Miljøprojekt, 989 – HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen

HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen

7 Konklusion

7.1 Overordnet projektforløb
7.2 Tilpasning til danske forhold
7.3 Vidensdeling
7.4 Værktøjer / manualer
7.5 Eksempler
7.6 Branchekode
7.7 Vurdering af risiko
7.8 Opstilling af vandkvalitetsmål
7.9 Anvendlighed af HACCP
7.10 Projektets overordnede resultater

7.1 Overordnet projektforløb

Projektet har ønsket at afdække, hvorvidt HACCP princippet kan hjælpe danske vandforsyninger med at systematisere deres kvalitetssikringsarbejde. Projektet har været en kombination af metodeudvikling og –indlæring.

Generelt for projektet har det været en ulempe at skulle udvikle værktøjerne og begreberne i løbet af projektet. Der har således ikke været en klar ”manual” at kunne holde sig til. Ligeledes har det skriftlige materiale udarbejdet af Teknologisk Institut være præget af at være en kombination af en vejledning og et diskussionsoplæg.

Projektet har bestået af en række arbejdsmøder med opgavebesvarelser mellem møderne. Arbejdsmøderne har haft til formål at afdække elementer i en såkaldt HACCP undersøgelse, herunder risikofaktoranalyse og udarbejdelse af en HACCP plan.

7.2 Tilpasning til danske forhold

Dette projekt har arbejdet med HACCP tilpasset til danske forhold, specielt på følgende områder har vi arbejdet forskelligt fra anbefalinger fra WHO.

WHO's anbefalinger gælder for en lang række vandforsyninger der operer med meget større risiko end, vi har i Danmark. Grundet vores unikke forsyningssituation syntes det at planlægge i forhold til at reducere livstruende ricisi for forbrugerne noget voldsomt. Vi har derfor i projektet valgt at arbejde med et mere simpel vurderingsværktøj afpasset danske forhold.

Vi har ikke i projektet gjort meget brug af udenlandske erfaringer. Dette er dels gjort med baggrund i et ønske om at ikke præge vores egen vurdering af metoden og dels på baggrund af følgegruppens anbefalinger.

I projektet har deltaget 6 forholdsvis store vandforsyninger. Det vurderes, at implementering af HACCP i mindre vandforsyninger må forventes at skulle foretages i noget mindre skala. Der er beskrevet modeller for dette blandt andet Mini HACCP, Island og HACCP for mindre vandforsyninger, Schweiz. Disse modeller er ikke vurderet i dette projekt.

Vandforsyningerne i Danmark har meget forskelligt niveau af formel kvalitetssikring. Arbejdet med HACCP vil blive påvirket af dette. De vandforsyninger, der allerede har implementeret et kvalitetssikringssystem, vil have nemmere ved at implementere den stringens, der er forbundet med dokumentation af systemet samt verifikation af systemet overholdes.

7.3 Vidensdeling

Det har været et bredt ønske i projektet at fremme vidensdeling mellem vandforsyningerne. Dette er kun delvist lykkedes. Imellem arbejdsmøderne har vandforsyningerne primært arbejdet isoleret, og på arbejdsmøderne har opgavebesvarelserne være præget af stor diversitet. Disse forhold har medført, at vi ikke kan lave en grundig evaluering af værdien af vidensdeling – projektet har dog kunnet identificere de områder, hvor vidensdeling syntes at have det største potentiale. Det drejer sig specielt om identifikation af risikofaktorer og relaterede skadelige hændelser.

7.4 Værktøjer / manualer

Projektet har ved udarbejdelsen af risikofaktoranalysen og HACCP planen benyttet et simpelt word-skema. Dette har den umiddelbare fordel, at der ikke har været mange teknologibarrierer. Disse skemaer er dog ikke den mest elegante løsning, og en enkelt vandforsyning har taget konsekvensen og indarbejdet systematikken i et databaseværktøj. Dette værktøj skønnes umiddelbart at kunne styrke den systematik, der er i arbejdet med HACCP.

