Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 55 – Kortlægning af læbeplejeprodukter med duft, smag m.v.

5 Resultater af Kortlægningen

5.1 Udtagning af produkter

Produkter beregnet til læberne dækker en bred vifte af produkter, der markedsføres i detailhandelen og på danske internetsider. I denne kortlægning fokuseres hovedsageligt på produkter til børn samt produkter, som anprises at have en plejende effekt. Hermed udelukkes deciderede læbe make-up produkter som læbestifter og lip gloss produkter, hvis primære formål er kosmetisk, det vil sige at give farverige og skinnende læber. Desuden er stifter til solbeskyttelse ikke omfattet af kortlægningen, da de betragtes som solprodukter.

5.1.1 Definition af læbeplejeprodukter

Læbeplejeprodukter er i denne opgave defineret som produkter til påføring på læberne, hvis formål er at yde læberne pleje og beskyttelse mod ydre påvirkninger.

Læbeplejeprodukter dækker blandt andet produktbetegnelserne læbepomade, læbebalsam, læbesmør, læbecreme og læbenektar.

5.1.2 Indkøb

5.1.2.1 Udvælgelseskriterier og indkøb

Formålet med indkøbene af læbeplejeprodukterne var at identificere og kortlægge udvalget af disse produkter på det danske marked. Der fokuseres på produkter til børn og unge, men for at få et bredt billede af markedet blev produkter til voksne også købt. Da der markedsføres et stort antal læbeplejeprodukter i detailhandlen, blev en række udvælgelseskriterier opstillet før indkøbene. Det vigtigste kriterium for udvælgelse til køb var, at produktet har en plejende effekt (lip care, lip balm etc.). Der blev dernæst udvalgt produkter, hvis farve, emballering og duftangivelse kunne appellere til børn og unge, samt produkter, hvor et mere dæmpet eller eksklusivt udseende uden speciel duftangivelse kunne appellere til voksne.

Solstifter, hvis primære effekt er at beskytte mod UV-lys, og lip gloss produkter med og uden farve, blev ikke udvalgt, medmindre det fremgik af etiket eller emballage, at produkter havde en plejende effekt.

Produkter, der var farverige og med kraftig duft, og således kunne appellere til børn og unge, blev indkøbt i alle farve- og smagsvarianter, uanset om disse produkter angav at have en plejende effekt, eller blot havde en gloss-effekt. For produkter til voksne blev det i det enkelte tilfælde vurderet, hvorvidt det var nødvendigt at indkøbe alle farvevarianter eller blot notere disse.

Med ovennævnte kriterier menes et repræsentativt udvalg af læbeplejeprodukter på det danske marked i foråret 2004 at være udtaget.

5.1.2.2 Butiksbesøg

Flere typer af butikker i detailhandlen er blevet besøgt og det blev vurderet, at de indkøbte produkter reflekterer det generelle udbud på det danske marked.

5.1.2.3 Internet

På internettet blev der i foråret 2004 søgt via Google på danske internetsider bl.a. med søgeord som "læbepleje", "lip gloss", "kosmetik", "læber" og "pleje". Ved søgningen blev henvist til både velkendte mærker såvel som til mindre leverandører. Der er ikke i dette projekt indkøbt læbeplejeprodukter via nettet, da det blev vurderet, at disse produkter ikke giver et væsentligt andet billede af udvalget på markedet end dem, der er udtaget i butikkerne.

5.1.3 Produkter

Der blev indkøbt i alt 109 produkter i de 10 besøgte butikker.

De udbudte produkter på markedet i 2004 viste sig at være en bred vifte af produkter, der spændte fra simple produkter, bestående af enkelte indholdsstoffer, f.eks. vaseline, til mere sofistikerede produkter, bestående af adskillige indholdsstoffer med en yderst sammensat fedtfase, samt produkter der var farveløse og uparfumerede til stærkt farvede produkter i yderst spraglede eller fantasifulde emballager, indeholdende glimmer, perlemor, pigmenter og parfume og aromastoffer.

