Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 3/2005 – Energieffektivitet i miljøgodkendelser – 2 Tema 1: Dialog, samarbejde og koordination

Energieffektivitet i miljøgodkendelser

2 Tema 1: Dialog, samarbejde og koordination

2.1 Status og problemstillinger
     2.1.1 Energistyrelsen og virksomhederne
     2.1.2 Miljømyndigheder og virksomhederne
     2.1.3 Energistyrelsen og miljømyndighederne
2.2 Identificerede potentialer
     2.2.1 Hvad kan miljømyndighederne gøre?
     2.2.2 Hvad kan Energistyrelsen gøre?
     2.2.3 Hvad kan virksomhederne gøre?
     2.2.4 Hvad kan Miljøstyrelsen gøre?
     2.2.5 Miljømyndigheden, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen
     2.2.6 Virksomhederne og miljømyndighederne
     2.2.7 Andet
2.3 Barrierer for at udnytte potentialerne

2.1 Status og problemstillinger

Der eksisterer et godt samarbejde mellem virksomheder og miljømyndigheder samt Energistyrelsen. Samarbejdet er præget af åbenhed og gensidig faglig respekt, hvilket er væsentlige elementer for en frugtbar dialog. Dialog og samarbejde betyder ikke altid, at man er enige, men at parterne gennem saglig argumentation skaber grundlaget for et resultat, som parterne kan acceptere, og i fællesskab arbejder for.

Det er sjældent, at virksomhederne oplever modsætninger i de vilkår, der stilles i miljøgodkendelsen, og de mål, som de har sat sig som en del af energiaftalen. Det skyldes nok i højere grad, at virksomhederne gennem dialoger med myndighederne tilsikrer, at der sker en koordinering, da myndighederne ikke selv har den store kontakt med hinanden. Området fremstår som koordineret i modsætning til f.eks. Told & Skat, hvor både virksomheder og myndigheder har givet udtryk for problemer. F.eks. medfører afgiftsregler, at det sjældent kan betale sig for virksomheder at udnytte overskudsvarme til rumopvarmning.

2.1.1 Energistyrelsen og virksomhederne

Kontakten og samarbejdet mellem Energistyrelsen og virksomhederne opleves af alle parter som tilfredsstillende. Der samarbejdes om etablering af og vedligeholdelse af aftalerne, herunder indberetningen af energiforbrugsdata.

Energistyrelsen kommer kun sjældent på virksomhederne. En stor del af opfølgningsarbejdet er desuden lagt i hænderne på det certificeringsorgan, som certificerer virksomhedernes energiledelsessystem, men styrelsen er altid behjælpelig med at besvare forespørgsler fra virksomhederne. Virksomhederne oplever dog, at Energistyrelsen jævnligt skifter sagsbehandler.

2.1.2 Miljømyndigheder og virksomhederne

Kontakten mellem miljømyndighed og virksomhed er langt hyppigere end mellem Energistyrelsen og virksomhederne. Miljømyndighederne har således normalt flere tilsynsbesøg, og er desuden i løbende dialog med virksomhederne.

Det betyder, at miljømyndighederne som oftest har et godt kendskab til virksomhederne. Set fra virksomhedernes synspunkt varierer dette kendskab fra i nogle tilfælde, at være fokuseret på overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen, og i andre tilfælde på virksomhedens samlede "performance" på miljø- og energiområdet.

På energiområdet føler miljømyndighederne, at de har svært ved at matche virksomhedernes egen viden. I nogle tilfælde er virksomhederne også meget længere fremme omkring energibesparende tiltag end miljømyndigheden selv ville stille krav om, og vurderer, at der er hjemmel til at stille krav om.

2.1.3 Energistyrelsen og miljømyndighederne.

Energistyrelsen og miljømyndighederne har generelt meget lidt samarbejde.

Der er således ikke tradition for at miljømyndighederne involverer eller informerer Energistyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse til en virksomhed. Ligeledes involverer Energistyrelsen heller ikke miljømyndigheden i forbindelse med indgåelse af energiaftaler.

