| Til bund | | Forside |

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 59, 2005

Kortlægning og vurdering af kemiske stoffer i glas- og porcelænsfarver

Indholdsfortegnelse

Forord

• Forkortelsesliste
• Anvendte farebetegnelser og R-sætninger

Sammenfatning og konklusioner

• Kortlægning
• Kemiske analyser
• Sundhedsvurdering
• Miljøvurdering

Summary and conclusions

• Survey
• Chemical analysis
• Health evaluation
• Environmental evaluation

1 Indledning

2 Sammensætning af og typiske indholdsstoffer i hobbyfarver

• 2.1 Pigmenter
• 2.2 Bindemiddel
• 2.3 Bæremateriale
• 2.4 Tilsætningsstoffer

3 Kortlægning af leverandører og producenter

• 3.1 Producenter
• 3.2 Leverandører
• 3.3 Glas- og porcelænsfarver

4 Kortlægning af indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver

• 4.1 Pigmenter
• 4.2 Bindemiddel
• 4.3 Bæremiddel
• 4.4 Tilsætningsstoffer

5 Kemiske analyser

• 5.1 Testprodukter
• 5.2 Analysemetoder
  • 5.2.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)
  • 5.2.2 Røntgen
  • 5.2.3 Vandindhold ved Karl Fisher
  • 5.2.4 IR-screening
  • 5.2.5 Identifikation af azofarvestoffer
• 5.3 Analyseresultater
  • 5.3.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)
  • 5.3.2 Røntgenanalyser
  • 5.3.3 Vandindhold
• 5.4 Azofarvestoffer
• 5.5 Sammenfatning af analyser

6 Udvælgelse af stoffer og datasøgning

• 6.1 Baggrund for udvælgelse af stoffer
• 6.2 Udvalgte stoffer
• 6.3 Datasøgning

7 Toksikologisk profil for udvalgte stoffer

• 7.1 Toksikologisk profil for anthraquinon
  • 7.1.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.1.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.1.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.1.4 Skæbne i miljøet
  • 7.1.5 Konklusion
• 7.2 Toksikologisk profil for 2-butanonoxim
  • 7.2.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.2.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.2.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.2.4 Skæbne i miljøet
  • 7.2.5 Konklusion
• 7.3 Toksikologisk profil for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid
  • 7.3.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.3.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.3.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.3.4 Skæbne i miljøet
  • 7.3.5 Konklusion
• 7.4 Toksikologisk profil for diarylid
  • 7.4.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.4.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.4.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.4.4 Skæbne i miljøet
  • 7.4.5 Konklusion
• 7.5 Toksikologisk profil for 2-naphthol
  • 7.5.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.5.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.5.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.5.4 Skæbne i miljøet
  • 7.5.5 Konklusion
• 7.6 Toksikologisk profil for quinacridon
  • 7.6.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.6.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.6.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.6.4 Skæbne i miljøet
  • 7.6.5 Konklusion
• 7.7 Toksikologisk profil for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine
  • 7.7.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.7.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.7.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.7.4 Skæbne i miljøet
  • 7.7.5 Konklusion
• 7.8 Toksikologisk profil for hexamethylen-1,6-diisocyanat
  • 7.8.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.8.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.8.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.8.4 Skæbne i miljøet
  • 7.8.5 Konklusion
• 7.9 Toksikologisk profil for chloroisocyanat benzen
  • 7.9.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
  • 7.9.2 Toksikologiske egenskaber
  • 7.9.3 Økotoksikologiske egenskaber
  • 7.9.4 Skæbne i miljøet
  • 7.9.5 Konklusion
• 7.10 Sammenfatning

8 Referencer

Bilag A Ekstraherbare stoffer

Forord

Forkortelsesliste
Anvendte farebetegnelser og R-sætninger

Miljøstyrelsen har iværksat en indsats for at belyse forbrugernes udsættelse i forbindelse med kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Det drejer sig om flere forskellige produktkategorier, bl.a. hårstylingsprodukter, hygiejneprodukter samt glas- og porcelænsfarver til hobbybrug.

Det er projektets formål at give en oversigt over stoffer som findes i hhv. CE-mærkede og ikke CE-mærkede glas- og porcelænsfarver. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra producenter, leverandører og andre relevante kilder.

Det er desuden formålet at foretage en human- og økotoksikologisk vurdering af udvalgte stoffer i produkterne, samt at estimere omfanget af den eksponering forbrugerne og miljøet udsættes for, hvis muligt. Den human - og økotoksikologiske vurdering foretages med henblik på at give input til eventuel efterfølgende risikovurdering, hvor der for humantoksikologiske effekters vedkommende skal lægges vægt på børns mulige eksponering for stofferne.

Samtidig er det formålet at dokumentere indholdet af udvalgte kemiske stoffer gennem kemiske analyser af et antal produkter, som findes på markedet. Afslutningsvis er det formålet at vurdere behovet for yderligere kemiske analyser på baggrund af de fremkomne resultater.

Projektrapporten "Kortlægning og vurdering af kemiske stoffer i glas- og porcelænsfarver" indeholder en oversigt over producenter hvis produkter findes på det danske marked, de vigtigste leverandører af produkterne samt de produkter som findes på det danske marked.

I oversigtsform er glas- og porcelænsfarvernes indholdsstoffer angivet - kategoriseret som pigmenter, bindemidler og tilsætningsstoffer. Stoffernes kemiske navn, formel, CAS nr., og udvalgte fysiske egenskaber er angivet.

Projektet blev begyndt i oktober 2001. Fase 1 blev afsluttet i december 2001og fase 2 i juni 2003. Nogle få analyser er dog gentaget i september 2004 på 4 nye produkter. Rapporten har været i høring i maj 2005, og Miljøstyrelsen har fået dokumenteret at sammensætningen i P1 og P2 er blevet ændret, så det ikke længere indeholder 2-butanonoxim. Herudover er det blevet oplyst at produkt P12 ikke længere findes på markedet. Produktet P6 indeholder methylpyrrolidon, men det høje indhold tilskrives analyseusikkerhed, idet producenten har godtgjort et lavere indhold udfra recepten, således at mærkning ikke er påkrævet.

Projektet er gennemført af COWI. MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A/S, nu Eurofins Danmark A/S, har foretaget analyser af udvalgte glas- og porcelænsfarver. Projektteamet bestod af Sonja Hagen Mikkelsen (projektansvarlig), Sven Havelund, Anders Skibsted Mogensen og Frank Stuer-Lauridsen (kvalitetsansvarlig).

Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været: Shima Dobel, Annette Orloff og Lise Emmy Møller, Forbrugersektionen, Kemikalieenheden.

Forkortelsesliste

Anvendte farebetegnelser og R-sætninger

Sammenfatning og konklusioner

Kortlægning
Kemiske analyser
Sundhedsvurdering
Miljøvurdering

Kortlægning

Glas-og porcelænsfarver er hobbyprodukter til børn og voksne. CE-mærkede produkter er beregnet til børn under 14 år. Produkter med CE-mærkatet skal overholde gældende regler for legetøj og er underlagt restriktioner med hensyn til indhold og afgivelse af visse sundhedsfarlige stoffer. Da ikke alle forbrugere er bekendt med mærkningen, vurderer Miljøstyrelsen, at børn under 14 år vil have en risiko for at komme i kontakt med glas - og porcelænsfarver, der ikke er CE-mærkede og ikke overholder gældende regler for legetøj.

Eksponering for stoffer i produkterne kan forekomme i form af direkte kontakt med fingre, hænder og ansigt samt ved indånding. Eksponering af miljøet er mulig, når penslerne renses efter brug og ved bortskaffelse af produkterne. Der er derfor behov for en kortlægning af hvilke stoffer forbrugerne og miljøet kan blive eksponeret for ved brug af glas- og porcelænsfarver.

Der findes ca. 15 producenter af glas- og porcelænsfarve på verdensplan og de fleste producenters produkter er også på det danske marked. De samme producenter som producerer glas- og porcelænsfarver fremstiller også vinduesfarver. Der er færre glas- og porcelænsfarver med CE-mærkning i handlen end CE-mærkede vinduesfarver.

I forbindelse med kortlægningen er der identificeret 17 pigmenter, heraf to mellemprodukter, som omfatter både uorganiske og organiske stoffer. Af organiske pigmenter er fundet azopigmenter og polycykliske pigmenter. Der er kun fundet et pigment, kobber phthalocyanin, som indeholder et miljøfarligt tungmetal. Ingen af de uorganiske pigmenter indeholder miljøfarlige tungmetaller.

Alle, på nær en af de glas- og porcelænsfarver, som har indgået i undersøgelsen, er vandbaserede. Det er primært acrylat, ofte termoplastiske (met)acrylater, der anvendes som bindemiddel. Acrylater består af acrylsyre og metacrylsyre samt deres methyl-, ethyl- og butylestre.

Tilsætningsstoffer indbefatter bl.a. fortykningsmidler, overfladeaktive stoffer, biocider, antiskumningsmidler og opløsningsmidler (co-solventer). I glas- og porcelænsfarverne bruges isothiazoloner og bronopol ofte som konserveringsmidler. Disse stoffer er også fundet i CE-mærkede produkter. En række glycoler og alkoholer findes også i glas- og porcelænsfarverne.

Kemiske analyser

Screeningsanalyser af indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver viser generelt, at det er alkoholer, glycoler, ketoner, estre, og simple kulbrinter, som indgår i de højeste koncentrationer blandt de ekstraherbare stoffer. Heraf er nogle identificeret med navn og andre som stofgruppe. Niveauerne for denne type stoffer i de forskellige produkter varierer fra få mg/kg til 150.000 mg/kg i et enkelt produkt for methylpyrrolidon, svarende til 15,0% i produktet (P6). I databladet for produktet oplyser leverandøren, at indholdet er 1-1,5%. 2-Butanonoxim er ved dobbeltbestemmelse fundet i koncentrationer op til 2,9%.

I et enkelt produkt (P12) er der fundet 17% af en kulbrinteblanding (C6-C12) af alifatiske, alicykliske og aromatiske kulbrinter. Dette svarer til leverandørens angivelse af terpentinindholdet i produktet.

Eksempler på andre stoffer, der ved dobbeltbestemmelse er fundet i relativt høje koncentrationer i et enkelt produkt, er butoxyethanol (2,4-2,5%) (P9), og phthalsyreanhydrid (2,3-3,0%) (P12).

