Miljøprojekt, 1015 – Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Sammenfatning og konklusioner

1.1 Resultater af desk- og casestudier af den internationale detailhandel
1.2 Resultater af workshop med leverandører og detailhandel
1.3 Resultater af survey til den internationale detailhandel

Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvilke produktorienterede miljøkrav de største internationale detailhandelskæder stiller til deres leverandører, og hvordan disse krav kommunikeres til underleverandørerne.

Undersøgelsen har bestået af tre forløb:

En indledende workshop, hvor dansk detailhandel og danske leverandører deltog.

En survey bestående af 17 spørgsmål sendt ud til 50 detailhandelskæder verden rundt. Surveyen blev først sendt ud elektronisk derefter på papir, da flere svarede tilbage, at de ville foretrække denne form.

Et deskstudie af 10 detailhandelskæders miljødialog med leverandørerne. Heraf er 4 detailhandelskæder udvalgt til nærmere studie af deres samarbejde med leverandører. Dertil er der udarbejdet 6 glimt, der kortfattet beskriver interessante aspekter i detailhandelens produktorienterede miljøindsats.

1.1 Resultater af desk- og casestudier af den internationale detailhandel

Nærværende studier af de store kæder peger på en række overordnede forhold af betydning for miljødialogen mellem detailhandel og leverandør:

Rapporten identificerer tre former for samarbejde mellem detailhandel og leverandører om miljø:

Detailhandelens brede screening og audit af leverandører, der består i standard-spørgeskemaer baseret på virksomhedens "code of conducts", eventuelt fulgt op med et audit-besøg. Denne metode har tilsyneladende en funktion som indledende kortlægning og som frasortering af "brodne kar".
Den tætte dialog og samarbejde mellem detailhandel og leverandører for eksempel gennem partnerskaber. Her kan der været tale om faste udviklingskontrakter, hvor leverandøren loves afsætning i et antal år/måneder. Til gengæld indgår leverandøren i et tæt og forpligtende samarbejde med detailhandelen om produktudvikling og virksomhedens produktionsstandarder. Miljø og/eller økologi kan være ét tema for samarbejdet.
Dialog hvor detailhandelen tilbyder læring og kompetenceudvikling til leverandører, typisk de mindre leverandører, således at de kan leve op til standarderne. For eksempel medfinansierer Tesco et økologisk center på Newcastle University, hvor deres leverandører kan modtage undervisning i økologisk landbrugsproduktion.

Miljø integreres i Corporate Social Responsibility

Der ses en tendens til, at detailhandlen ikke arbejder med miljø som et enkeltstående tema, men derimod integrerer miljøspørgsmål i et større perspektiv. Miljøet bliver koblet med virksomhedens samfundsmæssige ansvar/Corporate Social Responsibility (CSR) i forhold til medarbejdere, leverandører og kunder. Det er typisk temaer som fødevaresikkerhed, sporbarhed, sundhed og ernæring, energiforbrug, affald og arbejdsmiljøforhold, der arbejdes med i de store detailhandelskæder.

Detailhandlen ser sig selv som hele fødevarekædens ansigt overfor omverdenen

Denne tendens medfører, at detailhandlen bliver mere og mere opmærksomme på produktionsmetoder og etik hos leverandører.

Udviklingen af detailhandelens private labels er i stærk vækst

Denne udvikling knytter detailhandel og leverandørerne tættere sammen både i dialogen om miljø samt om produktudviklingen. Private labels giver detailhandlen mulighed for overblik over hele produktionskæden.

Det er forbrugernes dagsorden, der er udgangspunkt, når der tilrettelægges miljøindsats

Når detailhandlen går udover forbrugernes umiddelbare krav er deres primære motivation risikohåndtering.

Risikostyring er en væsentlig motivation i arbejdet med miljøspørgsmål

Sporene fra fødevareskandaler som salmonella og BSE skræmmer. Det er nødvendigt for detailhandelen at have kontrol over deres produkter og i særdeleshed deres private label produkter. Der reklameres med "sikre" (safe) produkter. For at nå dette arbejdes der med produkternes kvalitet, økologi og sporbarhed.

