| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

8 Risikomodel

• 8.1 Forekomst af patogener i frisk fæces og efter opbevaring i tønden
• 8.2 Opstilling af risikomodel for eksponering overfor patogener
• 8.3 Resultater af beregninger
  • 8.3.1 Bestemmelse af andel af beholdere der bliver inficeret i løbet af et år.
  • 8.3.2 Bestemmelse af antal patogener i beholderen ved tømning og udbringning
  • 8.3.3 Risiko for infektion ved tømning
  • 8.3.4 Risiko for infektion ved havearbejde og ophold i haven
• 8.4 Opsamling
• 8.5 Risikoreducerende tiltag

8.1 Forekomst af patogener i frisk fæces og efter opbevaring i tønden

I det følgende beregnes:

• Fordeling af patogener i spanden givet at der har været ét tilfælde af infektion i husstanden i løbet af året. Fordelingerne angives for
• Materiale opbevaret i 0 måneder (Alder på fæces 0 - 12 måneder)
• Materiale opbevaret 6 måneder (alder på fæces 6 - 18 måneder)
• Materiale opbevaret 12 måneder(alder på fæces 12 - 24 måneder)

Beregningerne foregår ved at antage, at der ikke er nogen forekomst af den pågældende organisme til tiden 0. Udsondringen af organismerne begynder ved dag 1 og fortsætter så længe som forventet med den pågældende organisme. Henfaldet starter øjeblikkeligt. Det medfører følgende formelsæt til beregning af antallet af organismer til dag i:

		(8.1a)
		(8.1b)
		(8.1c)
		(8.1d)

hvor

M_i er antallet af patogener i beholderen på dag i

U_i er udskilningen af patogener fra den inficerede person på dag i

H_i er henfaldet af patogener i tønden på dag i

C_u er koncentrationen af patogenet i den udskildte fæces

V_u er den udskildte mængde fæces af en person i en dag

t_udskildning er den varighed udskildningen har

T_90,fæces er den tid det tager at nedbryde patogenet i fæces med én log-reduktion

t_i er dag i

t₁ er den dag hvor udskilningen af det pågældende patogen påbegynder

Input-data til simuleringerne, C_u, t_udskildelse og T_90,fæces , er angivet kvalitativt i Tabel 5.1 og Tabel 5.2 og de præcise statistiske fordelinger er angivet i bilag C. V_u er angivet i afsnit 2.3. De fire input er alle stokastiske variable, der beskrives ved hjælp af en statistisk fordeling.

Det bemærkes, at følgende processer ikke er medtaget i simuleringerne:

• Årstidsvariationer af infektioner
• Aldersvariation i forekomst af specifikke sygdomme
• Mulighed for sekundær-tilfælde
• Der er ikke patogener i beholderen i de år hvor der ikke har været en inficeret person i husstanden.
• Hospitalsindlæggelse eller andre årsager til, at defækering ikke sker i husstanden.

Usikkerheden herfra vurderes ikke at have stor betydning for resultatet.

Under antagelse af at infektioner og tømning af beholderen sker uafhængigt af hinanden er fordelingen af antallet af den pågældende organisme givet ved:

• Materiale opbevaret i 0 måneder M_i ; i∈ [1; 365]
• Materiale opbevaret 6 måneder: M_i ; i∈ [183; 547]
• Materiale opbevaret 12 måneder: M_i ; i∈ [366; 730]

Hvilket svarer til, at tønden tømmes et tilfældigt antal dage efter at infektionen er påbegyndt, dog med minimum den angivne opbevaringstid. Hvis M_i <1 svarer det til, at der er mindre end ét patogen i beholderen. I dette tilfælde sættes antallet til 0.

Beregningsmetoderne er gennemgået i Bilag C. Resultatet af beregninger er opsummeret i Tabel 8.3.

8.2 Opstilling af risikomodel for eksponering overfor patogener

I nærværende rapport opstilles én risikomodel der gælder for alle patogener og for alle scenarier. Denne risikomodel benyttes herefter til beregning af alle scenarier ved at variere parametre og variable i risikomodellen.