5.1.3.1 Priser

Ved indkøb er produkternes priser noteret. Prisen per kg er udregnet på baggrund af udsalgsprisen og den på produktet angivne masse af indholdet. Produkterne fordeler sig bredt på en prisskala fra DKK 10 for det billigste produkt til DKK 265 for det dyreste. Denne spredning bliver ved omregning til pris per kilo for produkterne til en prisspredning på DKK 1595 for det billigste produkt og DKK 17.778 for det dyreste. Prisspredning og gennemsnitspriser er vist i tabel 4.1. Gennemsnitsprisen per kilo produkt er baseret på 99 produkter, da der i undersøgelsen indgår 10 produkter, hvis indhold i volumen ikke har været angivet på produktet, eller hvor det ikke har været muligt at udregne pris per kilo, da læbeplejeproduktet har indgået i et sæt af andre kosmetiske produkter.

Tabel 4.1. Laveste og højeste priser på de indkøbte læbeplejeprodukter. Laveste og højeste kilopris er beregnet på baggrund af indkøbspris og volumenangivelse på produktet.

Pris Enkelt produkt
(DKK)
Gennemsnit
(DKK)
Laveste pris/produkt 10 40,15*
Højeste pris/produkt 265
Laveste pris/kg 1.595 5358,15**
Højeste pris/kg 17.778

*Gennemsnitsprisen for pris/produkt er baseret på 109 produkter.

**Gennemsnitsprisen for pris/kg er baseret på 99 produkter.

5.2 Salg

For at estimere, hvor stort forbruget af læbeplejeprodukter er i Danmark, anvendes salgsoplysninger i produktkategorien "Læbepomade", udbudt af analysefirmaet ACNielsen AIM.

ACNielsen AIM definerer læbepomade som "pomade beregnet til at beskytte læberne mod frost, tørhed og sol", og definitionen inkluderer produkttyperne stick, tube, roll on, m.faktor/u.faktor. Deciderede læbestifter, lip gloss og vaseline er ikke inkluderet i produktkategorien.

ACNielsens produktkategori "Læbepomade" svarer til de opstillede produktspecifikationer i dette projekt, og salgstallene vurderes at kunne anvendes som vejledende for salget i Danmark. Der tages forbehold for, at salgstal fra specialbutikker og nogle aktører på dagligvaremarkedet ikke er omfattet. Selvom dette projekt ikke omfatter deciderede solstifter, så indeholder en stor del af de indkøbte produkter en solfaktor, og det vurderes, at deciderede solstifter ikke vil medføre en stor afvigelse i de oplyste tal ved sammenligning med dette projekt.

5.2.1 Salg af læbeplejeprodukter i Danmark

Markedet (salgsområderne), disse oplysninger dækker, er dagligvarehandelen (ekskl. Coop og Aldi) samt Matas og Magasin. Specialbutikker som fx The Body Shop er ikke omfattet, og salget i Illum er heller ikke inkluderet. I det rekvirerede materiale oplyses salg i værdi og salg i antal for totalt salg af læbepomader samt angivelse af de tre største varemærker (der angives samlet totaltal for alle tre varemærker). Salgsoplysningerne er opgjort fra uge 38 i år 2002 og til og med uge 38 i år 2004. Uge 38 er valgt for at få så stor en del af forbruget i 2004 som muligt inkluderet i projektet. Salgstallene kan ses i tabel 4.2.

Tabel 4.2. Salgsoplysninger om læbepomader i Danmark i perioden fra uge 38 i 2002 til og med uge 38 i 2004.

Salg af læbepomader i DK Uge 38, 2002 Uge 38, 2004 Stigning, %
Dagligvarehandlen (ex. Coop/Aldi)
Totalt salg i 1000 kr. 15.076,9 19.834,1 32
Totalt salg i 100 stregkoder 8.864,0 11.009,1 24
Totalt salg i 100 stk. 14.858,6 17.990,8 21
Matas/Magasin
Totalt salg i 1000 kr. 7.692,5 9.942,1 29
Totalt salg i 100 stregkoder 3.892,5 4.565,6 17
Totalt salg i 100 stk. 5.265,2 6.697,2 27
Totalt salg
Totalt salg i 1000 kr. 22.769,4 29.776,2 31
Totalt salg i 100 stregkoder 12.756,5 15.574,7 22
Totalt salg i 100 stk. 20.123,8 24.668,0 23

Det totale salg af læbepomader fra uge 38 2003 til uge 38 2004 er opgjort til næsten 30 millioner kroner, og dækker et salg af næsten 2.5 millioner læbepomader. Hvis salget opgøres i antal solgte stregkoder er salget lige over 1.5 millioner, da der ofte er flere enheder pr. stregkode.