Risikohåndtering handler også om produktionsmetoder Detailhandelskæderne interesserer sig også for leverandørernes generelle miljøstandard for at sikre sig mod at blive kædet sammen med eventuelle skandaler.

Detailhandelen ser ofte den produktorienterede miljøindsats ud fra enkeltsager

Indsatsen for renere produkter er hovedsageligt fokuseret på udvikling og salg af økologiske produkter, pesticid-fri og GMO-fri produkter.

LCA-analyser er ikke i fokus hos den internationale detailhandel

Det har ikke været muligt at finde eksempler på, at detailhandlen anvender LCA-analyser eller værktøjer i deres miljøarbejde. Indtrykket er, at det ikke er en tilgang, der endnu har vundet indpas i dialogen mellem detailhandelen og deres leverandører.

Elektroniske produktinformationssystemer vinder udbredelse

De web-baserede systemer anvendes af detailhandelen til at indhente og systematisere informationerne fra leverandørerne, herunder til at håndtere og formidle oplysninger om leverandørernes miljøindsats. Systemerne giver grundlag for i fremtiden at håndtere produktspecifikke og omfattende data, fx LCA-data om produkterne.

De stadigt større supermarkedskæder møder kritik fra civilsamfundet

Se for eksempel inden for temaet markedsmagt: Den store markedsmagt til detailhandelen giver for ringe konkurrence og kædernes pres på priserne udelukker de mindre leverandører. Detailhandelen forsøger i en vis udstrækning at forholde sig til problematikken i deres strategier og rapporter for bæredygtighed eller ansvarlighed.

1.2 Resultater af workshop med leverandører og detailhandel

CASA afholdt ved projektets opstart en workshop, hvor fødevareproducenter og detailhandel var inviteret. Dagsordenen for workshoppen var:

Sammenhængen mellem en internationalisering af detailhandlen og de produktspecifikke miljøkrav. Hvilke udviklingstendenser ser vi? Hvilke metoder anvendes til kommunikationen?

Deltagerne påpegede, at dialogen mellem detailhandelen og leverandørerne langt fra kun handler om miljø, når det kommer til bløde værdier. Den er for længst integreret med ansvarlighed og etiske problematikker.

En væsentlig drivkraft bag både producenters og detailhandels miljødialog og dataindsamling om miljøforhold er risikostyringen. Det handler om at dokumentere handlinger og produkter, og det handler om at have et beredskab til at reagere, hvis noget går galt.

Et detaljeret referat fra workshoppens diskussioner er fremlagt i kapitel 5.

1.3 Resultater af survey til den internationale detailhandel

Som led i dette projekt har CASA forsøgt at gennemføre en survey til den internationale detailhandel. Der er fokuseret på de største af de internationale kæder, og de er udvalgt efter en top 30 liste efter omsætning.

Der blev i alt sendt spørgeskemaer ud til 50 detailhandelskæder, heraf svarede en kæde på spørgeskemaet, og en efterfølgende rykkerprocedure resulterede i et svar mere. Svarene kom fra henholdsvis Grope-Casino i Frankrig og Ahold i Holland.

Der kom 14 tilbagemeldinger på e-mail, heraf svarede 4 kæder, at de principielt ikke besvarer denne slags undersøgelser (alle amerikanske kæder), 10 kæder svarede, at de ønskede surveyen på papir (både amerikanske og europæiske kæder).

Derfor blev den elektroniske survey omdannet til et papirspørgeskema og sendt til kæderne igen (alle de, som ikke havde svaret). Det førte til 0 besvarelser.

Som erstatning for de manglende resultater af surveyen er der i stedet gennemført en række "glimt", der kortfattet beskriver detailhandelens miljøarbejde. Disse glimt følger efter case-historierne sidst i denne rapport.

Surveyen er vedlagt i bilag A.