|
Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører Dansk syn på miljødialog i fødevarekæden
Som led i dette projekt blev der den 1. april 2004 afholdt en workshop i CASA om miljødialog og internationalisering af detailhandelen og betydningen af dette for danske producenter. Spørgsmålene, der var til debat i workshoppen, er angivet som overskrifter til hvert afsnit. Der var bredt inviteret deltagere fra den danske fødevaresektor samt fra detailhandelen. Følgende personer deltog i workshoppen og i debatten: Søren Vogelsang, DANISCO A/S, Corporate Sustainable Development Niels Himmelstrup, Glud & Marstrand A/S Charlotte Thy, Danish Crown Joan Mathiesen, SCA Johnny Koch, Danpo Lone Rosing, Cerealia Carsten Fricke, Arla, Environmental Affairs Bo Larsen, Coop Danmark A/S, Miljø, Etik og Varesikring Jesper Dam, Tican Helle Holm, Tulip Arne Rask, LOGISYS Mariane Hounum, Miljøstyrelsen Karl Vogt-Nielsen, CASA Mette Lise Jensen, CASA 1.14 I hvilken grad indhentes miljøinformation via spørgeskemaer og audits, og hvordan flyder miljøinformationerne i fødevarernes værdikæde?Fra flere områder oplever de deltagende producenter en stigning i ønsket om miljøinformationer. Et eksempel er, at en af de store kunder beder deres leverandører om at besvare et spørgeskema med 106 spørgsmål, som dækker meget bredt: Det er både sociale forhold, påvirkning af samfund osv. En deltager fortæller, hvordan antallet af spørgeskemaer og audits stiger hele tiden. Deltagernes forklaring er, at det sker som led i virksomheders ønske om "brand protection". Man forebygger for eksempel en fødevareskandale gennem en underleverandørkontrol og sikring. Derfor handler hele denne dialog og styring af miljø og CSR om risikostyring. Ønsket om oplysninger kommer primært fra de meget store aftagere, men også mange mindre nicheproducenter "er med på vognen". For eksempel nævnes et svensk mejeri, der producerer en særlig ost til det engelske marked, hvor der stilles mange spørgsmål til produktion og produkter inde for alle mulige områder. Blandt deltagerne er der desuden en følelse af, at deres svar ikke altid bliver brugt. Når en kunde efterfølgende kommer på audit, stilles de samme spørgsmål producenten allerede har besvaret i spørgeskemaet. Skemaerne bruges ikke aktivt. Mange af producenterne/deltagerne stiller selv egne krav og spørgsmål videre til deres underleverandører. De fortæller, at de på det seneste er begyndt at være mere kritiske over for, hvad de stiller underleverandør af spørgsmål, hvad er virkeligt nødvendigt at vide? De har en ambition om, at bruge alle svar aktivt. Fra producenternes synsvinkel virker det som om viderebringelsen af miljøinformation hos aftagerne sker meget ukoordineret. Det afhænger af hvordan leverandørerne har opbygget deres system. Mange aftagere har typisk et internt hul imellem salgsledet og indkøbsafdelingen, og det giver et "tab" af data internt hos detailhandelskæden. Det gælder i øvrigt også for os selv som producent, fortæller en af deltagerne. 