Integreret miljø- og energiledelse

3 Niels Mølgaard A/S

Denne beskrivelse er udarbejdet af Per Edgar Jørgensen, Teknologisk Institut i samarbejde med virksomheden.

3.1 Virksomheden og dens produktion

1.1Virksomhedens navn Niels Mølgaard A/S
Adresse Vester Ringgade 33B

Box 202

8100 Århus C

Telefon 87 44 88 00
Kontaktperson Peter Grausen
1.2 Virksomhedens størrelse Antal ansatte 30, 8 funktionærer og 22 timelønnede

Omsætning i 2001/02: 26.721.000 kr.

Virksomhedsbeskrivelse
•NIELS MØLGAARD A/S blev etableret i 1984 som en lokal VVS- installatør- blikkenslager- og servicevirksomhed.
•I 1993 blev der etableret en afdeling for projektering og udførelse af ventilationsanlæg.
•Reparations- og serviceopgaver er stadig en af virksomhedens hjørnesten.
•Virksomheden er i dag veletableret i egne lokaler og er i en god udvikling. Vi beskæftiger ca. 30 medarbejdere og råder over 25 servicevogne, hvoraf en del indgår i døgnservice.
1.3 Produkter Virksomhedens hovedaktivitet er at rådgive, projekterer og gennemføre vvs og ventilationsentrepriser samt at tilbyde energivurdering.

Virksomheden henvender sig primært til industri, erhverv, boligforeninger samt private boliger og offentlige institutioner.

Firmaet påtager sig såvel fag- som totalentrepriser i alle størrelser inden for vvs-, gas-, blikkenslager- og ventilationsarbejde.

Inden for forretningsområderne ydes servicevirksomhed med døgnservice.

Kvalitetsplaner anvendes på alle større entrepriser. Størrelsen af disse fastlægges af adm. Direktør Niels Mølgaard og vil være gældende for entrepriser større end dkr. 80.000 og opgaver, hvor der stilles krav dertil.

Miljøstyringen gælder alle entrepriser.
1.4 Væsentlige miljøforhold Tungmetaller, Kemikalier, Energiforbrug, Affald, Støj, Støv, Rådgivning om energirigtige løsninger
1.5 Miljøgodkendelse Skal ikke have miljøgodkendelse
1.6 Miljøledelse Virksomheden har opbygget et ledelsessystem der omfatter

ISO 9001:2000 Kvalitetsstyring

ISO 14001 Miljøledelse

Gasreglement DGP 1394
1.7 Energiledelse Del af ISO 14001

3.2 Det aktuelle (integrerede) system

2.1 Systemets omfang Systemet omfatter kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø og gasreglementet for hele virksomheden
2.2 Politik NIELS MØLGAARD A/S skal fremstå som en attraktiv og troværdig samarbejdspartner inden for VVS-, blik og ventilationsinstallationer, der overholder indgåede aftaler, herunder indfrier de forventninger, der er skabt hos kunderne gennem brochurer og tilbud samt de krav, der er angivet og accepteret i konkrete ordrer og kontrakter.

Virksomhedens aktiviteter gennemføres med den mindst mulige forurening af det ydre miljø, med det mindste forbrug af ressourcer, hjælpestoffer og ved at gennemføre installationer der er så miljørigtige som muligt.

NIELS MØLGAARD A/S forpligter sig til at overholde gældende love og herudover:
•At være kendetegnet ved en høj grad af leveringssikkerhed
•At arbejde udført af NIELS MØLGAARD A/S fremstår ensartet og opfattes som værende af miljørigtige og af høj kvalitet
•At skabe et kundeforhold, der på gensidig vis er udbytterigt, langsigtet og positivt, og kvaliteten sikres gennem en god og for kunden tilfredsstillende kvalitet er et afgørende konkurrenceparameter for virksomheden.
•At ledende medarbejder og nøglepersoner har pligt til at holde sig á jour med den teknologiske udvikling inden for deres arbejdsområde.
•At gennemføre dokumenteret miljøstyring af byggesager, når dette er krævet af kunden og når det i øvrigt findes relevant.
•At arbejde på at begrænse ressourceforbruget ved øget genanvendelse af materialer og minimering af spild i forbindelse med nyanskaffelser af materiel vi vil vurdere miljøforhold i sammenhæng med teknik, økonomi, sikkerhed og sundhed.
•At gennemføre løbende synlige forbedringer af vore miljøpåvirkninger og forebygge forurening.
•At inddrage medarbejderne i miljøarbejdet og orientere om virksomhedens hensigter på miljøområdet og den enkelte medarbejders rolle i kvalitetsstyringssystemet.
•At vedligeholde og forbedre et kvalitetsstyringssystem, som til en hver tid mindst modsvarer kravene i ISO 9001 kvalitetsstandarden, ISO 14001 miljøledelsesstandarden og gasreglement DGP 1394 og de krav der stilles i branchen.
•At offentliggøre miljøpolitikken og vore væsentlige miljøaspekter på vor hjemmeside.
2.3 Formål med systemet Det er NIELS MØLGAARD A/S's generelle holdning, at kvalitetsstyringssystemet skal mindst leve op til kravene i DS/EN ISO 9002 og i DS/EN ISO 14001. Derudover er der fastlagt nogle supplerende holdninger, som den administrerende direktør er ansvarlig for at vedligeholde og kommunikere.

