| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

BAM's skæbne i grundvand

5 Feltindikationer af nedbrydning

5.1 Spredning af 2,6-dichlorbenzoesyre via moderprodukterne Prefix og Casoron
5.2 Fund af 2,6-dichlorbenzoesyre
     5.2.1 Primære grundvandsmagasiner
     5.2.2 Jord, porevand og sekundære magasiner
     5.2.3 Fundenes relation til arealanvendelse, geografi og geologi

Det foregående kapitel beskriver, hvorledes nedbrydningsforsøg viser, at BAM mineraliseres til CO₂. Påvisning af 2,6-dichlorbenzoesyre i to ud af tre undersøgte sedimenter viser endvidere, at der ved nedbrydningen af BAM kan dannes 2,6-dichlorbenzoesyre, som så formentlig nedbrydes videre til CO₂. Disse forsøg indikerer således, at fund af 2,6-dichlobenzoesyre kan være en indikator for nedbrydning af BAM.

I nærværende kapitel er det nærmere vurderet, om fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i sekundære og primære magasiner kan betragtes som sikre feltindikationer på nedbrydning af BAM. Dette forudsætter imidlertid, at fund af 2,6-dichlorbenzoesyre ikke kan skyldes den oprindelige udspredning af produkterne Prefix eller Casoron, hvori 2,6-dichlorbenzoesyre kunne være en urenhed. Denne mulighed er indledningsvist vurderet. Herudover er der udført en databasegennemgang for indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i jord- og grundvandsprøver i Danmark, for at få et overblik over fordeling og hyppighed af fund i Danmark og fundenes sammenhæng til geologi og arealanvendelse.

5.1 Spredning af 2,6-dichlorbenzoesyre via moderprodukterne Prefix og Casoron

For at afklare om 2,6-dichlorbenzoesyre kunne være tilført jorden som en urenhed i de udstrøede granulatprodukter Prefix eller Casoron, blev midlet Prefix (producent Shell) analyseret for indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre (Miljøstyrelsen, 2002). Analysen viste indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre på sporniveau svarende til ca. 2 µg/g granulat, som vægtmæssigt udgør ca. 0,0002% af granulatet. Til sammenligning udgør aktivstoffet dichlobenil 6,75% af granulatet.

Efter en anbefalet doseringsmængde på op til maksimalt ca. 200 kg granulat pr. ha vil der således være spredt i størrelsesorden 400 mg 2,6-dichlorbenzoesyre pr. ha. (0,0002%) svarende til 0,04 mg pr. m². Antages stoffet fordelt indenfor de øverste 10 cm umiddelbart efter udstrøning svarer dette til en koncentration i jorden på ca. 0,2 µg/kg, som ligger under detektionsgrænserne for analyse af stoffet i jord.

Det har ikke været muligt i litteraturen at finde en K_d-værdi for 2,6-dichlorbenzoesyre, som kan bruges til teoretiske vurderinger af de tilsvarende porevandskoncentrationer umiddelbart efter udstrøning forårsaget af 2,6-dichlobenzoesyren i granulatet. Antages det, at stoffet sorberer relativt lidt til jordfasen med lave K_d-værdier til følge, kan det ikke afvises, at man oprindeligt umiddelbart efter udstrøning ville have kunnet måle 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand udtaget fra topjorden forårsaget af urenheden i Prefix. Samlet set vurderes det dog ikke som sandsynligt, at en kildestyrke på 0,2 µg/kg 2,6-dichlorbenzoesyre i topjorden fortsat - efter flere års ophør med brug af granulatet - vil kunne påvises i porevand og sekundære grundvandsmagasiner på større dybder på grund af den fortynding, sorption og nedbrydning af stoffet, der vil ske undervejs gennem jordlagene.

På den baggrund vurderes det, at påvisningen af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand og sekundære magasiner - flere år efter ophør af brugen af Prefix - ikke alene kan tilskrives ”urenheden” i produktet Prefix, og at fund af 2,6-dichlorbenzoesyre derfor kan bruges som feltindikation på nedbrydning af BAM.

5.2 Fund af 2,6-dichlorbenzoesyre

Nærværende gennemgang af fund af 2,6-dichlorbenzoesyre beror på undersøgelser og analyser af henholdsvis jord og grundvand. Gennemgangen har vist, at analyser for indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre hidtil kun er udført i begrænset omfang. Stoffet indgår dog nu pr. 1. januar 2004 i NOVANA-programmet for overvågning af grundvand, hvorfor der de kommende år kan forventes mere viden om fund af stoffet i grundvand og dermed tegn på nedbrydning af BAM i miljøet.

Analyse af fundhyppigheden i primære grundvandsmagasiner tager udgangspunkt i GEUS database Jupiter over analyser af stoffet i boringer til og med år 2002.

