| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pilotbenchmarking af miljøtilsynet

2 Kommunernes ressourceforbrug

2.1 Overordnede konklusioner og anbefalinger
2.2 Ressourceforbrug til samlede tilsyn og opfølgende arbejde 2003
     2.2.1 Ressourceforbrug per samlet tilsyn af landbrug og pelsdyrsfarme
     2.2.2 Vurdering af målepunkt: ressourceforbrug per samlet tilsyn
2.3 Ressourceforbrug til godkendelser og tilladelser
2.4 Udannelseskroner per årsværk

Dette afsnit undersøger kommunernes ressourceforbrug fordelt på de forskellige kategorier, samt hvor meget de enkelte kommuner og amter bruger på uddannelse per årsværk.

Målingen af ressourceforbruget er centralt i forhold til det differentierede tilsyn, idet det forventes, at kategori 1 virksomheder/landbrug kræver et mindre ressourcetræk på kommunen end kategori 2 virksomheder/landbrug og så fremdeles. Virksomhedernes/landbrugenes forureningspotentiale spiller dog også en væsentlig rolle i denne prioritering af indsatsen.

2.1 Overordnede konklusioner og anbefalinger

• Der er ikke nogen entydig tendens til, at kommunerne og amterne bruger flere ressourcer per samlet tilsyn på kategori 3 virksomheder end kategori 1 virksomheder. Dette indikerer, at ressourceforbruget kan tilpasses, hvis der skal leves op til idéerne bag det differentierede tilsyn, hvor den bærende idé er at fokusere indsatsen på kategori 3 virksomheder.
• Epinion vurderer, at ressourceforbrugets fordeling er et meget relevant målepunkt i forbindelse med opfølgning på det differentierede tilsyn. Dels illustrerer det de totale forskelle i ressourceindsatsen kommunerne og amterne imellem, og dels viser det relevante informationer om ressourcefordelingen internt i kommunerne og amterne.
• Flere kommuner fandt, at det var ressourcekrævende at udfylde spørgsmålene om ressourcefordelingen, idet spørgsmålet er komplekst, og det kræver en kategorisering, som ikke er administrativ praksis i kommunerne. Resultaterne i denne måling er således behæftet med en grad af skøn – mere præcise resultater kan dog forventes over tid, når kommunerne bliver vant til opgørelsesmetoden.
• Baseret på antallet af brugbare svar har især kommunerne haft besvær med spørgsmålet vedr. ressourceforbrug per godkendt virksomhed. Ydermere laver små kommuner kun ganske få godkendelser på årsbasis, hvilket også gør datagrundlaget per kommune mere spinkelt.
• Målepunktet uddannelseskroner per årsværk er relativt uproblematisk for kommunerne og amterne at besvare.
• Det skal også bemærkes, at der ikke var nok brugbare svar i relation til ressourceforbruget til godkendelsesarbejdet i landbruget.

2.2 Ressourceforbrug til samlede tilsyn og opfølgende arbejde 2003

Nedenfor er de enkelte kommuners ressourceforbrug per samlet tilsyn udspecificeret for de forskellige kategorier af virksomheder.

Ressourceforbruget inkluderer både årsværk brugt på det samlede tilsyn i 2003, de udgifter kommunen eventuelt måtte have haft til miljøsamarbejder og de udgifter kommunen eventuelt har haft til fremmede tjenesteydelser. For at kunne give en kroneværdi per samlet tilsyn er årsværk omregnet således, at et årsværk er sat til kr. 500.000.

Figur 4 nedenfor viser kommunernes ressourceforbrug per samlet tilsyn i virksomhederne. For hver kommune er der fire bjælker. Den første bjælke er ressourceforbrug per samlet tilsyn for kategori 1 virksomheder, den næste bjælke er ressourceforbrug per samlet tilsyn for kategori 2 virksomheder og så fremdeles. Den fjerde bjælke repræsenterer det gennemsnitlige ressourceforbrug per samlet tilsyn. Det skal bemærkes, at i figur 4 og i mange af den andre figurer i rapporten, er der ofte stor lighed mellem ressourceforbruget per samlet tilsyn for kategori 2 virksomheder og det gennemsnitlige ressourceforbrug. Det skyldes, at der en stor repræsentation af kategori 2 virksomheder, hvorfor dette gennemsnit i høj grad indvirker på det samlede gennemsnit.

Der er to centrale observationer i figur 4: For det første er der ikke nogen klar tendens til, at kommunerne bruger flere ressourcer per samlet tilsyn for kategori 3 virksomheder end for andre virksomheder, som det kunne forventes.

For det andet ligger ressourceforbruget per samlet tilsyn ret jævnt på omkring 10.000 kr. per samlet tilsyn i fem ud af otte kommuner. Tre kommuner udskiller sig – en med et noget mindre ressourceforbrug per samlet tilsyn og to med et noget højere ressourceforbrug per samlet tilsyn. Dog udskiller K5 og K7 sig med markant højere ressourcetræk for kategori 3 virksomheder end for andre.

I en benchmarkingoptik ville det være interessant at gå bagom tallene og analysere, hvad der er årsagen til henholdsvis de dyre og den billige kommune. Det kunne være relevant at klarlægge de centrale faktorer, som forårsager forskellene i udgifterne.