Methoxy(propenyl)phenol (Eugenol) er fundet i to produkter i koncentrationer på mellem 21 og 26 mg/kg (0,0021 og 0,0026%). Stoffet er vurderet allergifremkaldende ved hudkontakt og er omfattet af ændringen af kosmetikdirektivet fra 27. februar 2003 med krav om oplysning i listen over bestanddele såfremt koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses, og 0,01% i produkter, som afrenses.

Øvrige stoffer er fundet i koncentrationer fra ca. 0,0004% og op til ca. 0,5%, flest i den lave ende. Det gælder også de stoffer, som er udvalgt til toksikologisk vurdering på baggrund af de kemiske analyser. For de sidstnævnte stoffers vedkommende er altså tale om koncentrationer, der er under de generelle bagatelgrænser i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (klassificeringsbekendtgørelsen).

Blandt metallerne er der fundet bly, zink, kobber, kobolt og titanium. Bly er fundet i tre produkter i koncentrationer svarende til 0,0026 og 0,0027% i produkterne. Dermed er koncentrationsgrænserne under de 0,15% som udløser krav om særlig mærkning af blyholdige produkter, der skal anvendes som maling eller lakker, i henhold til klassificeringsbekendtgørelsen.

Sundhedsvurdering

På baggrund af kortlægningen og resultater fra de kemiske analyser er 9 stoffer udvalgt til toksikologisk vurdering. Det drejer sig om følgende:

Af de 9 vurderede stoffer er tre stoffer optaget på Listen over farlige stoffer og et stof er optaget på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. For disse stoffer er der fundet litteratur, der understøtter og til en vis grad supplerer den information, der udtrykkes ved klassificeringen. For de fem øvrige stoffer, er der fundet mere begrænsede data eller ingen data til belysning af de toksikologiske effekter. Mangel på data gælder også oplysninger om eventuelle NOAEL-værdier og eksponeringsdata i forbindelse med human eksponering.

Kritiske effekter i forbindelse med de undersøgte stoffer til den konkrete anvendelse er akut toksiske effekter for følgende stoffer: 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid, 2-naphthol og hexamethylen diisocyanat. Muligt kræftfremkaldende effekter er effekter for følgende stoffer: anthraquinon og 2-butanonoxim, samt sensibiliserende effekter i forbindelse med anthraquinon, 2-butanonoxim, 2-naphtol, 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid, diarylid, hexamethylen diisocyanat og chloroisocyanat benzen.

Syv ud af de 9 stoffer, som er vurderet for deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber har mere eller mindre dokumenterede sensibiliserende egenskaber og fire af disse er klassificerede som sensibiliserende.

For to af stofferne er der dokumentation for carcinogen aktivitet. For anthraquinon, som er identificeret i forbindelse med kortlægningen, er der fundet carcinogen aktivitet i forsøg med rotter og mus. 2-Butanonoxim er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 og produkter med indhold af 1% eller derover skal ligeledes klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 3. Da stoffet er fundet i koncentrationer mellem 1,4 og 2,9% i fem af produkterne, vil det medføre at hobbyfarven skal klassificeres som kræftfremkaldende og sensibiliserende og sådanne produkter ville være helt uacceptable til brug for børn. Ifølge producentens oplysninger er indholdet i produktet betydelig lavere og under mindstegrænsen for klassifikation. Nye analyser i 2004 viser dog stadig koncentrationer over den nedre grænse for klassifikation.

I produktet P12 er der fundet phthalsyreanhydrid i koncentrationer på 2,3 - 3%. Dette stof skal ligeledes klassificeres som sensibiliserende ved hudkontakt og indånding i koncentrationer på 1% og derover. Stoffet må antages at stamme fra alkydresin i produktet. Stoffet vil således findes på bunden form i produktet, men vil kunne frigøres ved termisk dekomponering.

Methylpyrrolidon er fundet i koncentrationer mellem 0,8 og 15%. Stoffet skal klassificeres som irriterende for hud og øjne ved koncentrationer på 10% og derover.

I alt er tre ud af de 10 undersøgte produkter (P3, P4 og P8) CE-mærkede. På baggrund af oplysninger fra leverandørerne og resultater af analyserne, vurderes alle tre CE-mærkede produkter at overholde legetøjsreglerne.

Miljøvurdering

Med hensyn til stoffernes miljømæssige egenskaber, så er der er kun fundet meget få data for stofferne i de søgte kilder. To af stofferne er både meget skadelige for vandlevende organismer og samtidig persistente i miljøet. Der er derfor grund til at begrænse udslippet til vandmiljøet.

Summary and conclusions

Survey
Chemical analysis
Health evaluation
Environmental evaluation

Survey

Glass and porcelain colours are hobby products for children and adults. CE labelled products are intended for children under 14 years. Products with the CE mark must conform to the prevailing requirements for toys and are restricted in regard to content and release of certain substances dangerous to health. As all private consumers are not familiar with the CE mark, the Danish Environmental Protection Agency expects that children below 14 years will have a risk of getting into contact with glass and porcelain colours that are not CE marked and do not conform with the safety requirements for toys.

Exposure to substances in the products can occur in the form of direct contact with fingers, hands and face and by inhalation. Exposure of the environment is possible when brushes and pencils are cleaned and disposed of after use. Therefore there is a need to examine the substances the consumers and the environment may be exposed to during use of the products.

There are about 15 producers of glass and porcelain colour and window colour worldwide and most products from these producers are on the Danish market. There are fewer glass and porcelain colours which are CE labeled or carry some other labelling than window colours.

17 pigments, of which two are intermediates, including both inorganic and organic substances are identified in the survey. Among the organic pigments, azo-pigments and polycyclic pigments have been identified. Only one pigment, copper phthalocyanine, containing heavy metal has been identified. None of the inorganic pigments identified in the survey contain heavy metals.

All glass and porcelain colours except one included in the survey and test are water based. Binders are primarily acrylates, often thermoplastic (meth)acrylates. Acrylates consist of acrylic acid and methacrylic acid and their methyl-, ethyl- and butyl esters.

Additives include among others thickeners, surfactants, biocides, anti foaming agents and solvents (co-solvents). In glass and porcelain colour, biocides like isothiazolones and bronopol are used. These biocides are also used in CE marked products. A range of glycols and alcohols are also found in this type of products.

Chemical analysis

Screening analysis of substances in glass and porcelain colours show in general that it is alcohols, glycols, ketones, esters and simple hydrocarbons, which are the main constituents among the extractable substances. Some of these are identified by chemical name and some as substance groups.

The levels in the tested products vary between few mg/kg to 150,000 mg/kg in one product for methylpyrrolidone corresponding to 15% in the product (P6). In the safety data sheet it is declared that the content is 1-1.5%. Butanoneoxim is found in concentrations up to 2.9%.

A hydrocarbon mixture (C6-C12) of alifatic, alicyclic and aromatic hydrocarbons in concentrations of 17% is found in one product (P12) corresponding to the information in the safety data sheet on the white spirit content.

Examples of other substances identified in relatively high concentrations in a single product are buthoxyethanol (2.4-2.5%) (P9) and phthalic acid anhydride (2.3-3.0%) (P12).

Methoxy(propenyl)phenol (Eugenol) was found in two products in concentrations between 21 and 26 mg/kg (0.0021 and 0.0026%). This substance is considered sensitising by skin contact and is covered by the amendment to the Cosmetic Directive of 27 February 2003 with a requirement to indicate the presence of the substance in the ingredients list when its concentrations exceeds 0.001% in leave-on products, and 0.01% in rinse-off products.

Other substances are found in concentrations ranging from about 0.0004% up to 0.5%, most in the lower end. This is also the case for the substances selected for toxicological evaluation based on the results from the chemical analysis. Most of the concentrations are therefore below the general minimum limits stated in Statutory Order no. 329 of 16 May 2002 from the Ministry of the Environment on classification, packaging, labelling, sale and storage of chemical substances and products (classification order).

Among the metals, lead, zinc, copper, cobalt and titanium have been analyzed. Lead is found in three products in concentrations corresponding to 0.0026 and 0.0027% in the products. Consequently the concentration levels are below 0.15% requires special labelling of lead containing products to be used as paint or lacquers according to the classification order.

Health evaluation

Based on the survey and the results from the chemical analyses, 9 substances have been selected for toxicological evaluation. The substances are:

Of the 9 evaluated substances, three are on the List of Dangerous Substances and one substance is on the Danish EPA's guidance list for self classification. For these substances toxicological literature has been available which supports and to some extent supplements the information expressed through the classification. For the five other substances more limited information or no information on toxicological properties has been available in the searched literature. This is also the situation regarding NOAEL values, and exposure data in relation to human exposure.

Critical effects in relation to the evaluated substances for the intended use are acute toxicity (1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chloride, 2-naphthol, hexamethylene diisocyanate and 5-isocyanate-1-(isocyanatemethyl)-1,3,3-trimethyl-cyclohexane), possible carcinogenic effects (anthraquinone and 2-butanone oxime) and sensitising effects (anthraquinone, 2-butanone oxime, 2-naphtol, 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chloride, diarylide, hexamethylene diisocyanate and chloroisocyanate benzene).

Seven of the 9 substances which are evaluated with regard to health and environmental properties have more or less well documented sensitising potential and four are classified as sensitisers.

In the product P12 phthalic acid anhydride has been identified in concentrations of 2.3 - 3%. This substance must be classified as sensitising by skin contact and by inhalation in concentrations of 1% or more. The substance must be expected to come from alkyd resin in the product. The substance will therefore exist in chemically combined form in the product, but can be released by thermal decomposition.

Methylpyrrolidone is found in concentrations between 0.8 and 15%. The substance must be classified as irritating to skin and eyes in concentrations of 10% or more.

In total, three of the 10 analysed products (P3, P4 and P8) are CE labelled. Based on information from the suppliers and results from the analyses, all three products are considered to comply with the rules.

Environmental evaluation

With regard to the environmental properties, only few data have been found in the literature about the substances. For two of the substances it is known that they are both very dangerous to aquatic organisms and also very persistent in the environment. Hence it is important to minimise the discharge to the water environment.

1 Indledning

Glas- og porcelænsfarver findes i lighed med vinduesfarver som hobbyprodukter til børn og voksne. Produkterne er beregnet til dekoration af glas, skåle, mv. med efterfølgende hærdning og brænding i en almindelig ovn i 40 min. ved 160°C. Visse produkter er CE-mærkede og således bestemt til legeformål for børn under 14 år. CE-mærkede produkter skal overholde gældende regler for legetøj og er underlagt restriktioner med hensyn til indhold og afgivelse af visse sundhedsfarlige stoffer. Da ikke alle forbrugere er bekendt med mærkningen, vurderer Miljøstyrelsen, at børn under 14 år vil have en risiko for at komme i kontakt med glas- og porcelænsfarver, der ikke er CE-mærkede.

