Miljøprojekt, 989 – HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen

Med initiativ fra DANVA har Miljøstyrelsen i 2004 gennemført et projekt med det overordnede formål at tilvejebringe et grundlag for etablering af et funktionelt og anvendelsesorienteret ledelsessystem til drikkevandsforsyning baseret på HACCP-principperne.

Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde med seks danske vandforsyninger der efter projektets gennemførelse har en indgående forståelse for mulighederne ved anvendelse af HACCP i drikkevandsforsyningen.

Projektets specifikke formål er at opbygge viden i de involverede vandforsyninger og høste de erfaringer der opnås undervejs. Projektet er første trin i udviklingen af en branchespecifik vejledning i anvendelse af HACCP i danske vandforsyninger, en såkaldt branchekode.

Sammenfatning og konklusioner

Projektet er første trin i udviklingen af en branchespecifik vejledning i anvendelse af HACCP i danske vandforsyninger, en såkaldt branchekode. Projektets specifikke formål er at opbygge viden i de involverede vandforsyninger og høste de erfaringer, der opnås undervejs.

Projektet "HACCP i vandforsyningerne" har i løbet af syv måneder i 2004 konkretiseret og evalueret anvendelsen af proaktiv risikostyring. Med udgangspunkt i et anerkendt risikostyringsprincip fra fødevarebranchen, HACCP, samt WHO's anbefalinger til hvorledes HACCP kan anvendes i vandforsyning, er metodikken evalueret i forhold til danske forhold.

HACCP er i sin grundlæggende form en metodik der sikre at man tænker sig om og implementerer en aktiv styring af de processer, der kan påvirke det risikoniveau under hvilket vandet leveres. Det handler altså om, hvilken sikkerhed man har for at drikkevandet ikke udgør en sundhedsrisiko. HACCP handler om at sikre sig før ting går galt.

HACCP metodikken kan i ultrakort form beskrives som en iterativ to trins proces:

I forbindelse med arbejdet er der opnået en del erfaringer, hvad angår generel anvendelse af HACCP samt erfaring med, hvorledes det bør tilpasses danske forhold:

Det er de deltagende vandforsyningers opfattelse, at HACCP er et nyttigt værktøj, der kan skabe overblik og dermed være med til at øge sikkerheden af dansk drikkevand.

Summary and conclusions

This project is the first step in developing a guideline for the use of HACCP in the Danish water supply sector. The specific purpose of the project is to build up knowledge in the participating water suppliers and from this process learn more about implementing HACCP in Denmark.

During seven month in the year 2004 the project "HACCP i vandforsyningerne" (HACCP for the water suppliers) has concretised and evaluated the use of proactive risk control. Based on an approved risk assessment and risk control methodology from the food industry (HACCP) and the recommendations from WHO on how to use HACCP for water supply, the methodology is evaluated towards the use in Danish water supply.

Basically HACCP is a methodology that ensures that the work with risk control is based on common sense and an active control with the most important processes. The key issue is to control the level of risk to an acceptable level for drinking water and avoid event driven emergency situations.

The work with HACCP for Danish water supply has resulted in the following conclusions:

The participating water suppliers believe that HACCP is a useful tool that will clarify and optimise the work with risk and thereby help increasing the drinking water safety in Denmark.

1 HACCP principperne

1.1 Begrebet HACCP

HACCP er en forkortelse af Hazard Analysis and Critical Control Point - på dansk oversat til risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter. En vigtig og absolut ikke triviel ting her er en korrekt oversættelse af det engelske ord "control". Dette ord dækker over begrebet styring - et nøgleelement i HACCP-principperne.

Først når man har defineret sin målsætning og formuleret sin politik for vandsikkerhed, kan man fastsætte konkret vandkvalitetsmål. Disse vandkvalitetsmål er sammen med målsætning og politik udgangspunkt for den efterfølgende HACCP- undersøgelse.

HACCP beskriver på konceptniveau en metode til, hvordan man systematisk kan kortlægge, hvad der kan gå galt, samt beskrive hvilke forebyggende tiltag man foretager for at undgå noget går galt. HACCP handler altså ikke om at kontrollere kvaliteten, men om at styre kvaliteten. Formålet er at sikre både vandets kvalitet og sikkerheden for, at vandet altid lever op til den målsatte kvalitet.

HACCP-princippet er udviklet primært til drift, men principperne kan også anvendes i projekterings- og anlægsfasen.. Principperne i HACCP er baseret på en trinvis gennemgang, hvor man 1) identificerer, hvad der kan gå galt - såkaldte risikofaktorer, 2) prioriterer disse risikofaktorer efter hvor stor sundhedsrisiko, der er forbundet med den enkelte risikofaktor, og 3) med baggrund i denne prioritering iværksætter såkaldte styrende foranstaltninger for at sikre at man i god tid, altså før det går galt, kan iværksætte såkaldte korrigerende handlinger. Et vigtigt element i HACCP er, at man løbende dokumenterer dette arbejde, samt at man ved ændringer revurderer sine risikofaktorer og styrende foranstaltninger.

En mere detaljeret beskrivelse af HACCP er indsat i Bilag 1 – Introduktion til HACCP.

1.2 HACCP og vandforsyning

I forbindelse med drikkevand er der på internationalt plan arbejdet en del med emnet. Dette arbejde er afrapporteret forskellige steder. Dette projekt har primært støtte sig op ad WHO's retningslinier som beskrevet i nedenstående to publikationer:

På to meget væsentligt punkter har projektet afveget fra WHOs anbefalinger. A) WHO anbefaler, at risiko skal vurderes i forhold til, hvilke andre kilder der kan være til en given forureningskomponent, eksempelvis fra fødevarer, luft eller anden eksponering. Her har vi i projektet i stedet valgt at arbejde ud fra den danske holdning om, at sikkert drikkevand er drikkevand der overholder de grænseværdier som er angivet i lovgivningen – uden at tage hensyn til andre kilder der måske vil udgøre den største påvirkning. B) WHO anbefaler, at gruppere risici efter et for danske forhold for bredt spektrum. Eksempelvis opereres der med, om det er få eller mange der potentielt vil dø. I projektet har vi valgt at differentiere ud fra langt mildere konsekvenser.

Grundet de to beskrevne væsentlige forskelle mellem vores arbejde og WHOs anbefalinger har vi valgt ikke at benytte begrebet Water Safety Plans i vores arbejde. Vi har i stedet brugt danske betegnelser for de forskellige elementer – eksempelvis HACCP-undersøgelse og HACCP-planer.

1.3 HACCP og kvalitetssikring

HACCP-tankegangen er så væsentlig en del af kvalitets- og sikkerhedsarbejdet, at det skal forankres i hele organisationen, lige fra den øverste ledelse til den aktivt udførende. Ledelsens engagement er kort diskuteret i afsnit 3.1 men ellers er selve implementeringen af HACCP i eksisterende ledelsessystemer ikke omfattet af dette projekt.

Figur 1.1 Beskrivelse af hvorledes HACCP-undersøgelsen indgår i andet produktsikringsarbejde.

HACCP er kun en del af et kvalitetsstyringssystem. Figur 1.1 indeholder en oversigt over emner i henholdsvis HACCP-håndbogen og vandforsyningens systemhåndbog.

HACCP kan med fordel anvendes af langt de fleste vendforsyninger, men for at opnå det fulde udbytte skal nogle forudsætninger være opfyldt. HACCP er et ledelsessystem, og derfor er en vigtig forudsætning for succes, at ledelsen er engageret i implementering af HACCP i hverdagen. For at gennemføre en HACCP-undersøgelse skal vandforsyningerne have inddraget medarbejdere med den nødvendige viden om det system, der skal undersøges, og deltagerne skal kende og kunne arbejde efter HACCP-principperne.

1.4 Elementerne i HACCP

Elementerne ved arbejdet med HACCP i vandforsyning er beskrevet i nedenstående figur.

Elementerne 1-5 er indledende punkter der nødvendigvis må lægges fast inden det egentlige HACCP-arbejde begynder. Elementerne 6 til 12 svarer til HACCP's syv hovedelementer, se eventuelt bilag 1.

Det har været ønsket med projektet at evaluere anvendeligheden af HACCP i danske vandforsyninger. Det har ikke været nødvendigt at arbejde med punkt 11 og 12 for at foretage denne evaluering. Disse er kun introduceret ved indlæg fra Teknologisk Institut. Der er således ikke opnået erfaringer med disse punkter.

