|
Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører Miljødialog mellem detailhandel og leverandører
Der er i dette projekt lagt vægt på den del af detailhandlens miljøindsats, der handler om krav til leverandørerne om produkternes miljøegenskaber og krav til om produktionen af fødevarer. Dermed er fokus i langt mindre grad på kædernes indsats inden for miljøledelse, for eksempel i form af styring af energiforbrug og affaldshåndtering, som er områder, der arbejdes systematisk og professionelt med i de store kæder. Det skal understreges her, at de to vinkler (miljøledelse og krav til produkter) er sammenhængende, og i detailhandlens afdelinger for miljø og bæredygtighed arbejdes der ofte integreret med de to områder. Der er endvidere lagt vægt på at opsamle indtryk fra de detailhandelskæder, der er de miljømæssige "frontrunners". Der er tale om indsatser fra virksomhederne i "den grønne førertrøje". Disse er valgt, da det er fra dem, der er noget at lære. Casene og resultaterne i dette projekt er dermed ikke repræsentative for detailhandelens gennemsnitlige miljøindsats, men udtryk for en udviklingsretning. 1.11 Fra miljø til risiko og bæredygtighedI slutningen af 90'erne og omkring 2000 udgav langt de fleste større detailhandelskæder miljørapporter, der redegjorde dels for koncernens miljøpolitik og dels for årets præstationer på miljøområdet. I 2004 er det ikke længere miljørapporter, som de store koncerner udgiver, men derimod bæredygtigheds- eller CSR-rapporter (Corporate Social Resposibility). Udviklingen ses blandt andet af titlerne på rapporter fra den japanske kæde ÆON. ÆONs miljørapporter har ændret titel i takt med udviklingen: Frem til 2002 "Environmental Reports" 2003: "Environmental & Sustainability Report" 2004: "Sustainability Report". Tilsvarende hed Carrefours miljørapport i 2003 "Sustainability Report" og ICA i Sverige udgav i 2003 "Rapport om etik og samhällsansvar". 1.11.1 Corporate Social Responsibility i detailhandelenI detailhandlens nye tilgang ses miljøet i et større perspektiv. Miljøet bliver integreret med virksomhedens samfundsmæssige ansvar (CSR) i forhold til medarbejdere, leverandører og kunder. Det er typisk temaer som fødevaresikkerhed, sporbarhed, sundhed og ernæring, energiforbrug, affald og arbejdsmiljøforhold, der arbejdes med i kæderne i forbindelse med CSR. CSR bliver ikke forstået på samme måde i hele verden, og derfor har det også haft indflydelse på den fælles CSR politik i Ahold [14]. I Europa forstås CSR for dagligvarehandlen primært som ansvarlighed (accountability) i forhold til fødevarekæden. I USA er dette yderligere tilføjet en anden dimension nemlig virksomhedens ansvar for "at give tilbage" til det lokalsamfund butikken er placeret i. Det er ganske normalt, at amerikanske supermarkeder støtter de lokale skoler, donorer mad til de hjemløse og giver penge til affaldsopsamling langs den lokale motorvej. I Latinamerika er begrebet mere relateret til arbejdsmiljø og det at være en god arbejdsgiver, der bidrager til den lokale økonomiske udvikling. Nedenstående figur viser, hvordan fødevaresikkerhed, socialt ansvar og miljø spiller sammen. Ofte arbejder CSR-afdelinger inden for disse tre felter. I fællesmængderne finder man de potentielle risici-områder for detailhandlen. I fællesmængden mellem fødevaresikkerhed og miljø fx pesticidrester, dioxin og blyforurening, mellem fødevaresikkerhed og socialt ansvar finder vi BSE og fødevarebårne sygdomme, mellem miljø og socialt ansvar er fx skandaler med pesticidforgiftning af arbejdere. I en vares kvalitet indgår blandt andet forhold som smag, holdbarhed m.m. og fraværd af en række risici. Det anses fx generelt som forbedring af et produkts kvalitet, hvis det ikke indeholder rester af pesticider. Ofte ses det også at kvalitetsafdelingen arbejder nært sammen med CSR-afdelingen eller at CSR indgår i kvalitetsarbejdet.