CE-mærkningen indebærer, at legetøjet lever op til sikkerhedskravene, som er fastsat i Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995, om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. Med hensyn til legetøjets kemiske egenskaber kræver reglerne, at legetøj er fremstillet så det ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko. Dette er legetøjsproducentens ansvar.

Reglerne gælder både, når legetøjet:

• anvendes til det beregnede formål, og
• anvendes på en måde, som børn må forventes at anvende det på.

Legetøj må generelt ikke indeholde farlige stoffer i mængder, der udgør en sundhedsfare, dvs. stoffer som er klassificerede som farlige og derfor er på Listen over farlige stoffer eller som opfylder kriterierne for klassificering i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Kemisk legetøj, som defineret i henholdsvis DS/EN 71-4 om sæt til kemiske forsøg og DS/EN 71-5 om andet kemisk legetøj (sæt) end sæt til kemiske forsøg, kan dog markedsføres, hvis indholdet af farlige stoffer er under en vis lav øvre koncentrationsgrænse, såfremt de kemiske stoffer er nødvendige for at legetøjet kan fungere.

Ifølge Miljøstyrelsens vurdering må CE-mærkede hobbymaleprodukter maksimalt indeholde op til 1% af stoffer, der er sundhedsskadelige, lokalirriterende eller ætsende, hvor 1% er den såkaldte bagatelgrænse. Dette gælder dog ikke, hvis produkterne er omfattet af standarderne om sæt til kemiske forsøg eller om andet kemisk legetøj.

CE-mærkningen betyder endvidere, at legetøjet opfylder kravene med hensyn til maksimal afgivelse af stoffer med væsentlig sundhedsmæssig betydning. Det drejer sig om bly, cadmium, kviksølv, selen, krom, barium, arsen og antimon.

Eksponering for stoffer i produkterne kan forekomme i form af direkte kontakt med fingre, hænder og ansigt samt ved indånding. Eksponering af miljøet er mulig, når penslerne renses efter brug og når produkterne kasseres.

Der er derfor behov for en kortlægning af hvilke stoffer forbrugerne og miljøet kan blive eksponeret for ved brug af glas- og porcelænsfarver.

Produkterne forhandles til privat brug og har en kemisk sammensætning, der typisk ikke medfører krav om anmeldelse til produktregistret. Derfor er det nødvendigt at fremskaffe oplysninger om indholdsstofferne fra leverandører og producenter. Desuden er der søgt efter typiske indholdsstoffer i litteraturen.

Den gennemførte kortlægning er derfor dels baseret på oplysninger fra litteraturen og tilgængelige informationer på Internettet og dels på oplysninger fremskaffet via sikkerhedsdatablade, leverandører og producenter og anmeldere af kemiske produkter. Desuden er der rettet henvendelse til Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer. Fra en konsulent, Chemtox, beskæftiget med vurdering af kemiske produkter med henblik på anmeldelse til Produktregistret og udarbejdelse af sikkerhedsdatablade, er der indhentet en liste over indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver. Af fortrolighedshensyn er der ingen oplysninger om mængder eller kobling til produkt- og leverandørnavne.

Endelig er en række butikker besøgt for at undersøge produktsortimentet og eventuelle oplysninger om indholdsstoffer på emballagen.

10 forskellige glas- og porcelænsfarver i forskellige farver er indkøbt med henblik på kemiske analyser. Efterfølgende er der valgt 9 kemiske stoffer ud på baggrund af henholdsvis kortlægningen og resultater fra den kemiske analyse og for disse stoffer er der udarbejdet en toksikologisk profil omfattende både humantoksikologiske og økotoksikologiske data.

I 2004 er der efter aftale med importørerne indkøbt nye udgaver af 4 tidligere analyserede produkter med henblik på gentagelse af analysen for stoffet 2-butanonoxim.

2 Sammensætning af og typiske indholdsstoffer i hobbyfarver

2.1 Pigmenter
2.2 Bindemiddel
2.3 Bæremateriale
2.4 Tilsætningsstoffer

Farver og maling indeholder fire grundkomponenter. Der vil være stor forskel på de valgte grundkomponenter afhængig af farvens funktion og krav til udseende og holdbarhed. De fire grundkomponenter er:

• Pigmenter
• Bindemidler
• Væske/bæremateriale
• Tilsætningsstoffer

I det følgende gives en kort beskrivelse af de fire typer af indholdsstoffer.

2.1 Pigmenter

Primære pigmenter giver hvidhed og farve til produktet. TiO₂, titandioxid er typisk anvendt som hvidt pigment. Farvepigmenter giver farve ved selektiv absorption af lys. Der benyttes organiske farvepigmenter (klare/funklende farver) og uorganiske farvepigmenter (jordfarver). Af organiske pigmenter kan nævnes phthaloblå. Uorganiske pigmenter kan f.eks. være metaloxider (jernoxid). Selve pigmenterne er normalt i pulverform. De opløses i et bæremateriale hvorved selve farven opnås.

2.2 Bindemiddel

Bindemidlet bruges til at binde pigment og virker som klæbestof. Der findes oliebaserede og latexbaserede bindemidler. Den oliebaserede tørrer/oxiderer ved eksponering for luft. Oliebaserede bindere kan bestå af linolie eller soyaolie. Også alkyder kan anvendes i oliebaseret bindemiddel.

Latexbaserede bindemidler anvendes i vandbaserede malinger. Binderen er et fast, plastiklignende materiale. Partiklerne er mikroskopiske og findes opslæmmet i malingen. Latexbaserede bindere kan bestå af akryl eller vinylakryl (polyvinyl acetat, PVA), eller styreneret akryl. Endvidere kan polyurethanpolymerer indgå som bindemiddel.

2.3 Bæremateriale

Til oliebaseret maling og alkydmaling anvendes fortynder, typisk et organisk opløsningsmiddel og til latexbaseret maling anvendes vand som bæremateriale.

2.4 Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer er f.eks.:

• fortykningsmidler
• overfladeaktive stoffer
• biocider
• antiskumningsmidler
• opløsningsmidler (co-solventer)

Fortykningsmiddel anvendes for at give malingen den rette konsistens under anvendelse. Overfladeaktive stoffer stabiliserer malingen så den ikke deler sig, og giver forhøjet dispersion af pigmenter. Konserveringsmidler forhindrer uønsket bakterievækst i selve malingen under opbevaring eller efter den er påført. Antiskumningsmidler forhindrer skumdannelse ved blanding og påføring. Co-solventer anvendes til ikke-vandbaseret maling, og er typisk et organisk opløsningsmiddel, som forbedrer opløsningen af en eller flere af komponenterne.

3 Kortlægning af leverandører og producenter

3.1 Producenter
3.2 Leverandører
3.3 Glas- og porcelænsfarver

Glas- og porcelænsfarver forhandles i mange butikker, men synes ikke så udbredte som eksempelvis vinduesfarver til hobbybrug. I Danmark findes overvejende produkter fra europæiske og amerikanske producenter. I det følgende gives en kort oversigt over markedet med hensyn til producenter, leverandører og produkter.

3.1 Producenter

De europæiske producenter dominerer markedet i Danmark. På verdensplan er der ca. 15 producenter af hobbyfarver /23/. De producenter som producerer glas- og porcelænsfarver fremstiller også vinduesfarver. I Tabel 3.1 præsenteres en oversigt over de producenter, som har hovedparten af det danske marked.

Tabel 3.1 Oversigt over producenter af glas- og porcelænsfarver som findes på det danske marked.

Glas- og porcelænsfarver er populære og findes i både specialbutikker for hobbyprodukter, boghandlere, legetøjsforretninger og supermarkeder og derudover sælges farverne direkte til institutioner. Man kan ligeledes indkøbe farverne on-line fra netbaserede leverandører.

3.2 Leverandører

I Tabel 3.2 er vist et udvalg af leverandører af glas- og porcelænsfarver i Danmark. Leverandørerne har normalt kun produkter fra en eller to producenter.

Tabel 3.2 Udvalgte danske leverandører af glas- og porcelænsfarver.
- ingen eller ukendt internetadresse.

3.3 Glas- og porcelænsfarver

I Tabel 3.3 ses hovedparten af glas- og porcelænsfarverne på det danske marked. Mærkning som fremgår af produktets emballage er også anført.

Tabel 3.3 Glas- og porcelænsfarver på det danske marked og deres mærkning.

Der findes herudover en række konturmalinger til optegning af omrids.

4 Kortlægning af indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver

4.1 Pigmenter
4.2 Bindemiddel
4.3 Bæremiddel
4.4 Tilsætningsstoffer

Kortlægningen af indholdsstoffer er baseret på information indhentet fra producenter, leverandører og andre relevante kilder. Som udgangspunkt er der indhentet tilgængelige oplysninger i form af sikkerhedsdatablade og anden produktinformation fra leverandører og producenter. Derudover er det i videst muligt omfang forsøgt, efter aftale med leverandørerne, at skaffe yderligere oplysninger fra producenterne. Alle producenter er som minimum kontaktet pr. brev, enten via den danske leverandør, eller direkte. Med henvendelsen har producenterne samtidig modtaget et følgebrev fra Miljøstyrelsen, med information om projektet og reference til den ansvarlige i Miljøstyrelsen. Der er rykket både telefonisk og skriftligt for oplysninger. To producenter har oplyst yderligere om indholdsstoffer, som ikke fremgik af sikkerhedsdatabladene.

Kortlægningen har dog ikke haft et omfang, der har gjort det muligt at foretage en meget omfattende dataindsamling.

Endelig er der fremskaffet en liste over indholdsstoffer i en række glas- og porcelænsfarver fra konsulentfirmaet Chemtox. Oplysningerne stammer fra produkter, der er undersøgt med henblik på eventuel anmeldelse til Produktregistret og udarbejdelse af sikkerhedsdatablade.

Det er således glas- og porcelænsfarvernes sikkerhedsdatablade, produktinformation indhentet direkte fra leverandører og producenter samt før omtalte bruttoliste, der danner basis for kortlægningen. Tilsammen antages det, at disse oplysninger giver et rimeligt overblik over indholdsstofferne i glas- og porcelænsfarver.