Som det kan ses i tabel 4.2 er der sket en markant stigning i salget af læbepomader på ca. 30 % over to år. Denne stigning ses både totalt og for de to salgsområder omfattet af undersøgelsen. Stigningen i salg opgjort i stk. eller stregkoder viser en stabil stigning på et par og tyve procent-point.

Ved udregning af gennemsnitprisen for læbepomader i 2002 og i 2004 på baggrund af de oplyste tal, fås de i tabel 4.3 angivne priser. Det kan i tabellen ses, at stigningen i salget fra 2002-2004 generelt har medført en prisudvikling på op til 10% for denne produktkategori.

Tabel 4.3. Udviklingen af den gennemsnitlige pris for læbepomader fra uge 38 i 2002 til og med uge 38 i 2004.

Pris for læbepomader i DK Uge 38, 2002 Uge 38, 2004 Stigning, %
Dagligvarehandlen (ex. Coop/Aldi)
Gns. pris per solgt stregkode 17 kr. 18 kr. 6
Gns pris per solgt stk. 10 kr. 11 kr. 10
Matas/Magasin
Gns. pris per solgt stregkode 20 kr. 22 kr. 10
Gns pris per solgt stk. 15 kr. 15 kr. 0
Totalt salg
Gns. pris per solgt stregkode 18 kr. 19 kr. 6
Gns pris per solgt stk. 11 kr. 12 kr. 9

De tre største varemærker har en markedsandel på 97% i dagligvarehandlen, og 66% i Matas/Magasin. Dette kunne tyde på, at der i Matas og Magasin er et større udvalg af andre læbepomader/læbeplejeprodukter, fx produkter udformet som legetøj til børn. Kun ét af de 3 største varemærker er det samme for dagligvarehandlen og Matas/Magasin.

Det skal dog nævnes, at ved sammenligning af de gennemsnitlige priser opgivet (tabel 4.3) med priserne udregnet for de til dette projekt indkøbte produkter (tabel 4.1) ses der en forskel på 28 kr. per produkt. Af de indhentede oplysninger om de 3 største brands kan det udledes, at de meget dyre produkter fra veletablerede parfumehuse, der er omfattet af og indkøbt til dette projekt, ikke er omfattet af ACNielsens opgørelse. På baggrund af det brede udvalg af disse læbeplejeprodukter i butikkerne, samt at produkterne ofte hedder noget andet end læbepomade (balsam, creme m.v.), må der antages at være en efterspørgsel for disse produkter, men det er ikke muligt at estimere størrelsen af salget, da vi ikke har haft adgang til dokumentation herfor.

5.2.2 Typer

De indkøbte 109 produkter blev kategoriseret i fire forskellige typer efter emballeringen af indholdet: tubeflaske, roll-on og dåse/krukke. Typerne er nærmere beskrevet nedenfor. Fordelingen af produkterne på de forskellige typer kan ses i tabel 4.5.

5.2.2.1 Stift i hylster med skrue

Denne kategori dækker hovedparten af de indkøbte læbeplejeprodukter, der henvender sig til både børn, unge og voksne.

Emballage og udseende:

Produkterne i denne kategori repræsenterer den traditionelle læbepomade i form af en stift. Produktet er i fast form ved stuetemperatur og er emballeret i et hylster med en skrue i bunden, som skubber læbepomaden ud af hylsteret, efterhånden som den bliver brugt, og med en aftagelig hætte som låg over stiftens top.

Farve og parfume:

Produkterne er både med og uden farvestoffer samt med og uden parfume.