2 Beskrivelse af projektforløbet

2.1 Aktivitetsbeskrivelse

Projektet indeholdt fra starten 5 arbejdsmøder samt et indledende møde, et såkaldt 0-møde. I løbet af projektforløbet blev det besluttet at afholde et 6. arbejdsmøde. Mellem møderne arbejdede vandforsyningerne med de forskellige problemstillinger ud fra et oplæg fra Teknologisk Institut. De faglige elementer ved de forskellige arbejdsmøder er beskrevet i kapitel 3, se Tekstboks 2.1 for en oversigt.

Møde / Aktivitet	Indhold
Formøde	Introduktion til det forestående arbejde
1. Arbejdsmøde	Ledelsens ansvar Målsætning og politik – vandkvalitetsmål Opgaver og ansvar Organisation/HACCP-team Gyldighedsområde HACCP-undersøgelsens beskrivende dele Beskrivelse af vandforsyningen Definition af tilsigtet anvendelse Udarbejdelse af flowdiagram Bekræftelse af flowdiagram
2. Arbejdsmøde	HACCP-undersøgelsens analyserende dele Risikofaktorer – identifikation og vurdering
3. Arbejdsmøde	Styringspunkter og understøttende program
4. Arbejdsmøde	Evaluering HACCP-planer kritiske grænser, overvågning og korrektioner
5. Arbejdsmøde	Diskussion af problemområder Kort introduktion til efterfølgende faser
6. Arbejdsmøde	Diskussion af rapportering Diskussion af erfaringer opnået i projektet Diskussion af hvordan projektet kan forankres i dansk vandforsyning

3 HACCP-undersøgelsen ledelsens opgave

3.1 Ledelsens ansvar

Ledelsens engagement er en forudsætning for at HACCP kommer til at fungere. Den øverste daglige ledelse blev identificeret som ”Vandforsyningschefen”. Projektdeltagerne havde forskellige forslag til, hvordan ledelsens engagement kunne sikres. Ved at indbygge HACCP-arbejdet i virksomhedsplaner eller eksisterende kvalitetssikringssystemer og strategiplaner blev inddragelse af både Vandforsyningschefen og den øvrige leder- og ejerkreds sikret.

3.2 Målsætning og politik – vandkvalitetsmål

En forudsætning er selvfølgelig at lovens krav til drikkevandskvalitet er overholdt. Det, der er vigtigt her, er, hvilke vandkvalitetsmål man vil stille for arbejdet med HACCP.

Vandkvalitetsmål bør opstilles ud fra to hovedgrupper. Den ene gruppe af vandkvalitetsmål tager udgangspunkt i beskyttelse af folks sundhed, disse har vi valgt at kalde for Sundhedsmål. Den anden gruppe af mål der anbefales, er rettet mod at bevare forbrugerens tillid til vandforsyningen, disse kalder vi Tillidsmål. I projektet var der naturligvis enighed om, at sundhedsmål skulle være prioriteret højest. Eksempler på vandkvalitetsmål inden for disse grupper kan således være:

Sundhedsmål er umiddelbart de mål, der ligger tættest på den oprindelige tankegang i HACCP, og de mål der naturligt må prioriteres højest.

Projektet har taget udgangspunkt i de sundhedsbaserede vandkvalitetsmål. Dette var nødvendigt for at sikre, at vi nåede gennem alle faserne inden for de res-sourcemæssige rammer, der var udstukket.

Et eksempel på en overordnet målsætning hvor arbejdet med HACCP samtidigt afgrænses kunne være:

Vi har i projektet valgt at udarbejde specifikke delmål, der sigter mod en mindre afgrænset problemstilling, hvor det har været ønsket at vurdere HACCP-princippets egnethed. Dette er eksemplificeret i nedenstående tekstboks, se Tekstboks 3.1.

Tekstboks 3.1: Arbejdsproces ved opstilling af vandkvalitetsmål – et konkret eksempel fra en vandforsyning.

De opstillede vandkvalitetsmål for XX Vandforsyning retter sig mod forbrugerens sundhed og hænger sammen med de hovedgrupper af risikofaktorer der afgrænser vandforsyningens HACCP-undersøgelse i HACCP-projektforløbet. Målene tager afsæt i vandforsyningens virksomhedsplan med en vision om at levere tilstrækkelig og godt drikkevand til kommunens borgere.

Efter HACCP-projektforløbet vil vandforsyningen vurdere resultaterne af den afgrænsede HACCP-undersøgelse, og hvis resultaterne er anvendelige, kan de opstillede mål udvides med hensyn til sundhedsmål, tillidsmål og forsyningssikkerhed.

HACCP-undersøgelsen har til formål at identificere, vurdere og styre de faktorer som har betydning for drikkevandets sikkerhed, og dermed opfyldelsen af de opstillede Sundhedsmål.

3.3 Opgaver og ansvar

I dette projekt har ledelsen i de enkelte vandforsyninger kun identificeret HACCP-teamet. Vandkvalitetsmål, ansvar og opgavefordeling og gyldighedsområde har projektdeltagerne selv defineret.

3.4 Organisation/HACCP-team

En vigtig forudsætning for at HACCP-idéen kan forankres i en organisation, er ledelsens opbakning. HACCP-teamene som sammensat i dette projekt, har alle haft ledelsens bevågenhed. HACCP-teamene har typisk bestået af to til fire funktionsansvarlige. Lederen af HACCP teamet har refereret direkte til vandforsyningschefen. HACCP-teamet udgør en tvær-organisatoriske arbejdsgruppe og kræver som sådan ikke organisatoriske ændringer.

3.5 Gyldighedsområde

Projektet har diskuteret gyldighedsområdet for HACCP-projektet. Generelt for HACCP er, at det er udviklet til at identificere og styre risikofaktorerne. Dette er noget lettere i en fødevareindustri, hvor man inden for sit eget produktionsområde i store træk selv beslutter, hvilke aktiviteter der må foregå. For vandforsyninger er forholdene noget anderledes, idet både indvinding og distribution finder sted i meget store geografiske områder, hvor vandforsyningen ikke selv kan bestemme, hvilke aktiviteter der må finde sted.

Vandforsyningerne havde defineret forskellige gyldighedsområder både i bredden og dybden. I bredden var det således ikke alle vandforsyninger der ville medtage forbrugernes installationer og/eller grundvandsindvinding. I dybden arbejdede man med forskellige detaljeringsgrad, såsom risikovurdering for en typisk boring kontra risikovurdering for en specifik boring. Vi har i projektet arbejdet mest med de mere driftslignende elementer, såsom vandbehandling og distribution, hvor HACCP umiddelbart er mere pædagogisk at arbejde med.

3.6 Erfaringer

Generelt har emnet opstilling af kvalitetsmål været genstand for megen diskussion. Fremtidige projekter kan drage meget nytte af en præcisering af disse kvalitetsmål før projektet starter. Ved projekter, hvor det er ideen at introducere HACCP, vil specifikke delmål udstukket på forhånd være til stor nytte. Modellen med at arbejde med adskillelse af sundheds- og tillidshedsmål har været nyttig.

Erfaringerne fra dette projekt er, at en mere klar formulering af vandkvalitetsmål og gyldighedsområde for HACCP vil sikre, at deltagerne kan fokusere på de mere grundlæggende elementer i HACCP. WHO anbefaler en model, hvor relevante myndigheder opstiller generelle retningslinier for, hvilket risikoniveau der er passende, en såkaldt baseline. Denne baseline kan beslutningstagerne så anvende som udgangspunkt i konkrete situationer. Det er dog vigtigt her at understrege, at beslutningen og ansvaret for en fornuftig risikohåndtering stadig er ved den enkelte vandforsyning og i den konkrete situation ved den person, der tager en beslutning. En væsentlig del af HACCP er at den udførende person i enhver situation føler sig ansvarlig for at sikre et acceptabelt risikoniveau.

4 HACCP-undersøgelsens beskrivende dele

4.1 Beskrivelse af vandforsyningen

Den overordnede beskrivelse af vandforsyninger findes allerede for de fleste vandforsyninger. Det dataark som WHO beskriver, kan med visse ændringer også anvendes til danske vandforsyninger. Danske vandforsyninger kan med fordel beskrives med tre grundelementer, indvinding, behandling og distribution.