Følgende resultater ønskes beregnet for hvert scenarie:

Indikatorer: Mængde i haven på dag j efter udlægning, M_j.

Dosis pr eksponering på dag j efter udlægning, Dosisj

Patogener: Mængde i haven på dag j efter udlægning, M_j.

Risiko for infektion pr. eksponering på dag j efter udlægning, P_{inf, j}

Risiko for infektion pr år det første år efter udlægning,
P_inf, år

Bidragets størrelse fra hver delproces afhænger især af følgende faktorer:

• hvor mange patogener er aktive på det pågældende tidspunkt
• hvordan er miljøbetingelserne (vækst og henfald af patogener)
• hvor stor er den aktuelle eksponering (kontaminering af fodtøj, hænder, børns leg, husdyr, etc.).
• Hvad er forholdet mellem dosis og respons

Beregningerne sker for patogener på dagsbasis ud fra følgende formelsæt:

		(8.2a)
		(8.2b)
		(8.2c)
		(8.2d)
		(8.2e)
		(8.2f)
		(8.2g)

hvor

V_total er mængden af fæces i beholderen pr. år, angivet i Tabel 2.4

M_j er mængden af patogener til dag j. M0 er mængden ved tømning, angivet i Tabel 8.3

C_j er koncentrationen af patogener i fæces på dag j givet infektion

T_90,jord er den tid det tager at nedbryde patogenet opblandet i jord med én log-reduktion, se tabel Tabel 5.3

Q_indtag er indtaget af fæces som angivet i Tabel 6.1

Dosis_j er indtaget af patogener på dag j givet infektion

k er parameter i den eksponentielle model for dosis-respons kurven, se Tabel 7.1 og bilag C

N₅₀ er parameter i Beta-Poisson modellen for dosis-respons kurven, se Tabel 7.1 og bilag C

α er parameter i Beta-Poisson modellen for dosis-respons kurven, se Tabel 7.1 og bilag C

P_{inf,i|infektion} er risiko for infektion på dag j givet infektiøst indhold i beholderen

P_{infmånedi|infektion} er risiko for infektion i løbet af en måned men n eksponeringer i den måned

I er incidensen af tønder med det pågældende patogen, Tabel 5.1.

P_inf,j er risikoen for infektion på dag j

n er antallet af eksponeringer pr år, se Tabel 6.3

P_inf,år er den samlede risiko pr. tønde pr år. Den angivne approximationen er god op til en beregnet risiko på omkring 10^-2.

For indikatorer er formelsættet det samme bortset fra at mængden af indikatorer er justeret svarende til at alle personer i husstanden hele tiden udskiller indikatoren.

Det første led i formel (8.2e) angiver andelen af beholdere, der er inficeret med det pågældende patogen. Det bemærkes, at formlen er en approximation idet det ikke medtages, at hvis beholderen tømmes mens der er infektion i husstanden vil der det efterfølgende år også være det samme patogen i beholderen. Det antages altså, at dette materiale efter et års ekstra opholdstid ikke længere vil være infektivt. Beregningen af risikoen pr. år. pr. beholder, (8.2f), er en approximation idet det traditionelt antages, at der maximalt kan være én infektion pr. år og at en indtruffen infektion dermed udelukker yderligere infektioner dette år.

Dermed er risikomodellen fastlagt. Da alle væsentlige input beskrives som stokastiske variable er resultatet også en stokastisk variabel, som kan beskrives ud fra middelværdi, spredning, største og mindste værdier osv. Beregningsmetoden er beskrevet i Bilag C.

Modelformuleringen betyder, at eksponeringerne simuleres hen over året, dag for dag. Selv om indtaget af fæces og antallet af eksponeringer er uændret over året vil henfaldet af patogener betyde, at jo senere på året man eksponeres desto mindre er risikoen for at blive inficeret.