De er udtryk for de holdninger, der skal understøtte vores politik om at være en troværdig virksomhed. Vi vil derfor altid have fokus på følgende holdningsområder:

Kunder, medarbejdere, arbejdsudførelse, leverandører, miljø- og kvalitetsstyring, kundekontakt.

Kunder:

vi vil efter behov informere og rådgive om vore muligheder

vi vil orientere vore kunder om de miljømæssige konsekvenser ved vore løsninger

vi vil indgå realistiske aftaler og informere om forhold, der har indflydelse herpå.

Medarbejdere:

skal vide hvad virksomheden står for

skal kende kravene til de opgaver de udfører

skal kende deres rolle i miljøstyringen

skal reagere ved konstatering af afvigelser i forhold til kravene

skal være i besiddelse af nødvendige kvalifikationer

skal informeres om forhold, der har indflydelse på virksomhedens succes

Arbejdsudførelse:

udstyr til arbejdsudførelse og kontrol skal udvikles og vedligeholdes for at være i overensstemmelse med det vi tilbyder vore kunder

skal være i overensstemmelse med vor miljøpolitik

krav til arbejdsudførelse og kontrol er entydigt fastlagt i specifikationer

arbejdsudførelse og kontrol skal integreres mest muligt

Leverandører:

vi vil primært anvende leverandører, der kan understøtte vores kvalitets- og miljøpolitik

vi vil stille krav til og følge op på leverandørernes præstationer både kvalitets- som miljømæssigt

Miljø- kvalitetsstyring:

skal være et middel til at binde holdningsområderne sammen

skal sikre, at ansvarsfordeling er entydig

skal sikre entydighed og aktualitet i vores dokumentation

skal sikre, at afvigelser og problemer findes og forfølges

skal sikre, at fastlagte metoder systematisk efterprøves

skal sikre, at registreringer og erfaringer anvendes til forbedringer

Kundekontakt og henvendelser fra interessenter:

Alle relevante henvendelser fra kunder og andre interessenter skal behandles hurtigt og med størst mulig imødekommelse af interessentens ønsker.

Ved reklamationer skal kundens henvendelse besvares med et forslag til løsning af problemet inden 5 arbejdsdage fra modtagelse af reklamationen.
2.4 Organisation og ansvar
Organisation og ansvar
  Ansvar og kompetence

Direktør

Er ansvarlig for generel ledelse, produktudvikling og salg samt overordnet koordinering af ressourcer og projekter, samt at de gennemførte projekter lever op til myndighedsbestemmelserne.

Markedsføring

Er ansvarlig for markedsføring og opfølgning på markedsføringsplan, salgsmateriale og opsøgende salgsarbejde.

Administration/Bogholderi

Er ansvarlig for bogholderi, debitorstyring, fakturering, korrespondance, telefonbetjening, sekretæropgaver og generel administration, arkivering og økonomiopgaver.

Ekstern assistance

Er alle eksterne ydelser og indkøb fra underentreprenør.

Kvalitetsansvarlig

Er ansvarlig for alle miljø- og kvalitetsanliggender, auditering, igangsætning af løbende forbedringer, udvikling m.v.

Den kvalitetsansvarlige er ledelsens repræsentant i kvalitets og miljøspørgsmål og skal:

Sikre at kvalitetsstyringssystemets processer er etablerede og vedligeholdes

Rapporterer til topledelsen om systemernes resultater og behov for forbedringer

Udbrede bevidstheden om kundekrav og miljøhensyn i hele organisationen

Samarbejde med det certificerende organ vedr. ledelsessystemerne.

Serviceleder

Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af serviceopgaver. Herunder tilbud, koordinering og planlægning af montørernes arbejdsopgaver samt klargøring

Projektleder

Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af projekt- og entrepriseopgaver.

Kalkulation og ordrebehandling. Herunder planlægning, vurdering af ressourcer, materialeindkøb, Bemanding og tilsyn samt entreprisens gennemførelse på aftalt tid og til aftalt pris og kvalitet, fra kalkulation til ordre og endelig aflevering.

Projektleder er ligeledes ansvarlig for kvalitetsstyring/-sikring, anmeldelser til myndigheder o. lign., økonomistyring og fakturering samt efterkalkulation.

Ventilation / VVS / GAS

Er ansvarlig for tilbud og detailprojektering herunder planlægning af ordreprojekter samt backup og assistance på projektleders/entrepriseleders arbejdsopgaver.

Pladsleder

Er ansvarlig overfor projektleder og i KS-anliggende for gældende projektmateriale og materiale- og varehåndtering på den pågældende arbejdsplads.

Montører arbejder under pladslederens anvisninger.

Montører er ansvarlig kvalitetsmæssigt.

Projektleder

Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af projekt- og entrepriseopgaver.

