| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 55 – Kortlægning af læbeplejeprodukter med duft, smag m.v.

7 Fedtstoffer

• 7.1 Anvendte fedtstoffer
• 7.2 Mineralsk baserede fedtstoffer
  • 7.2.1 Mineralsk baserede fedtstoffer i læbeplejeprodukter
  • 7.2.2 Undersøgelse af kulbrintesammensætning
  • 7.2.3 Vurdering af sikkerheden

7.1 Anvendte fedtstoffer

Baseret på oplysninger i de indkøbte produkters indholdsdeklarationer, ses det, at der ofte indgår både naturlige og syntetiske vokser og olier, jf. tabel 6.1. Af tabellen fremgår det, at de almindeligste fedtstoffer i læbeplejeprodukterne er bivoks, ricinusolie (amerikansk olie, castor olie), vaseline og vokstyperne candelilavoks, carnaubavoks og mikrokrystallinsk voks. Disse stoffer indgår ofte som hovedbestanddel i læbeplejeprodukterne. Det fremgår også, at de syntetiske polymerer er hyppigt anvendte, især polybuten, som er set som hovedbestanddel i læbeplejeprodukterne, men også polydecen og polyisobuten er anvendt.

De forskellige fedtstoffer har mange forskellige tekniske egenskaber, så som viskositetsforbedrende og emulgerende egenskaber. Mange læbeplejeprodukter indeholder flere forskellige fedtstoffer, både mineralske fedtstoffer og plantebaserede fedtstoffer, for at opnå de ønskede tekniske egenskaber. Blandt disse fedtstoffer skal fremhæves ricinusolie, der giver glans og en god fordeling af pigmenterne (4). Derudover også voks, f.eks. bivoks og carnaubavoks, som giver hårdhed, og glans til produkter i stifter, og øger produkternes smeltepunkt (4). Bivoks forbliver desuden længe på læberne og hindrer sprækken af produktet. De syntetiske polymerer øger produkternes viskositet alt efter deres molekylvægt.

Fossilt voks, som Ozokerite og Ceresin, som er voks udvundet fra kul og skiferler, paraffinvoks og mikrokystallinsk voks, som er udvundet fra petroleum, samt syntetisk voks anvendes også i læbeplejeprodukter og vil ligeledes øge produkternes styrke. Blandt disse kan Ozokerite og Ceresin absorbere olie godt og forhindre krystallisation (10). Paraffinvoks, der har en anden krystallinsk struktur end mikrokrystallinsk voks (11), blandes dårligt med ricinusolie (4), og anvendes muligvis derfor ikke så meget i læbeplejeprodukterne, jf. tabel 6.1.

Triglycerider anvendes også i mange læbeplejeprodukter. Vegetabilske olier består hovedsageligt af triglycerider. Kemisk er triglycerider opbygget af tre fedtsyrer, som varierer i kædelængde og i antal af dobbeltbindinger, dvs. i indhold af umættede fedtsyrer, alt efter hvilken frø eller frugt olierne er udvundet fra (12). Dette medfører en stor variation af stoffernes tekniske egenskaber. Ved anvendelse af umættede vegetabilske fedtsyrer skal man være opmærksom på, at disse kan blive harske, (4), derfor tilsættes antioxidanter som oftest.

Ud over ovennævnte fedtstoffer indeholder mange af produkterne fedtsyrerestere som del af fedtfasen i produkterne. Denne gruppe består af forskellige estere, f.eks. stearater, palmitater, acetater, malater, myristater m.v. Disse stoffer er ikke egentlige fedt eller olier, men de har forskellige tekniske egenskaber tæt op ad fedtstoffernes. Esterne kan bl.a. tilsættes som opløsningsmiddel og som viskositetsforbedrende stoffer, og virker ofte blødgørende (4). Som eksempel forbedrer myristyl myristat påsmøringen og har en blødgørende effekt. Isopropyl myristat gør produktet mindre klistret (10).

Octyldodecanol er en alifatisk, mættet fedtalkohol med kædelængde på 20 kulstofatomer, som også anvendes i flere af læbeplejeprodukterne. Octyldodecanol spredes let på huden og efterlader ikke et fedtet udseende. Stoffet kan anvendes som dispergeringsmiddel for pigmenter og som blødgører. Det blandes godt med voks og andre fedtstoffer (13).

Silikoneolier er en betegnelse for organiske silikonepolymerer, og indgår i 7 af de udtagne produkter. Silikoneolie kan have fedtlignende egenskaber, men betegnes normalt ikke som et fedtstof (4).

Tabel 6.1. De hyppigst anvendte fedtstoffer i læbeplejeprodukter.

Ved opdeling af fedtstofferne og olierne i tabel 6.1 i kulbrinte-/mineralolie- baserede fedtstoffer og i vegetabilske-/animalske- fedtstoffer ses det, at vegetabilsk eller animalsk baseret fedt, olie eller voks indgår i de fleste af de udtagne læbeplejeprodukter, jf. tabel 6.2 og tabel 6.3 nedenfor. Af tabel 6.2 fremgår det, at de kulbrinte-/ mineralolie baserede fedtstoffer er anvendt 169 gange i læbeplejeprodukterne og af tabel 6.3 fremgår det, at vegetabilsk eller animalsk baseret fedtstoffer tyder på at være mere populære, idet de er anvendt 338 gange. Anvendelseshyppigheden for de enkelte fedtstoffer er alene vurderet, da der ikke er oplysninger om de anvendte mængder af de forskellige fedtstoffer i de forskellige produkter.