Sikkerhedsdatabladene skal som minimum indeholde information om farlige stoffer som defineret i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 4. juli 2002 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. I visse tilfælde giver databladene dog også information om andre stoffer i produktet. I alt er der benyttet datablade eller anden information for otte produkter til kortlægningen. For to produkter er der således ingen oplysninger. Resultatet af kortlægningen har desuden været præsenteret for Fællesrådet for formnings- og hobbyartikler. Fællesrådet har bekræftet, at der er overensstemmelse mellem rådets informationer og kortlægningens resultat.

Indholdsstofferne er inddelt i kategorierne:

• Pigmenter
• Bindemiddel
• Væske/bæremateriale
• Tilsætningsstoffer

4.1 Pigmenter

Flere af de anvendte pigmenter benyttes både i andre typer malinger og andre produkttyper til farvning af f.eks. tekstiler. Det fremgår af Tabel 4.1 at både uorganiske og organiske pigmenter anvendes i glas- og porcelænsfarverne.

Af organiske pigmenter er fundet azopigmenter og polycykliske pigmenter. Der er kun fundet et pigment, kobber phthalocyanin, som indeholder et miljøfarligt tungmetal. Ingen af de uorganiske pigmenter indeholder miljøfarlige tungmetaller.

Tabel 4.1 Pigmenter i glas- og porcelænsfarver og tilhørende fysisk-kemiske egenskaber (data fra 26, 16 og 17). - angiver at værdien er ukendt; ir: ikke relevant.

1) Tallene i denne kolonne angiver hvordan pigmenterne må anvendes i kosmetiske produkter: 1: Farvestoffer tilladt i alle kosmetiske produkter; 2: Farvestoffer tilladt i alle kosmetiske produkter med undtagelse af kosmetiske produkter til anvendelse omkring øjnene, navnlig øjenmake-up og rensemidler hertil; 3: Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som ikke er bestemt til at komme i berøring med slimhinderne; 4: Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som er bestemt til kun at komme i kortvarig berøring med huden. * Må anvendes i kosmetik, men ikke som farvestof.

Blandt pigmenterne og mellemprodukterne er kun 2-naphthol optaget på listen over farlige stoffer i fareklasserne sundhedsskadelig og miløfarlig og med klassificeringen Xn;R20/22, N;R50. Isoindolinon er optaget på den vejledende liste til selvklassificering i fareklassen miljøfarlig og med N;R51/53.

4.2 Bindemiddel

Acrylat og polyurethanpolymer anvendes som bindemiddel i glas- og porcelænsfarverne. Acrylater og metacrylater anvendes bredt som bindemiddel både i vandopløselige farver og opløsningsmiddelbaserede farver. Poly(met)acrylater repræsenterer en stor stofgruppe hvis sammensætning kan varieres afhængig af de ønskede egenskaber /25/. Det er ofte termoplastiske (met)acrylater der anvendes som bindemiddel. Acrylater består af acrylsyre og metaacrylsyre samt deres methyl-, ethyl- og butylestere (2).

I Tabel 4.2 er vist anvendte bindemidler i glas- og porcelænsfarver.

Tabel 4.2 Bindemidler og restmonomerer i glas- og porcelænsfarver og tilhørende fysisk-kemiske egenskaber (data fra 26, 16 og 17). - angiver at værdien er ukendt.

4.3 Bæremiddel

Alle på nær et enkelt produkt blandt de fundne glas- og porcelænsfarver er vandbaserede.

4.4 Tilsætningsstoffer

Ifølge den indhentede information findes en række tilsætningsstoffer i glas- og porcelænsfarver.

I Tabel 4.3 ses tilsætningsstoffer som anvendes i glas- og porcelænsfarver og udvalgte fysisk-kemiske egenskaber.

Tabel 4.3 Tilsætningsstoffer i glas- og porcelænsfarver og tilhørende fysisk-kemiske egenskaber (data fra 26, 16 og 17) samt klassificering. - angiver at værdien er ukendt; ir: ikke relevant.

1) Klassificering fra Listen over farlige stoffer (fremhævet) eller fra den vejledende liste til selvklassificering (italic).

De mest udbredte konserveringsmidler i glas- og porcelænsfarver er isothiazolinoner, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol (bronopol) og formaldehyd, men også andre konserveringsmidler anvendes, som angivet i tabellen. Det gælder eksempelvis parabenerne benzosyre p-hydroxy methylester og benzosyre p-hydroxy propylester samt formaldehydreleaseren, 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid (Quartenium-15). Disse stoffer er også fundet i CE-mærkede produkter.

De to isothiazolinoner 5-chlor-2-methyl-4-isothiazol-3-on (Cas nr.26172-55-4) og 2-methyl-4-isothiazol-3-on (Cas nr.2682-20-4), som i blandingsforholdet 3:1 forhandles under handelsnavnet Kathon, er hyppigt forekommende i glas- og porcelænsfarver. Det samme gælder 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol og formaldehyd, der formentlig oftest stammer fra urenheder i de indgående råvarer eller fra frigivelse fra formaldehyd-releasere (konserveringsmidler).

De to isothiazolinonderivater indgår begge i lav koncentration i glas- og porcelænsfarverne og findes under bagatelgrænsen i følge sikkerhedsdatabladene for de undersøgte produkter. Stofferne forekommer også i f.eks. kosmetikprodukter, hvor den tilladte grænse er 0,0015%.

5 Kemiske analyser

5.1 Testprodukter
5.2 Analysemetoder
     5.2.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)
     5.2.2 Røntgen
     5.2.3 Vandindhold ved Karl Fisher
     5.2.4 IR-screening
     5.2.5 Identifikation af azofarvestoffer
5.3 Analyseresultater
     5.3.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)
     5.3.2 Røntgenanalyser
     5.3.3 Vandindhold
5.4 Azofarvestoffer
5.5 Sammenfatning af analyser

5.1 Testprodukter

Tabel 5.1 angiver de produkter, der er inkluderet i projektet.

Tabel 5.1 Testprodukter udvalgt til kvalitativ analyse

5.2 Analysemetoder

5.2.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)

Ca. 5 g af produktet udtages og ekstraheres med dichlormethan tilsat interne standarder ved hjælp af Soxhlet ekstraktion i 16 timer.En delprøve af ekstraktet udtages og analyseres direkte samt opkoncentreret ved kombineret gaskromatografi og massespektrometri (GC/MS), ved at scanne over et større masseområde. Indholdet beregnes overfor interne standarder.

Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Detektionsgrænsen er 1-5 mg/kg for de komponenter, der er semikvantificeret. Usikkerheden er 20-50% RSD.

Analyser for 2-butanonoxim er gentaget på de nye produkter af P1, P2, P10 og P11 i 2004. Detektionsgrænsen har været 50 mg/kg og analyseusikkerheden har været 15% RSD.

5.2.2 Røntgen

En delprøve undersøges ved røntgenteknik for indhold af 40 grundstoffer. Analysen er udført ved brug af underleverandør.

Analyserne er udført som ægte dobbeltbestemmelser. Detektionsgrænsen er 10 mg/kg. Analyseusikkerheden er 5-10% RSD.

5.2.3 Vandindhold ved Karl Fisher

Prøvens indhold af vand bestemmes ved automatisk titrering ved hjælp af Karl-Fisher titrering (KF).

Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Usikkerheden på analysen er 10% RSD.

5.2.4 IR-screening

Af prøven udtages en delprøve, hvoraf der presses en kaliumbromid tablet, der analyseres ved FT-IR analyse, hvorved prøvens indhold af organiske hovedbestanddele bestemmes ved sammenligning med databiblioteksspektre.

Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Analysen vil ikke blive afrapporteret særskilt. Resultatet af screeningerne er brugt som understøttelse af resultatet af GC/MS screeningen.

5.2.5 Identifikation af azofarvestoffer

En delprøve refluxes med alkalisk natriumdithionit hvorved azofarvestoffet omdannes til en arylamin, ved en reduktiv spaltning. Der foretages en analyse for arylaminer ved brug af højtryksvæskekromatografi (HPLC). Detektionsgrænsen er 5 mg/kg og usikkerheden er 10% RSD.

Analysen omfatter følgende aminer:

4-Aminodiphenyl, Benzidin, 4-Chlor-o-toluidin, 2-Naphthylamin,
p-Chloranilin, 2,4'-Diaminoanisol, 4,4'-Diaminodiphenylmethan,
3,3'-Dichlorbenzidin, 3,3'-Dimethoxybenzidin, 3,3'-Dimethylbenzidin,
3,3'-Dimethyl-4,4'-diaminodiphenylmethan, p-Cresidin,
4,4'-Methylen-bis-(2-chloranilin), 4,4'-Oxydianilin, 4,4'-Thiodianilin,
o-Toluidin, 2,4-Toluendiamin, 2,4,5-Trimethylanilin, o-Aminoazotoluen og
2-Amino-4-nitrotoluen.

De undersøgte aminer er alle omfattet af begrænsninger i Miljøministeriets bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af visse farvestoffer, nr. 755 af 15. august 2003. Således må azofarvestoffer, som kan afgive disse aminer i koncentrationer på over 30 ppm i færdigvaren eller i de farvede dele heraf, ikke anvendes i tekstil- eller lædervarer, der kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid hos mennesker.

5.3 Analyseresultater

5.3.1 GC/MS screening (ekstraherbare stoffer)

Nedenfor følger resultaterne for GC/MS screeningen. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne. Alle identifikationer af stoffer er foretaget ud fra massespektret ved sammenligning med massespektre i et databibliotek. Spektre, der repræsenterer det bedste match, er i hvert enkelt tilfælde vurderet ved ”scientific judgement”. I de tilfælde hvor identifikation ikke er mulig, indgår komponenterne i en gruppebetegnelse med en samlet sum. Detektionsgrænsen er 0,5 -5 mg/kg.

Efter ønske fra Miljøstyrelsen er der medtaget standarder for enkelte komponenter, hvoraf nogle blev påvist i GC/MS screeningen og andre blev fundet ved kortlægningen. Disse komponenter er derfor beregnet overfor de tilsvarende eksterne reference stoffer og er angivet med ^ i tabellen. For alle øvrige organiske komponenter er der foretaget en semikvantitativ beregning overfor intern standard. Detektionsgrænsen for komponenter beregnet overfor ekstern standard er 1 mg/kg og usikkerheden er 10-15% RSD.

For enkelte komponenter var indholdet så stort, at det var nødvendigt at fortynde prøven for at beregne indholdet korrekt. Disse komponenter er angivet med ** i Tabel 5.2 og Tabel 5.3.

