| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet

7 Oparbejdning af plastaffald

• 7.1 Hvad er plast
• 7.2 Generelt om oparbejdning af Plastaffald
• 7.3 Oparbejdningskapacitet i Danmark
• 7.4 Eksport af plastaffald

7.1 Hvad er plast

Plast fremstilles af råolie og naturgas. Den vigtigste bestanddel ved fremstilling af plast er råbenzin (nafta). Nafta kan nedbrydes til gasarter som ethylen, propylen, butadien og andre kulbrinter som er basis for fremstilling af mange forskellige plastmaterialer.

De mest anvendte plastmaterialer er:

• Polyethylen, HDPE, LDPE, LLDPE
• Polypropylen, PP
• Polystyren, PS, EPS
• Polytetrafluorethylen, PET
• Polyvinylchlorid, pvc.

De ovenfor nævnte plastmaterialer tilhører alle gruppen termoplast, og materialerne kan ved opvarmning smelte og blive til nye råvarer.

Anvendelsesområderne for plast i Danmark er senest opgjort i 1999 og fordeler sig ca. således /18/:

Bygge- og anlægsprodukter 27 %
Emballage 22 %
Fritids –og legetøjsartikler 20 %
Husholdningsartikler 9 %
Tekniske artikler 9 %
Andet 13 %

Plastforbruget i Danmark udgør mere end 100 kg pr. indbygger pr. år /18/.

Plastindustrien oplyser at der ikke er sket væsentlige ændringer i fordelingen af anvendelsesområder fra 1999 til 2004 /18/.

7.2 Generelt om oparbejdning af Plastaffald

Oparbejdning af plastaffald kan typisk ske på 3 måder:

Kværning/formaling

Kværning og formaling er den enkleste behandlingsform. Hvis det indsamlede materiale er rent og homogent, kan det kværnede/formalede materiale anvendes/sælges som råvarer. Kværning/formaling anvendes i stort omfang i plastproducerende virksomheder til genanvendelse af produktionsspild. Der knytter sig ikke specielle miljøproblemer eller arbejdsmiljøforhold til kværning/ formaling.

Regenerering uden vask

Regenerering uden vask anvendes ved rent materiale hvor kværning/formaling ikke umiddelbart er anvendelig, eksempelvis ved folieprodukter. Regenereringen sker i form af en neddeling, ekstrudering og granulering. Regenerering sker for at homogenisere plasten, således at den kan anvendes på linie med virgine råvarer i fremstillingen af nye plastprodukter. Der knytter sig ikke specielle miljøproblemer eller arbejdsmiljøforhold til denne proces.

Regenerering med vask

Regenerering med vask anvendes ved kontamineret/snavset materiale. Processen er – bortset fra vasken – identisk med regenerering uden vask. Regenereringen sker i form af en neddeling, vask, frasortering af uønskede materialer/partikler, tørring, ekstrudering og granulering.

Fælles for de tre ovennævnte oparbejdningsmetoder gælder at der skal være tale om plastaffald bestående af én plasttype. Hvis plastaffaldet ikke består af samme plasttype, er det for det meste nødvendigt at foretage en sortering. I lande med høj arbejdsløn og høje krav til arbejdsmiljø vil en sådan sortering i vid udstrækning ske mekanisk, enten som en selvstændig proces eller som en del af processen ved regenerering med vask.

Metoderne kan være materialegenkendelse ved infrarød belysning eller processer baseret på plastmaterialernes forskellige vægtfylde.

I lande med lav arbejdsløn og lave krav til arbejdsmiljø kan sorteringen ofte ske manuelt. Afhængig af materialernes forurening/kontaminering kan det give anledning til et mindre godt/dårligt arbejdsmiljø. Hvis vaskevandet ikke renses ordentlig inden det ledes ud i naturen, vil det desuden kunne medføre lokal forurening.

I Figur 7.1 er vist et typisk anlæg til vask og regenerering af plastaffald som eksempelvis polyethylenfolie.