Tabel 6.2. Mineralsk baserede fedtstoffer i læbeplejeprodukter.

Tabel 6.3.Vegetabilske/animalsk baserede fedtstoffer i læbeplejeprodukter.

7.2 Mineralsk baserede fedtstoffer

Mineralske paraffiner anvendes i mange læbeplejeprodukter og anden kosmetik, og indgår også hyppigt i fødevarer (11). Det tyske Bundesamt für Gesundheit og det schweiziske Stiftung zur Förderung des Stillens har fremsat en anbefaling om at paraffin og vaseline ikke bør anvendes i brystplejeprodukter (14). Som følge heraf ønskede Miljøstyrelsen at få undersøgt kulbrintefordelingen i de mineralsk baserede fedtstoffer, der indgår i de indkøbte læbeplejeprodukter, med henblik på en vurdering af om denne har indflydelse på sikkerheden ved anvendelse af produkterne.

Som baggrund for ovennævnte anbefaling kan nævnes et studie fra Schweiz, hvoraf det fremgår at mineralsk paraffiner er påvist i modermælk. I undersøgelsen indgik 33 modermælksprøver, hvori man fandt mineralske C_15-45 paraffiner i koncentrationer på gennemsnitlig 95 ±215 mg/kg fedt og med et maksimum på 1300 mg/kg fedt. Den gennemsnitlige kædelængde for paraffinerne var mellem C₂₃ og C₃₃. EU's videnskabelige komite for fødevarer (SCF) har i 1995 fastlagt en midlertidig acceptabel daglig dosis (t-ADI) på 0-4 mg/kg legemsvægt for C₃₄- paraffiner (15) (16). Det er generelt antaget, at paraffiner med kulstofkædelængde over C₂₉ ikke absorberes i signifikante mængder (17). Ved beregning af dosis i worst case er indholdet af mineralske paraffiner i modermælks fedtet sat til 200 mg/kg. Ved 5 kg babyers indtagelse af 800 g mælk/dag med et fedtindhold på 3 %, indtager babyerne 24 g fedt/dag. Dette medfører, at babyerne indtager ca. 1 mg/kg/dag. ADI fra SCF er dermed overholdt, dog med det forbehold, at der i denne undersøgelse er påvist mineralske paraffiner med kortere kulstofkæde. Man har ment, at paraffiner med kædelængde over C₁₀ ikke let gennemtrængte stratum corneum, men denne undersøgelse tyder på, at selv højmolekylære paraffiner kan absorberes gennem huden på brystet. Undersøgelsen konkluderer derfor bl.a., at disse højmolekylære paraffiner formodentlig ikke er egnede i brystvortesalver (17).

7.2.1 Mineralsk baserede fedtstoffer i læbeplejeprodukter

Som indledning til undersøgelsen blev de mineralsk baserede fedtstoffer identificeret ud fra læbeplejeprodukternes INCI-indholdsdeklarationer, og der blev rettet henvendelse til de pågældende producenter. I undersøgelsen indgår således ikke kemiske analyser af anvendte mineralske fedtstoffer, vurdering af disse sker på baggrund af frivillighed og udelukkende på baggrund af oplysninger indhentet fra producenterne.

Inden henvendelsen til producenterne blev der identificeret følgende tre forskellige mineralske fedtstoffer, som indgik i de indkøbte læbeplejeprodukter:

• Paraffin (i 9 produkter)
• Paraffinum Liquidum (i 19 produkter)
• Petrolatum (i 33 produkter)

De mineralsk baserede fedtstoffer blev fundet i 43 indkøbte læbeplejeprodukter, og var i flere tilfælde blandet med vegetabilske fedtstoffer. Der blev rettet henvendelse på det relevante sprog (dansk, engelsk eller spansk) til 16 forskellige producenter. Hvis der i forbindelse med kontakt til producenten blev identificeret en dansk importør, blev denne også kontaktet.

Der blev totalt modtaget oplysninger om de anvendte mineralske fedtstoffer fra 10 producenter, hvoraf én af dem oplyste, at deres produkt ikke længere indgår i deres danske sortiment, og at produkter til salg i butikker er et restlager. Af de seks producenter, som ikke deltog i undersøgelsen, har tre en dansk adresse og to en adresse inden for EU. En enkelt havde oplyst en adresse i USA.

I det tilsendte materiale fra 10 forskellige producenter fremgår det, at nogle producenter anvender den samme råvare til flere af produkterne i deres sortiment, og at flere af producenterne anvender den samme råvareleverandør. De modtagne oplysninger om anvendte mineralsk baserede fedtstoffer dækker 33 af de indkøbte 43 produkter.

For alle de mineralske fedtstoffer blev der modtaget sikkerhedsdatablad eller uddrag derfra.