Fedtstoffer:

I denne type produkter anvendes fedtstoffer, hvis smeltepunkt er højere end anvendelsestemperaturen. Ved opbevaring af stiften ved høj temperatur i længere tid er der risiko for, at stiften ikke længere er homogen og ødelægges (4).

Applikation:

Produktet kan applikeres på læberne, uden at fingrene kommer i kontakt med det, hvilket kan være en fordel.

5.2.2.2 Tubeflaske

Denne produkttype dækker både de mere billige produkter, målrettet til børn, og de dyrere produkter til voksne.

Emballage og udseende:

Tubeflasken er en plastemballage, med form som en tube og med et skruelåg, der beskytter applikeringsåbningen. Denne kan være rund eller formet skrå. Begge typer applikeringsåbninger er fundet ved indkøb. Tubeflasken kan være i farvet eller gennemsigtig plast.

Farve og parfume:

Alle de indkøbte produkter, der er emballeret i tubeflasker i gennemsigtig plast har et stærkt farvet indhold og en kraftig duft, hvorimod indholdet i de uigennemsigtige tubeflasker både kan være farvet eller ufarvet, stærkt duftende eller mere diskret duftende.

Fedtstoffer:

Viskositeten af indholdet i de indkøbte produkter på tubeflaske er stærkt varierende, helt fra tyndt flydende til pastalignende.

Applikation:

Produktet kan applikeres på læberne, uden at fingrene kommer i kontakt med det.

5.2.2.3 Glas- eller plasttube med roll-on

Produkterne giver alle en skinnende effekt ved påføring. Farve, duft, mærkning på emballage og markedsføring vurderes at være målrettet børn.

Emballage og udseende:

Denne emballeringsform muliggør et flydende produkt, der påføres læberne via roll-on kuglen.

Farve og parfume:

De indkøbte produkter inden for denne type har alle en stærk farve, der afspejler den givne smagsvariation.

Fedtstoffer:

Produkterne inden for denne produktkategori har alle lav viskositet.

Applikation:

Produktet kan applikeres på læberne, uden at fingrene kommer i kontakt med det.

5.2.2.4 Dåse/krukke med låg

De fleste af de indkøbte produkter i denne type er sammenholdt med emballagens udformning vurderet at henvende sig til børn.

Emballage og udseende:

De fleste produkter er emballeret i en plastkrukke med skruelåg, hvor plastkrukken kan være farvet eller af gennemsigtig plast med et stærkt farvet indhold. Et fåtal af de indkøbte produkter er emballeret i en metaldåse med låg. I denne kategori findes også produkter, der er emballeret, så de fremstår som legetøj eller nøgleringe og dermed klart appellerer til børn.

Farve og parfume:

De fleste af de indkøbte produkter i denne type er farvede og parfumerede.

Fedtstoffer:

I denne type produkter anvendes fedtstoffer, hvis smeltepunkt er højere end anvendelsestemperaturen.

Applikation:

Produkter i denne kategori er karakteriseret ved at skulle påføres med fingrene. Alternativt kan produkterne påføres med en lille applikeringspensel, men der blev ikke fundet produkter med vedlagt pensel under indkøbene.

5.2.3 Målgrupper og markedsføring

I dette projekt er der fokus på læbeplejeprodukter markedsført til børn og unge. Salgsopstillinger og reklame i butikkerne kan her have betydning. Det blev derfor observeret ved produktindkøbene, hvor og hvordan produkterne var udstillet i butikkerne. Særlige informationsskilte eller andet blikfang ved produkterne blev noteret til vurdering af, hvilken målgruppe produkterne retter sig mod.

I kortlægningen er opstillet 3 målgrupper: børn, unge og voksne. Indplaceringen i de tre målgrupper baseres på følgende fakta ved produktet: handelsnavn, farve, smag, antal varianter, emballering, pris samt placering og reklame i butikken. Produkterne kunne ofte henvende til en bredere målgruppe, for eksempel både unge og voksne, og i disse tilfælde blev de placeret i den yngste af målgrupperne.