For hvert patogen og for hvert scenarie er der flere processer, der kan medføre risiko for infektion. Disse er:

1. P_infektion ved tømning af kompostbeholder

2. P_infektion ved ophold i have

3. P_infektion ved havearbejde

Resultaterne angives både som risikoen for infektion givet at det pågældende patogen er i beholderen og som risikoen for infektion i en tilfældig have hvor der er udspredt det lokalt komposterede materiale.

8.3 Resultater af beregninger

Risikoen for at blive inficeret ved at tømme beholderen og opholde sig i haven udregnes i alt 5000 gange ved at simulere 5000 forskellige kombinationer af koncentration af patogener i fæces, mængde fæces indtaget, dosis-respons for den konkrete person samt antallet af eksponeringer pr. år. For hver af disse simuleringer beregnes risikoen for infektion pr. eksponering og pr. år i den konkrete situation. Den konkrete situation betyder i denne sammenhæng, at en given person med en given modtagelighed (dosis-respons sammenhæng) under tømning af beholderen eller ved ophold i haven indtager en given mængde af patogener.

I nogle tilfælde vil der være tale om at en person med høj resistens overfor det pågældende patogen indtager en lille mængde fæces med lav koncentration af patogener. I denne situation er risikoen for infektion lavere end normalt. I andre tilfælde vil det være en sårbar person (f.eks. barn eller immuno-suprimeret) der på grund af en uheldig håndtering indtager usædvanligt meget fæces der tilfældigvis har en høj koncentration af patogener. I den situation vil risikoen for infektion være meget højere end i de fleste tilfælde.

I denne rapport er der fokuseret på den "typiske risiko" og en "worst-case" risiko. Den typiske risiko er den infektionshyppighed der beregningsmæssigt overskrides i 50% af eksponeringerne. Risikoen svarende til "worst-case" er den risiko, der beregningsmæssigt vil være i op til 5% af eksponeringerne. Denne værdi svarer til den værst mulige situation, hvor det er en sårbar person der indtager mere fæces end normalt og hvor fæces er mere forurenet end normalt. Det bemærkes, at "worst-case" vil være et konservativt bud på den værste risiko, idet der igennem alle beregningerne er en vis risiko på beskrivelsen af processerne. Dette betyder en større variation på de beregnede risici og dermed en høj værdi i "worst-case" situationen.

Ud over en beregning af risikoen pr. eksponering udregnes også risikoen for infektion pr. år. Denne beregning har nogle væsentlige antagelser:

• Mængden af indtaget fæces er det samme for alle eksponeringerne det pågældende år (svarende til, at det er den samme person med samme adfærd, der eksponeres)
• Det er en samme person (eller flere personer med samme modstandsdygtighed), der eksponeres hver gang.
• Personen har ikke været inficeret af patogenet inden den konkrete eksponering, idet det medfører en højere resistens.

Den sidste antagelse betyder principelt, at den inficerede person har samme sandsynlighed for at blive inficeret som alle andre. For nogle af patogenerne, f.eks. Cryptosporidium, vides det, at der opbygges en vis resistens. Tilsvarende kan man også argumentere for, at eksponeringerne vil være forskellige. Samlet må man forvente, at især den årlige risiko alt i alt overvurderes i "worst-case" beregningerne og at der også er en risiko for, at risikoen overvurderes i beregningen af den "typiske" risiko.

Risikoen i "typisk" og "worst-case" er angivet i tabeller, hvor den beregnede risiko kan aflæses. I Figur 8.1 er hele fordelingen af den beregnede koncentration af patogener i materiale efter 0 måneders opbevaring vist under antagelse af, at én person i husstanden har været inficeret det pågældende fyldningsår. Det ses, at der typisk er en faktor 10 på den risiko som man i almindelighed udsætter sig for og den risiko som man i værste tilfælde udsætter sig for.

8.3.1 Bestemmelse af andel af beholdere der bliver inficeret i løbet af et år.

Ud fra de angivne incidenser i Tabel 5.1 kan man beregne, hvor stor sandsynligheden er, for at der er et eller flere patogener i beholderen, se Tabel 8.1 og Tabel 8.2. Sandsynligheden for at beholderen er inficeret domineres af Rotavirus og Giardia. De beregnede værdier er følsomme overfor antallet af personer i husholdningen. Hvis der kun er 3 personer i husholdningen falder sandsynligheden for, at beholderen er inficeret med Rotavirus fra 4,7% til 3,6%.