7.2.2 Undersøgelse af kulbrintesammensætning

Paraffinum Liquidum, mineralsk olie

Der er modtaget oplysninger for fire forskellige kvaliteter af mineralolie fra fem producenter/importører, og alle angiver CAS-nr. 8042-47-5, som er for hvide mineralske olier. Disse olier er vurderet ikke at være kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske og er ikke omfattet af bestemmelserne for CMR- stoffer. Alle de anvendte hvide mineralske paraffinolier er af farmaceutisk kvalitet. Generelt gælder det, at Paraffinum Liquidum hovedsageligt består af to typer mættede kulbrinter: de paraffinske (ofte de forgrenede kulbrintekæder) og de naftenske (cycloalkaner), og hovedparten er med kulstofkædelængde på C_{16 – 22} (4). For en af de anvendte olier er der oplyst en kædelængde på C₂₀ efter 5% destillation, og de øvrige olier antages at have en lignende kulbrintesammensætning. De anvendte mineralolier er dermed ikke omfattet af SCF's ADI, som er rettet mod mineralske paraffiner med længere kulstofkædelængder.

Petrolatum

Der er modtaget oplysninger for seks forskellige vaseline råvarer med CAS-nr. 8009-03-8. Vaseline er omfattet af bestemmelserne for CMR- stoffer, medmindre det kan påvises at stoffet, hvoraf det er fremstillet ikke er kræftfremkaldende. Der er ingen direkte oplysninger om dette eller om kulbrintesammensætningen i de tilsendte sikkerhedsdatablade eller i det fremsendte materiale for vaselinerne, men det fremgår deraf, at vaselinen ikke er klassificeret som farlig ifølge reglerne for kemiske stoffer og produkter (18). Tre af vaselinerne var den hvide type og tre den gule type. Generelt gælder det, at vaseline, som mineralolie, består af to typer mættede kulbrinter: de paraffinske og de naftenske. Fordelingen af kulbrinterne afhænger af den olie, som vaselinen er udledt fra og af metoden, der er anvendt til at isolere vaselinen fra olien med. Kulstofkædelængden i vaseline er mellem C₁₇ og C₅₁, med hovedparten af kulstofferne med kædelængden C₂₈ (12).

Paraffin (voks)

Der er modtaget oplysninger for tre forskellige paraffinske vokse, for hvilke CAS-nr. 64742-51-4 og 8002-74-2 er oplyst. Disse vokse er vurderet ikke at være kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske og er ikke omfattet af bestemmelserne for CMR- stoffer. Kulbrintesammensætningen for de paraffinske vokse var ikke oplyst i de tilsendte sikkerhedsdatablade. Generelt består paraffin af to typer mættede kulbrinter: de paraffinske og de naftenske. Som for vaseline er fordelingen af kulbrinterne afhængig af den olie, som voksen er udledt fra og af metoden, der er anvendt til at isolere voksen fra olien med. Kulstofkædelængden i paraffinvoks er mellem C₁₈ - C₃₆ (11).

7.2.3 Vurdering af sikkerheden

Som nævnt ovenfor har EU's videnskabelige komite for fødevarer (SCF) i 1995 vurderet mineralske og syntetiske hydrocarboner og fastlagt en midlertidig acceptabel daglig dosis (t-ADI) til 0-4 mg/kg legemsvægt for hvide paraffinske olier med en kulstofkædelængde større end 25 ved 5 % destillation. ADI for paraffinvoks er fastlagt til 0-20 mg/kg legemsvægt (16).

Tages ADI for hvide paraffinske olier som en rettesnor for et worst-case scenarium med oralt indtag af de anvendte mineralske fedtstoffer som eneste eksponeringsvej, kan følgende beregning foretages:

Personens vægt, kvinde: 60 kilo

Personens vægt, barn, 3-5 år (19): 18 kilo

Antal daglige appliceringer (20): 6

Anvendt mængde per applicering (20): 10 mg

Optagelse via oralt indtag: 100%

Højeste anbefalede daglige eksponering, mineralolie, barn:
18 x 4 mg/kg = 72 mg

Højeste anbefalede daglige eksponering, mineralolie, kvinde:
60 x 4 mg/kg = 240 mg

Det fremgår, at ADI for børn er i samme størrelsesorden som indtagelse af læbeplejeprodukt pr. dag, men selvom hele produktet skulle udgøres af mineralolie, hvilket ikke forekommer i praksis, vil ADI overholdes. ADI vil ikke overskrides for voksne, da påføring af 240 mg er 4 gange højere end den daglige anvendte mængde af læbeplejeprodukt, selv hvis hele læbeplejeproduktet udgøres af ren mineralolie.

På baggrund heraf og på baggrund af øvrige data fra litteraturen (11) vurderes de anvendte mineralske fedtstoffer ikke at være sundhedsmæssigt betænkelige ved anvendelse i læbeplejeprodukter.

Et præcist billede af kulbrintefordelingen i de mineralsk baserede fedtstoffer, der indgår i de indkøbte læbeplejeprodukter, var ikke mulig at få i denne undersøgelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.