Produkterne til børn er de farverige, stærkt slik/frugtduftende produkter og/eller produkter i legetøjslignende emballage, f.eks. karamelformet emballage, små bamser eller terninger.

Produkterne til unge er både ovennævnte samt produkter af ofte kendte mærker med en ny, innovativ emballage, med mere "ungt" udseende. Enkelte dyre mærker

findes her, men da med stærk duft.

Produkter til voksne er udvalgt som hovedsageligt de dyre produkter samt "almindelige", velkendte mærker uden særlige duftangivelser.

Med hensyn til reklame i butikkerne kan det generelt siges, at for de dyre kosmetikmærkevarer var læbeplejeprodukterne placeret bag disken sammen med det generelle produktudbud, eventuelt med et eksemplar til kundens test. Andre produkter var opstillet i et papstativ eller i en æske på disken eller på hylder i butikken, også med testeksempler. Papstativerne og æskerne var farverige og udformet som en reklame i sig selv. I nogle tilfælde var duftvarianterne inden for børneprodukterne udelukkende angivet på denne opstilling. De produkter, der ikke var placeret bag disken, var generelt placeret på et stativ eller en hylde i en højde så alle, herunder børn, kunne se og nå dem.

Tabel 4.4. De indkøbte produkter fordelt på målgrupper med hensyn til indhold af parfume og farve.

Målgruppe Børn Unge Voksne Sum
Farve        
farvet 48 29 11 88
"ufarvet" 2 6 13 21
Parfume        
udefineret duft * 8 11 16 35
defineret duft ** 38 17 4 59
Uparfumeret4 7 4 15
Antal produkter 50 (46%) 35 (32%) 24 (22%) 109

*: der er ikke er angivet en decideret smags- eller duftvariant på emballagen

**: der er angivet en specifik smags-/duftvariant på emballagen

I denne kortlægning er der fundet og udtaget ca. 46 % produkter markedsført til børn, jf. tabel 4.4. Produkterne der markedsføres til både børn og unge udgør ca. 78 %. Der er stor overvægt af farvede og parfumerede produkter, da det især er disse produkter kortlægningen vender sig mod. Disse udgør henholdsvis 81 % og 86 % af det totale antal indkøbte produkter.

De farvede og parfumerede produkter ses især hos børneprodukterne, hvor 96 % af målgruppens produkter er farvede og 92 % af målgruppens produkter indeholder parfume.

Det skal dog understreges, at tallene i tabel 4.4 giver et indtryk af markedet i foråret 2004 med hovedvægt på produkter til børn, men at kortlægningen ikke giver et fuldstændigt billede deraf.

5.2.3.1 Ydre emballage

De indkøbte læbeplejeprodukter var i nogle tilfælde emballeret med en ydre emballage. For de indkøbte produkter er blisterpakning den hyppigst anvendte form for yderemballage. Her er produkterne emballeret i en klar plast, klæbet på farverigt pap, hvorpå der er trykt produktinformationer. I mange tilfælde er duftvarianten eksemplificeret med et påtrykt billede, for eksempel et kirsebær eller et mintblad, og pappet er i en farve, der svarer til den trykte frugt eller lignende. Andre yderemballager er æsker med indlægssedler eller sampakordninger.

Det vurderes, at yderemballagen anvendes som markedsføringsparameter. Enten ved at give produktet et eksklusivt udseende eller ved at appellere visuelt med billeder og farver. Yderemballager var hovedsageligt at finde hos produkter til unge og voksne.

5.2.4 Mærkning og lovgivning

Læbeplejeprodukters formål er at pleje og beskytte læberne. De er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kosmetiske produkter, jf. kosmetikbekendtgørelsen bilag 1, "Vejledende liste over produkter, der betragtes som kosmetiske produkter" "Læbemake-up, læbepomade mv." (5). Dette betyder, at markedsførte læbeplejeprodukter skal overholde reglerne for kosmetiske produkter, herunder mærkningspligten. For alle produkter skal der dermed være en indholdsdeklaration med angivelse af alle indholdsstoffer med deres INCI-betegnelser, (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients), det vil sige med de fælles navne, der er vedtaget for kosmetiske indholdsstoffer.