Pga. fund i kortlægningen ønskede Miljøstyrelsen at få inkluderet farvestoffet diarylid (C.I. pigment yellow 12) som ekstern standard. Denne komponent kunne ikke skaffes som standard, hvorfor det i stedet blev besluttet at analysere for en række azofarvestoffer i de to relevante prøver af porcelænsfarver (gule farver). Analysen for azofarvestoffer udføres ved at omdanne eventuelle azofarvestoffer til arylaminer, hvorefter der analyseres for i alt 20 arylaminer.

Efter aftale med importørerne er analysen af 2-butanonoxim gentaget i 2004 på nye produkter af P1, P2, P10 og P11. Resultaterne af de nye analyser er vist i en særskilt tabel (tabel 5.4).

Tabel 5.2. Resultater fra analyser af ekstraherbare stoffer i glas- og porcelænsfarver. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne. Resultaterne er angivet i mg/kg. Detektionsgrænsen er angivet i ovenstående tekst.

Klik her for at se Tabel 5.2

Tabel 5.3 Resultater fra analyser af ekstraherbare stoffer på glas- og porcelænsfarver. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne. Resultaterne er angivet i mg/kg. Detektionsgrænsen er angivet i ovenstående tekst.

Klik her for at se Tabel 5.3

Tabel 5.4 Resultater fra nye analyser af 2-butanonoxim på 4 produkter. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne. Resultaterne er angivet i mg/kg. Detektionsgrænsen er angivet i ovenstående tekst.

^: betyder at komponenter er regnet overfor ekstern standard.

Ved gentagelse af analysen i 2004 på nye produkter af P1, P2, P10 og P11 er koncentrationen af 2-butanonoxim fra 1,4 til 2,1%.

Stofferne i tabel 5.2, tabel 5.3 og tabel 5.4 er angivet i bilag A med eksempler på CAS numre.

5.3.2 Røntgenanalyser

I tabel 5.5 følger resultaterne af røntgenanalyserne. De grundstoffer der ikke er anført i tabellen, blev ikke detekteret ved analysen. Analysen er foretaget i enkeltbestemmelse pga. sikkerheden af analysen. Detektionsgrænsen er 10 mg/kg.

Tabel 5.5 Resultater fra røntgenanalyser af glas- og porcelænsfarver. Resultaterne er angivet i mg/kg.

-: betyder mindre end detektionsgrænsen

5.3.3 Vandindhold

I tabel 5.6 og tabel 5.7 følger resultaterne for analyserne for vandindhold. De to værdier angiver dobbeltbestemmelserne.

Tabel 5.6 Resultater af vandanalyser af glas-og porcelænsfarver. Resultaterne er angivet i %.

Tabel 5.7 Resultater af vandanalyser af glas-og porcelænsfarver. Resultaterne er angivet i %.

5.4 Azofarvestoffer

I tabel 5.8 følger resultaterne af analysen for azofarvestoffer. Analysen er udelukkende foretaget i to gule porcelænsfarver efter aftale mellem COWI og Miljøstyrelsen.

Tabel 5.8 Resultater for arylminer fra to udvalgte glas- og porcelænsfarver. Resultaterne er angivet i mg/kg.

-: betyder mindre end detektionsgrænsen

5.5 Sammenfatning af analyser

Screeningsanalyser af indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver viser generelt, at det især er alkoholer, glycoler, ketoner, estre, og simple kulbrinter, som indgår i de højeste koncentrationer blandt de ekstraherbare stoffer. Heraf er nogle identificeret med navn og andre som stofgruppe. Niveauerne i de forskellige produkter varierer fra få mg/kg til 150.000 mg/kg svarende til 15%. Methylpyrrolidon, som er fundet i den højeste koncentration blandt disse stoffer, er ved dobbeltbestemmelse målt til mellem 8.000 og 150.000 mg/kg svarende til mellem 0,8-15,0% i tre produkter (P1, P2, P6, P10 og P11). 2-butanonoxim er fundet i koncentrationer mellem 1,4 og 2,9% (P1, P2, P10 og P11) og butoxyethanol i en koncentration på 2,4-2,5% (P9).

Blandt stofgrupperne er det en kulbrinteblanding (C6-C12) af alifatiske, alicykliske og aromatiske kulbrinter, der er fundet i den højeste koncentration, nemlig 17%. Derudover er phthalsyreanhydrid (2,3-3,0%) eksempel på andre stoffer og grupper af stoffer som ved dobbeltbestemmelse er fundet i relativt høje koncentrationer i et enkelt produkt.

Methoxy(propenyl)phenol (Eugenol) er fundet i 2 produkter i koncentrationer på mellem 21 og 26 mg/kg (0,0021 og 0,0026%).

Øvrige stoffer er fundet i koncentrationer fra ca. 4 mg/kg (0,0004%) og op til ca. 5000 mg/kg (0,5%), flest i den lave ende. Det gælder også de stoffer, som er udvalgt til toksikologisk vurdering på baggrund af de kemiske analyser. Det drejer sig om stofferne vist i tabel 5.8.

Anthraquinon og 2-butanonoxim blev i første omgang udvalgt på baggrund af kortlægningen. 2- butanonoxim er ved den første analyse fundet i koncentrationer fra 1,7 til 9,2%. Ved den anden analyse af nye produkter af P1, P2, P10 og P11 er 2-butanonoxim fundet i koncentrationer fra 1,4 til 2,1%.

Tabel 5.9 Stoffer udvalgt til miljø- og sundhedsmæssig vurdering

Blandt metallerne er der fundet bly, zink, kobber, kobolt og titanium. Bly er fundet i tre produkter i koncentrationer på henholdsvis 26 og 27 mg/kg svarende til 0,0026 og 0,0027% i produkterne. Dermed er koncentrations-grænserne under de 0,15% som udløser krav om særlig mærkning af blyholdige produkter, der skal anvendes for kemiske produkter som maling eller lakker, i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Det tilpassede analytiske resultat for bly i overensstemmelse med Dansk Standard, DS/EN 71-3:1995 om sikkerhedskrav til legetøj og migration af særlige stoffer, er maksimalt 18,9 mg/kg (beregnet på baggrund af den maksimalt målte koncentration på 27 mg/kg). Resultatet er væsentligt under grænseværdien på 90 mg/kg. Grænseværdien for migration af bly er beregnet ud fra kravet fastsat i bekendtgørelse 1161af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj.

Kobber er fundet i koncentrationer på op til 0,14%, kobolt i et enkelt produkt med en koncentration på 0,056% og zink ligeledes i et enkelt produkt i en koncentration på 0,098%.

To gule porcelænsfarver er undersøgt for indhold af azofarvestoffer med negativt resultat.

Ved analyserne er der således for næsten alle produkter bestemt ca. 50% (vægt) af produkternes indhold. Øvrige indholdskomponenter vil primært udgøres af bindemiddel og fyldstoffer.

6 Udvælgelse af stoffer og datasøgning

6.1 Baggrund for udvælgelse af stoffer
6.2 Udvalgte stoffer
6.3 Datasøgning

6.1 Baggrund for udvælgelse af stoffer

Ved den indledende kortlægning blev der identificeret 17 stoffer i gruppen af pigmenter (inklusive to mellemprodukter), to stoffer i gruppen af bindemidler og deres restmonomerer samt 22 stoffer i gruppen af tilsætningsstoffer. Blandt disse stoffer, som både er identificeret på baggrund af generelle oplysninger om indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver og konkrete oplysninger om testprodukterne, er kun tre stoffer genfundet i forbindelse med de kemiske analyser. Det skal i den forbindelse understreges, at screeningsanalyserne ikke udspecificerer alle stoffer. En række stoffer er grupperet under samlebetegnelserne, alkaner, alkener, alkoholer, cykloalkaner/-alkener, glycoler og oxyforbindelser, aromatiske forbindelser og andre uidentificerede stoffer. Mange af de stoffer, som er fundet ved kortlægningen, må derfor antages at gemme sig under disse samlebetegnelser. Det gælder i høj grad de tilsætningsstoffer, som er identificeret ved kortlægningen, og vist i Tabel 4.3. Kortlægningen omfatter endvidere ganske mange pigmenter, som man ikke vil kunne forvente at finde ved screeningsanalyse af kun 10 produkter.

Miljøstyrelsen har på baggrund af resultaterne fra dels kortlægningen og dels den kemiske analyse af testprodukterne, udvalgt en række stoffer, som er ønsket vurderet med hensyn til deres sundheds- og miljømæssige egenskaber. For disse 10 stoffer er der udarbejdet en toksikologisk profil, på baggrund af den umiddelbart tilgængelige litteratur.

Der er ved udvælgelsen taget hensyn til stoffernes koncentration og allerede eksisterende viden om/eller vurderinger af stofferne i forbindelse med forbrugerprodukter. De udvalgte stoffer repræsenterer således de stoffer, der er fundet i størst koncentration i testprodukterne og de stoffer, som Miljøstyrelsen har ønsket yderligere belyst.

6.2 Udvalgte stoffer

I Tabel 6.1 er vist en oversigt over stoffer er udvalgt til vurdering med hensyn til sundheds- og miljømæssige egenskaber:

Tabel 6.1 Oversigt over stoffer udvalgt til vurdering for miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.

6.3 Datasøgning

Data for stoffernes fysisk-kemiske og sundhedsmæssige egenskaber blev indhentet fra en række internetbaserede databaser.

1. Chembank
2. Chemfinder
3. Ullmann
4. NTP
5. SAX
6. TOXLINE
7. MEDLINE
8. HSDB
9. IRIS
10. CCRIS
11. GENETOX
12. IUCLID
13. PHYSPROP
14. BIODEG
15. BIOLOG
16. ECOTOX

Der vil være et vist overlap mellem flere af disse databaser. Tabel 6.2 giver en oversigt over resultatet af datasøgningen. Oversigten viser om de 14 databaser indeholdt data for de enkelte stoffer.

Tabel 6.2. Oversigt over resultatet af datasøgningen. Numrene på databaser og datakilde henviser til følgende: 1. Chembank, 2. Chemfinder, 3. Ullmann, 4. NTP, 5. SAX, 6. TOXLINE, 7. MEDLINE, 8. HSDB, 9. IRIS, 10. CCRIS, 11. GENETOX, 12. IUCLID, 13. PHYSPROP, 14. BIODEG, 15. BIOLOG, 16 ECoTOX. + indikerer fund af data. - indikerer at data ikke er fundet.

Det ses af tabellen, at der for enkelte stoffer kun er begrænsede data til rådighed i den undersøgte litteratur.

