|
Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet 6 Oparbejdning af papir- og papaffald
6.1 Hvad er papir?Papir er et sammenfiltet væv af bearbejdede plantefibre, en kunst som blev opfundet i Kina, omkring 105 e.K. I Danmark er der alene tale om fremstilling af papir på basis af returfibre. Der er i Danmark 4 returpapirforbrugende fabrikker. Det drejer sig om følgende:
SCA Packaging Djursland A/S fremstiller fluting og testliner der fortrinsvis anvendes som råpapir til fremstilling af bølgepap. Den samlede produktion udgjorde i 2002 195.761 tons /25/. Skjern Papirfabrik A/S fremstiller hylsekarton, bogpap, arkskåret og malerruller. Den samlede produktion udgjorde i 2002 47.691 tons /26/. Brødrene Hartmann, Tønder fremstiller fortrinsvis æg- og frugtemballage, industriemballage og fødevareemballage. Den samlede produktion udgjorde i 2002 40.581 tons /27/. Dalum Papir A/S fremstiller finpapir. Den samlede produktion udgjorde i 2002 119.966 tons /28/. I Danmark opdeles returpapir traditionelt i følgende 4 hovedkvaliteter:
Disse 4 hovedkvaliteter dækker ca. 60 underkvaliteter. 6.2 Generelt om oparbejdning af papir- og papaffaldAnvendelse af returpapir til fremstilling af nyt papir kan ske henholdsvis ved 100 % anvendelse af returfibre og ved anvendelse af returfibre sammen med virgine fibre. Anvendelse af 100 % returfibre ses fx ved fremstilling af bølgepap på SCAs fabrik i Grenå, mens anvendelse af returfibre sammen med virgine fibre fx ses ved fremstilling af avispapir på Hyltebruk i Sverige (hvor andelen af virgine fibre er størst) eller ved fremstilling af skrive/tryk-papir på Dalum papirfabrik (hvor andelen af returfibre er størst). Produktionen af papir fremstillet af returfibre foregår på papirmaskiner som produktion af papir fremstillet af virgine fibre, og det er således alene stoftilberedningen der er forskellig ved anvendelse af henholdsvis returfibre og virgine fibre. 6.3 Eksempler på fremstilling af papir og pap på basis af returfibre6.3.1 SCA Packaging Djursland A/SDen danske produktion af liner og fluting til bølgepapindustrien foregår hos SCA Packaging Djursland A/S i Grenå. Produktionen er baseret på 100 % anvendelse af returpapir som råstof. Produktionen udgjorde i 2002 195.761 tons. 6.3.1.1 ProcesbeskrivelseVirksomheden har 2 papirmaskiner der forsynes fra et "hollænderi" med 2 pulperlinier. I hollænderriet slæmmes returpapiret til fibermasse ved ca. 4 % tørstof. Herefter renses papirmassen mekanisk i flere trin for de mangeartede urenheder der findes i returpapiret: metal, sand og de mange forskellige plasttyper mv. Til linerproduktionen foretages en varmedispergering af stoffet for at undgå pletter fra voks mv. i toplaget af lineren. Før papirmaskinen fortyndes papirmassen ned til ca. 1 % tørstof og pumpes igennem et finrenseanlæg og til papirmaskinens vireparti hvor der formeres en papirbane samtidig med at vandet drænes af; vandet går i recirkulation. Efter virepartiet har papirbanen et tørstofindhold på ca. 25 % og passerer nu et presseparti. Det er muligt at presse vand ud af papirbanen til der er opnået et tørstofindhold på ca. 50 %. Herefter tørres papirbanen i tørrepartiet ved at passere over dampopvarmede cylindre, og der tørres ud til en slutfugt på 8 %. Tørrepartiet er delt op i et fortørre- og et eftertørreparti. Imellem disse to findes limpressen hvor papirbanen påføres stivelse. Stivelsen penetrerer papiret og øger styrken. Papiret tilføres hermed mere fugt som tørres væk i eftertørrepartiet. Papirbanen rulles op i papirmaskinen (på en tambour). Fra tambouren renskæres og rulles de færdige ruller à ca. 3 tons pr. stk. på en skæremaskine. 6.3.2 Skjern PapirfabrikSkjern Papirfabrik A/S blev grundlagt i 1964 og var helt fra begyndelsen baseret på 100 % returpapir. I 1978 blev virksomheden overtaget af Brødrene Hartmann A/S. Virksomheden producerer:
