Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10/2005 – Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med projektet var at kvantificere ændringer i kulstofbindingen i den danske statsskov ved overgang til naturnær skovdrift og estimere moniteringsomkostninger forbundet med den nuværende kvote på 183.000 t CO₂/år.

Vi har beregnet kulstofbindingen ved hjælp af en række scenarier med hhv. traditionel og naturnær drift. Overgangen til naturnær skovdrift i løbet af de næste 100 år blev kvantitativt beskrevet ved hjælp af 9 enkelte tiltag. Scenarierne fremskrev bevoksningslisten fra 2004 over de næste 100 år ved hjælp af hugst- og vækstmodeller og beregnede kulstofindholdet i træernes biomasse ved hjælp af forskellige omregningsfaktorer.

Resultaterne viser en meget stor dynamik i kulstofbindingen i statsskovene i løbet af de næste 100 år. Den ujævne aldersklassefordeling af skovene fører til en vedmasseopbygning og dermed stor nettokulstofbinding i løbet af de næste 20 – 40 år, efterfulgt af en periode med vekslen mellem mindre kulstofbinding og kulstoftab. Større stormfald kan ændre dynamikken, men har lille indflydelse på den samlede kulstofbinding i hele perioden.

I gennemsnit over de næste 100 år er kulstofbindingen i træernes biomasse 0,091 mio. t CO₂/år for hele skovarealet under konvertering til naturnær drift. Det er mindre end hidtil antaget i analyser uden inddragelse af den reelle aldersklassefordeling. I perioden 2008 – 2012 vil statsskovene sandsynligvis alene kunne opfylde kvoten på 0,183 mio. t CO₂/år. Til gengæld vil der med stor sandsynlighed i efterfølgende perioder ske en nettofrigivelse af kulstof fra statsskovene.

Naturnær skovdrift vil sandsynligvis føre til en lidt mindre kulstofbinding i forhold til fortsat traditionel drift. Postive effekter på kulstofbindingen (omdriftsforlængelse, dødt ved, urørt skov) bliver opvejet af de negative effekter (stærkere hugst i nål, ekstensive foryngelser, åbne arealer).

Estimaterne af den samlede kulstofbindingen i statsskovene afventer dog stadig et mere kvalificeret bud på mulige ændringer i kulstofpuljen i jorden.

Moniteringsdetaljerne er endnu ikke fastlagt i internationale aftaler, og det er derfor svært at planlægge en moniteringsmetode og vurdere tilhørende omkostninger. Under forudsætningen, at der ikke kræves en identifikation af enkeltarealer, kan den nuværende nationale skovstatistik bruges til at monitere kulstofbindingen. Der bør dog tilføjes en monitering af kulstofpuljen i jord, og ekspansionsfaktorerne skal udvikles for danske forhold.