Nogle miljømyndigheder har dog brugt Energistyrelsen f.eks. i forbindelse med et gå-hjem-møde for virksomheder om f.eks. energitilskud.

Energistyrelsen finder ikke, at de har haft et behov for koordination og samarbejde med miljømyndighederne, da man ikke har oplevet interessekonflikter, og heller ikke fundet problemer i forbindelse med miljøgodkendelsearbejdet set i forhold til Energistyrelsens arbejde med energiaftalerne.

Generelt har miljømyndighederne heller ikke oplevet interessekonflikter i forhold til Energistyrelsen. Tværtimod tager myndighederne udgangspunkt i, at hos virksomheder, der har en energiaftaler med Energistyrelsen, er problematikkerne omkring energiforhold og energibesparelser "i de bedste hænder".

Dette afspejler sig også i miljøgodkendelsen, hvor energi i denne sammenhæng ofte håndteres med en henvisning til, at virksomheden har en energiaftale og et energiledelsessystem.

Miljømyndighederne har givet udtryk for, at det vil være en fordel hvis de havde en lettere adgang til at få overblik over hvilke virksomheder, der har en energiaftale, og til dels også hvad den enkelte aftale nærmere indebærer.

2.2 Identificerede potentialer

Der er identificeret en lang række potentialer for øget samarbejde omkring integration af energi og miljø.

2.2.1 Hvad kan miljømyndighederne gøre?

En endnu bedre energifaglig viden hos miljømyndighederne vil fremme energidialogen. Viden og vejledning om energiforhold bør i højere grad indgå i miljømedarbejdernes efteruddannelse.

I forbindelse med de grønne regnskaber kan miljømyndighederne selv spille en rolle: Her er dialogen i fokus og energinøgletal er med. Her tager miljømyndigheden af egen drift bl.a. energispørgsmål op overfor virksomheden, indenfor de rammer miljøbeskyttelsesloven giver.

2.2.2 Hvad kan Energistyrelsen gøre?

Samarbejdet mellem Energistyrelsen og Miljømyndigheden bør tilrettelægges således, at Energistyrelsen automatisk informerer den relevante miljømyndighed, når en virksomhed indgår eller fornyer en energiaftale.

2.2.3 Hvad kan virksomhederne gøre?

Nogle virksomheder ser krav om energieffektivisering som en mulighed for at producere produkter mere energi- og omkostningseffektivt. Med denne indfaldsvinkel bliver det naturligt for en virksomhed, at energieffektivisering i miljøgodkendelser på lige fod med andre BAT-initiativer.

Virksomhederne kan få et større ejerskab til miljø- og energiindsatserne, når de selv formulerer, hvad de vil på miljø- og energiområdet. Virksomheden er således selv drivkraften overfor miljømyndigheden. Det vurderes, at ved investeringer har virksomheder tidligere ofte haft fokus på driftsikkerhed, men holdningen er skiftet, så der nu mere er fokus på, hvilken effekt investeringen har set ud fra en helhedsbetragtning.

Virksomhederne bør i højere grad sikre, at miljømyndighederne kender til deres energiledelsessystem ved simpelt hen at sende en kopi af systemet. Derved kan der opnås større sammenhæng mellem miljømyndighedernes arbejde og energiforhold på virksomheden.

2.2.4 Hvad kan Miljøstyrelsen gøre?

Klare udmeldinger, f.eks. i vejledninger om, hvordan energieffektivitet kan indgå i godkendelsesarbejdet etc., vil give en mere ensartet behandling af virksomhederne.

2.2.5 Miljømyndigheden, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen

Lovgivning på forskellige områder (miljø, energi, afgifter, m.v.) bør koordineres bedre og ses i sammenhæng så virksomhederne og myndighederne har mulighed for at få sammenhæng i praksis. F.eks. ved, at der gives hjemmel til at ansøgning om miljøgodkendelse skal omfatte energibesparelseskrav aftalt med Energistyrelsen.