I forbindelse med kortlægningen blev indholdsdeklarationerne og den øvrige mærkning for de indkøbte produkter gennemgået og eventuelle overtrædelser af mærkningsreglerne blev påpeget.

5.2.5 Oversigt

For at få et overblik over de udtagne produkter, blev disse inddelt efter indhold af parfume og aromastoffer, farve, målgruppe og type. Oversigten fremgår af tabel 4.5.

Parfume-aromastofindholdet i produkterne er yderligere blevet inddelt på følgende måde:

  • Udefineret duft:

    Hvis det på INCI-deklarationen er angivet, at der indgår parfume i produktet, men hvor der ikke er angivet en decideret smags- eller duftvariant, f.eks. appelsin, æble, melon etc.

  • Defineret duft:
    Der er angivet parfumeindhold i produktets INCI-indholdsdeklaration, og produktet har angivet en specifik smags-/duftvariant på emballagen, for eksempel appelsin, æble etc.
  • Uparfumeret:
    Produkter, hvor der ikke er angivet et indhold af parfume i deklarationen. Der er dog nogle af disse produkter, der indeholder meget små mængder af ekstrakter og æteriske olier, som kan give produktet en ganske svag duft.

Tabel 4.5. Indkøbte læbeplejeprodukter opdelt efter type. I tabellen er vist, hvordan antallet af produkter fordeler sig med hensyn til indhold af parfume og farve samt målgruppe.

Inddeling/Type Tubeflaske Stift Roll-on Dåse/krukke Sum
Parfume          
udefineret duft 14 13 0 8 35
defineret duft 8 24 8 19 59
Uparfumeret 5 7 0 3 15
Farve          
farvet 22 32 7 28 89
"ufarvet" 5 12 1 2 20
Målgruppe          
børn 8 15 8 19 50
unge 10 16 0 9 35
voksne 9 13 0 2 24
Antal produkter 27 (25%) 44 (40%) 8 (7%) 30 (28) 109

5.3 Indholdsstoffer

For hvert enkelt læbeplejeprodukt er indholdet af smags- og duftstoffer, farvestoffer og fedtstoffer undersøgt. I det følgende er givet en samlet beskrivelse af disse indholdsstoffer gældende for alle produkter. Fedtstoffer er beskrevet samlet i kapitel 6.

5.3.1 Parfume

Duft af produkterne kan angives på indholdsdeklarationen ved ordet "parfum", parfume eller aroma i henhold til kosmetikbekendtgørelsen.

På 15 af de 109 indkøbte produkter (14%) er der ikke angivet parfume eller aroma i indholdsdeklarationen, og produkterne er derfor registreret som uparfumerede. Der er dog nogle af disse produkter, der indeholder små mængder af ekstrakter og æteriske olier, som kan give produktet en ganske svag duft, uden at disse opfattes som parfumerede.

De parfumeholdige produkter, hvor der er angivet en specifik duft eller smag, udgør 59 af de indkøbte 109 produkter (54%). Blandt disse findes der ca. 38 forskellige varianter. Af de indkøbte produkter er 35 produkter tilsat parfume, men der er ikke er angivet en specifik duft eller smag på produktet. Totalt er 86 % af de indkøbte produkter tilsat parfume. Se også tabel 4.4 og 4.5.

De fundne duft-smagsvarianter, hvor duften er angivet på produktet dækker bredt, og omfatter bl.a. frugter og søde sager forbundet med slik (antal i parentes):

æble (2), Aloe vera, ananas (2), appelsin (3), banan, brazilnød, brombær, bubblegum, citronmelisse, coca-cola, drue, druekerne, figen, hindbær (2), honning, jordbær (4), kakaosmør, kirsebær, kiwi (2), kokosnød (2), mandarin (2), mango, mango/fersken, melon, melonfrø, menthol, mint, morgenfrue, papaya (2), passionsfrugt (3), pebermynte, sheanød, tea tree oil, tropisk/ tropiske frugter (3), tutti-frutti, urter, vandmelon (3) og vanille (3).