Figur 4.1: Fødevaresikkerhed, socialt ansvar og miljø er en væsentlig del af varens kvalitet på fødevareområdet. Fælles for alle tre temaer, der indgår i CSR-temaer er, at de på en eller anden måde har relation til de risikoovervejelser, man må indtænke som leder af en detailhandelskæde i dag. Her er tale om risiko på niveauer, der på forskellig måde kan true detailhandelskædens økonomi og fremtid. Det vil være forkert at sige, at CSR udelukkende bliver igangsat som følge af risikoovervejelser, men disse indgår naturligt i prioriteringen af CSR-arbejdet. 1.11.2 AccountabilityDa detailhandlen binder de mange led i fødevarekæden sammen, må deres risikohåndtering nødvendigvis inddrage næsten alle aktører i fødevarekæden. På engelsk bruges udtrykket accountability om virksomheders samfundsmæssige ansvar. Accountability betyder ansvarlighed, men bruges også som en økonomisk term, der betyder regnskabspligt. Accountability kan ses som en videreførelse af ansvarlighed, fordi virksomheden ikke bare opfører sig ansvarligt, men også dokumenterer og beviser dette over for deres interessenter. Der er en flydende overgang mellem CSR og accountability, og begreberne bliver muligvis ikke anvendt helt ensartet i Europa og Asien. Men overordnet set handler det om at kunne dokumentere, at virksomheden har opført sig ansvarligt, og at det ansvar går hele vejen tilbage i produktionskæden. ÆON beskriver konsekvenserne for virksomheden af accountability på følgende måde i deres Sustainability Report 2004: "All goods sold by ÆON are required to be safe and of high quality. In years ahead ÆON will have to be accountable for those products, all the way down to how they are produced. In this regard, we believe we must assume social accountability. We must be able to explain to our costumers, at any time, not only that a particular product is reasonably priced and of good quality, but also that the factory turning out the products runs in its manufacturing operations in compliance with the relevant state and local laws , the workplace environment, labor standards and the environmental requirements." p. 26. Der er altså en dobbelthed i accountability-begrebet, der meget godt fanger ånden i CSR, hvor detailhandlen udfører en række handlinger ud fra overvejelser om samfundsmæssigt ansvar, men også hele tiden opererer i forhold til, hvad eventuel dårlig medieomtale og skandaler kan betyde for virksomhedens økonomiske bundlinie. Risikohåndtering i relation til CSR foregår altså både på produktniveau i forhold til kvalitet og fraværd af risici for forbrugerne i forbindelse med produktet, men også på virksomhedsniveau i relation til virksomhedens omdømme. 1.12 Code of conduct og forsikringsordningerHvordan håndteres CSR så i praksis? CSR indgår på linie med andre udviklingselementer, som detailhandlen arbejder med. Det kan derfor være svært at finde tiltag, der udelukkende skyldes en detailhandels CSR-politik, men det er muligt at identificerer to tilgange til udmøntning af CSR i fødevarekæden:
Den første tilgang ses fx ofte, når detailhandlen har en private label-strategi. Her indgår CSR-krav i det samarbejde, der er mellem detailhandel og private label-producenterne. Når det drejer sig om private label-produkter er detailhandlen om muligt mere følsom overfor eventuelle miljømæssige, fødevaresikkerhedsmæssige eller sociale skandaler. Her udvikler detailkæden ofte en udvidet "Code of Conduct", som leverandører skal underskrive og efterleve, hvis de vil have kontrakter med kæden. Både ÆON og Sainsbury's (se case studier) er gode eksempler på detailkæder, der arbejder med CSR igennem de nære relationer, de opbygger til deres private label-leverandører. Hos Tesco [15] går man et skridt videre og tilbyder undervisning og hjælp til produktudvikling hos de mindre leverandører. I den forsikringsorienterede tilgang lægger man selve kontrol og ansvar ud af egen organisation. Både detailkæden og dens leverandører køber sig til tredjepartskontrol af de ønskede CSR-standarder. Det ses i de tilfælde, hvor detailhandlen stiller krav om at leverandører har mange typer af certificeringer, fx miljøcertificeringer, arbejdsmiljøcertificeringer, fødevaresikkerhedscertificeringer osv. Ahold (se case studie) er et eksempel på en detailhandelskæde, der lægger kontrollen med leverandører uden for huset. Det gøres ved at købe tredjepartskontrol, men Ahold indgår også aktivt i arbejdet for udviklingen af internationale standarder som fx GAP. [16] Både den virksomhedsnære og den forsikringsorienterede tilgang kan opleves inden for samme koncern, fordi kulturen i det forskellige kæder inden for den samme koncern kan være forskellig. For eksempel arbejder svenske ICA, der er en del af Ahold, meget tæt sammen med deres private label-producenter og stiller CSR krav ad den vej. Der kan også være tilfælde, som fx ÆON, der bruger den virksomhedsnære tilgang til deres private label-leverandører og bruger den forsikringsorienterede tilgang til deres andre leverandører. 