4.2 Definition af tilsigtet anvendelse

Indenfor fødevareverdenen hvor HACCP udspringer er det vigtigt at definere den tilsigtede anvendelse herunder hvilke befolkningsgrupper der aftager produktet. Ved fødevarer produktion er det således væsentligt hvorvidt det er spædbørn eller voksne der skal indtage et produkt. Ved produktion af drikkevand er dette i princippet ligegyldigt, idet vandforsyningerne leverer drikkevand af drikkevandskvalitet til alle forbrugere. Dog er der eksempler på at vandforsyningerne i deres planlægning tager hensyn til specielt følsomme forbrugere. Dette kan ses gennem planlægning, der sikrer, at vandforsyning til skoler og hospitaler kan foretages fra forskellige steder – ikke kun med begrundelse i forsyningssikkerhed, men også for at undgå at en eventuel forurening af ledningsnettet breder sig til de pågældende udvalgte forbrugere. Ligeledes er der eksempler på at industrielle forbrugere sikres vand af en specifik kvalitet, der muliggør produktion af produkter med specifikke krav til drikkevandet, og at vandforsyninger beslutter at levere produkter, der er bedre end loven kræver. Eksempelvis undlader vandforsyninger at anvende boringer forurenet med pesticider, selv om alle krav vedrørende kvalitet kan overholdes. Der er således mindre variationer i forhold til den overordnede målsætning om drikkevand af drikkevandskvalitet til alle forbrugere. Hvorvidt dette skal spille ind på HACCP i dansk drikkevand er ikke afgjort. Dog vil en stringent anvendelse af HACCP-principperne kræve at eventuelle tiltag der foretages for at minimere risikoen for udvalgte forbrugere, beskrives og dokumenteres. Et eksempel på sådanne tiltag kunne være, at man i sin planlægning inddrager placering af sygehuse ved sektionering af ledningsnettet for at minimere sandsynligheden for at flere sygehuse bliver kontamineret samtidigt ved et uheld. Andre tiltag kunne være, at man valgte at prioritere lav opholdstid til specielt følsomme forbrugere.

4.3 Udarbejdelse af flowdiagram

For at systematisk identificere forhold, der kan påvirke vandkvaliteten, uden at overse noget, skal der udarbejdes flowdiagrammer for det enkelte vandforsyningssystem.

Flowdiagrammer skal udførligt beskrive de processer, der er involveret på hvert led i vandforsyningen.

For nogle vandforsyninger består behandlingen kun af få procestrin, mens det for andre består af mange trin. På samme måde kan der for nogle vandforsyninger kun gøres meget lidt for at påvirke indvinding og råvand, mens der for andre er mulighed for at påvirke indvindingsaktiviteterne. I sådanne tilfælde kan omfattende informationer om indvinding og råvand blive en del af flowdiagrammet eller kortet over vandforsyningssystemet.

Figur 4.1 Flowdiagram for almindelig vandforsyning. Kasser markeret med stiplet linie er ikke med i alle vandforsyningernes gyldighedsområde.

4.4 Bekræftelse af flowdiagram

Det er vigtigt, at fremstillingen af vandforsyningssystemet er dækkende og korrekt, idet HACCP-teamet kommer til at bruge det som grundlag for risikofaktoranalysen. Hvis flowdiagrammet ikke er korrekt, kan HACCP-teamet komme til at overse/mangle signifikante risikofaktorer, og derved kan teamet ikke fastlægge passende styrende foranstaltninger og styringspunkter.

For at sikre at flowdiagrammet er præcist, efterprøver (verificerer) HACCP-teamet om flowdiagrammet er dækkende og korrekt. Efterprøvning af et flowdiagram kan foregå ved at besøge vandforsyningssystemet og checke de faktiske processer i forhold til det der er angivet i flowdiagrammet.

Generelt vil det være en god idé at nummerere de enkelte elementer i flowdiagrammet. Derved er det muligt i kortlægningen af, hvad der kan gå galt, at identificere præcist, hvor i flowdiagrammet man befinder sig.

Et andet element i forbindelse med flowdiagrammer er muligheden for at anvende én tegning som beskrivelse af flere systemer. Eksempelvis kan det være praktisk at anvende en tegning af en passende type boring, og så blot skrive i teksten hvorledes en anden boring eventuel adskiller sig. Så er tegningen mere overskuelig.

Eventuelle principtegninger fra styresystemer (SRO-anlæg) kan også anvendes, når blot de har en passende detaljeringsgrad.

4.5 Erfaringer

De deltagende vandforsyninger havde alle data til rådighed fra starten. De har alle et godt overblik over deres produktionsforhold, og disse kan beskrives med forholdsvis simple flowdiagrammer.

En anvendelse af en fælles nummerering for de oftest forekommende processer, eventuelt opdelt i et passende antal grundelementer, vil kunne forbedre mulighederne for, at vandforsyningerne kan vidensdele mere effektivt.

Hvis det er muligt, at give eksempelvis iltning ved hjælp af iltningstrappe et bestemt nummer ved alle vandforsyninger, vil det være nemt at sammenligne på tværs, hvilke risikofaktorer de enkelte vandforsyninger har identificeret, og hvordan de har vurderet dem, samt hvilke foranstaltninger de anvender for at styre sikkerheden af drikkevandet.

5 Risikofaktoranalyse

De første to bogstaver i HACCP (HA = Hazard Analysis) er oversat til risikofaktoranalyse.

Risikofaktoranalysen er den proces hvor informationer om risikofaktorer og de hændelser eller kilder der fører til deres tilstedeværelse, indsamles og fortolkes, så det kan besluttes, hvilke risikofaktorer der er af betydning for opfyldelsen af vandkvalitetsmålene og derfor skal indgå.

Risikofaktorer er biologiske, kemiske, fysiske eller radiologiske agenter (stoffer/midler) der kan påvirke eller skade brugerne af vandet.

5.1 Identifikation af risikofaktorer med tilhørende skadelige hændelse eller kilde

Alle potentielle risikofaktorer, der kan optræde eller blive introduceret gennem hele vandsystemet fra indvinding til forbrug, skal identificeres.

For at sikre dette kan det anbefales at indlede risikofaktoranalysen med at udarbejde en liste over de potentielle risikofaktorer, man skal huske at få med. Herefterkan de underkastes en nærmere vurdering for deres relevans i forhold til den aktuelle vandforsyning:

Når huskelisten er udarbejdet, kan HACCP-teamet begynde identifikationen af potentielle risikofaktorer gennem hvert enkelt procestrin i flowdiagrammet.

En struktureret og systematisk fremgangsmåde er vigtig for at sikre, at risikofaktorer ikke overses. Teamet bør derfor starte med vandressourcerne og derefter følge vandets vej gennem flowdiagrammet. Flowdiagrammet benyttes således som ”guide” til at sikre, at det på hvert trin overvejes og undersøges om, der kan identificeres potentielle risikofaktorer.

De øvrige beskrivelser af vandforsyningen skal naturligvis også indgå som information og inspiration til at ”få øje på” risikofaktorer i vandforsyningen.

I modsætning til fødevareindustrien har vandforsyningen et produktionsapparat, der er spredt geografisk over et område, hvori vandforsyningen ikke selv kan bestemme aktiviteterne. Det er derfor ofte ikke selve risikofaktoren der kan styres, men derimod kilden eller den hændelse der fører til at risikofaktoren optræder. Det kan derfor anbefales at notere kilde og/eller hændelse sammen med risikofaktoren.

Eksempelvis vil der ved vandbehandling på et vandværk være muligt meget præcist at bestemme hvilke aktiviteter der foregår inden for ”hegnet”. Hvilke aktiviteter, der foregår i indvindingsoplandet og ude i de områder som distributionsnettet er placeret i, er derimod ikke under vandforsyningernes kontrol. Typisk er det derfor ikke muligt for vandforsyningerne at fjerne risikofaktoren, men man må prioritere at fjerne kilden eller den hændelse, der fører til at risikofaktoren optræder. Problemstillingen kan eksemplificeres ved den mest almindelige distributionsform - ledninger i jord. Det er ikke muligt for vandforsyningerne at fjerne risikofaktoren i dette tilfælde jordbakterier, spildevand mm. Her må man i stedet arbejde med at sikre, at der ikke forekommer en hændelse, hvor der kommer jord eller spildevand ind i ledningen.

Det kan være en god rettesnor at gøre brug af de fem M'er, fordi disse oftest vil være kilder til risikofaktorerne:

Skadelige hændelser er begivenheder, hændelser, tilfælde eller situationer der kan føre til tilstedeværelsen af en risikofaktor.

For hver enkelt risikofaktor kan det også anbefales at notere om risikofaktoren:

5.2 Vurdering af de potentielle risikofaktorer

Når de potentielle risikofaktorer og skadelige hændelser/kilder er identificeret, bør graden af risiko forbundet hermed vurderes, så det kan prioriteres hvilke risikofaktorer og skadelige hændelser/kilder der skal styres, og hvor ”stramt”.