Opfattelse af lugt og smag afhænger af mange faktorer, bl.a. har karakteren, intensiteten og vedholdenheden af lugten betydning (6), men også personlige faktorer som alder, køn og race har betydning (7). Ved påføring af læbeplejeprodukterne på læberne kommer produkterne på varm hud tæt på næsen, og de flygtige parfumestoffer vil fordampe og kunne spores af lugtesansen. Lugtesansen er dermed vigtig for, om produktets lugt kan opfattes. For at kunne smage produktet er det nødvendigt, at produktet kommer i direkte kontakt med tungen, og at lugtesansen er rimelig intakt. Da mange mennesker fugter og slikker sig om læberne, er der stor sandsynlighed for, at læbeplejeproduktet kan smages, og her vil både de flygtige og de ikke flygtige stoffer i parfumen kunne smages. Mange parfumestoffer kan afgive en acceptabel lugt, men ved den direkte kontakt med smagsløg kan smagen fra kemikalierne deri vise sig at være stikkende og ubehagelig. Ved afprøvning af forskellige prøver blandt de udtagene læbeplejeprodukter kunne det konstateres, at en behagelig duft ikke altid var ensbetydende med en tilsvarende behagelig smag. En systematisk afprøvning heraf for de 109 produkter blev dog ikke foretaget.

Med henblik på at finde de kemiske stoffer, der ligger bag de forskellige duftvarianter, er forskellig faglitteratur konsulteret. Der er i tidens løb gjort mange forsøg på at klassificere dufte, og nogle af disse nævner også hvilke kemiske stoffer, der typisk giver de forskellige dufte. Af disse kan f.eks. nævnes følgende klassificering af Hans Henning, en tysk kemiker, publiceret i 1916 i hans bog, "Der Geruch", omtalt i håndbog om parfumestoffer (8):

1. Blomsterlignende: coumarin, geranium, heliotrope
2. Frugtlignende: orange olie, bergamot olie, citronellal
3. Harpiks- og balsam dufte: turpentine, eucaluptus olie, Canada balsam
4. Brændte dufte: pyridin, tjære
5. Forrådnelse/stank: svovlbrinte, carbon disulfid
6. Krydrede: kløver, fennikel, anis

En anden måde at klassificere dufte på er vist i dufthjulet i figur 4.1. I de viste inddelinger kan aflæses eksempler på, hvilke kemiske forbindelser, der kan give de nævnte dufte.

Figur 4.1. Dufthjulet viser, hvilke aromakemikalier der typiske forbindes med de viste duftnoter. For læbeplejeprodukter er de anvendte parfumestoffer de, der er til højre i hjulet: de frugtagtige, tropiske og solbærlignende. Figuren er modificeret efter (9)

Figur 4.1. Dufthjulet viser, hvilke aromakemikalier der typiske forbindes med de viste duftnoter. For læbeplejeprodukter er de anvendte parfumestoffer de, der er til højre i hjulet: de frugtagtige, tropiske og solbærlignende. Figuren er modificeret efter (9).

De parfumestoffer, der er anvendt i læbeplejeprodukter er hovedsageligt de, der er til højre i dufthjulet. De enkelte duftkarakterer er repræsenteret ved de viste stoffer i figuren, beskrevet i parentes nedenfor (9):

Frugtlignende dufte (bl.a. estere, f.eks. ethyl butyrat og ethyl-2-methylbutyrat. I figur 4.1 ses strukturformlen for frugtduften fra grapefrugt: p-1-menthen-8-thiol)

Solbærlignende dufte (f.eks. 2-methoxy-4-methyl-4-butanethiol)

Tropiske dufte (f.eks. tropathiane, 2-methyl-4-propyl-1,3-oxatiane)

Til dels er også anvendt:

Nøddeagtige dufte (pyraziner som f.eks. 5,6,7,8-tetrahydroquinoxaline (THQ))

Urteagtige dufte (f.eks. thioestere som sec-butyl 3-methylbut-2-enethioat)