1.15 Hvad er drivere bag producenters og detailhandels miljøindsats?Forbrugernes ønsker og risikohåndtering blev i sær fremført. I forhold til risikostyring blev nævnt to vigtige forhold: At kunne dokumentere produkternes/virksomhedens handlinger og have en parathed til at reagere. Mange store fødevarevirksomheder er på det spor, der handler om at sikre sig bedre, hvis der en dag skulle ske noget. Miljøhensyn handler ifølge deltagerne ikke udelukkende om risiko – der er også tale om kvalitetssikring generelt. Miljø handler desuden om profilering – og om at bruge de rigtige argumenter over for forbrugerne, for eksempel egne fordele ved sundere produkter. Det blev desuden fremhævet, at internt hos producenterne er der barrierer omkring miljødialogen. Der diskuteres på forskellige niveauer i virksomhederne. Miljømedarbejderne på et niveau og sælgerne på et andet niveau. Der ligger en stor opgave hos producenter i at få salgsled og miljøled til at kommunikere bedre, er deltagernes budskab. Miljømedarbejderne forsøger at have miljøargumenterne parat, men salgsafdelingerne kommer ikke og spørger efter miljøoplysninger, som kan bruges offensivt i markedsføringen. Der var fra deltagerne bred enighed om, at miljø og risiko er tæt sammenknyttede størrelser. Der var enighed om, at frygten for negativ omtale i pressen er en drivkraft bag virksomhedernes miljøarbejde. Det, som af en deltager blev beskrevet som "Velkommen til forsiden" – det at få dårlig omtale er ledelsen meget bevidst om i de danske virksomheder. Udfordringen for "os miljøfolk" er at lave miljø om til økonomiske argumenter, siger en deltager. Det er ikke alene for at beskytte vores brand – der er også penge i miljøindsatsen. Producenterne oplever, at detailhandelen har de gode politikker og intentioner, men indkøberne sidder nogen gange for langt væk fra politikkerne. Derfor kommer miljøargumenterne ikke i spil, når der skal forhandles mellem producenter og leverandører. 1.16 Hvilke miljørelaterede temaer lægger detailhandlen vægt på?Alle deltagerne blev bedt om at give forskellige temaområder karakter afhængig af, hvordan de oplever detailhandlens vægtning af dette tema i deres miljøarbejde. Følgende figur er lavet på baggrund af udmeldinger fra workshoppens 16 deltagere.
Figur 5.1: Hvilken opmærksomhed oplever I, at detailhandelen (dansk og internationalt) har på følgende indsatsområder: Økologi, dyrevelfærd, GMO, emballage, renere produktion/miljøledelse og etik? Deltagerne kunne tildele karakteren 0-5. Karakteren for temaet er fremkommet gennem en sum af deltagernes karakter til temaer. Der var mulighed for at give point fra 0-5, hvor 5 angav en højt vægtning hos detailhandlen. Deltagerne noterede desuden en række andre temaer, der ikke er listet på forhånd, men som der opleves opmærksomhed på. Det har ikke været muligt at medtage disse i søjlediagrammet, da de ikke var til "afstemning" blandt alle workshopdeltagerne:
Der er for tiden meget stort fokus på GMO på grund af de nye EU-regler om GMO-mærkning. Flere af deltagerne oplever et øget fokus på emballage hos detailhandlen. Efter at selve "kerneproduktet" er blevet bragt i orden rykker fokus over på det næste – emballagen. Men der er også tendenser, der modvirker emballagereduktioner, for eksempel krav om pålæg pakket i mindre enheder. Det er et konkurrenceparameter, hvordan varerne præsenterer sig. For eksempel møder slagterierne krav fra kunderne om, at det skal pakkes i små portioner. Der køres med parallelle pakkeforløb med de samme produkter, hvilket er helt i modstrid med emballagedirektivet. Flere af deltagerne oplever, at økologien er for nedadgående i Danmark. Derimod oplever flere, at det på andre markeder for eksempel i Sverige går den anden vej. Her ser man en forsinkelse i forhold til den danske udvikling og en stigende forbrugerinteresse for økologi. 1.16.1 Hvilket fokus har danske producenter på de samme temaer?