Tabel 8.1 Andel af beholdere, der i et tilfældigt år er inficeret med det pågældende patogen. Den typiske værdi svarer til den skønnede incidens, mens variationen angiver usikkerheden på hvor mange personer der faktisk er inficerede. Andelene er beregnet under forudsætning om en husstand på 4 personer.

Tabel 8.2 Sandsynligheden for, at der er udskilt patogener i beholderen i løbet af året. Beregningerne er foretaget med de typiske værdier for incidenser i en husstand med 4 personer, se Tabel 8.1. Ved beregningerne er der ikke taget hensyn til forskellige personers livsstil og alder, hvilket kan forrykke billedet noget.

8.3.2 Bestemmelse af antal patogener i beholderen ved tømning og udbringning

I det følgende er der angivet fordelingerne for hvor mange patogener der vil være til stede såfremt én person i husstanden har været inficeret. Først angives koncentrationen af patogener i beholderen i begyndelsen af det år hvor beholderen med patogener spredes i haven i Tabel 8.3 og dernæst angives koncentrationen af patogener i haven i slutningen af det år hvor beholderen med patogener spredes i haven i Tabel 8.4. Den totale fordeling af risiko for infektion ved eksponering overfor en tilfældig tønde findes ved at gange de fundne risici med incidenserne af de enkelte patogener.

Den samlede mængde materiale vejer 160 kg. Hvis der er angivet en koncentration på mindre end 6 10^-9 i Tabel 8.3 svarer det derfor til, at der under de givne omstændigheder er mindre end en af den pågældende mikroorganisme i tønden. Det ses at være tilfældet for E.coli, bakteriofager, Salmonella, EHEC, Hepatitis A og Giardia i den typiske situation efter 12 måneders opbevaring af materialet. Ved at betragte worst-case beregningerne må det konkluderes at der ved opbevaring efter 12 måneder er en næsten fuldstændig nedbrydning af E.coli, bakteriofager, Salmonella og EHEC. Andre organismer overlever længe i materialet, f.eks. enterokokker og Ascaris og er langt fra nedbrudt.

Tabel 8.3 Koncentration af patogener i materialet ved tømning af beholderen givet at der har været infektion af én person i husholdningen. For indikatorer er den samlede koncentration ved udskilning fra alle personer angivet. Beregningerne af worst-case koncentrationerne er domineret af personer, der har været inficeret længe og har udskilt et højt antal patogener gennem hele perioden. Enhed: Antal/mg materiale

I Figur 8.1 er vist koncentrationerne i beholderen ved tømning under forudsætning af, at én person har været inficeret. For at finde koncentrationerne i en tilfældig tønde skal koncentrationerne af patogenerne korrigeres i forhold til incidenserne. Betydningen af denne korrektion er antydet i Figur 8.2.

Figur 8.1 Koncentration i materiale med 0 måneders opbevaring hvis en person i husstanden har været inficeret i løbet af fyldningsåret. En lille T₉₀-værdi medfører en stor spredning i koncentrationerne. Hovedparten af mikroorganismerne har en variation på 1-2 størrelsesordner på den største og mindste koncentration.

Figur 8.2 Koncentration af E. coli og Salmonella i materiale med 0 måneders opbevaring i en tilfældig beholder. Der vil være E. coli i alle tønder mens der beregningsmæssigt ikke vil være Salmonella bakterier i ca. 98% af tønderne, se Tabel 8.1.

Efter tømning af beholderen udlægges eller indarbejdes materialet i jorden, hvorved koncentrationen falder hhv. en faktor 10 eller 100, jævnfør afsnit 2.6.1. Endvidere fortsætter nedbrydningen med de konstanter der er angivet i Tabel 5.3. Startkoncentrationerne i haven kan derfor beregnes umiddelbart ud fra Tabel 8.3. I Tabel 8.4 er angivet de tilsvarende koncentrationer i blandingen af jord og materiale i oktober måned, svarende til 6 måneder efter udbringningen.