7 Toksikologisk profil for udvalgte stoffer

7.1 Toksikologisk profil for anthraquinon
     7.1.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.1.2 Toksikologiske egenskaber
     7.1.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.1.4 Skæbne i miljøet
     7.1.5 Konklusion
7.2 Toksikologisk profil for 2-butanonoxim
     7.2.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.2.2 Toksikologiske egenskaber
     7.2.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.2.4 Skæbne i miljøet
     7.2.5 Konklusion
7.3 Toksikologisk profil for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid
     7.3.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.3.2 Toksikologiske egenskaber
     7.3.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.3.4 Skæbne i miljøet
     7.3.5 Konklusion
7.4 Toksikologisk profil for diarylid
     7.4.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.4.2 Toksikologiske egenskaber
     7.4.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.4.4 Skæbne i miljøet
     7.4.5 Konklusion
7.5 Toksikologisk profil for 2-naphthol
     7.5.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.5.2 Toksikologiske egenskaber
     7.5.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.5.4 Skæbne i miljøet
     7.5.5 Konklusion
7.6 Toksikologisk profil for quinacridon
     7.6.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.6.2 Toksikologiske egenskaber
     7.6.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.6.4 Skæbne i miljøet
     7.6.5 Konklusion
7.7 Toksikologisk profil for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine
     7.7.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.7.2 Toksikologiske egenskaber
     7.7.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.7.4 Skæbne i miljøet
     7.7.5 Konklusion
7.8 Toksikologisk profil for hexamethylen-1,6-diisocyanat
     7.8.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.8.2 Toksikologiske egenskaber
     7.8.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.8.4 Skæbne i miljøet
     7.8.5 Konklusion
7.9 Toksikologisk profil for chloroisocyanat benzen
     7.9.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.9.2 Toksikologiske egenskaber
     7.9.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.9.4 Skæbne i miljøet
     7.9.5 Konklusion
7.10 Sammenfatning

7.1 Toksikologisk profil for anthraquinon

7.1.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.1.1.1 Identifikation

Kemisk navn	anthraquinon
EINECS navn	anthraquinon
CAS nr.	84-65-1
Molekyleformel	C14H8O2
Strukturformel

Anvendelse
Anthraquinon bliver bl.a. brugt i forbindelse med fremstilling af farver og pigmenter, som organisk inhibitor samt som smagsforringer til frø for at forhindre at de bliver spist af fugle (6, 18). Desuden afvendes stoffet som katalysator i forbindelse med fremstilling af papirmasse (2).

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for anthraquinon (1, 5):

• anthracenedion
• 9,10-anthracenedion
• anthracenequinon
• anthradion
• Anthrapel
• 9,10-anthraquinone
• corbit
• 9,10-dihydro-9,10-dioxoanthracene
• 9,10-dioxoanthracene
• diphenylenketon
• hoelite
• morkit

Regulering

7.1.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.1. Fysisk-kemiske egenskaber for anthraquinon.

7.1.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

7.1.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Data fra litteraturen tyder på en relativ lav toksicitet ved indånding, idet LC50 for rotter er angivet til >1.300 mg/m³ ved en eksponering over 4 timer /6, 16/

Indtagelse
Undersøgelse af akut oral toksicitet tyder på, at anthraquinon har lav akut giftighed. Der er i litteraturen angivet LD50-værdier hos rotter på >5 g/kg ved indtagelse. En værdi for LDLo hos rotter er rapporteret til at være 15.000 mg/kg /16/.

Hudkontakt
LD50 ved dermal eksponering er i litteraturen angivet til >5.000 mg/kg /16/.

Irritation og ætsning
Stoffet er ikke fundet hudirriterende i forsøg med kaniner /6/. Otte mandlige forsøgspersoner udsat for en ikke angivet mængde af stoffet viste ingen tegn på irritation efter 24 timers applikation på overarmen /16/. I sikkerhedsdatablade og anden sekundær litteratur beskrives stoffet ofte som muligt irriterende.

Applikation af stoffet på pulverform i kaninøjne har medført irritation. Det antages at effekten overvejende er mekanisk betinget, da stoffet ikke kan opløses i øjet. Andre forsøg med applikation af stoffet på opløst form har ikke vist tegn på øjenirritation /16/.

7.1.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet primære data, der dokumenterer stoffets sensibiliserende egenskaber /16/. I den sekundære litteratur beskrives stoffet som muligt sensibiliserende /6/.

Organskader
Hos rotter udsat for inhalation af henholdsvis 0,0052 og 0,0122 mg/l i 5-6 timer/dag i fire måneder sås påvirkning af kropsvægt og blodbillede samt reversible histopatologiske fund i lungerne i den højeste dosisgruppe /16/.

Oral dosering af rotter dagligt med 1, 10 eller 100 mg/kg i tre måneder medførte fald i fødeindtag og kropsvægt samt vægtøgning af leveren og påvirkning af klinisk-kemiske parametre. NOAEL blev bestemt til 1 mg/kg /16/.

Dosering af rotter dagligt via mavesonde med 2, 10, 20, 50 eller 250 mg/kg i 28 dage medførte fald i kropsvægt og øget vægt af visse organer, bl.a. lever, nyre, milt, skjoldbruskkirtel, hjerte, testes og ovarier. NOAEL blev bestemt til 2 mg/kg /16/.

Akutte og kroniske effekter på nervesystemet er refereret i litteraturen /9/. Af akutte effekter nævnes krampeanfald samt lammelse af rygmarven og blandt kroniske effekter nævnes synsforstyrrelser.

Skader på arveanlæg
Stoffet er undersøgt i adskillige Ames test med forskellige stammer, både med og uden metabolisk aktivering og med både positivt og negativt resultat.

Kræft
I forsøg med rotter, som gennem to år fik administreret anthraquinon via føden svarende til gns. daglige doser på 20, 45, 90 eller 180 mg/kg til hanner og 25, 50, 100 eller 200 mg/kg til hunnerne, sås øget incidens i alle dosisgrupper af ikke neoplastiske skader på nyre, lever, milt og knoglemarv hos både hanner og hunner. Det konkluderes, at der er noget bevis for carcinogen aktivitet hos hanner, men klart bevis for carcinogen aktivitet hos hunner /18/.

I tilsvarende forsøg med mus udsat for daglige doser på 90, 265 eller 825 mg/kg til hanner og 80, 235 eller 745 mg/kg til hunner, så øget incidens i alle dosisgrupper af ikke neoplastiske skader på lever, urinblære og milt hos både hanner og hunner og på skjoldbruskkirtlen og nyren hos hanner. Det konkluderes, at der er klart bevis for carcinogen aktivitet hos både hanner og hunner /18/.

I andre forsøg med dermal og oral administration af stoffet til mus sås ingen carcinogen aktivitet /16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.1.3 Økotoksikologiske egenskaber

I nedenstående tabel er givet en oversigt over anthraquinons effekt på akvatiske organismer.

Tabel 7.2. Økotoksikologiske data for anthraquinon /16, 20/. - ingen data.
Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.1.4 Skæbne i miljøet

7.1.4.1 Nedbrydning

Tabel 7.3. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af anthraquinon /14/.
- Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.1.4.2 Bioakkumulering

Der er ikke fundet eksperimentelle data vedrørende anthraquinons potentiale for at bioakkumulere. Ud fra LogKow kan biokoncentreringsfaktoren beregnes vha. følgende formel (21):

log BCF = 0,76 log Kow - 0,23

Ud fra denne formel bliver log BCF for anthraquinon 2,35. Når BCF når 100 anses værdien for at være kritisk i forbindelse med risikoen for ophobning i levende organismers stofkredsløb. Den beregnede BFC for stoffet må derfor anses for kritisk.

7.1.5 Konklusion

Anthraquinon har begrænset akut toksicitet ved både indånding, indtagelse og hudkontakt og er ikke fundet irriterende for hud og øjne. Stoffet beskrives som muligt sensibiliserende, men der er ikke fundet yderligere dokumentation for effekten.

Den laveste identificerede NOAEL i forbindelse med gentagen eksponering er bestemt til 1 mg/kg efter 3 måneders dosering med stoffet tilsat føden. Ved højere doser sås bl.a. øget vægt af lever og andre organer.

Stoffet udviser carcinogen aktivitet hos hunnerne i rotteforsøg og hos både hunner og hanner i forsøg med mus. Kræftstudierne er dog ikke tilstrækkeligt belyst til at danne grundlag for en selvklassificering. Der er ikke fundet data om reproduktionstoksiske effekter.

På baggrund af de indsamlede data om anthraquinons miljøegenskaber ville stoffet skulle klassificeres som miljøfarligt pga. høj akut giftighed over for akvatiske organismer og dets potentiale for bioakkumulation.

Analyseresulaterne viser, at stoffet er fundet i et af de analyserede produkter i en koncentration på hhv. 0,0034 og 0,0055%. I så lave koncentrationer er det ikke sandsynligt at stoffet vil udgøre et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Der er dog grund til at være opmærksom på stoffets muligt kræftfremkaldende egenskaber, som må anses for at være den kritiske effekt.

7.2 Toksikologisk profil for 2-butanonoxim

7.2.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.2.1.1 Identifikation

Kemisk navn	2-butanonoxim
EINECS navn	butanonoxim
CAS nr.	96-29-7
Molekyleformel	C4H9NO
Strukturformel

Anvendelse
2-butanonoxim anvendes bl.a. i maling og lak samt som additiv ifm. justering af viskositet /16/.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for 2-butanonoxim /1,9/:

• aron m 1
• butanone oxime
• ethyl methyl keton oxim
• ethyl methyl ketoxim
• mek-oxim
• methyl ethyl keton oxim
• methyl ethyl ketoxim
• skino #2
• troykyd anti-skin b
• USAF AM-3
• USAF EK-906

Regulering

7.2.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.4. Fysisk-kemiske egenskaber for 2-butanonoxim.

7.2.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

Omsætning
2-butanonoxim metaboliseres i stor udstrækning og akkumuleres ikke i vævene /18/.

7.2.2.1 Akut toksicitet

Indånding
I forsøg med rotter er der fundet LC50 værdier 20 mg/l ved fire timers eksponering /16/. TCLo for rotter er rapporteret til henholdsvis 400 og 1.000 ppm ved seks timers eksponering (1,4 mg/l og 3,6 mg/l) /6/.