Produktionen udgjorde i 2001 50.090 tons færdigvarer (TS = 90 %) /26/. Råvarerne er aviser og ugeblade, blandet papir og pap, bølgepap samt bedre kvaliteter der fortrinsvis består af trykkeriafklip. Råvarerne er primært fra danske indsamlinger. 6.3.2.1 ProcesbeskrivelseReturpapiret blødgøres og findeles i pulperen under tilsætning af vand. Efter opslæmningen af papirfibrene renses pulpen hvorefter kemikalier tilsættes. Tørstofindholdet i blandingen er ca. 3 %. Pulpen tilsættes hjælpestoffer og ledes ind på et vireanlæg hvor den fordeles jævnt over en endeløs filterdug. Pulpen har på dette tidspunkt et tørstofindhold på 1 %. Papirbanen afvandes, og overskudsvandet ledes efter tilsætning af skumdæmpningsmiddel tilbage gennem bagvandssystemet (system for recirkuleret procesvand) og anvendes som opslæmningsvand for returpapiret. Papirbanen presses gennem 2 presseruller. Den afvandede papirbane som har et tørstofindhold på 48-50 %, ledes ind i et dampopvarmet tørreanlæg og tørres ved 100 C. Det færdige papir rulles op og sættes på lager. Procesforløbet fremgår af Figur 6.1 [36]. Figur 6.1 Procesforløb på Skjern Papirfabrik A/S. 6.3.3 Brødrene Hartmann A/S, TønderBrødrene Hartmann A/S i Tønder producerer emballage og produkter i støbepap. Den samlede produktion udgjorde i 2002 40.581 tons, og råvarerne udgøres af aviser og ugeblade. 6.3.3.1 ProcesbeskrivelseVirksomheden har 10 produktionsanlæg der betjenes af fire pulpere. Råvarerne tilsættes vand i pulperne, så der opnås en opslæmning med ca. 5 % tørstofindhold. Blandingen renses herefter mekanisk for urenheder, såsom clips, sten og plast. For at producere hvide og lyst farvede produkter er der installeret et afsværtningsanlæg. I afsværtningsanlægget fjernes avisernes og ugebladenes trykfarve ved afskumning med tensider hvorved der opnås en hvid pulp. Desuden produceres kvaliteten "ekstra hvid" af en pulp af rotationspapir og CTMP. Den henholdsvis grå, hvide eller ekstra hvide pulp tilsættes bagvand (recirkuleret procesvand) til et tørstofindhold på ca. 1 % og føres op til de enkelte anlægs højdekar. Fra højdebeholderen løber pulpen til formmaskinerne. Bakkerne der efter formmaskinerne har et tørstofindhold på ca. 25 %, tørres ved 150 C til et tørstofindhold på ca. 90 %. 6.3.4 Dalum Papir A/SCycluspapir fremstilles på Dalum Papir A/S' fabrik i Dalum ved Odense. På Dalum Papir A/S' fabrik i Maglemølle ved Næstved fremstilles cyclusmasse på basis af 100 % returpapir. I Dalum fremstilles cycluspapir på basis af den i Maglemølle fremstillede cyclusmasse. Produktionen udgjorde i 2002 119.966 tons. 6.3.4.1 Procesbeskrivelse for cyklusmasse fremstillet på MaglemølleCyclusmassen fremstilles på selskabets afdeling Maglemølle ved Næstved. Råvaren er 100 % returpapir som typisk indeholder 10 % vand. Returpapiret slæmmes i vand. Opslæmningen sies gennem nogle siplader hvorved grovere fremmedstoffer (fx plast og metal) skilles fra. Herefter tilsættes lidt Na-sæbe, og opslæmningen underkastes en flotationsproces hvorved andre urenheder (fyldstoffer, tryksværte mv.) skummes af. Massen vaskes derefter på en filterdug hvorefter den på ny floteres. Endelig presses massen til et tørstofindhold på 50 %. Den læsses på jernbanevogne og transporteres til videre oparbejdning på Dalum Papirfabrik. De-inking-processen og fremstillingen af cyklusmasse er illustreret i Figur 6.2
Figur 6.2 De-inking-proces 6.3.4.2 Procesbeskrivelse for fremstilling af cycluspapir på papirfabrikken i DalumPapirfabrikken i Dalum fremstiller 3 papirprodukter:
På papirfabrikken i Dalum slæmmes den modtagne cyclusmasse fra Maglemølle i vand. Der iblandes tillige fyld- og hjælpestoffer hvorefter fibervællingen føres til papirmaskinen. Her afvandes massen først mekanisk og til sidst termisk. Processen fordrer således både elektrisk energi og varmeenergi i form af damp. Papirfremstillingen på Dalum Papirfabrik er illustreret i Figur 6.3, Figur 6.4, Figur 6.5 og Figur 6.6[37].