Tabel 8.4 Koncentration af patogener i blandingen af jord og fæces i oktober måned ved udlægning på jorden 6 måneder før. For indikatorer er den samlede koncentration ved udskilning fra alle personer angivet. Enhed: Antal/mg materiale

Af tabellerne fremgår det blandt andet at:

• Der vil blive udskilt patogener til i alt 11,6% af beholderne i et tilfældigt år. Heraf vil 0,5% af beholderne indeholde mere end 1 patogen.
• Variationen i koncentrationen af patogener i beholderen varierer meget selv under den simple antagelse om, at én person bliver inficeret én gang i løbet af ét års fyldning. Variationen er på 2 - 10 størrelsesordener for hvert enkelt patogen. Dette er variationen i risiko for hver enkelt eksponering.
• Variationerne skyldes både uvidenhed om processerne, systematisk variation og tilfældig variation. Undersøgelser kan mindskes uvidenheden om processerne, men der vil stadig være væsentlig variation som følge af tilfældige og systematiske variationer. Den tilfældige variation i befolkningens sårbarhed og indtag per eksponering vil gøre, at antallet af inficerede pr år har en mindre variation end den variation der er opgivet i tabellerne.
• Bakteriofager nedbrydes hurtigere end virus. Hvis bakteriofager måles som indikator for risiko for virus infektion indikerer beregningerne at man vil undervurdere risikoen for infektion med virus. Denne konklusion er meget afhængig af modellen for henfald af organismer.
• Det er usandsynligt at EHEC og Salmonella udgør en infektionsrisiko såfremt beholderen opbevares minimum et år efter tilledningen er ophørt.
• For infektioner med vira og parasitter fremgår det umiddelbart, at der er en risiko for infektion på grund af disse patogeners lange overlevelsestid. Dette gælder især rotavirus, Cryptosporidium og Ascaris.

8.3.3 Risiko for infektion ved tømning

Beregningerne tager udgangspunkt i de forekomster af indikatorer og patogener der er beregnet i Tabel 8.3. Derefter er der beregnet et indtag af indikatorer samt en risiko for infektion baseret på formelsættet i (8.2) med j=0. Resultatet er angivet i tabel 8.5 og Tabel 8.6 for scenarie 1 og 5, svarende til de scenarier der har hhv. den højeste og den laveste risiko.

Resultaterne i tabellerne angives i risikoen pr. gang et menneske eksponeres. For Salmonella beregnes f.eks. en risiko på 810^-7 pr. eksponering. Det betyder, at 1 ud af 1/810^-7 personer beregningsmæssigt bliver inficeret, svarende til 1 ud af 1.250.000 personer. For Ascaris beregnes tilsvarende en risiko på 1 ud af 1 personer bliver inficeret, altså at tømning af en beholder inficeret med Ascaris med sikkerhed vil medføre at personen bliver inficeret.

Der angives såvel en risiko givet at der har været en infektion og en risiko svarende til, at man tømmer en tilfældig beholder. Begge tal kan være relevante. Risikoen givet infektion er uafhængigt af den aktuelle hyppighed (incidens) i befolkningen mens risikoen ved at tømme en tilfælding beholder giver et billede af den faktiske risiko givet de aktuelle forhold i Danmark. Man kan i princippet som led i risikohåndteringen vælge at agere forskelligt afhængigt af hvorvidt familien oplyser, at der det sidste år har været en infektion i familien. Det bemærkes dog, at oplysningerne fra familien vil være usikre, dels fordi man kan glemme en kortvarig diarre og dels fordi en person i husstanden kan være rask smittebærer eller have været inficeret uden at det har resulteret i sygdom.

Tabel 8.5 Scenarie 1: Tømning af beholder og udbringning af materiale opbevaret i 0 måneder. Det ses, at hvis beholderen indeholder patogener er der en høj risiko for infektion. Dette scenarie tager primært udgangspunkt i fejlhåndtering eller ombytning af beholdere.