Selvom adskillige forurenende stoffer kan true sikkerheden af drikkevandet, vil alle potentielle risikofaktorer ikke kræve den samme grad af opmærksomhed og styring.

Risikoen, der er forbundet med den skadelige hændelse/kilde, kan estimeres ved at vurdere sandsynligheden for at risikofaktoren optræder, samt konsekvenserne hvis risikofaktoren optrådte.

Målet med vurderingen af risikofaktorer er at sikre, at der kan sættes fokus på og bruges tilstrækkelige ressourcer på de risikofaktorer, der har størst risiko. Samtidig sikres det, at man kan undlade at bruge ressourcer på irrelevante risikofaktorer.

Når man vurderer risikofaktoren, er det vigtigt ikke at inkludere eksisterende foranstaltninger iværksat for at reducere risikoen. Derved sikres det, at man får dokumenteret dels de eksisterende ricisi og dels den eksisterende risikohåndtering.

5.3 Vurderingsmodeller

Der findes mange forslag til modeller eller matricer til vurdering af risikofaktorerne. WHO foreslår brug af en semikvantitativ risikorangordning, hvor en prioriteringsscore for hver identificeret risikofaktor kan beregnes. Rangordningen er gengivet i Tabel 5.1.

Tabel 5.1 Eksempel på pointgivning for sandsynlighed og konsekvens. Kilde WHO's Draft - Guidelines for Drinking Water Quality, Third edition, 2003 – section 4. Water Safety Plans.

For hver skadelige hændelse/kilde er det muligt at udregne den samlede score ved at multiplicere sandsynligheden med konsekvensen. Dette er vist i Tabel 5.2.

WHO foreslår, at der fastlægges et ”cut off-punkt” hvorover alle skadelige hændelser vil kræve øjeblikkelig opmærksomhed. Der er lille værdi i at bruge kræfter på at tage små risici i betragtning.

Det er projektets erfaring at talangivelser og udregninger af scorer i sig selv ikke gør risikovurderingerne mere præcise eller nyttige. Det vigtigste er at vurderingen kan anvendes som grundlag for fastlæggelse af graden af styring, idet niveauet af beskyttelse i den anvendte styrende foranstaltning skal være proportional med den tilhørende risiko. Derfor syntes det tilstrækkeligt at lægge en eller flere skillelinier ind i matricen som markerer forskellige niveauer af styring.

Tabel 5.2 Eksempel på en simpel risikoscoringstabel til prioritering af risici., kilde WHO's Draft - Guidelines for Drinking Water Quality, Third edition, 2003 – section 4. Water Safety Plans.

Projektet har derfor valgt at anvende en simpel matrix til risikovurdering som vist i Tabel 5.3. I matricen indgår grønne kasser der indikerer skadelige hændelser som ikke umiddelbart skal indgå i en aktiv styring af risikoen. Gule kasser indikerer lav risiko hvor risikoen forsøges håndteret gennem et såkaldt understøttende program. Et understøttende program oplister hvilke generelle aktiviteter der er med til at sikre at situationen ikke opstår. Rødt indikerer, at der skal arbejdes aktivt med håndtering af den specifikke risiko ved hjælp af såkaldte styrende foranstaltninger. En styrende foranstaltning er en beskrivelse af en specifik aktivitet, der har til formål at undgå at situationen opstår. Forskellen på styrende foranstaltninger og understøttende program er beskrevet detaljeret i afsnit 5.5 og 5.6.

Vi har i projektet diskuteret forskellige modeller for hvordan vi kan beskrive ovenstående grupperinger. En vandforsyning har valgt at beskrive de enkelte grupperinger som vist i Tekstboks 5.1.

Konsekvens
At en person fra en følsom forbrugergruppe (små børn, gamle, syge) oplever:

Lille = Ingen påvirkning af sundheden/helbredet
Mellem = Ubehag
Stor = Sygdom

Sandsynlighed
Sandsynligheden vurderes for risikofaktorer der opstår under drift, driftsmæssige opgaver eller vedligeholdelsesopgaver.

Ingen = En teoretisk hændelse
Lille = Hændelsen sker sjældent under drift, eller når opgaven udføres
Mellem = Hændelsen sker af og til under drift, eller når opgaven udføres
Stor = Hændelsen sker ofte under drift, eller når opgaven udføres

En anden måde er at vurdere ud fra, hvorvidt skaden er akut sundhedsfarlig eller kræver en langtidspåvirkning. Her kunne en mere simpel matrice se ud som gengivet i Tekstboks 5.2. Nedenstående gruppering skal dog udvides til også at indeholde vurderinger af sandsynligheden.

Tekstboks 5.2 Beskrivelse af risikogruppering – sandsynlighedsvurdering ikke medtaget.

Rødt - kræver styrende foranstaltninger
Risiko for overskridelse af sundhedsbaserede kvalitetskrav for drikkevand i gældende bekendtgørelse. Fx. arsen, nitrit, miljøfremmede stoffer, coli, E. coli m.fl. En liste skal udarbejdes.

Gult - kræver understøttende program
Risiko for overskridelse af ikke-sundhedsbaserede kvalitetskrav for drikkevand i gældende bekendtgørelse, men dog parametre der kan være sundhedsrelaterede. Fx. turbiditet, NVOC, pH, klorid m.fl. En liste skal udarbejdes.

Grønt - forsøges håndteret gennem planlægning
Ingen risiko for overskridelse af ovennævnte kvalitetskrav.

5.4 Begrundelse for vurdering

Uanset hvilken model der anvendes i forbindelse med vurderingen, er det vigtigt at kunne hæfte en begrundelse i form af en lille tekstbesked til vurderingen. Dette sikrer, at de diskussioner der har ligget til grund for den endelige vurdering kan inkluderes som baggrundsmateriale. Her kan tanker vedrørende kildestyrke og eksempler indlægges.

5.5 Understøttende program

Vi har i projektet opereret med to forskellige metoder til håndtering af risici. I det tilfælde at risikoen vurderes lavt, er det nok at sikre sig ved hjælp af et understøttende program. Understøttende programmer er aktiviteter, der sikrer, at de omgivelser hvori der opereres, det anvendte udstyr og personalet selv ikke bliver endnu en kilde til potentielle risikofaktorer eller skadelige hændelser i drikkevandsforsyningen.

HACCP-undersøgelsen kan afsløre behov for udvidelse af det eksisterende, understøttende program, men det understøttende program skal være på plads før implementering af HACCP kan gennemføres fuldt ud.

Regler for god arbejds-, ledelses-, og hygiejnepraksis er vigtige elementer i under-støttende programmer. De er ofte fastholdt i procedurer eller instruktioner. De kan omfatte:

Understøttende programmer er generelt fremgangsmåder / praksis, som vandforsyninger almindeligvis har på plads som en del af deres normale drift. For de fleste vandforsyninger vil arbejdet med de understøttende programmer omfatte:

Resultatet af risikofaktoranalysen er en afdækning af, hvordan risikofaktorerne skal håndteres i enten et understøttende program eller ved styrende foranstaltninger. Vandforsyningerne kan på basis af risikofaktoranalysen vurdere, om det eksisterende understøttende program er tilstrækkeligt, eller om det skal udbygges for at dække nye identificerede risikofaktorer.

5.6 Styrende foranstaltninger

Alle de betydelige risikofaktorer (røde felter i vurderingsmatrix) i vandforsyningsprocessen skal styres ved hjælp af styrende foranstaltninger.

Styrende foranstaltninger er aktiviteter der fjerner, forbygger eller reducerer risikoen til et acceptabelt niveau.

Styrende foranstaltninger identificeres ved både at tage de skadelige hændelser eller kilder og de aktiviteter, der kan eliminere eller formindske risikoen for disse hændelser, i betragtning.

Styrende foranstaltninger for patogene og kemiske forureninger omfatter de foranstaltninger, der er relateret til kildebeskyttelse, og til det mere konstruktionsmæssige, som fx. beskyttelse af boringen, vandbehandlingsanlæg, desinfektionsanlæg og beholdere.

I det tilfælde at en styrende foranstaltning ikke er mulig - eksempelvis ved kildepladsbeskyttelse, må man basere sig på et understøttende program.

Der hvor den styrende foranstaltning er placeret i flowdiagrammet, kaldes styringspunktet. Styringspunktet kaldes på engelsk Critical Control Point heraf "CCP" i forkortelsen HACCP.

Styringspunktet behøver ikke nødvendigvis at være placeret samme sted i flowdiagrammet som risikofaktoren og den skadelige hændelse.