Figur 5.2: Hvilken opmærksomhed oplever I, at producenter har på følgende indsatsområder: Økologi, dyrevelfærd, GMO, emballage, renere produktion/miljøledelse og etik? Deltagerne kunne tildele karakteren 0-5. Herudover nævnes en række yderligere temaer, som deltagerne oplever at produktionsvirksomheder i fødevaresektoren har opmærksomhed på:
Fokus på økologi er aftagende, som det eneste af temaerne eller indsatsområderne. GMO er som for detailhandlen et område, som mange oplever øget opmærksomhed på grundet de nye mærkningsregler. Flere af deltagerne beskriver, hvordan der bruges enorme ressourcer på GMO i øjeblikket. Det beskrives som et "sandt mareridt" at få dokumentationen klar i forbindelse med EUs nye mærkningsregler. Danish Crown giver lav karakter til GMO, hvilket skyldes, at Danish Crown har forsøgt sig med kød mærket som GMO-frit, men det var ingen succes. Forbrugerne købte det ikke. Flere deltagere oplever øget fokus på arbejdsmiljø internt i virksomhederne, måske på grund af de nye regler for tilsyn og arbejdsmiljøcertificering. De nye regler, der giver en økonomisk belønning ved en arbejdsmiljøcertificering, øger fokus på området og motiverer en ny indsats for arbejdsmiljøet. Renere produktion, her oplever nogen deltagere et øget fokus, fordi lovgivningen kræver en øget indsats på grund af IPPC-direktivet. Men fokus er rettet indadtil, og det er ikke en indsats, der anvendes offensivt eller strategisk over for kunderne. Danske producenter er kendt for høj standard for renere produktioner/miljøledelse m.v., og derfor forventer eksportkunder, at de danske producenter har styr på produktionens miljøeffekter. Andre beskriver miljøledelse som en indsats, der nu "bare kører", derfor er fokus på det nødvendigvis ikke så høj. Det fungerer som grundlag for de andre miljømæssige fokusområder, men det er ikke forsvundet fra virksomhederne, men derimod indlejret. Renere produktion/miljøledelse er et indsatsområde, hvor deltagerne mener, at producenterne er nået langt længere end detailhandlen. Deltagerne er enige om, at det miljømæssige image er en vigtig konkurrenceparameter for danske virksomheder. Flere deltagere oplever, at deres virksomheders fokus på etik er i vækst. Her fremhæves igen risikostyringen som en væsentlig drivkræft bag det etiske fokus. Frygten for at komme i pressen med en dårlig sag er en vigtig faktor for arbejdet med de etiske vilkår i egen virksomhed og hos underleverandører. En anden drivkræft bag det etiske fokus er tiltrækningen af arbejdskraft fremhæver en deltager. Virksomhedens etiske profil skal være i orden for at tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Pressen fokuserer løbende på dyrevelfærd, det betyder meget for det tema. Slagterier modtager ofte spørgsmål fra deres aftagere om slagtemetoder og bedøvelse. Desuden er det engelske marked meget optaget af dyrevelfærd, og det smitter af på de danske producenter. En deltager efterlyser den sociale dimension og hele CSR-siden blandt CASAs udvalgte temaer. Deres virksomhed har stort fokus på, hvordan man etablerer virksomhed i udlandet på samfundsforsvarlig vis. Det handler for eksempel om bestikkelse, diskrimination, kvinders repræsentation i ledelsen. Det nævnes desuden, at amerikanerne har stor opmærksomhed på "corporate governance" som reaktion på Enron og de andre økonomiske skandaler. Det skyldes også, at magten er koncentreret i virksomhederne (fx ingen adskillelse af bestyrelse og direktion), og det giver lettere adgang til svindel. 1.17 Fremtidens miljøprogressive detailhandelskædeBo Larsen fra COOP var workshoppens eneste deltager fra detailhandlen. Han blev bedt om at komme med sit bud på fremtidens detailhandel. I den forbindelse sagde han følgende: "Det er allerede nævnt i dag, at der sker en discountificering, og det kommer til at betyde noget for økologien. Vi kan tilbyde økologi og miljø, men vi kan ikke tvinge det ned i halsen på forbrugerne, vi er heller ikke mere hellige i COOP, end at vi følger forbrugerne. Men vi vil gerne forsøge at påvirke dem, og sælge økologien sammen med nogen klassiske kvalitetsbegreber, så som smag, kvalitet osv. Jeg ser fremtidens supermarked som COOP-Tryg. Valget er ikke ved hylden, men ved indgangen til supermarkedet, hvor forbrugerne vælger et supermarked, hvor de kan være sikre på produkterne. Det er vigtigt, at forbrugerne kan komme i butikken og føle sig trygge. Vi skal tage ansvar på forbrugernes vegne, og butikken skal kommunikere, at her er trygt at komme, vi har tænkt for jer."
|