Gennemgang af fund i jord og sekundært grundvand tager udgangspunkt i undersøgelser (primært registreringsundersøgelser) indberettet i forbindelse med erfaringsopsamling på undersøgelser af punktkilder udført for Amternes Videncenter for Jordforurening (2002). Herudover er inddraget data indsamlet i ”Pesticider og Vandværker” (Miljøstyrelsen, 2002) samt øvrige senere undersøgelseserfaringer. Af ressourcemæssige årsager er der dog ikke foretaget en systematisk indsamling af data hos amterne for eventuelle senere undersøgelser end 2002.

5.2.1 Primære grundvandsmagasiner

Gennemgang af data fra grundvandsovervågningen (GEUS, 2004a) viser, at der kun er påvist 2,6-dichlorbenzoesyre (i koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l) i 2 ud af 225 analyserede boringer til og med 2002. Der er dog heller ikke konstateret indhold af BAM i mere end halvdelen af de analyserede boringer uden fund af 2,6-dichlorbenzoesyre.

I tabel 5.1 er vist de påviste koncentrationer af 2,6-dichlorbenzoesyre i de to GRUMO-boringer (begge fra Fyn) ved analyser udført i 1998 og 1999. Der foreligger ikke data for den efterfølgende periode. Som det fremgår, er der ligeledes påvist BAM i filtre med påvist 2,6-dichlorbenzoesyre.

Tabel 5.1. Påviste koncentrationer af 2,6-dichlorbenzoesyre i de 2 ud af 225 analyserede boringer med fund af 2,6-dichlorbenzoesyre (GEUS, 2004a).

2,6-dichlorbenzoesyre er påvist i både det øvre og mellemste filter i boring 164.935. Påvisning af stoffet i denne boring i det mellemste magasin ca. 35 m u.t. kan skyldes nedsivning af stoffet fra det ovenliggende lerlag (hvor det øverste filter er placeret og en relativ høj koncentration på 0,09 µg/l er påvist) eller alternativt fra nedbrydning af BAM i selve sandmagasinet. Sidstnævnte er imidlertid mindre sandsynligt i lyset af nedbrydningsforsøgene udført i nærværende undersøgelse (kapitel 4).

Derimod synes forureningsmønstret i boring 135.1103 at pege i retning af, at det påviste 2,6-dichlorbenzoesyre i det mellemste filter ca. 20 m u.t. ikke stammer fra nedbrydning af BAM i de ovenliggende sandmagasiner eller lerlag, idet BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre ikke er påvist her. Det observerede indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i det mellemste filter kan derfor skyldes nedbrydning af BAM i selve magasinet eller - mere sandsynligt (jf. kapitel 4) - opstrøms dannet 2,6-dichlorbenzoesyre, som er transporteret til boringen.

Såfremt udgangskoncentrationen i grundvandsmagasinet af BAM skulle have afgørende betydning for potentialet for nedbrydning, skulle man have forventet, at der for grundvandsmagasiner med BAM i høje koncentrationer over en længere periode, kunne påvises 2,6-dichlorbenzoesyre hvis BAM nedbrydes. Med baggrund i data fra GEUS' kemidatabase er der udover de ovenstående 2 boringer imidlertid ikke påvist 2,6-dichlorbenzoesyre i en række BAM-forurenede boringer til trods for, at boringerne har været påvirket af BAM i en længere årrække og eventuelt tilmed i en relativ høj koncentration (større end 1 µg/l).

Betydningen af udgangskoncentrationen af BAM i grundvandsmagasinet for nedbrydning i magasinet og dannelse af 2,6-dichlorbenzoesyre blev undersøgt i projektet ”Pesticider og Vandværker”, idet der blev udtaget analyser fra grundvandsmagasinet ved Klausensskov Vandværk på Ærø, hvor BAM-koncentrationerne i en længere periode har ligget på et niveau op til 7 µg/l. Analyserne viste dog, at 2,6-dichlorbenzoesyre ikke kunne detekteres i grundvandet (Ludvigsen, 2002).

Sammenfattende må på dette grundlag konkluderes, at til trods for at 2,6-dichlorbenzoesyre er analyseret i langt færre boringer, end hvor der er analyseret for BAM, er der en samlet lav fundprocent af 2,6-dichlorbenzoesyre i de analyserede boringer. Dette peger i retning af, at der ikke foregår betydende nedbrydning af BAM i de primære grundvandsmagasiner (eller – såfremt der sker en vis nedbrydning – ikke akkumuleres 2,6-dichlorbenzoesyre i detekterbare koncentrationer). Feltindikationerne støtter således de udførte nedbrydningsforsøg (afsnit 4.1.7) der tilsvarende peger i retning af, at BAM ikke nedbrydes i grundvand.