K2 er et interessant eksempel på, at ressourcerne anvendes modsat af hensigten med det differentierede tilsyn. Således bruges der gennemsnitligt flest ressourcer pr. samlet tilsyn på kategori 1 virksomheder. Der bruges mindst på kategori 3, og kategori 2 placerer sig midt imellem. En sådan kommune ville kunne bruge benchmarkingen til at overveje, om der bør ske en omprioritering af indsatsen.

K1 er interessant, fordi ressourceforbruget per samlet tilsyn ligger markant under de øvrige kommuner. Dette kan enten skyldes høj effektivitet, lavere kvalitet i arbejdet eller en kombination heraf. I benchmarking sammenhæng ville det være relevant, at kommunen indgik i et samarbejde med andre kommuner om at komme bag om tallene. Hvis forskellen skyldes høj effektivitet, ville de være en ”best practice”, som andre kunne lære af. Hvis kvaliteten er lav, kunne afdelingen bruge resultaterne til argumentere for behovet for øget ressourceindsats på området.

Figur 4: Kommunernes ressourceforbrug i kr. per samlet tilsyn for forskellige kategorier af virksomheder

For amterne er der en tendens til, at kategori 3 virksomhederne er dyrere per samlet tilsyn end andre kategorier af virksomheder inden for de enkelte amter. Ydermere kan det bemærkes, at ressourceforbruget per samlet tilsyn på tværs af de tre amter er ret ens.

A3 er et eksempel på et amt, som har den ressourcefordeling, som stemmer overens med idéerne bag det differentierede tilsyn.

Figur 5: Amternes ressourceforbrug i kr. per samlet tilsyn for forskellige kategorier af virksomheder

2.2.1 Ressourceforbrug per samlet tilsyn af landbrug og pelsdyrsfarme

I figur 6 fremgår det, at der også for tilsyn af landbrug er store forskelle mellem forskellige grupper af kommuner. To kommuner skiller sig ud ved at have et markant højere ressourcetræk per samlet tilsyn end de andre. Ligesom ved virksomhederne er det ikke noget entydigt tegn på, at kommunerne har et større ressourcetræk for kategori 3 virksomheder end for andre virksomheder.

Figur 6: Kommunernes ressourceforbrug i kr. per samlet tilsyn for forskellige kategorier af landbrug

Når ressourcetrækket for tilsyn af pelsdyrsfarme opgøres, viser der sig store forskelle de fire kommuner imellem, som det fremgår af figur 7 nedenfor.

Figur 7: Kommunernes ressourceforbrug i kr. per samlet tilsyn for forskellige kategorier af pelsdyrsfarme

2.2.2 Vurdering af målepunkt: ressourceforbrug per samlet tilsyn

Epinion vurderer, at ressourceforbrugets fordeling er et meget relevant målepunkt i forbindelse med opfølgning på det differentierede tilsyn. Dels illustrerer det de totale forskelle i ressourceindsatsen kommunerne og amterne imellem, og dels viser det relevante informationer om ressourcefordelingen internt i kommunerne og amterne.

Dog skal det bemærkes, at flere kommuner fandt, at det var ressourcekrævende at udfylde skemaet, idet spørgsmålet er komplekst og det kræver en kategorisering, som ikke er administrativ praksis i kommunerne.

2.3 Ressourceforbrug til godkendelser og tilladelser

Ligesom med ressourceforbruget per samlet tilsyn blev kommunerne og amterne spurgt til ressourceforbruget med hensyn til kommunernes og amternes godkendelsesarbejde. Ressourceforbruget er opgjort som årsværk i egen forvaltning, udgifter til kommunalt miljøsamarbejde og udgifter til andre fremmede tjenesteydelser. Som i analysen ovenfor er et årsværk sat til en værdi på 500.000 kr.

I figur 8 nedenfor er kommunernes godkendelsesarbejde opgjort i forhold til ressourceforbruget per godkendt virksomhed. Det bemærkes, at kun fire kommuner besvarede denne spørgsmålskategori fyldestgørende, hvilket tyder på, at det var svært for kommunerne at besvare. Ydermere laver små kommuner kun ganske få godkendelser på årsbasis, hvilket betyder at også datagrundlaget per kommune er mere spinkelt.

I figuren nedenfor kan der igen observeres ret store forskelle kommunerne imellem. Dog er disse resultater bygget på et spinkelt datagrundlag.

Figur 8: Ressourceforbrug i kr. per godkendte virksomhed (kommuner)

Figur 9 nedenfor viser, at også for amterne er der store forskelle mellem ressourceforbruget per godkendte virksomhed.

Figur 9: Ressourceforbrug i kr. per godkendt virksomhed (amter)

2.4 Udannelseskroner per årsværk

Det er relativt uproblematisk for kommunerne at opgøre hvor mange midler, der er blevet brugt på uddannelse af medarbejdere. Figur 10 antyder en vis spredning i midler brugt i både amter og kommuner.

Figur 10: Uddannelseskroner per årsværk i kommuner 2003

Figur 11: Uddannelseskroner per årsværk i amter 2003

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.