Figur 7.1 Eksempel på anlæg til vask og regenerering af plastaffald

Den kontaminerede/snavsede folie læsses på et transportbånd (1). En metaldetektor (2) registrerer eventuelle skjulte metalgenstande som fjernes manuelt. Folien passerer derefter en neddeler (3) og blæses (4) til en opbevaringssilo (6). Fra opbevaringssiloen transporteres (7) den neddelte folie til en sedimentation (8). Sedimentationen består af et vandbassin hvor den neddelte folie flyder på vandet, mens partikler som sand og jord. synker til bunds. Samtidig vaskes folien. Efter sedimentationen passerer den neddelte folie en/flere hydrocykloner (9) der yderligere renser folien for eksempelvis papir fra etiketter og plastmaterialer der ikke er polyethylen. Folien afvandes derefter i en centrifuge (10) og tørres med varm luft (11). Herefter blæses folien (12) til en mellemsilo (13) hvor der kan ske en sammenblanding af forskellige typer af behandlet polyethylen til en ønsket kvalitet.

Fra mellemsiloen blæses (14) folien til en fyldesnegl (15) og ekstruderes derefter i en ekstruder (16). Fra ekstruderingsprocessen foretages en meget effektiv udsugning (17). Efter ekstruderingen passerer den ekstruderede og varme polyethylen et filter (18) til fjernelse af de sidste små forureninger. Endelig granuleres (19) den ekstruderede polyethylen og blæses (20) til en vægt (21) og en sækkestation (22).

7.3 Oparbejdningskapacitet i Danmark

Som det fremgår af Tabel 7.1, er der en ledig kapacitet hos danske oparbejdere af plastaffald.

Tabel 7.1 Behandlede emballagemængder samt oparbejdningskapacitet i Danmark 1999, 2000 og 2001.

Kilde: Statistik for plastemballage 2001 /17/.

Kapaciteten er afhængig af behandlingsform. Den ledige kapacitet på kværning/formaling er ikke umiddelbart så interessant, idet en udvidelse af kapaciteten ikke er særlig omkostningskrævende.

Kapaciteten for regenerering uden vask er steget væsentligt fra 2000 til 2001. Det skyldes at en enkelt virksomhed har etableret en kapacitetsstigning på næsten 7.000 tons.

I 2001 fandtes der to virksomheder i Danmark til regenerering med vask: Replast A/S med en årlig kapacitet på ca. 16.000 tons og DanRec Aps med en årlig kapacitet på ca. 10.000 tons. I 2003 har Replast A/S stoppet fremstillingen af regenerat. Kapaciteten er derfor faldet med ca. 16.000 tons/år. Replast A/S har oplyst at det ikke har været økonomisk muligt at skaffe tilstrækkeligt dansk affaldsplast til oparbejdning da væsentlige mængder af den dansk indsamlede plast sendes til udlandet til oparbejdning fordi man der kan opnå en højere pris.

DanRec Aps der er en del af den tyskejede ARAN-gruppe, blev startet i 1993 og er løbende blevet udbygget. DanRec Aps oparbejder i dag næsten udelukkende plastaffald fra det tyske DSD-system. DanRec Aps oplyser at det meste affaldsplast indsamlet i Danmark eksporteres til udlandet hvor kravene til arbejdsmiljø og det ydre miljø ifølge DanRec Aps ligger langt fra de danske krav. Det er derfor meget vanskeligt at konkurrere med denne eksport.

7.4 Eksport af plastaffald

Kun rene plastfraktioner, dvs. ikke-kontaminerede og ikke-blandede plastfraktioner, som eksempelvis laminater, kan ifølge transportforordningen /1/ eksporteres som grønt affald. Virksomheder der eksporterer grønt affald, skal inden eksporten påbegyndes give kommunalbestyrelsen meddelelse om affaldsart, forventet årlig mængde, nyttiggørelsesform og modtager.

Kommunerne skal en gang årligt indberette disse oplysninger til Miljøstyrelsen.

Det har imidlertid vist sig at indberetningerne fra virksomhederne til kommunerne og herefter til Miljøstyrelsen har været meget mangelfulde. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2002 samlet eksporteret 24.443 tons plastaffald, mens der til Miljøstyrelsen kun er indberettet 2.754 tons svarende til 11 %.

Som det fremgår af Tabel 4.2, eksporterer Danmark imidlertid 2.224 tons plastaffald til Indien hvoraf langt hovedparten er affald af polyethylen.

Til Hong Kong og Kina eksporteres i alt 2.383 tons hvoraf ca. halvdelen er affald af polyethylen, mens resten primært består af acryl og polyvinylchlorid.

Endvidere eksporteredes i 2002 ca. 12.500 tons til Tyskland og Holland. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre om den del der eksporteres til bl.a. Tyskland og Holland, videreeksporteres. Af Tabel 4.3 fremgår det imidlertid at Tyskland eksporterer meget store mængder plastaffald til Kina og Hong Kong, hvorfor der er god grund til at tro at der finder en videreeksport sted af dansk plastaffald.