Indtagelse
I litteraturen er der fundet LD50-værdier for rotter på henholdsvis 930 mg/kg hos hanner og fra 1620 til 3700 mg/kg kropsvægt hos hunner /6, 16/. Der er fundet flest værdier, som overstiger klassifikationsgrænsen på 2000 mg/kg.

Hudkontakt
Stoffet er klassificeret som sundhedsskadelig med R21: Farligt ved hudkontakt på Listen over farlige stoffer.

Irritation og ætsning
Eksponering af kaninhud har medført ingen, let eller moderat irritation af huden. Moderat irritation antages at være fremkommet i forsøg efter amerikanske guidelines, hvor eksponeringstiden har været 24 timer i stedet for 4 timer, som anvendes i forbindelse med EU's klassifikationskriterier /16/.

Stoffet er fundet stærkt irriterende i kaninøjne og er klassificeret lokalirriterende med R41: Risiko for alvorlig øjenskade på Listen over farlige stoffer.

7.2.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet medfører sensibilisering i forsøg med marsvin /16/ og er på Listen over farlige stoffer klassificeret sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Organskader
I 28-dages inhalationsforsøg i rotter er der fundet signifikante ændringer i de fleste blodparametre hos både hanner og hunner ved koncentrationer på 400 ppm (1,4 mg/l). Forhøjet methæmoglobin blev observeret hos hunner ved 100 ppm (0,3 mg/l). NOAEL blev bestemt til 25 ppm (0,09 mg/l) /16/. I et tilsvarende forsøg fandtes kun mindre ændringer i blodparametre ved koncentrationer på 1,92 mg/l og 2,57 mg/l. NOAEL blev i dette forsøg bestemt til 1,02 mg/l /16/.

Oral dosering (mavesonde) af rotter gennem 90 dage med 25, 75 og 225 mg/kg/dag medførte dosisrelaterede effekter på blodparametre samt effekt på vægten af milt og lever. Der sås ikke neurologiske effekter og der var ingen dødsfald. På baggrund af resultaterne blev en NOEL på 10 mg/kg bestemt ved ekstrapolation. Blodet er det primære målorgan med effekter som hæmolytisk anæmi og kompensatorisk dannelse af røde blodlegemer.

I et 90-dages neurotoksicitetsstudie med oral (mavesonde) dosering af rotter med henholdsvis 40, 125 og 400 mg/kg sås effekter på blodparametre i alle dosisgrupper. Forbigående adfærdsmæssige effekter sås ved 400 mg/kg. NOEL for neurotoksicitet blev fastlagt til 125 mg/kg/dag /16/.

Skader på arveanlæg
2-butanonoxim er undersøgt i både in vitro og in vivo testbatterier med overvejende negative resultater /10, 16/. Positive resultater er fundet i en Ames test med metabolisk aktivering og i en in vitro søsterkromatidudvekslings-test /18/.

Kræft
Stoffet er under mistanke for at kunne fremkalde kræft og er i EU klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 med risikosætningen R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt.

Dette bekræftes af inhalationsstudier i rotter og mus hvor stoffet var et leveronkogen ved 75 ppm i hanrotter og ved 374 ppm i hanmus /16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet skader på forplantningen i et to-generationsforsøg i rotter med oral (mavesonde) dosering på 10, 100 og 200 mg/kg. Dosisrelaterede effekter hos forældrene sås i begge generationer /16/.

Hos rotter, som fik administreret 2-butanonoxim med drikkevandet (mavesonde) i doser på 60, 200 og 600 mg/kg/dag, sås ingen behandlingsrelaterede effekter på fostrene og NOAEL blev fastsat til 600 mg/kg/dag /16/. Tilsvarende forsøg i kaniner doseret med 8, 14, 24 og 40 mg/kg medførte ligeledes ikke behandlingsrelaterede effekter på fostrene /16/.

7.2.3 Økotoksikologiske egenskaber

I nedenstående tabel er givet en oversigt over 2-butanonoxims effekt på akvatiske organismer.

Tabel 7.5. Økotoksikologiske data for 2-butanonoxim /16, 20/. - ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.2.4 Skæbne i miljøet

Standard test til bestemmelse af aerob bionedbrydning af 2-butanonoxim viser at stoffet er relativ let nedbrydeligt, jf. Tabel 7.6. Der er ikke fundet data på 2-butanonoxims nedbrydelighed under anaerobe forhold.

Tabel 7.6. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 2-butanonoxim /16/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.2.4.1 Bioakkumulering

2-butanonoxims potentiale for at bioakkumulere er lavt. Ud fra Log Kow kan Log BCF beregnes til 0,25 (se afsnit 7.1.4.2). For ferskvandsfisk er biokoncentreringsfaktoren bestemt til 0,5-0,6 /14/.

7.2.5 Konklusion

2-butanonoxim metaboliseres hurtigt og akkumuleres ikke i vævene. Stoffet er klassificeret som sundhedsskadeligt med risikosætningen R21: Farlig ved hudkontakt, kræftfremkaldende i kategori 3 med R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt, lokalirriterende med R41: Risiko for alvorlig øjenskade samt sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Blodsystemet (de røde blodlegmer) er det primære målorgan ved gentagen eksponering

På baggrund af de indsamlede data vedr. 2-butanonoxims miljøegenskaber skal stoffet ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed.

Ved den første kemiske analyse er 2-butanonoxim fundet i koncentrationer på mellem 1,4 og 2,9% i fem produkter. Ved den anden analyse er der fundet mellem 1,4 og 2,1% i produkterne P1, P2, P10 og P11. Glas- og porcelænsfarve med så høje koncentrationer af stoffet må anses for uegnede som hobbyprodukter til børn og voksne både på grund af de sensibiliserende og de kræftfremkaldende egenskaber.

7.3 Toksikologisk profil for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid

7.3.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.3.1.1 Identifikation

Kemisk navn	1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid
EINECS navn	methenamin 3-chloroallylochlorid
CAS nr.	4080-31-3
Molekyleformel	C9H16Cl2N4
Strukturformel

Anvendelse
Stoffet er en formaldehydreleaser, der anvendes som biocid i f.eks. maling, lim, blæk og lignende. Det bruges også som konserveringsmiddel i kosmetik.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid:

• cis-N-(3-chloroallyl)hexaminium chlorid
• 1-(3-chloro-2-propenyl)-3,5,7-triaza-1-azoniatricyclo[3.3.1.1(3,7)]decan chlorid
• cinartc 200
• dexamethylentetramin chloroallyl chlorid
• dowicide 184
• dowicide Q
• dowicil 75
• dowicil 100
• dowco 184
• Quaternium-15

Regulering

7.3.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.7. Fysisk-kemiske egenskaber for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid. - ingen data er fundet.

7.3.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.3.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
I oversigtslitteraturen er der refereret en ældre (1966) oral LD50-værdi hos rotter på 500 mg/kg /6/. Denne værdi ligger inden for de koncentrationsgrænser, som efter klassificeringskriterierne medfører klassificering som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse. Der er ikke fundet andre LD50-værdier.

Hudkontakt
I de gennemgåede referencer er der fundet en enkelt dermal LD50-værdi hos kaniner på 565 mg/kg /6/. Også denne værdi ligger inden for de koncentrationsgrænser, som efter klassificeringskriterierne medfører klassificering som sundhedsskadelig med R21: Farlig ved hudkontakt.
Irritation og ætsning
1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid beskrives som moderat hudirriterende i forsøgsdyr i koncentrationer over 5% og anses ikke for at være primært hudirriterende hos mennesker. I forsøg med kaniner er stoffet ikke fundet signifikant øjenirriterende /7/.

7.3.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet, der er en formaldehydreleaser, beskrives i litteraturen som potentielt hudsensibiliserende. Resultater fra dyreforsøg er ikke entydige, men afhænger til dels af testmetoden. Krydssensibilisering med formaldehyd kan forekomme. Fra den udbredte anvendelse som konserveringsmiddel i blandt andet kosmetik, er det velkendt at stoffet kan medføre hudallergi. Stoffet anses dog for sikkert at bruge i koncentrationer under 0,2 %, som fastlagt i kosmetikbekendtgørelsen.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid er ikke fundet mutagent i adskillige Ames test med og uden metabolisk aktivering. Der er påvist punktmutationer i muse-lymfom test med og uden metabolisk aktivering /10/.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Oralt administreret (mavesonde) 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid til drægtige kaniner medførte fosterskadende effekter ved doser på mere end 25 mg/kg/dag. NOAEL for teratogen effekt blev fastsat til 5 mg/kg/dag. Dermal applikation af stoffet medførte ikke toksiske effekter på hverken moderdyr eller fostre og heller ikke andre fosterskadende effekter ved doser til og med 500 mg/kg/dag /7/. Testikulær atrofi og nedsat spermatogenese er rapporteret i forbindelse med et subkronisk, dermalt forsøg med ikke færdigudviklede kaniner, men der er ikke fundet yderligere oplysninger om forsøgsbetingelserne i den anvendte reference /7/.

7.3.3 Økotoksikologiske egenskaber

Data for stoffets akvatiske toksicitet er angivet i Tabel 7.8. Der er ikke fundet EC50-værdi for alger eller NOEC for nogen af organismegrupperne.

Tabel 7.8. Økotoksikologiske data for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid /20/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.3.4 Skæbne i miljøet

Tabel 7.9. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid /14/.
- Ingen data.

De få data der er fundet om aerob nedbrydning af 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid viser, at stoffet nedbrydes relativ hurtigt. Minimum og maksimumværdierne afgivet i Tabel 7.9 er bestemt med en stofkoncentration på 10 mg/l med aktivt slam som inokulum. Ved 50 mg/l var lag-fasen længere, men nedbrydningsprocenten efter 7 dage svarede til den lave koncentration.

7.3.4.1 Bioakkumulering

Der er ikke fundet eksperimentelle data vedrørende 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorids potentiale for at bioakkumulere. Ud fra LogKow kan biokoncentreringsfaktoren (log BCF) beregnes til - 4,7 (se afsnit 7.1.4.2), og det forventes ikke at stoffet bioakkumulerer i akvatiske organismer.

7.3.5 Konklusion

Stoffet beskrives i litteraturen som let til moderat toksisk, afhængig af dyreart, koncentration og eksponeringsvej. Der er kun fundet en enkelt oral LD50-værdi i rotter og en enkelt dermal LD50-værdi hos kaniner. Begge værdier medfører efter klassificeringskriterierne klassificering som sundhedsskadelig, men udgør et for spinkelt grundlag at klassificere ud fra.

Stoffet har et vist sensibiliserende potentiale, som bekræftes af kliniske erfaringer. Krydsreaktion med formaldehyd kan forekomme.

