Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 3/2005 – Energieffektivitet i miljøgodkendelser

Energieffektivitet i miljøgodkendelser

3 Tema 2: Ledelsessystemer

3.1 Status og problemstillinger
     3.1.1 Generelt
     3.1.2 Energiledelse
     3.1.3 Miljøledelse
3.2 Identificerede potentialer
3.3 Barrierer for at udnytte potentialerne

3.1 Status og problemstillinger

3.1.1 Generelt

En del virksomheder har i dag et eller flere ledelsessystemer, f.eks. miljøledelse, energiledelse, kvalitetsledelse, eller arbejdsmiljøledelse. Nogle virksomheder vælger at kombinere systemerne, andre at køre dem som separate systemer.

Ledelsessystemer er et styringsværktøj en virksomhed vælger at indføre frivilligt, for at forbedre og systematisere sin indsats på et eller flere områder. I nogle tilfælde kan en virksomhed dog se sig nødsaget til at indføre et eller flere ledelsessystemer, f.eks. på grund af krav fra kunder eller fra andre interessenter. I nogle få tilfælde er der lovkrav om, at bestemte typer af virksomheder skal have et certificeret ledelsessystem (f.eks. virksomheder, der håndterer affald i form af køretøjer).

Virksomheden kan også have et økonomisk incitament, som det f.eks. er tilfældet med energiledelsessystemet under energiaftale-ordningen, hvor virksomhederne får tilbageført en del af CO₂- afgiften.

Under alle omstændigheder er det essentielle for en virksomhed at have et ledelsessystem, hvis det bliver brugt aktivt og fremadrettet. Hvorvidt en certificering af ledelsessystemet vil styrke dette afhænger af den enkelte virksomhed.

En certificering (eller registrering under EU's EMAS-forordning) kan imidlertid medvirke til at forbedre systemets troværdighed udadtil, når et certificeringsorgan – med faste intervaller checker om systemet lever op til de fastsatte krav, og om det i praksis fungerer efter hensigten.

Virksomheder, der registreres efter EMAS-forordningen, får 50% rabat i den brugerbetaling, der skal betales for tilsyn og godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven. (Reglerne ændres pr. 1. januar 2005).

3.1.2 Energiledelse

Det er et krav, at en virksomhed, der deltager i Energistyrelsens energiaftale-ordning, skal indføre et certificeret energiledelsessystem. Energiledelsessystemet er med til at sikre, at virksomheden som minimum får gennemført de mål den sætter sig, som en del af forpligtelserne i energiaftalen.

Der er altså skabt en direkte sammenhæng mellem energiledelsessystemet og de mål, som virksomheden overfor Energistyrelsen binder sig til at nå. Der er således tale om en frivillig aftale om energiforbedringer mellem virksomhed og myndighed og ikke lovbestemte krav. Det er naturligvis et incitament, at virksomheden identificerer potentialer for optimering og besparelser gennem en fortløbende gennemgang og vurdering af sin anvendelse af energi, men praksis viser, at det nok er lige så væsentligt, at virksomheden kan få et betragteligt tilskud til betaling af CO₂-afgiften ved at indgå en aftale.

3.1.3 Miljøledelse

Der har i Danmark været afprøvet forskellige muligheder for at kombinere miljøledelsessystemer og miljøgodkendelser.

I praksis har det dog ofte vist sig at være vanskeligt. Som udgangspunkt skal miljøledelsessystemet nemlig være dynamisk i sit indhold, mens miljøgodkendelsen er langt mere statisk, da de skal fastlægge specifikke vilkår for virksomheden, altså en udmøntring af lovginingen. Miljøledelsessystemet, der er frivilligt baseret uden lovkrav, kan fortløbende ændres og tilpasses, så det hele tiden bedst muligt opfylder virksomhedens miljøpolitik, målsætninger og mål.

Miljøledelsessystemets formål er bl.a. at være med til at sikre, at virksomheden overholder vilkår i miljøgodkendelser.

Det er dog konstateret, at myndighederne ikke altid har tillid til certificerede miljøledelsessystemer. Hvilket bl.a. medvirker til, at miljømyndighedernes brug af virksomhedernes miljøledelsessystemer oftest vedrører de registre og alarmsystemer, der knytter sig til virksomhedens overvågning og egenkontrol af emissioner til luft og vand.