I 2002 blev der ifølge Hong Kong Environmental Protection Department /8/ importeret ca. 2 mio. tons plastaffald til Hong Kong. Heraf blev mere end 1,6 mio. tons sendt videre til andre regioner i det sydlige Kina. Det kan således være en næsten umulig opgave at følge det danske plastaffald til det endelige oparbejdningssted.

De største eksportører af plastaffald til Hong Kong var USA, Japan, Tyskland og Holland. Eksporten har gennem de senere år været stigende.

EUREC Center Danmark ApS oplyser at al deres eksport af plastaffald går via Tyskland til Hong Kong og derfra videre til Kina. EUREC Center Danmark ApS oplyser at der er stor investeringslyst i Kina og dermed også mange nye fabrikker. Virksomhederne beholder dog de gamle fabrikker/maskiner og har en parallelproduktion på disse.

Som nævnt oplyser EUREC Center Danmark ApS at de har fuldt kendskab til de virksomheder i Hong Kong og Kina som oparbejder det af EUREC Center Danmark ApS indsamlede plastaffald.

Arbejds- og miljøforholdene ved oparbejdning af plastaffald i Kina kan være meget anderledes end forholdene i Danmark. Det er imidlertid meget vanskeligt generelt at beskrive arbejds- og miljøforholdene ved oparbejdning af plastaffald i Kina.

Søger man på internettet under søgeord som plastic recycling, china, working conditions etc., kan man finde nogle få artikler der søger at beskrive arbejds- og miljøforholdene i Kina. Fælles for artiklerne er at de som oftest er forfattet af NGO-organisationer. Der er ikke lykkedes at finde nogle officielle artikler.

Som et godt eksempel på indholdet i artiklerne om arbejds- og miljøforholdene i Kina er der nedenfor resumeret indholdet i en artikel af Jim Puckett, koordinator i Basel Action Network, Seattle (www.mindfully.org/plastic/recycling/problem-with-plastics5jun03.htm).

Af artiklen fremgår det at meget af det plastaffald der eksporteres til Hong Kong, ender hos kinesiske oparbejdningsvirksomheder i Guangdong Provinsen. Hovedbyen her er millionbyen Guangxhou. Uden for Guangxhou ligger mange mindre byer som udelukkende lever af at genanvende plastaffald. I en sådan by kan der være mere end 3.000 virksomheder der på forskellig vis arbejder med genanvendelse af plastaffald. Virksomhederne spænder lige fra små familievirksomheder hvor kendskabet/hensynet til arbejdsmiljø og ydre miljø er ikke-eksisterende, til store forholdsvis moderne fabrikker.

Arbejdsmiljøproblemerne ved oparbejdning af plast kan være indånding af forskellige former for dampe ved oparbejdningen på grund af manglende ventilation, sikkerhedsproblemer, anvendelse af børn til sortering af kontamineret plast mv.

Oparbejdning af plastflasker kan eksempelvis ske ved at to mænd åbner de importerede opballede plastflasker, og en række kvinder sorterer flaskerne efter farver. Herefter hugger en mand med en stor kniv toppen af flaskerne, to mænd skraber etiketterne af hvorefter flaskerne neddeles i en maskine til efterfølgende smeltning og regenerering.

De ydre miljøproblemer kan være udledning af urenset vaskevand samt ukontrolleret dumpning af plast der ikke kan genanvendes.

EUREC Center Danmark ApS oplyser at inden for oparbejdning af plastaffald er der også eksempler hvor miljø- og arbejdsmiljøforholdene kommer tæt på EU-normer.

Oplysningerne fra EUREC Center Danmark ApS sammenholdt med oplysningerne fra The Scottish EPA ^[40] viser at oparbejdningsteknikkerne i Kina flere steder er på højde med europæisk standard. The Scottish EPA beskriver ikke miljø- og arbejdsmiljøforhold ved oparbejdning af plast i Kina.

Det har ikke været muligt at finde danske virksomheder som eksporterer plastaffald til Indien. Som nævnt i Kapitel 2 synes forholdene i Indien at være langt mindre kontrollerede end forholdene i Kina.

Fodnoter

[40] The Scottish EPA er Skotlands Miljøministerium (Environmental Protection Agency)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.