Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10/2005 – Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

Forord

Skov- og Naturstyrelsen har i december 2004 fremlagt udkast til en handlingsplan for omstilling af statsskovene til naturnær skovdrift (S&N 2004). Overgangen til naturnær drift vil føre til ændringer i skovstrukturen og træproduktionen. Metoderne i den naturnære drift og effekterne på træproduktionen er dog aldrig blevet kvantificeret. Vi har derfor i denne rapport for første gang kvantificeret tiltagene i den naturnære drift sammen med Skov- og Naturstyrelsens Driftsplankontor.

Kyoto-aftalens artikel 3.4 giver mulighed for at regne ændringer i kulstofbindingen i skovene i perioden 2008 – 2012 ind i forpligtelser for reduktionen af emission af klimagaser. I denne periode kan Danmark under artikel 3.4 maksimalt afregne en nettokulstofbinding på 183.000 t CO₂/år i skove som eksisterede den 1. januar 1990.

Der er derfor aktuelt behov for at kvantificere forventede ændringer i kulstofbindingen i de danske skove over de næste 50 –100 år. Statsskovenes overgang til naturnær skovdrift kan her være et første eksempel, som samtidig vedrører en betydelig del af det danske skovareal. Der er behov for kvantificering af den samlede kulstofbinding i statsskovene ved overgang til naturnær skovdrift, sammenlignet med fortsat traditionel drift.

En implementering af de relevante mekanismer i Kyoto-aftalen vil kræve en monitering af forløbet i kulstofbindingen i skovene. Skovovervågningen, som Skov & Landskab udfører for hele det danske skovareal, skal modificeres for at kunne overvåge ændringer i hele kulstofpuljen i de danske statsskove. Disse ekstraomkostninger skal derfor kvantificeres samtidig.

Denne rapport har til formål at indgå som en del af beslutningsgrundlaget vedr. anvendelse af Kyoto Protokollens art. 3.4 i Danmark. Naturnær skovdrift omfatter kun en del af de skovdriftstiltag, der kan tænkes bragt i spil under art. 3.4, og rapportens resultater er derfor kun et eksempel på konsekvensen af nogle tiltag, der kan rubriceres under begrebet naturnær skovdrift. Konkretiseringen af naturnære driftstiltag samt deres arealmæssige udstrækning i statsskovene er endnu på et tidligt stade. I forbindelse med dette projekt har det imidlertid været nødvendigt at give et konkret bud på dette. Det er sket i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsens Driftsplankontor. Rapportens resultater er i sagens natur meget nært knyttet til dette specifikke bud på, hvad naturnær skovdrift i de statslige skove indebærer.

Arbejdet har været finansieret af Miljøstyrelsen og drøftet i en arbejdsgruppe i forbindelse med evalueringen af tiltag til reduktion af drivhusgasemissioner i de ikke-kvotebelagte sektorer. Gruppens medlemmer var Ulla Blatt Bendtsen, Trine Nielsen, Camilla K. Damgaard og Lars Klem Nielsen, Miljøstyrelsen, Peter Iversen og Kitt Bell Andersen, Skov- og Naturstyrelsen, Søren Tafdrup, Energistyrelsen, Lars Bach, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning, Kurt Hjorth-Gregersen, Syddansk Universitet, Brian Jakobsen, Fødevareøkonomisk Institut, KVL, Steen Gyldenkærne og Mette Hjorth Mikkelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Lars Vesterdal, Skov & Landskab, KVL.