Det står dog klart, at alt andet lige, vil virksomheder, der har indført et ledelsessystem, have lettere ved at opfylde de krav og vilkår, der stilles af miljømyndigheden.

3.2 Identificerede potentialer

En løbende dialog mellem miljømyndigheder og virksomheder i forbindelse med opbygning og anvendelse af miljø- og energiledelsessystemer vil give bedre betingelser for en miljødialog.

Energistyrelsen har i forbindelse med energiaftalerne trukket sig mere tilbage i forhold til virksomhedernes energiledelsessystemer, idet ansvaret er overdraget til certificeringsbureauer. Noget tilsvarende kunne man forestille sig i forhold til miljøgodkendelser og miljøledelsessystemer.

Virksomheder indfører ledelsessystemer for at blive bedre. Ledelsessystemer er den interne færdselslov og skal bl.a. sikre, at miljøgodkendelsen overholdes.

Til gengæld kan myndigheden vælge i højere grad at integrere tilsynsarbejdet med virksomhedens og/eller det certificerende bureaus auditeringer. På den måde ville der blive skabt en naturlig sammenhæng mellem miljøtilsyn og virksomhedens ledelsessystem(er). Myndigheden kan så tilpasse sit tilsyn i den grad det skønnes nødvendigt.

Virksomhederne kunne ligefrem sørge for at invitere miljømyndighedens tilsynsmedarbejdere med til en ekstern audit i forbindelse med re-certificering af miljøledelsessystemet. Det vil kunne give miljømyndigheden en bedre forståelse for og indsigt i miljøledelsessystemer og en konkret forståelse for miljøledelse i praksis. Men det kræver, at de er ordentlig indført i og forberedt på, hvad det er for en proces, og at det ikke må forveksles med et tilsyn.

Ydermere vil der være den fordel, at der ofte er en teknisk ekspert med, når det certificerende bureau gennemgår såvel energi- som miljøledelsessystemet. Dermed vil miljømyndigheden også kunne øge sin specifikke kompetence i forhold til den enkelte virksomhed.

Miljømyndigheden bør således deltage i audits for at få en indsigt i, hvad der gennemgås, og auditrapporter bør sendes til miljømyndigheden. Det vil i sidste ende også kunne medføre en optimering af miljømyndighedens anvendelse af ressourcer i forhold til den enkelte virksomhed.

Miljømyndigheden bør derfor også kende de mål og handlingsplaner, som virksomheden har opsat som en del af sine ledelsessystemer, for derigennem at få en indsigt i, hvilke tiltag virksomheden bredt set har planlagt på energi- og miljøområdet. Miljømyndigheden bør også indgå i dialog med virksomheden om miljøhandlingsplanen. Derigennem kan miljømyndigheden gøre opmærksom på eventuelle nye prioriteringer og indsatsområder (regionalt eller nationalt), som virksomheden bør overveje at inddrage.

Samkøring af ledelsessystemer kan gøres med fordel. Fokus fra energi og miljø må dog ikke forsvinde ved samkøring med f.eks. et kvalitetsledelsessystem.

Energistyrelsen kunne have en liste over virksomheder med energiaftaler liggende på internettet.

I forbindelse med energiaftaler, ligger der et fast format for indrapportering af energiforhold til Energistyrelsen indeholdende oplysninger om hvad der skal indrapporteres. Miljømyndighederne kan i forhold til andre virksomheder evt. bruge samme format til indrapportering af oplysninger om en virksomheds energiforhold. Oprindelig var der i forbindelse med energiaftaler en checkliste som virksomhederne kunne følge. Det var et godt værktøj, og noget lignende på miljøområdet vil være hensigtsmæssigt.

3.3 Barrierer for at udnytte potentialerne

I gældende praksis er det vanskeligt for miljømyndigheder at knytte vilkår til virksomheders miljøledelsessystem i miljøgodkendelser. I miljøgodkendelser fastsættes de nødvendige vilkår for virksomhedens drift, hvorfor der i miljøgodkendelser normalt ikke sættes vilkår for fx stoffer, der er af mindre miljømæssig betydning.

Der er (som oftest) ingen faste procedurer i energiledelsessystemet/energiaftalen for information om energiforhold til miljømyndigheden.

Virksomheder med miljøledelse henvender sig ikke af sig selv til miljømyndighederne for at diskutere deres miljømålsætninger, og hvis miljømyndigheden selv tager initiativ til det, viser drøftelserne, at så bliver energiforhold ofte prioriteret lavest.