5.7 Styringspunkter

Styringspunkter er trin i forsyningen af drikkevand, hvor der er styrende foranstaltninger. Et styringspunkt skal som minimum have følgende egenskaber:

Kun styrende foranstaltninger med disse egenskaber kan betegnes som styringspunkter. En monitering af den mikrobiologiske kvalitet, hvor resultaterne foreligger flere dage efter prøvetagningstidspunktet, er således ikke en styrende foranstaltning, idet vandet allerede er sendt ud til forbrugerne. Sådanne målinger kaldes i HACCP terminologi slutproduktkontrol og indgår som sådan ikke i en risikostyring. Hvis man ønsker at styre risikoen i et styringspunkt, må man kunne gribe ind rettidigt. I mange tilfælde er det ensbetydende med, at man må anvende indikatorparametre, der kan måles hurtigt og uden store operationelle vanskeligheder. En ændring i eksempelvis turbiditet kunne eksempelvis være en indikator for mikrobiel forurening af vandet.

Arbejdet med at identificere ovenstående parametre for styringspunkterne indgår i HACCP-planen som er beskrevet i næste kapitel.

5.8 Eksempler

Vi har i projektet arbejdet med forskellige risikofaktorer. Det er i denne sammenhæng valgt at præsentere fem eksempler. Disse eksempler illustrerer risikofaktoranalyse for følgende elementer:

5.9 Erfaringer

De deltagende vandforsyninger har ikke blot identificeret et stort antal potentielle risikofaktorer, men også forskellige steder i processen. Dette kan være væsentligt, da behovet for styring kan være forskellig på forskellige trin i processen.

De enkelte vandforsyninger har arbejdet med lidt forskellige definitioner af vurderingskriterier i projektet. En fælles definition vil øge mulighederne for sammenligning mellem de vandforsyningerne, herimod taler dog at enkelte vandforsyninger kan ønske at arbejde med strengere kriterier.

Det har heldigvis vist sig, at vandforsyningerne allerede har rigtigt mange procedurer og instrukser, og de skal blot udbygges eller tilpasses med HACCP-relaterede forhold. HACCP-undersøgelsen har dog også afsløret et behov for på nogle punkter at tilføje yderligere procedurer og instruktioner, eksempelvis ved udskiftning af filtergrus.

Arbejdet med HACCP skal tage udgangspunkt i alle risikofaktorer også dem, der allerede er taget hånd om. Dette sikrer, at man ikke glemmer noget.

Mange af risikofaktorene kan umiddelbart styres i samme styringspunkt, men det er vigtigt at liste den enkelte faktor separat for at sikre et overblik.

6 HACCP-planen

Når de kritiske styringspunkter CCP'er er fastlagt, overføres de til HACCP-planer, som således giver en samlet oversigt over de styrende foranstaltninger, mens det understøttende program ikke vises i en tilsvarende oversigt. HACCP-planerne kan med fordel deles op i HACCP-planer for hver enkelt afsnit af den samlede vandforsyning, fx. én HACCP-plan for indvinding, én for behandling og én for distribution med alle de styrende foranstaltninger for de enkelte afsnit vist på hver sin plan. På den måde kan man hurtigt danne sig et overblik over de styrende foranstaltninger.

6.1 Grænser

Vi har i projektet valgt at arbejde med tre tilstande. Den normale tilstand beskriver en situation, hvor resultatet af overvågningen af CCP'et ligger inden for almindelige driftsvariationer. Den anden tilstand beskriver en situation, hvor overvågningen viser, at risikofaktoren er på vej ud af styring, og hvor der er behov for at gribe ind for at sikre fortsat overholdelse af de opstillede vandkvalitetsmål. Grænsen mellem de to tilstande, og dermed for hvornår man skal gribe ind, kaldes for aktionsgrænsen. Den tredje tilstand optræder, når overvågningen viser, at risikofaktoren er ude af styring, og man dermed introducerer en uacceptabel høj risiko, her kaldet kritisk tilstand. Grænsen hvor man kommer ind i den kritiske tilstand kaldes den kritiske grænse, og adskiller acceptabelt fra uacceptabelt.

Det er nødvendigt, at grænserne kan ”måles”, enten direkte eller indirekte og samtidig skal grænserne entydigt kunne knyttes til de styrende foranstaltninger, der skal styre risikofaktoren, kilden eller den skadelige hændelse.

Eksempler på kriterier, der anvendes som kritiske grænser, omfatter målbare variable som eksempelvis klorrester, pH og turbiditet samt vandstanden i udgravningen ved reparation af brud.

Grænser kan være øvre grænser, nedre grænser, et interval eller lignende. Det er sædvanligvis indikatorer, hvis resultater hurtigt kan tolkes, samtidig med at overvågningen foretages, og ud fra hvilke der kan tages aktion som respons på en afvigelse i tide, så det undgås at levere usikkert vand.

Analyser hvis resultater foreligger efter eventuelle afgørende beslutninger er taget kan således ikke anvendes som grænser.

Når grænserne fastlægges, kan HACCP-teamet gøre brug af eksisterende viden, erfaring og ekspertise, inklusiv industristandarder og tekniske data såvel som lokalt indhøstede historiske data eller ekstern bistand.

Der er tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en aktionsgrænse. I disse tilfælde udelades denne, men den kritiske grænse skal altid fastlægges.

Et andet element ved fastsættelse af aktionsgrænser er at sikre, at man får den nødvendige tid til at reagere før situationen bliver uacceptabel. Derfor er det vigtigt ved fastsættelse af grænser, at aktionsgrænsen sættes således, at man har tilstrækkelig reaktionstid til at undgå at komme i den kritiske tilstand. Udover selve grænseværdien er et væsentligt element derfor, hvordan man overvåger den styrende foranstaltning.

6.2 Overvågning

Overvågning af kritiske styringspunkter er udførelsen af en planlagt række observationer eller målinger på den styrende foranstaltning for at bestemme, om processen er i styring.

6.2.1 Hvad skal overvåges

Overvågningen skal være af den styrende foranstaltning. I de fleste tilfælde vil overvågningen være baseret på simple, automatiske observationer eller tests, som fx. turbiditet eller bygningsintegritet frem for komplekse mikrobiologiske eller kemiske tests. De komplekse tests anvendes generelt som en del af validerings- eller verifikationsaktiviteterne (beskrevet senere) og ikke til overvågning. HACCP-planen skal indeholde en klar beskrivelse af, hvad man overvåger og af grænserne.

6.2.2 Hvordan skal der overvåges

For at kunne udføre overvågningen er det nødvendigt at der eksisterer en præcis beskrivelse af hvordan overvågningen udføres, og denne beskrivelse findes i en procedure eller instruktion, jf. pkt. 6.2.5. Dette betyder, at de operatører der skal foretage overvågningen, skal trænes dels for at forstå deres overvågningsfunktioner, dels for at vide hvordan overvågningen udføres korrekt.

Det er nødvendigt, at resultaterne af overvågningen registreres, og at der anvendes styrede metoder og kalibreret udstyr.

6.2.3 Hvornår skal der overvåges

I denne del beskrives hvor tit der skal overvåges, eller i hvilken situation der skal overvåges. Det er vigtigt, at overvågningsintervallet er opstillet således at det sikres, at vandkvalitetsmålene kan overholdes.

6.2.4 Hvem skal foretage overvågningen

Det er vigtigt, at overvågningen bliver foretaget af en person med indgående kendskab til processen og den styrende foranstaltning der skal overvåges. I HACCP-planen beskrives denne persons funktion og ikke med personens navn.

6.2.5 Hvor er overvågningsrutinerne beskrevet - Systemreferencen

Her beskrives hvor selve overvågningen er beskrevet i form af instrukser eller tilsvarende.

6.2.6 Hvor registreres resultaterne - Registreringsreferencen

Her beskrives hvor resultaterne af overvågningen opbevares. Det kan være i form af papirskemaer, databaser eller lignende.

6.3 Korrigerende handlinger

En korrigerende handling er defineret som den handling, der skal foretages, når resultaterne af overvågning markerer et skift væk fra normal driftstilstandt. Der kan arbejdes med korrigerende handlinger både ved overskridelse af aktionsgrænsen og af den kritiske grænse.

Ved at sikre at et beredskab er til rådighed og anvendes prompte i tilfælde af, at en aktions eller kritisk grænse overskrides, kan sikkerheden af det forsynede drikkevand opretholdes.

Det er nødvendigt, at detektere en afvigelse gennem overvågning og reagere gennem den korrigerende handling. Derfor er timingen af reaktionen vigtig, og for ikke at spilde unødig tid, hvis en grænse overskrides, skal ansvar og beføjelser være klart fastlagte.