Tabel 8.6 Scenarie 3 & 5: Tømning af beholder og udbringning af materiale opbevaret i 12 måneder. Den høje infektivitet og overlevelsesevne betyder, at Ascaris, der har en lav incidens, er det patogen, der hyppigst vil medføre infektioner.

n.r.: Negligibel risiko, risikoen er så lav at den benyttede software ikke kan beregne den (typisk under 110^-14 pr. eksponering)

Af tabellerne fremgår det bl.a. at:

• For mere end halvdelen af de undersøgte patogener fremgår det at man vil indtage mere end et patogen såfremt der tømmes og udbringes materiale der ikke har været opbevaret. Kun for EHEC, Salmonella og Hepatitis A vil man generelt indtage mindre end et patogen.
• Afhængig af det konkrete forhold mellem dosis og respons beregnes også en høj risiko for infektion ved eksponering overfor materiale der ikke har været opbevaret. Risikoen beregnes til typisk at være mere end 5% (1 ud af 20 eksponeringer) for følgende patogener: rotavirus, Giardia, Cryptosporidium og Ascaris.
• I worst case situationen beregnes en risiko på mere end 1% (1 ud af 100 eksponeringer) for alle patogener undtagen EHEC ved håndtering af materiale der ikke har været opbevaret.
• Ved 12 måneders opbevaring beregnes stadig en væsentlig risiko for infektion med primært rotavirus og Ascaris. I worst-case er risikoen for alle vira og parasitter højere end 110^-8.

8.3.4 Risiko for infektion ved havearbejde og ophold i haven

Risikoen for infektion pr. eksponering ved havearbejde og ophold i haven er beregningsmæssigt ens på samme tid af året. Der er to faktorer der gør, at de beregnede risici på årsplan ikke er ens:

• Havearbejde foregår i perioden maj - oktober, mens ophold i haven kun foregår i månederne juni, juli og august.
• Ophold i haven foregår væsentligt mere intensivt i de 3 måneder hvor man beregningsmæssigt eksponeres.

De to faktorer påvirker resultatet i hver sin retning, således at den samlede risiko vil være størst ved havearbejde hvis patogenet nedbrydes hurtigt i haven mens den vil være størst ved ophold i haven hvis patogenet nedbrydes langsomt i haven.

De beregningsmæssigt største og mindste risici vil forekomme ved hhv. Scenarie 1: Udlægning af materiale opbevaret i 0 måneder og Scenarie 5: Indarbejdning af materiale opbevaret i 12 måneder. Resultaterne er angivet i de følgende 4 tabeller. De øvrige resultater er angivet i Bilag D.

Tabel 8.7 Scenarie 1: Udlægning af materiale opbevaret i 0 måneder. Risiko ved havearbejde. Beregningsmæssigt er det næsten sikkert, at beholdere inficeret med parasitter vil medføre sekundære infektioner i løbet af den efterfølgende sæsons havearbejde, hvis ikke materialet opbevares.

Tabel 8.8 Scenarie 5: Indarbejdning af materiale opbevaret i 12 måneder. Risiko ved havearbejde. Beregningsmæssigt vil en ud af 50.000 personer blive inficeres med Ascaris ved havearbejde i en tilfældig have hvor materialet er indarbejdet

n.r.: Negligibel risiko, risikoen er så lav at den benyttede software ikke kan beregne den (typisk under 110^-14 pr. eksponering)

Tabel 8.9 Scenarie 1: Udlægning af materiale opbevaret i 0 måneder. Risiko ved ophold i haven. Når materialet ikke er indarbejdet men kun udlagt vil de beregnede risici være noget højere. Det gælder især for de patogener hvor risikoen givet infektion ikke er meget høj.

n.r.: Negligibel risiko, risikoen er så lav at den benyttede software ikke kan beregne den (typisk under 110^-14 pr. eksponering)

Tabel 8.10 Scenarie 5: Indarbejdning af materiale opbevaret i 12 måneder. Risiko ved ophold i haven.