Kalkulation og ordrebehandling. Herunder planlægning, vurdering af ressourcer, materialeindkøb, Bemanding og tilsyn samt entreprisens gennemførelse på aftalt tid og til aftalt pris og kvalitet, fra kalkulation til ordre og endelig aflevering.

Projektleder er ligeledes ansvarlig for kvalitetsstyring/-sikring, anmeldelser til myndigheder o. lign., økonomistyring og fakturering samt efterkalkulation.

Ventilation / VVS / GAS

Er ansvarlig for tilbud og detailprojektering herunder planlægning af ordreprojekter samt backup og assistance på projektleders/entrepriseleders arbejdsopgaver.

Pladsleder

Er ansvarlig overfor projektleder og i KS-anliggende for gældende projektmateriale og materiale- og varehåndtering på den pågældende arbejdsplads.

Montører arbejder under pladslederens anvisninger.

Montører er ansvarlig kvalitetsmæssigt.
2.5 Løbende forbedringer Forslag til løbende forbedringer fremkommer fra medarbejderne, intern audit, ledelsens evaluering og fra kundehenvendelser.

De valgte forbedringsprojekter nedfældes i handlingsplan og prioriteres efter effekt på miljøet, gennemførelsesmulighed og økonomi.

3.3 Integrationsprocessen

3.1 Hvem initierede det første system? Det første system, der var et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002:1994 blev initieret af direktøren
3.2 Ressourceforbrug ved etablering af det første system Ressourceforbruget ved det første system var:

Internt ressourceforbrug: ca. ½ mandeår.

Eksternt ressourceforbrug: 200 timer konsulentydelse
3.3 Gevinster efter etablering af det første Gevinsterne ved implementering af det første system var primært af kvalitetsmæssig og omsætningsmæssig art.

Den økonomiske effekt vurderes til at være:

10% pr. år i reducerede omkostninger

20% pr. år i forøget omsætning i forhold til markedsudviklingen.

Dertil kommer bedre image, der giver flere kundehenvendelser og større medarbejdertilfredshed . Faktorer der er svære at sætte kroner på.
3.4 Hvem initierede implementering af det andet system? Implementering af miljø- og energiledelse skete også af direktøren.

Implementeringen skete i forbindelse med omlægning af kvalitetsstyringssystemet til den nye ISO 9001:2000 standard og opfyldelse af de nye krav om kvalitetsstyring iflg. Gasreglementet bekendtgørelse nr. 1394.
3.5 Er det 2. system integreret i det første system. Systemerne er fuldt integrerede i et ledelsessystem.

Udviklingen skete samlet.
3.6 Ressourceforbrug ved indførelse af det 2. system Ressourceforbruget ved implementering af det nye system var:

Intern tid

Ledelse 350 timer

Projektleder 750 timer

Nøglemedarbejdere 532 timer

Montører 628 timer

I alt 2.260 timer

Ekstern konsulent: 100 timer
3.7 Gevinster efter etablering af det integrerede system Det nye system har givet en besparelse på ca. 6,5% af omsætningen pr. år.

Systemet har givet mindre sygefravær, færre klager og reklamationer.

3.4 Fordele ved det integrerede system

4.1 Administrative forhold Ved at have et integreret system er vedligeholdelsen blevet meget forenklet.
Hele personalet er blevet en del af systemet., hvilket forøger interessen og arbejdsglæden.
4.2 Konkrete forbedringer  
  Reduktion af energiforbrug Reduktion af el. og varme 10%
  Minimering af affald til deponi Bedre sortering
  Mindre spildevand 0
  Mindre luftbårne udledninger 0
  Reduktion af støj Støjsvage maskiner
  Støv, lugt og vibrationer Mindre støv ved nye maskiner med støvsuger
  Tungmetaller Bly bruges næsten ikke mere
     
     
4.3 Øvrige forbedringer Bedre planlægning medfører mindre forbrug af diesel til vognparken.

3.5 Kommunikationsformer

5.1 Er der sket ændringer Der er større opmærksomhed på de ledendes medarbejders rolle som rådgivere i relation til de energirigtige løsninger.
5.2 Hvad har det betydet? Bedre muligheder for at tilbyde de rigtige løsninger
5.3 Har der været en efterspørgsel på oplysninger om miljø og energi? Mange kunder efterspørger løsninger der både er miljø og energirigtige og søger information om emnerne..
5.4 Andet  

3.6 Økonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser internt Bedre planlægning og styring af arbejdsopgaverne giver besparelse i arbejdstid.

Den enkelte medarbejder ved hvad han skal!

Bedre håndtering og sortering af affald reducere deponiaffald og fremme affald til genbrug.

Vurderet økonomisk besparelse ca. 10% af omsætningen.
6.2 Konsekvenser eksternt Der er mindre støj og støv på byggepladserne, hvilket gør arbejdsmiljøet bedre for montørerne og miljøet for omgivelserne.
6.3 Markedsfordele Ledelsessystemerne har forøget virksomhedens konkurrenceevne betydeligt.

Virksomheden inviteres til 10% flere entrepriser og får derved en bedre chance til at øge ordrebeholdningen.

 



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.