En vigtig del af en korrigerende handling er at man samtidigt overholder de regler der eksistere om information ved overskridelser, kommunens beredskabsplan, embedslæger. Dette er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om beredskab på vandforsyninger.

6.4 Verifikation

Verifikation er anvendelsen af metoder, procedurer eller tests ud over de der anvendes til overvågning, for at afgøre om HACCP-planen og –systemet er i overensstemmelse med de erklærede mål, som er skitseret i vandkvalitetsmålene, og/eller om der er brug for modifikation og revalidering af HACCP-planen og -systemet.

I denne sammenhæng kan verifikation omfatte gennemgang/granskning af overvågning af styringspunkter samt styrende foranstaltninger, mikrobiologiske og kemiske tests eller gennemgang/granskning af det samlede HACCP-system for at sikre sig, at det stadig er dækkende. Dette kan være nødvendigt for eksempel, hvis der har været ændringer i processer eller udstyr.

6.5 Eksempler

HACCP-planen kan udformes på forskellig vis, der er ingen formkrav. Vi har i projektet arbejdet med wordskemaer. Det er ønsket med HACCP-planen at skabe overblik, og derfor er det valgt at overfører informationer fra risikofaktoranalysen om risikofaktoren, den skadelige hændelse og/eller kilde samt den styrende foranstaltning.

HACCP-teamet har i risikofaktor analysen fastlagt, hvilke risikofaktorer der skal styres i kritiske styringspunkter, hvilke styrende foranstaltninger, der skal bruges, og hvor styringen skal foregå (CCP'er). Disse oplysninger kan overføres til HACCP-planens første 4 kolonner. Bemærk, at 1. kolonne ”procestrin” ikke nødvendigvis er det procestrin, hvor risikofaktoren blev identificeret, men nu er det procestrin, hvor risikofaktoren skal styres (der hvor CCP'et ligger)

Herefter skal grænser, overvågning, korrigerende handlinger og verifikation for hvert CCP fastlægges.

Tabel 6.1 indeholder HACCP planer eksemplificeret for følgende hændelser og relaterede styringspunkter:

Tabel 6.1 Eksempel på HACCP-plan for iltning af drikkevand, reparationsarbejde ved brud samt indtrængning af vand i borehus.

6.6 Erfaringer

Projektet har demonstreret vigtigheden af at stille sig selv de rigtige spørgsmål, og så tage konsekvensen af svarene. Det er absolut nødvendigt, at være præcis i formuleringen, og det gælder især af grænserne. Der må i den daglige drift ikke herske tvivl om, hvad man skal gøre, når en grænse overskrides.

HACCP-undersøgelsen har også vist sig at afdække behov for styrende foranstaltninger eller muligheder for korrigerende handlinger, der ikke umiddelbart findes i dag eller kræver en væsentlig investering for at kunne realiseres. Eksempelvis er der ikke altid defineret under hvilke forhold vandforsyningen skal afbrydes umiddelbart, herunder hvem der har kompetence til det. Disse forhold kan så med fordel tages med i overvejelserne ved udarbejdelse af handlingsplaner.

For nogle af de styrende foranstaltninger viste det sig vanskeligt at formulere klare og målbare grænser. Opstilling af grænserne kræver ofte en del bearbejdelse, da de jo skal kunne overvåges og de skal være operationelle, da en overskridelse vil udløse korrigerende handlinger.

7 Konklusion

7.1 Overordnet projektforløb

Projektet har ønsket at afdække, hvorvidt HACCP princippet kan hjælpe danske vandforsyninger med at systematisere deres kvalitetssikringsarbejde. Projektet har været en kombination af metodeudvikling og –indlæring.

Generelt for projektet har det været en ulempe at skulle udvikle værktøjerne og begreberne i løbet af projektet. Der har således ikke været en klar ”manual” at kunne holde sig til. Ligeledes har det skriftlige materiale udarbejdet af Teknologisk Institut være præget af at være en kombination af en vejledning og et diskussionsoplæg.

Projektet har bestået af en række arbejdsmøder med opgavebesvarelser mellem møderne. Arbejdsmøderne har haft til formål at afdække elementer i en såkaldt HACCP undersøgelse, herunder risikofaktoranalyse og udarbejdelse af en HACCP plan.

7.2 Tilpasning til danske forhold

Dette projekt har arbejdet med HACCP tilpasset til danske forhold, specielt på følgende områder har vi arbejdet forskelligt fra anbefalinger fra WHO.

WHO's anbefalinger gælder for en lang række vandforsyninger der operer med meget større risiko end, vi har i Danmark. Grundet vores unikke forsyningssituation syntes det at planlægge i forhold til at reducere livstruende ricisi for forbrugerne noget voldsomt. Vi har derfor i projektet valgt at arbejde med et mere simpel vurderingsværktøj afpasset danske forhold.

Vi har ikke i projektet gjort meget brug af udenlandske erfaringer. Dette er dels gjort med baggrund i et ønske om at ikke præge vores egen vurdering af metoden og dels på baggrund af følgegruppens anbefalinger.

I projektet har deltaget 6 forholdsvis store vandforsyninger. Det vurderes, at implementering af HACCP i mindre vandforsyninger må forventes at skulle foretages i noget mindre skala. Der er beskrevet modeller for dette blandt andet Mini HACCP, Island og HACCP for mindre vandforsyninger, Schweiz. Disse modeller er ikke vurderet i dette projekt.

Vandforsyningerne i Danmark har meget forskelligt niveau af formel kvalitetssikring. Arbejdet med HACCP vil blive påvirket af dette. De vandforsyninger, der allerede har implementeret et kvalitetssikringssystem, vil have nemmere ved at implementere den stringens, der er forbundet med dokumentation af systemet samt verifikation af systemet overholdes.

7.3 Vidensdeling

Det har været et bredt ønske i projektet at fremme vidensdeling mellem vandforsyningerne. Dette er kun delvist lykkedes. Imellem arbejdsmøderne har vandforsyningerne primært arbejdet isoleret, og på arbejdsmøderne har opgavebesvarelserne være præget af stor diversitet. Disse forhold har medført, at vi ikke kan lave en grundig evaluering af værdien af vidensdeling – projektet har dog kunnet identificere de områder, hvor vidensdeling syntes at have det største potentiale. Det drejer sig specielt om identifikation af risikofaktorer og relaterede skadelige hændelser.

7.4 Værktøjer / manualer

Projektet har ved udarbejdelsen af risikofaktoranalysen og HACCP planen benyttet et simpelt word-skema. Dette har den umiddelbare fordel, at der ikke har været mange teknologibarrierer. Disse skemaer er dog ikke den mest elegante løsning, og en enkelt vandforsyning har taget konsekvensen og indarbejdet systematikken i et databaseværktøj. Dette værktøj skønnes umiddelbart at kunne styrke den systematik, der er i arbejdet med HACCP.

7.5 Eksempler

Arbejdet med risikofaktoranalyse og HACCP-planen har påvist et stort behov for mange gode og gennemarbejdede eksempler, der kan understøtte et læringsforløb. Dette projekt har banet vejen for udarbejdelse af disse.

7.6 Branchekode

Danske vandforsyninger arbejder i store træk under de samme betingelser og med nogenlunde det samme produktionsapperat. Ligeledes er produktionsapparatet mange gange sammensat af nogenlunde identiske enheder. Ved mange af HACCP- undersøgelsens elementer er der derfor stor mulighed for at arbejde med en fælles systematik. Hvis flowdiagrammerne blev udarbejdet med de samme ”koder” for eksempelvis boringer, transmissionsledninger, højdebeholdere vil det være simpelt af vidensdele på tværs af vandforsyningerne. Specielt vedrørende risikofaktor analysen vil der være mulighed for at se, hvilke skadelige hændelser andre vandforsyninger har oplevet samt eksempler på forslag til styrende foranstaltninger.

7.7 Vurdering af risiko

Det ligger i HACCP grundtanken, at den individuelle vandforsyning selv foretager sin risiko vurdering. Det er vigtigt at holde fast i dette princip, idet der på den måde indbygges, at man forholder sig til den enkelte risikofaktor set i lyset af specifikke forhold gældende for netop den enkelte vandforsyning.

Vi har i projektet valgt en mere simpel vurderingsmatrix end forslået i WHO's anbefalinger. Det bør overvejes om denne matrix skal gøres til en del af en fælles begrebsverden, således at man eksempelvis er enige om, hvilken risiko indtrængning af dyr i højdebeholdere udgør for drikkevandet.