n.r.: Negligibel risiko, risikoen er så lav at den benyttede software ikke kan beregne den (typisk under 110^-14 pr. eksponering)

De beregningsmæssige resultater kan opsummeres som følger:

• Forskellen på risikoen for at blive inficeret ved at udføre havearbejde eller ved at opholde sig i haven er lille og reelt inden for usikkerheden på risikomodellen.
• Hvis materialet ikke har været opbevaret inden udbringning er de beregnede risici så store, at der ofte vil være mere end en infektion af parasitter pr. inficeret beholder, fordi en risiko pr. måned nær 1 nogle gange vil give infektion i flere måneder. Risikoen for at blive inficeret med Hepatitis A er også høj hvis beholderen har været inficeret.
• Efter opbevaring i 12 måneder er risikoen for at blive inficeret med EHEC og Salmonella lav og i nogle tilfælde for lille til at kunne beregnes med den valgte software.
• Ved opbevaring i 12 måneder falder risikoen med en 3-6 størrelsesordener i beregning af den typiske risiko. Ved beregning af worst-case risikoen falder risikoen mindre fordi risikoen for infektion generelt er høj.

8.4 Opsamling

Hvis materialet ikke har været opbevaret er der generelt tale om beregnede risici, der ligger i intervallet "høj risiko" efter WHOs forslag til klassificering af risici. Risikoen er specielt stor for parasitter og Rotavirus. Blandt parasitterne er risikoen for Giardia infektioner dominerende, bl.a. på grund af en høj incidens i befolkningen. Hvis Ascaris er til stede er risikoen meget stor, men på grund af den ringe forekomst i Danmark vil den ubetingede risiko være lille.

Såfremt materialet opbevares uden at mennesker eksponeres for det i 12 måneder og herefter indarbejdes godt i haven af en person fra husstanden uden hjælp fra andre er det primært Ascaris og rotavirus, der vil udgøre en risiko ud fra den nuværende sundhedstilstand. Ascaris er i denne sammenhæng interessant fordi det er en sygdom hvor alle personer med denne infektion pt. antages at være smittet i udlandet.

Antagelserne i modellen vedrørende havearbejde og ophold i haven er grove og det faktiske resultat kan afvige flere størrelsesordner fra det beregnede. Nogle af de væsentligste faktorer i denne forbindelse er:

• Resistens i familien overfor patogener de tidligere har været eksponeret for er ikke medtaget i modellen
• Transport af patogener i haven og til andre haver i form af vektorer er ikke medtaget i modellen
• Modelleringen af antallet af eksponeringer er foretaget på baggrund af en simpel spørgeskemaundersøgelse.
• Antagelsen om indtaget af patogener er baseret på simple antagelser om, hvor godt materialet blandes op i havejorden.

Kun den første af disse antagelser gælder også for tømning af beholderen, hvorfor de beregnede risici i den forbindelse antages at være bedre bestemt. Der er dog stadig en væsentlig usikkerhed på de beregnede resultater.

Risikoen ved tømning af beholderen og udbringning i haven medfører i sig selv en høj risiko hvis der er patogener i beholderen.

8.5 Risikoreducerende tiltag

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i hvordan den lokale håndteringe af fæces finder sted i de pilotprojekter der foregår i Danmark og de projekter der udføres i Sydsverige. Det skal bemærkes, at der i udlandet i nogle tilfælde er et stort behov for at håndtere fæces lokalt, enten fordi der er et behov for at udnytte næringsstofferne eller fordi der ikke er ressourcer til en effektiv central behandling. Nedbrydningen af patogener søges da fremmet primært gennem to tiltag:

• Justering af pH
  pH justeres til høje værdier, f.eks. ved tilsætning af kalk eller aske. Derved henfalder organismerne hurtigt. Aske virker endvidere udtørrende, hvilket også fremmer nedbrydningen.
• Varmebehandling
  Ved opvarmning til det termofile område 50-60°C nedbrydes bakterierne hurtigt. Opvarmningen kan f.eks. ske i form af en central kompostering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.