5.2.2 Jord, porevand og sekundære magasiner

Baseret på en række undersøgelseserfaringer fra pesticidbelastede lokaliteter og punktkilder (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002) må det konkluderes, at 2,6-dichlorbenzoesyre kun sjældent indgår i de anvendte analyseprogrammer af jord og grundvand. For de undersøgelser, hvor der er målt for 2,6-dichlorbenzoesyre, må det konkluderes, at stoffet ikke påvises i jord (baseret på 2 undersøgelser med 26 jordprøver) og kun sjældent (fundprocent på 11,8) påvises i grundvand (baseret på 6 undersøgelser med 17 analyserede vandprøver) (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002). Stoffet er således konstateret i to vandprøver i koncentrationer på 1 µg/l (ved planteskole) og 7,3 µg/l (ved skovplanteskole).

De indhentede undersøgelseserfaringer er samlet i tabel 5.2, hvad angår fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i jord, porevand og sekundært grundvand.

I løbende undersøgelser af udvaskningen af BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre fra en gartneriejendom, som har anvendt Prefix i en årrække på gårdspladsen, er der konsekvent påvist både BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre i porevandet udtaget ca. 3 m u.t. ved lokaliteten, jf. figur 5.1 (Hvidovre Kommune, 2004).

Figur 5.1. Koncentration af BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre ved løbende monitering af porevand og grundvand ved et gartneri i Hvidovre.

Tilsvarende er stoffet påvist i porevand under BAM-kilder i andre undersøgelser udført i ”Pesticider og Vandværker” (jf. Ludvigsen, 2002). Således er der konstateret indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand i 5 ud af 14 installerede sugeceller. BAM er påvist i 6 af disse 14 sugeceller. Disse undersøgelser viser, at 2,6-dichlorbenzoesyre kan optræde i målelige koncentrationer i umættet zone under dichlobenil/BAM-forurenede lokaliteter formentlig forårsaget af nedbrydning af dichlobenil/BAM i jorden. På disse lokaliteter (i Hvidovre) med fund af 2,6-dichlorbenzoesyre er der tillige konstateret potentiale for nedbrydning af BAM i de øvre jordlag, jf. kapitel 4.

I undersøgelser af 25 gartnerier i Københavns Amt (Københavns Amt, 2001) er der på 17 af lokaliteterne konstateret sekundære magasiner, hvoraf hovedparten indeholdt BAM. I 30 ud af 33 undersøgte boringer filtersat indenfor de øverste 5 m u.t. er der således påvist BAM i koncentrationer fra 0,02-8,5 µg/l. I 3 ud af 33 boringer er der samtidig med BAM påvist indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre.

I to boringer filtersat i sekundære magasiner (indenfor de øverste 10 m u.t.) ved Københavns Energis kildepladser III og VI ved Ejby i Glostrup er der ligeledes eksempler på, at 2,6-dichlobenzoesyre konstateres (i koncentrationer på henholdsvis 0,085 og 0,13 µg/l) i forbindelse med samtidig BAM-forurening (BAM-koncentrationer på henholdsvis 0,90 µg/l og 17,32 µg/l).

Tabel 5.2. Fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i jord, porevand og sekundære magasiner og fundenes relation til arealanvendelsen

De få undersøgelseserfaringer viser, at 2,6-dichlorbenzoesyre kan findes i målelige koncentrationer i umættet zone under BAM-kilder. Fundene synes meget sandsynligt relateret til nedbrydning af BAM i umættet zone, idet fundene stort set altid kan relateres til samtidige forureninger med BAM i jord eller porevand. Stoffet kan ligeledes påvises i sekundære magasiner – igen typisk samtidig med en konstateret BAM-forurening – men fundene er noget sjældnere, hvilket måske skyldes, at BAM - til sammenligning med umættet zone – ikke nedbrydes så let, eller alternativt at 2,6-dichlorbenzoesyren nedbrydes hurtigere under mættede vandforhold.

5.2.3 Fundenes relation til arealanvendelse, geografi og geologi

Som det fremgår af tabel 5.2 eksisterer der for få undersøgelser og data vedrørende 2,6-dichlorbenzoesyre til statistisk at konkludere, om der er sammenhænge mellem fund og arealanvendelse. Således er fundene knyttet til forskellige typer af arealanvendelser, men indenfor samme type arealanvendelse (som fx gartneri) kan der optræde BAM-forureninger uden nødvendigvis altid fund af 2,6-dichlobenzoesyre.

Tilsvarende er der for få fund til statistisk at konkludere, om der er geografiske mønstre for fundene.

De i tabel 5.2 sammenfattede undersøgelsesresultater relaterer sig primært til undersøgelser af lerede lokaliteter. Betydning af sandede umættede forhold for nedbrydning af BAM og fund af 2,6-dichlorbenzoesyre er således ikke belyst ved disse undersøgelser. Fundenes relation til geologiske forhold, såsom sandgeologi, kan derfor ikke vurderes. Samlet må det således konkluderes, at nærværende gennemgang af fund af 2,6-dichlorbenzoesyre peger i retning af, at der sker nedbrydning af BAM under feltforhold - specielt i umættet zone - men at fundenes antal ikke giver mulighed for detaljerede tolkninger af relationer til arealanvendelse, geografiske og geologiske forhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.