7.5 Eksempler

Arbejdet med risikofaktoranalyse og HACCP-planen har påvist et stort behov for mange gode og gennemarbejdede eksempler, der kan understøtte et læringsforløb. Dette projekt har banet vejen for udarbejdelse af disse.

7.6 Branchekode

Danske vandforsyninger arbejder i store træk under de samme betingelser og med nogenlunde det samme produktionsapperat. Ligeledes er produktionsapparatet mange gange sammensat af nogenlunde identiske enheder. Ved mange af HACCP- undersøgelsens elementer er der derfor stor mulighed for at arbejde med en fælles systematik. Hvis flowdiagrammerne blev udarbejdet med de samme ”koder” for eksempelvis boringer, transmissionsledninger, højdebeholdere vil det være simpelt af vidensdele på tværs af vandforsyningerne. Specielt vedrørende risikofaktor analysen vil der være mulighed for at se, hvilke skadelige hændelser andre vandforsyninger har oplevet samt eksempler på forslag til styrende foranstaltninger.

7.7 Vurdering af risiko

Det ligger i HACCP grundtanken, at den individuelle vandforsyning selv foretager sin risiko vurdering. Det er vigtigt at holde fast i dette princip, idet der på den måde indbygges, at man forholder sig til den enkelte risikofaktor set i lyset af specifikke forhold gældende for netop den enkelte vandforsyning.

Vi har i projektet valgt en mere simpel vurderingsmatrix end forslået i WHO's anbefalinger. Det bør overvejes om denne matrix skal gøres til en del af en fælles begrebsverden, således at man eksempelvis er enige om, hvilken risiko indtrængning af dyr i højdebeholdere udgør for drikkevandet.

7.8 Opstilling af vandkvalitetsmål

Det er nødvendigt i det videre forløb at på forhånd opstille klare vandkvalitetsmål. Opgaven her bliver at formulere, hvilket risikoniveau der er passende for dansk drikkevandshåndtering. Umiddelbart syntes kvalitetsmål at kunne opstilles ud fra dels overholdelse af lovens krav til vandkvalitet, men også ved at opstille kvalitetsmål for hvorledes man vil arbejde med riskohåndtering. To vandforsyninger kan i princippet begge levere drikkevand, der overholder de samme vandkvalitetskriterier, men med en vidt forskellig holdning til hvilken risiko forbrugeren reelt bør opleve ved indtagelse af drikkevand. Projektet har identificeret et behov for at afklare, hvilke vandkvalitetsmål en vandforsyning bør operere med.

Projektet har primært arbejdet med sundhedsmål, der søger at undgå fysisk gene af forbrugeren, men også tillidsmål der er rettet mod forbrugerens tillid til, at vandet kan indtages uden risiko for helbredet.

7.9 Anvendlighed af HACCP

Erfaringerne fra arbejdet med HACCP herunder de diskussioner som vi har haft til arbejdsmøderne har klart vist at:

en fælles metodik for arbejdet med risikovurdering og styring vil højne vidensdelingen mellem vandforsyningerne
de proaktive elementer i HACCP vil være en forbedring i forhold til en traditionel slutproduktkontrol
arbejdet er omfangsrigt og griber ind i hele organisationen
det er nødvendigt at tilpasse WHO's Water Safety Plans til danske forhold specielt hvad angå vurderinger af risiko - WHO arbejder med langt større risici i ressourcesvage lande.
der med fordel kan opereres med forskellige tilgange til HACCP afhængig af vandforsyningens ønsker og ressourcer

7.10 Projektets overordnede resultater

Dette projekt har med succes forbedret deltagernes muligheder for at arbejde proaktivt med risikostyring.

Projektet har formuleret og evalueret HACCP som værktøj med udgangspunkt i danske forhold og holdninger og fundet det særdeles brugbart.
Projektet har demonstreret, at en systematisk fremgangsmåde som HACCP kan og vil forbedre det nuværende arbejde med risikostyring.
Projektet kan danne grundlag for et bedre balanceret ressourceforbrug mellem den klassiske slutproduktkontrol og en ny proaktiv processtyring, således at ressourceudnyttelsen bliver optimal.