7.8 Opstilling af vandkvalitetsmål

Det er nødvendigt i det videre forløb at på forhånd opstille klare vandkvalitetsmål. Opgaven her bliver at formulere, hvilket risikoniveau der er passende for dansk drikkevandshåndtering. Umiddelbart syntes kvalitetsmål at kunne opstilles ud fra dels overholdelse af lovens krav til vandkvalitet, men også ved at opstille kvalitetsmål for hvorledes man vil arbejde med riskohåndtering. To vandforsyninger kan i princippet begge levere drikkevand, der overholder de samme vandkvalitetskriterier, men med en vidt forskellig holdning til hvilken risiko forbrugeren reelt bør opleve ved indtagelse af drikkevand. Projektet har identificeret et behov for at afklare, hvilke vandkvalitetsmål en vandforsyning bør operere med.

Projektet har primært arbejdet med sundhedsmål, der søger at undgå fysisk gene af forbrugeren, men også tillidsmål der er rettet mod forbrugerens tillid til, at vandet kan indtages uden risiko for helbredet.

7.9 Anvendlighed af HACCP

Erfaringerne fra arbejdet med HACCP herunder de diskussioner som vi har haft til arbejdsmøderne har klart vist at:

7.10 Projektets overordnede resultater

Dette projekt har med succes forbedret deltagernes muligheder for at arbejde proaktivt med risikostyring.

Introduktion til HACCP

HACCP er en engelsk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Point, som på dansk er blevet til

Det er en metode, som sikrer høj fødevaresikkerhed ved at man undersøger alle trin i produktionen af fødevarer – fra råmaterialer, gennem hele produktionsprocessen og frem til produktet spises.

For hvert trin identificeres de risikofaktorer, der kan skade forbrugeren og det vurderes, hvilke af disse risikofaktorer, det er absolut nødvendigt at styre, for at forbrugerne ikke skades, når de indtager produktet.

Dernæst fastlægges det, hvordan og i hvilke trin risikofaktorerne skal styres. Det er disse trin, der kaldes de kritiske styringspunkter (CCP) og de samles i en HACCP-plan.

I HACCP-planen angives det, hvordan en nøje styring og overvågning af hvert CCP skal foretages og når HACCP-planen føres ud i livet, kan fødevaresikkerheden styres effektivt.

Gennemfør en analyse af risikofaktorer
Identificer kritiske styringspunkter (CCP)
Fastlæg kritisk grænser
Etabler et system til at overvåge styringen af CCP'erne
Fastlæg afhjælpende foranstaltninger, der skal bruges, når de kritiske grænser ikke er opfyldt
Etabler procedurer for verifikation, som kan bekræfte, at HACCP-systemet fungerer effektivt
Etabler registrering og dokumentation for at HACCP-principperne er fulgt

Find frem til hvad der kan gå galt og hvad I kan gøre for at undgå det !
Find ud af, hvor I kan holde styr på det, der kan gå galt !
Fastlæg, hvad der skal overholdes for at undgå, at det går galt !
Sørg for at det er klart, hvordan I holder øje med, om det går galt !
Find ud af hvad I gør, hvis det alligevel går galt !
Find ud af, om det I har bestemt jer for at gøre også fungerer, så I har styr på de steder, hvor det kan gå galt !
Sørg for, at der er bevis for, hvad I gør !

HACCP var oprindeligt koplet til rumforskningen i USA, hvor idéen blev skabt i et samarbejde mellem NASA og fødevarevirksomheden Pillsbury Company. I 1959 fik Pillsbury til opgave at fremstille fødevarer, som skulle være fri for mikrobiologiske, kemiske og fysiske forureninger, der kunne resultere i at astronauterne blev syge.

På den tid var kvalitetsstyring hovedsagelig baseret på kontrol af slutprodukter. Da en slutkontrol kun kan garantere fuld sikkerhed af produktet ved at kontrollere 100% af produkterne, kunne denne metode naturligvis ikke bruges, idet alle produkter da ville være brugt op, inden de kom ud i rummet. I stedet blev det klart, at det var nødvendigt med et forebyggende system, der kunne give et højt niveau af sikkerhed – og herved blev HACCP skabt.

Det originale system var baseret på FMEA (Failure Mode and Effect Analysis), der på hvert led i en proces ser på, hvad der kan gå galt, de mulige årsager hertil og den sandsynlige effekt heraf, inden effektive styringsmekanismer udvikles.

Siden 1959 har HACCP undergået en udvikling og finpudsning og HACCP er siden beskrevet i en lang række artikler, publikationer, vejledninger og standarder.

I 1997 blev Codex Alimentarius Commissionens vejledning om HACCP vedtaget og det er i den form HACCP i dag nyder bred international accept. HACCP i denne form er grundlaget for al HACCP på verdensplan.

Amerikanernes tilsvarende vejledning (National Advisory Committee on Microbiological Criteria for Foods -1997) er også et af de vigtige dokumenter, når man taler om HACCP i relation til det nordamerikanske marked.

I dag er HACCP et centralt element i et samlet ledelsessystem for styring af fødevaresikkerhed, idet et sådant system består af ledelse, HACCP og GMP (Good Manufacturing Practice = god produktionspraksis).

Da mange danske virksomheder møder kundekrav om certificerede systemer efter anerkendte standarder, er mange certificeret efter ”BRC Food Standard” (British Retail Consortium) og/eller den danske standard DS 3027:2002 – Styring af fødevaresikkerhed efter HACCP. Begge indeholder krav til styring af fødevaresikkerhed – herunder også god produktionspraksis (GMP).

I øjeblikket er en international standard for ledelsessystemer til styring af fødevaresikkerhed (ISO 22000) under udarbejdelse. Den forventes tidligst færdig i 2005.

Et korrekt opbygget, implementeret og vedligeholdt HACCP-system giver både virksomheden selv, kunderne og myndighederne tillid til, at fødevaresikkerheden styres effektivt.

For virksomheden gør HACCP-systemet det muligt at holde fokus på fødevaresikkerheden som topprioritet og det giver mulighed for at planlægge forebyggelsen af, at ting går galt i stedet for at sidde passivt og afvente problemerne.

Stadig flere kunder kræver, at deres leverandører indfører HACCP, fordi HACCP er den internationalt anerkendte og mest effektiv metode til styring af fødevaresikkerhed. Indførelsen af et effektivt HACCP-system viser kunden, at virksomheden er professionel og tager sit ansvar seriøst.

Fra myndighedernes side møder fødevarevirksomheder krav om HACCP, fordi det kræves i såvel EU's direktiv af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne (EØF/93/43), som i den danske egenkontrolbekendtgørelse. Heri kræves fødevaresikkerheden styret i et egenkontrolprogram, der skal være tilrettelagt efter HACCP-principperne.

Nogle har den opfattelse, at HACCP er et svært og kompliceret system, man bør lade eksperter tage sig af. Det er sandt, at man har brug for et vist niveau af ekspertise for at udføre HACCP, men den ekspertise, der er brug for, er en indgående forståelse af produkter, råmaterialer og processer sammenholdt med de faktorer, der kan medføre en risiko for forbrugeren.

HACCP i sig selv er ”lige ud ad landevejen”, idet det blot er en systematisk og logisk fremgangsmåde til styring af fødevaresikkerhed, som er baseret på forebyggelsen af problemer og i høj grad præget af sund fornuft.

HACCP kan anvendes af virksomheder i begge ender af spektret fra den store fødevarekoncern med et avanceret kvalitetsstyringssystem til den lille producent af gårdmælk eller pizzabageren på gågaden.

Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Derfor skal fødevaresikkerheden naturligvis styres i alle led i hele fødevarekæden. HACCP bør således også anvendes af leverandørerne til den fødevareforarbejdende industri (herunder bl.a. primær- og foderproducenter) samt af de virksomheder, der videreforarbejder, transporterer, distribuerer og sælger fødevarerne.

HACCP er den mest effektive metode til at maksimere fødevaresikkerheden. Det er omkostningseffektivt, fordi det målretter ressourcerne til de kritiske områder i produktionsprocessen og herved reduceres risikoen for at producere og sælge usikre produkter.

Mange vil opleve, at der også er fordele at hente på produktkvaliteten. Dette skyldes primært den øgede opmærksomhed på risikofaktorer generelt samt deltagelsen af personale fra alle områder i virksomheden. Mange af de mekanismer, der styrer sikkerheden, styrer også kvaliteten.

I tilfælde af eventuelle tvister kan HACCP levere de dokumenterede beviser, der demonstrerer, at virksomheden har en effektiv styring af fødevaresikkerheden.

