons.

Kilde: Statistik for plastemballage 1999 /15/, 2000 /16/ 0g 2001 /17/.

Eksport af LDPE omhandler typisk foliemateriale der har været anvendt til emballering af nonfoodprodukter. Dvs. at materialet er forholdsvis rent, men kan indeholde urenheder i form af tape, etiketter og lign. Foliematerialet kan have forskellige farver og kvaliteter som kan nødvendiggøre en manuel sortering før det kan vaskes og regenereres til nye råvarer.

Eksport af HDPE ^[24] omfatter typisk flasker og dunke. Flasker og dunke kan indeholde rester af det oprindelige indhold. Flasker og dunke der har indeholdt farlige stoffer, såsom kemikalier, sprøjtemidler etc., indsamles ikke i Danmark til genanvendelse, men bortskaffes hos eksempelvis Kommunekemi A/S.

Flasker kan ud over HDPE også være fremstillet af primært PP og PET. Såfremt flaskefraktionen eksporteres uden forudgående sortering i de forskellige materialefraktioner, skal en sådan sortering finde sted før flaskerne kan regenereres til nye råvarer.

Eksport af EPS ^[25] omfatter typisk fiskekasser der oprives og komprimeres inden eksport. Materialet er rent og kan umiddelbart vaskes og regenereres til nye råvarer.

Eksport af PP omfatter typisk kapsler fra kulsyreholdige drikkevareemballager af PET. Materialet er rent og kan umiddelbart regenereres til nye råvarer.

Eksport af PET omfatter typisk kasserede drikkevareemballager. Materialet er rent og kan umiddelbart vaskes og regenereres til nye råvarer.

3.1.2 Kasserede plastprodukter der ikke er emballage

Der findes ingen opgørelse af indsamlingen og eksporten af kasserede plastprodukter der ikke er emballage.

Der er her typisk tale om en blandet fraktion bestående af havemøbler, vaskebaljer og legetøj indsamlet på kommunernes genbrugspladser. Fraktionen kan være vanskelig at afsætte til genanvendelse på grund af de blandede kvaliteter af plast. Materialet er typisk rent og kan efter en sortering i forskellige plasttyper afsættes til regenerering.

Det skønnes at mængden er meget begrænset.

3.1.3 Produktionsspild

Produktionsspild er for det meste veldefineret og meget rent hvorfor det ofte afsættes til formaling og regenerering i danske oparbejdningsvirksomheder.

I forbindelse med dette projekts gennemførelse er der gennemført en forespørgsel til 10 af de største plastproducerende virksomheder i Danmark vedrørende bortskaffelse af produktionsspild.

De 10 virksomheder er:

• Mærsk Medical A/S
• Coloplast A/S
• Polimon A/S
• Færch Plast A/S
• Rosti A/S
• Lego A/S
• DKI Plast A/S
• Nunc A/S
• Kaiserplast A/S
• Plastmo A/S.

9 virksomheder har besvaret det udsendte spørgeskema (Bilag A).

Ingen af de 9 virksomheder afsætter selv produktionsspild til udlandet. Alt produktionsspild afsættes til danske handlere eller oparbejdningsvirksomheder. Det har ikke været muligt at få oplyst navnene på de handlere og oparbejdningsvirksomheder der aftager produktionsspildet, idet disse navne opfattes som "intern information".

3.2 Papir og pap

3.2.1 Indsamlede mængder og forbrug på danske fabrikker

Af Tabel 3.3 fremgår de i Danmark indsamlede mængder papir og pap fordelt på 4 hovedkvaliteter og opgjort for årene 1999-2001. Endvidere fremgår den samlede indsamlede mængde opgjort som procent af potentialet.

De 4 hovedkvaliteter dækker ca. 60 underkvaliteter.

Tabel 3.3 Indsamlede mængder returpapir fordelt på fraktioner. Opgjort i tons.

Kilde: Statistik for returpapir og -pap, 1999 /19/, 2000 /20/ og 2001 /21/

Som det fremgår af Tabel 3.3, er der tale om relativt begrænsede forskelle i de indsamlede mængder i perioden 1999-2001, og indsamlingsniveauet (opgjort i procent af potentialet) er konstant.

I 1999, 2000 og 2001 blev der på danske returpapirforbrugende fabrikker anvendt henholdsvis ca. 420.000 tons, 433.000 tons og 403.000 tons papir og pap.

3.2.2 Import og eksport af papir og pap

En stor del af de indsamlede mængder papir og pap forbruges på danske fabrikker, og Danmark kunne teoretisk set være selvforsynende med 3 af de 4 hovedkvaliteter (for alene papirfraktionen "blandet papir og pap" ^[26] er der tale om en nettoimport).

Når der alligevel foregår en forholdsvis stor vareudveksling af ens hovedkvaliteter, kan det bl.a. skyldes transportøkonomi og ønsket om en større forsyningssikkerhed samt konkurrencedygtige priser for de enkelte returpapirforbrugende fabrikker.

Som det fremgår af Tabel 3.4, foregik der i 2001 en samlet eksport på ca. 445.000 tons returpapir og -pap.

Tabel 3.4 Import, eksport og nettoeksport af returpapir og -pap. Afrundet i 1.000 tons.

Kilde: Statistik for returpapir og -pap, 1999 /19/, 2000 /20/ og 2001 /21/

Som det fremgår af Tabel 3.4, udgør nettoeksporten ca. 20.000 tons mere i 2001 end i 2000. Samtidig er der anvendt ca. 30.000 tons mindre returpapir og -pap på danske returpapirforbrugende fabrikker i 2001 end i 2000.

Fodnoter

[21] Low density polyethylen

[22] Polyethylentherephtalat

[23] Polypropylen

[24] High density polyethylen

[25] Ekspanded polystyren

[26] Der kan være en flydende overgang mellem hovedkvaliteterne "blandet papir og pap" og "bedre kvaliteter". Fx kunne der i indberetningerne til Statistik for Returpapir og –pap fra de returpapirforbrugende fabrikker registreres en kraftig stigning i forbrug af hovedkvaliteten "blandet papir og pap" og et tilsvarende fald i indberetningen for hovedkvaliteten "bedre kvaliteter" fra 1998 til 1999. Dette var ikke udtryk for en ændring i forbrug, men skyldtes alene at en enkelt returpapirforbrugende fabrik i 1999 begyndte at rubricere sit forbrug som kvaliteten "Blandet papir og pap" mod tidligere "Bedre kvaliteter".

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.