Figur 6.3 Papirfremstilling på Dalum Papirfabrik
Figur 6.4 Papirfremstilling på Dalum Papirfabrik - Del 1
Figur 6.5 Papirfremstilling på Dalum papirfabrik – del 2
Figur 6.6 Papirfremstilling på Dalum papirfabrik – del 3 6.4 Oparbejdningskapacitet i DanmarkOparbejdningskapaciteten på de 4 danske returpapirforbrugende fabrikker er i alt ca. 458.000 tons papir og pap årligt [38]. I 2002 blev der samlet set oparbejdet ca. 404.000 tons papir og pap /25/ /26/ /27/ /28/. 6.5 Eksport af papir- og papaffaldIfølge Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 /1/ om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (også kaldet transportforordningen) skal virksomheder (ved eksport af grønt affald) forinden eksport påbegyndes og derefter årligt, give kommunalbestyrelsen meddelelse om den omhandlende affaldsart, om den forventede årlige mængde og om nyttiggørelsesformen. Kommunerne skal én gang årligt - første gang for 2001 indberette disse oplysninger til Miljøstyrelsen. Da returpapir er på listen over grønt affald, skulle det således være muligt via disse indberetninger at få et overblik over eksporterede mængder. Det har imidlertid vist sig at indberetningerne fra virksomhederne til kommunerne og herefter videre til Miljøstyrelsen for 2002 har været meget mangelfulde. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2002 samlet eksporteret i alt 432.064 tons papir og pap, mens der til Miljøstyrelsen kun er indberettet ca. 7 % af denne mængde, nemlig 32.187 tons papir og pap. Som det fremgår af afsnit 4.2, Tabel 4.8 gik den altovervejende del af den danske eksport af papir og pap i 2002 til Tyskland og Sverige - i alt 92 % af den samlede danske eksport (51 % til Tyskland og 41 % til Sverige). Den direkte eksport til Kina/Hong Kong og Indien som er de lande der i nærværende projekt er særligt fokus på, var meget begrænset (7 tons til Hong Kong og 4 tons til Indien i 2002). Det er imidlertid ikke muligt at afgøre med bestemthed om en del af de eksporterede mængder til fx Sverige og Tyskland videreeksporteres. Ifølge følgegruppen [39] for nærværende projekt er de fabrikker i Fjernøsten der importerer fra Europa, sandsynligvis moderne fabrikker, og derfor går størsteparten af de papirmængder der eksporteres til Fjernøsten, til fabrikker der er sammenlignelige med europæiske fabrikker. Der er imidlertid (ligeledes ifølge følgegruppen) papirfabrikker i Fjernøsten hvor den arbejdsmiljømæssige standard er meget lav. Set i forhold til den samlede danske eksport er der tale om promiller der eventuelt ender på denne type papirfabrikker. I forhold til eventuelle problemer i forbindelse med eksport af papir og pap til Fjernøsten er der tale om et dalende problem, idet det forventes at Europa i løbet af 5-7 år er nettoimportør af returpapir. I dag er Europa nettoeksportør af returpapir med en samlet eksport på 2-4 mio. tons. Følgegruppen for nærværende projekt har vedrørende eksport af papir og pap indsamlet i Danmark konkluderet (på baggrund af oplysninger fra mæglere inden for papirområdet) at der ikke er stor forskel på fremstillingen af papir og pap ud fra returfibre i Danmark og i udlandet, herunder også Fjernøsten. De fraktioner der ved eksport kan udgøre et arbejdsmiljømæssigt problem, er primært kompositmaterialer og måske også ruller (ergonomiske problemer i forbindelse med forbehandling). Fodnoter[36] Skjern Papirfabrik A/S. Redegørelse for miljø, sundhed & sikkerhed 2002. [37] Dalum Papir A/S [38] Kilde: Telefonisk kontakt til de 4 returpapirforbrugende fabrikker primo 2004 [39] Referat af møde i følgegruppen for nærværende projekt den 30. oktober 2003
|