Hvis HACCP ikke anvendes korrekt, resulterer det ikke i et effektivt styringssystem. Dette kan skyldes utilstrækkeligt eller ikke trænet personale, som ikke følger principperne korrekt eller det kan skyldes mangel på vedligeholdelse af HACCP-systemet. F.eks. hvis en virksomhed implementerer et system og stopper der, uden at være opmærksom på de ændringer, der sker i virksomheden.

HACCP kan fint integreres i eksisterende kvalitetsstyringssystemer. Men effektiviteten kan gå tabt, hvis virksomheden forsøger at få HACCP-undersøgelsens resultater til at passe med det, der eksisterer i forvejen.

Andre problemer kan opstå, hvis HACCP gennemføres af en enkelt person og ikke af en tværfaglig gruppe, eller hvis HACCP gennemføres på chefniveau med meget lidt eller intet input fra produktionen. Herved kan det være vanskeligt at opnå ejerskab, engagement og motivation hos forskellige medarbejdergrupper.

Selvom HACCP er udviklet til fødevaresikkerhed, kan teknikken - med lidt fleksibilitetanvendes på andre områder som f.eks. produktkvalitet, miljø og arbejdsmiljø samt på produkter udenfor fødevarebranchen. Det er dog erfaringen, at det er vigtigt at koncentrere sig om fødevaresikkerheden i første omgang og først senere forsøge sig med andre vinkler, idet man nemt kommer til at få så meget med, at det ender i et indviklet og kompliceret system, det ikke er muligt at overskue.

Det praktiske arbejde med gennemførelse af en såkaldt HACCP-undersøgelse og etablering af et HACCP-system sker mest hensigtsmæssigt gennem et logisk forløb som skitseret i nedenstående model, hvis elementer efterfølgende er kort beskrevet:

Virksomhedens ledelse skal definere og dokumentere sin målsætning, politik og forpligtelse med hensyn til fødevaresikkerhed. Med baggrund heri skal HACCP-systemets gyldighedsområde fastlægges, herunder hvilke produkter/produktkategorier og produktionssteder, der er omfattet af systemet.

Til udvikling, etablering, vedligeholdelse og evaluering af HACCP-systemet, skal der oprettes et tværfagligt HACCP-team og der skal udpeges en HACCP-teamleder. HACCP-teamet skal bestå af personer med viden og erfaring omkring virksomhedens produkter, processer og risikofaktorer. Råder virksomheden ikke selv over den fornødne ekspertise, kan virksomheden gøre brug af ekstern hjælp.

Som baggrund for selve risikofaktoranalysen skal der udarbejdes beskrivelser af samtlige produkter (råvarer, hjælpestoffer, færdigvarer og emballager m.v.). Disse beskrivelser skal være så detaljerede, at de kan danne grundlag for HACCP-teamets identifikation og vurdering af de potentielle risikofaktorer, der kan være tilknyttet råmaterialerne, produktet og den tilsigtede anvendelse af fødevaren.

Ligeledes skal der som baggrund for risikofaktoranalysen udarbejdes beskrivelser af produktionsprocessen i form af flowdiagrammer, som kan underbygges af detaljerede procesbeskrivelser. Der skal også udarbejdes plantegninger over virksomhedens indretning og det omgivende produktionsmiljø. Flowdiagrammer og plantegninger skal være så detaljerede, at risikofaktorer i forbindelse med produktionen af fødevaren kan identificeres og vurderes.

Produktbeskrivelser, flowdiagrammer og plantegninger, skal verificeres så det sikres, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne og de faktiske forhold omkring råmaterialer, produkter, processer og omgivelser.

Med udgangspunkt i de ovennævnte beskrivelser gennemfører HACCP-teamet en systematisk identifikation af alle potentielle biologiske, kemiske, fysiske risikofaktorer. Derefter vurderes disse efter deres konsekvens og sandsynlighed. Herved udpeges, hvilke risikofaktorer, der ikke kræver styring, hvilke risikofaktorer, der kræver styring via GMP og hvilke risikofaktorer, der kræver styring i CCP'er (= relevante risikofaktorer). For de sidstnævnte skal HACCP-teamet fastlægge styrende foranstaltninger, som er de sikkerhedsprocedurer, der kan styre de relevante risikofaktorer, så de ikke kan forvolde skade på forbrugeren.

Kritiske styringspunkter er de punkter, hvor risikofaktorerne kan fjernes eller minimeres til et acceptabelt niveau. For at fastlægge de kritiske styringspunkter korrekt, kan det anbefales, at HACCP-teamet anvender det såkaldte beslutningstræ, som en hjælp til at fastlægge, hvor risikofaktorerne skal styres og hvad der er kritisk for at opnå styring.

Grundforudsætningerne for at kunne producere under hygiejnisk forsvarlige forhold kaldes GMP-foranstaltninger. Det er foranstaltninger, der forebygger, fjerner eller mindsker sandsynligheden for forurening af produktet fra forhold i og omkring virksomhedens produktion. GMP kan f.eks. omfatte personlig hygiejne, rengøring, vedligehold og skadedyrsforebyggelse.

En kritisk grænse er en værdi eller et kriterium, der adskiller det acceptable fra det uacceptable, det vil sige den grænse, der giver et sikkert produkt. Når HACCP-teamet har fastlagt alle de kritiske styringspunkter, skal de kritiske grænser for hvert enkelt kritisk styringspunkt fastlægges. Det er vigtigt, at de personer, som fastlægger de kritiske grænser, har kendskab til processerne, sikkerhedsstandarder og legale krav.

For hver enkelt kritisk grænse skal der etableres overvågningsprocedurer, som skal være i stand til at opfange, når et kritisk styringspunkt er ude af kontrol/styring. Overvågningsprocedurerne bør ideelt set være i stand til at vise tab af styring, inden de kritiske grænser overskrides, så man undgår, at produktet skal kasseres.

HACCP-teamet skal for hvert kritisk styringspunkt specificere og på forhånd planlægge, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal tages i anvendelse, hvis overvågningen viser, at et kritisk styringspunkt afviger fra de kritiske grænser, eller når overvågningen viser en tendens i retning af tab af styring.

HACCP-undersøgelsen resulterer bl.a. i en HACCP-plan, der indeholder de fastlagte CCP'er.

I det omfang det er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med og efterlevelse af virksomhedens målsætning og politik med hensyn til fødevaresikkerhed, skal der udarbejdes procedurer, som understøtter GMP-foranstaltningerne og HACCP-planen. Desuden skal der udarbejdes procedurer, der afstikker retningslinierne for uddannelse og træning, dokumentstyring, styring af afvigende produkter, kalibrering af måleudstyr, kommunikation med HACCP-teamet, verifikation (= efterprøvning) (audit og validering) af HACCP-systemets effektivitet samt ledelsens evaluering.

I forbindelse med gennemførelse af HACCP-undersøgelsen samt udarbejdelse af HACCP-planen, fastlæggelse af GMP-foranstaltninger og etableringen af selve HACCP-systemet er det væsentligt at kunne dokumentere alle aktiviteter, der ligger til grund for systemets tilblivelse og anvendelse. Der skal oprettes og vedligeholdes dokumenterede procedurer for, hvordan alle dokumenter med forbindelse til HACCP-systemet udarbejdes og dokumentstyres.

Der skal i forbindelse med HACCP-systemets drift gennemføres registreringer for at kunne dokumentere HACCP-systemets funktion. Alle registreringer skal være let læselige og skal opbevares i en defineret periode, som er afhængig af produkternes holdbarhedsperiode, lovgivningskrav og/eller kundekrav. Registreringerne skal være let genfindelige og opbevares under forhold, som forebygger, at de går tabt, beskadiges eller forringes.

Der skal oprettes og vedligeholdes dokumenterede procedurer for planlægning og gennemførelse af regelmæssig verifikation af HACCP-systemet. Verifikationen skal dels omfatte audit af HACCP-undersøgelsen samt efterlevelsen af GMP-foranstaltninger, HACCP-plan og – system i praksis – dels validering, hvor det er muligt, for at eftervise, at HACCP-systemet er egnet og tilstrækkeligt.

Når HACCP-systemet er udviklet og implementeret, er det naturligvis vigtigt, at det løbende opdateres, vedligeholdes og forbedres. Dette skal ske med udgangspunkt i de ændringer, der sker i og omkring virksomheden, dens produkter, processer, råmaterialer osv. samt resultaterne af efterprøvningen af HACCP-systemet. Dette er også udgangspunktet for ledelsens evaluering af HACCP-systemet.

HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen

Indholdsfortegnelse

Forord