Energistyrelsen bør indgå sammen med Miljøstyrelsen i det danske arbejde vedrørende fremtidige arbejder omkring BREF / BAT notes om energieffektivitet.

Energistyrelsen bør i højere grad melde sig på banen, overfor både miljømyndighederne og især Miljøstyrelsen, som sparringspartner, når lovgivning omkring miljøgodkendelser revideres. F.eks. kan der skabes en sammenhæng mellem energiaftalernes fakta-indberetninger og virksomhederne indberetninger til grønne regnskaber via virk.dk eller lignende.

Samarbejdet mellem miljømyndighederne og Energistyrelsen kan bl.a. forbedres ved. at:

Miljømyndigheden orienteres om relevante afgørelser fra Energistyrelsen på de virksomheder, som miljømyndigheden fører tilsyn med
Miljømyndighederne bruger Energistyrelsen som faglig sparringspartner på energisiden

2.2.6 Virksomhederne og miljømyndighederne

En udbygning af dialoger, kan f.eks. ske ved at sammenligne virksomhedens energinøgletal med andre tilsvarende virksomheder.

Ved at holde (fyraftens)møder for virksomhederne om energibesparelser, kan miljømyndighederne skabe større interesse og befordre samarbejde om energiforhold. En form for belønning fra miljømyndigheder til virksomheder, der er på forkant på energiområdet, kan befordre større samarbejde om energi mellem virksomheder og miljømyndigheder, f.eks. ved at lette egenkontrollen.

Ved at stille krav om energigennemgang og udarbejdelse af en energihandlingsplan kan miljømyndigheder bringe energi i fokus hos virksomhederne.

Energiselskaberne tilbyder i et vist omfang gratis energirådgivning overfor erhvervskunder.

På aftalevirksomheder kan energiaftalen i højere grad inddrages i ansøgningsmaterialet ved ansøgning om miljøgodkendelse.

Selvom myndighederne gennemfører en større grad af integration mellem miljø og energi, vil virksomheden ikke opleve det som den store forskel sålænge indberetninger, forespørgsler m.v. vil fortsat være de samme. En reduktion i antallet af indberetninger vil opleves som en markant forbedring.

2.2.7 Andet

Dialogen med Told & Skat er vigtig – specielt omkring energitunge processer og afgifter i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme til rumopvarmning.

Skatte og afgiftsspørgsmål er således den største hindring for projekter om energieffektivitet, f.eks. i form af varmegenvinding.

2.3 Barrierer for at udnytte potentialerne

Det bliver generelt fremhævet af miljømyndighederne, at de gerne vil vide mere om energiforhold. Desuden fremhæves det, at virksomhederne ved meget mere om sine energiforhold, end miljømyndighedens miljømedarbejdere gør, hvilket gør det vanskeligt at opnå energieffektiviseringer, hvis virksomheden ikke umiddelbart viser interesse.

Miljømyndighederne finder, at de ikke har tilstrækkeligt gode værktøjer, bl.a. er BAT-noterne for generelle, og dækker kun energiforhold i ringe omfang.

Internt i virksomhederne er der ikke tradition for at se energi og miljø i sammenhæng. Det er ofte forskellige personer i virksomhederne, som har ansvaret for energi og miljø. Energi ligger ofte som en del af driftsorganisationen, mens miljø i højere grad er stabsfunktioner, hvilket også kan besværliggøre kommunikationen med miljømyndighederne.

Energistyrelsen ser ikke et behov for yderligere samarbejde og koordination, idet energiaftalerne er meget skarpt afgrænset til energiforhold. Det omvendte er ikke tilfældet for miljømyndighederne og Miljøstyrelsen, idet energi jo er en naturlig del af miljøforholdene, som miljømyndighederne gerne inddrager i godkendelsesarbejdet inden for miljøbeskyttelseslovens rammer.