1.13 Web-baseret udveksling af informationerDe netbaserede løsninger til kommunikation om virksomhedernes etiske og miljømæssige arbejde vinder udbredelse. I det følgende afsnit er et par eksempler beskrevet. Systemerne er interessante, for de rummer potentialer for, at produkters miljødata på sigt bliver integreret i systemerne. Stort set de fleste detailhandelskæder anvender de såkaldte EDI-systemer til at overførsel af ordrer og fakturaer, og alt hvad der i øvrigt vedrører den daglige handel. Sidste nye udvikling på området i Danmark er et samarbejde mellem supermarkederne og leverandørerne om at lave en "Datapool". Her samles leverandørernes data til brug for de forskellige supermarkeder, så leverandørerne kun skal forholde sig til et system. Systemer rummer i dag stort set kun produktinformationer om produkternes dimensioner (af hensyn til space management), men er slet ikke så avancerede, at der er miljøoplysninger. Arne Rask [17] fra LOGISYS mener, der kan være muligheder for på sigt at udvikle systemerne til at levere mere produktspecifikke data, herunder LCA-data, men det er ikke muligt endnu. 1.13.1 Sedex sparer leverandører for dobbelte auditsSedex er et eksempel på en anden type kommunikationssystem mellem supermarkeder og leverandører. Systemet er specialiseret til kommunikation inden for CSR-området. Sedex er en database, der er udviklet af de 4 britiske supermarkeder Marks & Spencer, Safeway, Tesco og Waitrose i samarbejde med 4 store fødevareproducerende virksomheder Northern Foods, Geest, RHM og Uniq. Databasen indeholder informationer om resultaterne af leverandørernes "supplier ethical audit results" primært omkring arbejdsforhold (labour standards). Sedex er et forholdsvis nyt system, der blev lanceret i sommeren 2004. Systemet bidrager med en systematisering og koordinering af leverandøraudits, idet der gennemføres én audit samlet for de fire detailhandelskæder, som derefter offentliggøres via Sedex. Dermed spares leverandørerne for parallelle audits. Alle virksomheder, der er medlem kan lægge data ind i Sedex. Det koster mellem 8.000 og 15.000 kroner at blive medlem og få pass-word til siden. Virksomhederne afgør, hvem der må se deres data, og virksomhederne ønsker dem som regel kun frigivet til deres handelsrelationer. Ca. 1.000 virksomheder er i dag medlem af Sedex, oplyser Sedex's Manager Penelope Chapple. Sedex har to målgrupper: Detailhandlen, der anvender systemet som portal for leverandørers data om arbejdsforhold. Detailhandelen får relevant viden om arbejdsforhold i deres leverandørkæde, der kan laves sammenligninger af leverandørernes præstationer på site-niveau, og det fremgår desuden af systemet, hvor leverandørerne har mangler i deres præstationer. Leverandørerne, der anvender systemet som opsamlingssystem for deres data om arbejdsforhold på forskellige sites. Med systemet leverer de en samlet audit rapport, og reducerer dermed antallet af audits gennem dette system. Der kan køres audit rapporter ud fra databasen, der ligeledes indeholder informationer om non-compliances. Sedex database indeholder ikke produktspecifikke informationer, men udelukkende site-specifikke. Men metodikken bag systemet vil i fremtiden kunne udvides til også at formidle produktspecifikke data, om end der i øjeblikket ikke er planer om det. Til gengæld oplyser Sedex's manager, at bestyrelsen for Sedex drøfter muligheden for at integrere andre CSR aspekter i Sedex, i særdeleshed miljø og dyrevelfærd. Det er ikke usandsynligt, at systemet udvides til at indeholde disse aspekter inden for få år, mener Penelope Chapple fra Sedex. Yderligere information om Sedex findes på www.sedex.org.uk 1.13.2 Leverandørevaluering på nettetEn anden type system er NorgesGruppens portal, hvor selve leverandørevalueringen foregår over nettet. Leverandøren bliver bedt om at besvare en række spørgsmål om kvalitet, produktionsforhold, produktkontrol, sporbarhed, miljø og etik. Spørgsmålene om miljø er for eksempel: - Har virksomheden en dokumenteret politik og målsætning for helse, miljø og sikkerhed? - Har virksomheden en dokumenteret politik og målsætning for beskyttelse af det ydre miljø? - Er virksomheden certificeret i henhold til en miljøstandard fx ISO 14001 eller EMAS? - Har virksomheden gennemført en risikovurdering af egen miljøpåvirkning? - Gennemfører virksomheden jævnligt miljørevisioner? - Leverer virksomheden miljømærkede produkter til NorgesGruppen? Derudover er der en række spørgsmål vedrørende GMO. På baggrund af svarene gennemføres en evaluering og leverandøren placeres i en rød, gul eller grøn kategori, som udtryk for om leverandøren er kritisk eller ej. Hvis leverandøren vurderes kritisk (gul eller rød) foretager NorgesGruppen en revision af leverandøren. Besvarelserne giver endvidere leverandøren mulighed for at se egen score sammenlignet med gennemsnittet, samt mulighed for at se egen udvikling over tid. Spørgsmålenes indhold er muligvis ikke stort anderledes end ved self-assesments og audits, men det er besvarelsen over nettet og synligheden omkring leverandørens placering sammenlignet med andre, der er nyt. Fodnoter[14] Ahold – Status Report 2002 – Corporate Social Responsibility [15] Se glimt sidst i rapporten [16] Se glimt sidst i rapporten [17] Interview med Arne Rask, januar 2005
|