Mange af de indkøbte læbeplejeprodukter indeholder foruden parfumestoffer også et antal æteriske olier eller andre udtræk fra planter, som kan tilføre produkterne duft. Følgende blomster, frugter og blade er blandt de, der er nævnt på INCI-deklarationerne, og hvor udtræk derfra kan give anledning til duft:

Vandmelon (Citrullus vulgaris)
Mandarin (Citrus nobilis)
Figen (Ficus carica)
Jordbær (Fragaria vesca)
Passionsblomst (Passiflora incarnata)
Hunderose (Rosa canina)
Mosrose (Rosa centifolia)
Eddikerose (Rosa gallica)
Moskusrose (Rosa moschata)
Hindbær (Rubus idaeus)
Tetræ (Melaleuca alternifolia)
Kamille (Chamomilla recutita)
Citronmelisse (Melissa officinalis)
Lavendel (Lavandula angustifolia)
Vanille (Vanila planifolia)
Pebermynte (Mentha piperita)
Eucalyptus (Eucalyptus globulus)
Spearmint (Mentha viridis)
Papaya (Carica papaya)

Udtræk fra planter indeholder mange af de duftstoffer, der er blandt de mest udbredte i dag. Flere af de 26 parfumestoffer, som EU har angivet som allergene, forekommer naturligt i udtræk fra planter og frugter m.v., især i citrusolier og æteriske olier fra blomster, jf. bilag 1. Ud fra ovennævnte liste over planteudtræk i læbeplejeprodukter er det derfor sandsynligt at flere af de forskellige duftvarianter af produkterne indeholder et eller flere af disse allergene duftstoffer.

I sidste århundrede kendte man kun til 150 duftstoffer, men den industrielle udvikling har medført, at man har identificeret mere end 4000 duftstoffer, hvoraf omkring 2500 forskellige anvendes i dag (3). Vi har i projektet valgt at fokusere på de 26 duftstoffer, EU har angivet som allergene, og som fra marts 2005 skal opføres på produkternes INCI-indholdsdeklarationer, afhængig af koncentrationen af stoffet i produktet.

5.3.2 Farvestoffer

Det fremgår af kosmetikbekendtgørelsen, hvilke farvestoffer, der er godkendt til anvendelse i kosmetik. Pigmentmængden i læbestifter er anslået til at udgøre 1-10 % (4), og det vurderes her, at andelen af pigment i de farvelæggende læbeplejeprodukter er på samme niveau.

Der blev fundet læbeplejeprodukter i 9 forskellige farvevarianter, som det fremgår af tabel 4.6. Ufarvede produkter er produkter, hvor indholdet har et vandigt eller voksagtigt udseende, og det kan variere fra at være "glasagtigt" over mælkehvidt til gulligt.

Tabel 4.6. Antal produkter i hver af de listede farvekategorier.

Farve "Ufarvet" Hvid Lyserød Grøn Gul Orange Rød Blå Lilla (violet) Fler-farvet Brun Sum
Antal produkter 21 21 16 14 11 7 6 4 4 3 2 109

Følgende farver er tilsat i form af pigmenter. De angivne numre er Color Index numre (C.I.), oplyst i INCI-indholdsdeklarationen for de forskellige læbeplejeprodukter.

Røde farver:
12150, 14700, 15800, 15850, 15850:1, 15850:2, 16255, 17200, 26100**, 45380, 45380:3, 45410, 45410:2, 45430, 73360, 75470, 77491

**Farvestof 26100 er ikke tilladt til kontakt med slimhinder.

Blå farver:
42090, 42090:2, 77007

Gule farver:
15985, 19140, 19140:1, 47005, 75120, 77492, Beta carotene, Daucus carota

Hvide farver:
77019 (mica), 77891,77947

Grønne farver:
61565, 75810

Violette farver:
60725, 77742

Orange farver:
11920, 45370

Sorte farver:
77499

Alle farvestoffer er på positivlisten i kosmetikbekendtgørelsen, jf. bilag 4, hvor også deres CAS-nr. fremgår (5).

Bortset fra C.I. 26100 er de alle tilladte som farvestof i læbeplejeprodukter.

 



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.