| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2004

2 Kemikalieinspektionen – organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

2.1 Organisation

Kemikalieinspektionen har siden 1. januar 2004 været en sektion i Miljøstyrelsen Kemikalier. Miljøstyrelsens organisation er beskrevet på styrelsens hjemmeside www.mst.dk.

I 2004 bestod Kemikalieinspektionen af seks medarbejdere - en sektionsleder, fire inspektører/sagsbehandlere samt en jurist.

I det daglige arbejde trækker Kemikalieinspektionen efter behov på ekspertisen i resten af Miljøstyrelsen.

I 2004 anvendte Kemikalieinspektionen i alt 3,7 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgifterne (incl. pensionsbidrag) 2 mio. kr. og driftsudgifterne 1,7 mio. kr. Driftudgifterne omfatter bl.a. køb af analyser.

Henvendelser om skader ved brug af kosmetiske produkter og kemiske stoffer og produkter samt henvendelser om produktsikkerhed og legetøj behandles i Forbrugersektionen, der er en del af Miljøstyrelsen Kemikalier. Hvis der konstateres overtrædelser bliver sagen behandlet i Kemikalieinspektionen.

DMU foretager analyser af bekæmpelsesmidler til brug for inspektionens sagsbehandling.

Løn- og driftudgiften hertil udgør 2 mio. kr.

2.2 Arbejdsopgaver

Det er Kemikalieinspektionens ansvar at føre tilsyn og kontrol med, at gældende regler på kemikalieområdet overholdes.

Kemikalieinspektionens kontrol med overholdelsen af kemikalielovgivningen omfatter en række arbejdsfelter, idet Inspektionen skelner mellem giftkontrol, kontrolkampagner, indberetninger, sager, der tages op på eget initiativ og behandling af notifikationer fra andre EU-lande.

Derudover har Kemikalieinspektionen en række administrative opgaver.

Kontrol- og tilsynsarbejdet består af:

  • Kontrol med overholdelsen af reglerne om meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter, herunder bekæmpelsesmidler, hos forhandlere. Kontrollen består i tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet. Kontrollen omfatter salg, brug og opbevaring af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter.
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af kampagner. Kampagner er tidsbegrænsede tilsyn på et nærmere afgrænset område. En kampagne kan omfatte ét eller flere af de områder, som Inspektionen overordnet prioriterer. For eksempel en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område. Kampagner er et effektivt redskab i håndhævelsen
  • Behandling af indberetninger. Kemikalieinspektionen modtager hvert år en række henvendelser fra firmaer, privatpersoner, forbrugerorganisationer, andre myndigheder osv. om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen. Sagsbehandlingen kan – afhængigt af den overtrædelse, som antages at være begået – for eksempel bestå i, at det foretages en vurdering af firmaets dokumentation for produktet, en analyse af produktet eller en kombination af disse kontrolformer.
  • Behandling og opfølgning af sager, som Kemikalieinspektionen indleder på eget initiativ. For eksempel kan Inspektionen blive opmærksom på formodede overtrædelser i forbindelse med annoncering i medierne, på internettet, ved udtagning af vareprøver eller under tilsynsbesøg. Flere sager er opstået i kølvandet på de rapporter, der udarbejdes som led i Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks. kortlægningen af smags- og duftstoffer i legetøj.
  • Behandling af og opfølgning på notifikationer, som Kemikalieinspektionen via Sikkerhedsstyrelsen modtager fra andre EU-lande om farlige produkter. Der kan også være tale om advarsler fra lande udenfor EU eller fra f.eks. interesseorganisationer. I 2004 har der udelukkende været tale om advarsler fra andre EU-lande.

De administrative opgaver består af:

  • Udstedelse af tilladelser til at anvende eller sælge gifte, f.eks. mod muldvarpe, herunder opkrævning af forhandlergebyrer.
  • Udstedelse af tilladelser til gift detail salg og behandling af meddelelser om gift engros.
  • Rapportering til EU om bekæmpelsesmiddelkontrollen.

2.3 Samarbejde

2.3.1 Nationalt

På nationalt niveau samarbejder Kemikalieinspektionen med en række andre tilsynsmyndigheder. Samarbejdet foregår primært med Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Told og Skat, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, politiet og kommunerne.

Et led i samarbejdet er at udveksle erfaringer og orientere de øvrige myndigheder om kemikaliereglerne for derigennem at forbedre håndhævelsen. Kemikalieinspektionen bruger også samarbejdet til at afklare spørgsmål om afgrænsning i forhold til de tilgrænsende regelsæt.

Andre væsentlige samarbejdsområder er ydelse af ekspertise i forbindelse med politiets behandling af straffesager om overtrædelse af kemikalielovgivningen, samt behandling af indberetninger fra andre myndigheder om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

2.3.2 Internationalt

2.3.2.1 CLEEN

Holland var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 6. til 8. oktober 2004. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet til samt forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, samt at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene.

I mødet deltog repræsentanter fra 17 medlemslande samt Norge og EU-kommissionen.

På mødet blev resultatet af et fælles tilsynsprojekt ECLIPS (kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter) fremlagt. (1) Projektet viste, at kun 40% af de undersøgte kemiske produkter var faremærket korrekt. Industrien er blevet opfordret til at følge op på resultatet.

Danmark deltog ikke i projektet.

Det blev besluttet at igangsætte tre nye fælles tilsynsprojekter i 2005. E-commerce, som omfatter kontrol med kemikalier der sælges via internettet. EuroAzo, som omfatter kontrol med azofarvestoffer i tekstiler. EuroPCB, som omfatter kontrol med mærkningen og bortskaffelsen af PCB.

Danmark har foreløbig besluttet sig for at deltage i E-commerce projektet og i Euro PCB-projektet.

På mødet blev status for fremdriften med den nye kemikalieregulering REACH fremlagt af EU-kommissionen.

2.3.2.2 Nordisk tilsynsgruppe

Kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark udgør en formel gruppe "Nordisk tilsynsgruppe" under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EES plan.

Danmark var vært for årets nordiske møde den 10. og 11. juni 2004. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret. Konkrete tilsynsproblemer blev gennemgået og drøftet. Resultatet af det fælles nordiske tilsynsprojekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler blev fremlagt (2)1. Der blev gjort status for et nyt fælles tilsynsprojekt på området kunstnerfarver, som afsluttes i 2005. Det blev besluttet at næste fælles tilsynsprojekt efter kunstnerfarver skal være bilplejeprodukter.

Det blev desuden besluttet at ansøge Nordisk Ministerråd om penge til udformningen af en manual for kontrol af den kommende EU-kemikalieregulering REACH. Projektet blev godkendt og arbejdet startede i 2004 med Sverige som projektleder. Projektet er beskrevet nedenfor.

2.3.2.3 Nordisk projekt om REACH.

I 2004 startede et nordisk samarbejdsprojekt om den fremtidige EU-lovgivning på kemikalieområdet, REACH. Formålet er at undersøge/afdække hvilke behov, der er for tilsyn i forhold til forslaget og identificere de forhindringer og muligheder, der opstår som følge af REACH.

Desuden skal det vurderes om forslaget medfører ændrede tilsynsmetoder, ændrede krav til tilsynsmyndighedernes kompetence samt nye samarbejdsformer mellem de forskellige myndigheder, både nationalt og internationalt. Projektet videreføres i 2005, hvor det afsluttes med en rapport, der skal kunne anvendes både i forbindelse med det fortsatte tilsynssamarbejde i norden og i forhold til det eksisterende CLEEN og det kommende FORUM samarbejde i EU.

Fodnoter

[1] Nummeret henviser til listen over referencer i Bilag B

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.