Stoffet synes ikke at besidde signifikant mutagen aktivitet. Fosterskadende effekter er set hos kaniner efter oral administration. NOAEL for fosterskadende effekt blev i dette forsøg fastsat til 5 mg/kg/dag.

Generelt udgør de fundne data dog ikke tilstrækkelig baggrund for en klassifikation af stoffets sundhedsfarlige egenskaber.

På baggrund af de indsamlede data vedr. 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorids miljøegenskaber skal stoffet sandsynligvis ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed. Forbeholdet skyldes usikkerhed om nedbrydningsprofil og -hastighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mindre end 0,5%. I kosmetik er stoffet tilladt og dermed anset for sikkert i koncentrationer på op til 0,2%. I højere koncentrationer kan en risiko for sensibilisering ikke udelukkes. Der er dog ikke fundet data til belysning af stoffets allergene potens. Stoffets reproduktionstoksiske egenskaber ved indtagelse og hudkontakt er ikke tilstrækkeligt belyst, til at sige noget om en eventuel risiko for børn og gravide i det anvendte koncetrationsområde.

7.4 Toksikologisk profil for diarylid

7.4.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.4.1.1 Identifikation

Kemisk navn	diarylid
EINECS navn	2,2'-[(3,3'-dichloro[1,1'-biphenyl]-4,4'-diyl)bis(azo)]bis[3-oxo-N-phenylbutyramid]
CAS nr.	6358-85-6
Molekyleformel	C32H26Cl2N6O4
Strukturformel

Anvendelse
Diarylid er et azofarvestof, som anvendes i en lang række produkter bl.a. i printerblæk hvor varmemodstand og høj farvestyrke er påkrævet. Pigmentet bruges også i papirvarer, i forbindelse med tekstiltryk og i linoleum /9/.

Synonymer
Der findes en lang række synonymer for diarylid /1, 9/. Neden for er angivet udvalgte:

• amazon yellow x2485
• benzidine yellow
• C.I. 21090
• C.I. pigment yellow 12
• dainichi benzidine yellow gt
• diarylanilide yellow
• isol benzidine yellow gbpropyl
• monolite yellow

Regulering

7.4.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.10. Fysisk-kemiske egenskaber for diarylid.
- ingen data er fundet.

7.4.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Diarylid optages ikke gennem huden eller fra mave-tarmkanalen i rotter, men udskilles gennem fæces efter oral indtagelse /16/.

Omsætning
I forsøg med rotter er der ikke fundet tegn på metabolisk reduktion og fraspaltning via urinen af 3,3'-dichlorbenzidin, som er et eksperimentelt carcinogen /16/. I et enkelt studie i kaniner sås 3,3'-dichlorbenzidin i urinen efter oral administration af 20 mg/kg. Den udskilte mængde udgjorde efter 48 timer ca. 0,05% af den administrerede dosis /16/.

7.4.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
De refererede data tyder på en begrænset akut toksicitet ved indtagelse, idet orale LD50-værdier i rotter er rapporteret i størrelsesordenen >2000 mg/kg og op til >15000 mg/kg /16/. Eksakte værdier er ikke fundet.

Hudkontakt
Der er ikke fundet data for akut toksicitet ved hudkontakt i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Stoffet er overvejende fundet ikke-irriterende eller let irriterende for hud og øjne i forsøg med kaniner /16/. Enkelte handelsnavne har medført mere udtalt øjenirritation /7, 16/.

7.4.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er fundet et enkelt studie i en ikke-specificeret dyreart, hvor der sås en positiv reaktion på huden efter lappetest med en hhv. 1% og 10%'s opløsning /16/. Der er desuden rapporteret om tilfælde af hudallergi hos mennesker /7/.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Diarylid er fundet negativ i en lang række Ames test med og uden metabolisk aktivering, hvilket kan tilskrives stoffets ringe opløselighed /16, 10, 7/.

Kræft
Der er gennemført en række studier af stoffets kræftfremkaldende egenskaber ved oral dosering i rotter og mus, alle med negativt resultat /10, 16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.4.3 Økotoksikologiske egenskaber

Tabel 7.11. Økotoksikologiske data for diarylid /16, 22/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

Der er kun fundet data for diarylids akutte økotoksicitet for fisk (se Tabel 7.11). To resultater indikerer at stoffet er potentielt akut toksisk. De to øvrige resultater indikerer at stoffet ikke er toksisk over for akvatiske organismer. Bemærk at stoffet har en vandopløselighed på mindre end 1 µg/L.

Det er ikke muligt at konkludere om diarylid udviser negative økotoksikologiske effekter på grund af mangel på data vedr. diarylids kroniske toksicitet og da data for akut toksicitet kun omfatter en enkelt organismegruppe.

7.4.4 Skæbne i miljøet

7.4.4.1 Nedbrydning

De få data om diarylids nedbrydning viser at stoffet enten ikke er nedbrydeligt eller er let nedbrydeligt med en nedbrydningsprocent på 81 efter 15 dage /16, 22/. Der er ikke fundet data for stoffets anaerobe nedbrydelighed.

Dog er vandopløseligheden så lav at stoffet generelt må betragtes som værende ikke-nedbrydeligt da dets biotilgængelighed er meget lav.

Tabel 7.12. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af diarylid /16, 22/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.4.4.2 Bioakkumulering

Diarylid har en lav biokoncentreringsfaktor i fisk (-0.42-0.51) /22/. Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 7,3 (se afsnit 7.1.4.2). Den store forskel på den eksperimentelle og beregnede BCF kan skyldes at azo-pigmenter som diarylid ud over lav vandopløselighed også har meget lavt potentiale for at opkoncentreres i fedtvæv /16/.

7.4.5 Konklusion

Diarylid optages ikke gennem mave-tarmkanalen og udskilles overvejende uomdannet gennem fæces. Under visse omstændigheder er der dog mulighed for dannelse og udskillelse af 3,3'-dichlorbenzidin, som er et eksperimentelt carcinogen.

Stoffet har begrænset akut toksicitet ved indtagelse, men er ikke belyst ved andre eksponeringsveje. Stoffet medfører ingen eller kun ringe irritation af hud og øjne. Der er rapporteret eksempler på hudsensibilisering hos mennesker. Stoffet er hverken fundet mutagent eller carcinogent i de refererede forsøg. Der er ikke fundet data om reproduktionstoksicitet.

De fundne data giver ikke anledning til selvklassificering af stoffet for de belyste effekter.

Datamaterialet til beskrivelse af diarylids skæbne i miljøet er ikke tilstrækkeligt til at give en præcis vurdering af stoffet. Det vil primært findes på fast form og vandopløseligheden er meget lav. Det vurderes at stoffet er persistent i det akvatiske miljø og den akutte toksicitet er lav.

På baggrund af de indsamlede data vedr. diarylids miljøegenskaber skal stoffet ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mellem 0 og 2%. I dyreforsøg er hudsensibilisering set ved koncentrationer på 1% af stoffet.

7.5 Toksikologisk profil for 2-naphthol

7.5.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.5.1.1 Identifikation

Kemisk navn	2-naphthol
EINECS navn	2-naphthol
CAS nr.	135-19-3
Molekyleformel	C10H8O
Strukturformel

Anvendelse
2-Naphthol anvendes til fremstilling af farver og pigmenter. Stoffet bruges også som antioxidant i bl.a. gummi, olier og insekticider og i forbindelse med fremstilling af parfumer og farmaceutiske produkter. I elektriske motorer og hydraulisk udstyr bruges det som smøremiddel /9/.

Synonymer
Følgende synonymer bruges for 2-naphthol /1/:

hydroxynaphthalene
2-hydroxynaphthalene
beta-hydroxynaphthalene
isonaphthol
naphthalenol
2-naphthalenol
2-naphthol
beta-naphthol
naphthyl alcohol
naphthyl hydroxide

Regulering

7.5.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.13. Fysisk-kemiske egenskaber for 2-naphthol.

7.5.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
2-naphtol kan optages gennem huden. Der er ikke fundet data for optagelsens omfang /7/.

Omsætning
Stoffet udskilles gennem urinen, primært på konjugeret form, som sulfat eller glukuronid. I mennesker udskilles op til 41% uomdannet og op til 59% på konjugeret form efter dermal applikation /7/.

7.5.2.1 Akut toksicitet

Indånding
LC50 for rotter er rapporteret til 2,2 mg/l. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadeligt med R20: Farligt ved indånding.

Indtagelse
Oral LD50 for rotter er rapporteret til 1320 mg/kg og derover /16/. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadeligt med R22: Farligt ved indtagelse.

Hudkontakt
I forsøg med rotter er der fundet LD50-værdier for dermal toksicitet på >2500 mg/kg /16/.

Irritation og ætsning
2-naphtol medfører let eller ingen irritation af kaninhud. Stoffet er moderat øjenirriterende hos kaniner og er i et enkelt forsøg fundet irriterende med risiko for alvorlig øjenskade /18/.

Uklarhed i hornhinden og skader på øjets bindehinde er rapporteret hos mennesker der har fået stoffet i øjet /7/.

7.5.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er fundet sensibiliserende i et enkelt forsøg med marsvin. Derudover foreligger både positive og negative sensibiliseringsdata for human sensibilisering efter lappetest med stoffet /16/.

Organskader
I et inhalationstudie blev rotter udsat for koncentrationer på 0,45; 1,35 eller 10,1 mg/m³. Den højeste koncentration førte til dødsfald blandt 25% af dyrene, reduceret stigning af kropsvægt, ændring af hæmatologiske parametre samt histopatologiske forandringer i lever og nyre. Middelkoncentrationen medførte reduktion af kropsvægten, forandring af hæmatologiske og klinisk-kemiske parametre såvel som histopatologiske forandringer i lever og nyre. Den laveste koncentration medførte udelukkende en nedgang i kvælstofindholdet i urinen /16/.

Kliniske undersøgelse har vist, at kronisk forgiftning med stoffet kan være forbundet med læsioner i nyrerne samt effekter på mave-tarmkanalen og nervesystemet. Påvirkning af nyrefunktionen synes at være det tidligste tegn på skadevirkning /7/.

Skader på arveanlæg
Stoffet er ikke fundet mutagent i en række in vitro og in vivo mutagenicitetstest. Stoffet er kun fundet genotoksisk i en enkelt DNA-reparationstest /16/.

Kræft
Der er kun fundet data fra et enkelt kræftforsøg i mus, hvor 2-naphtol ikke viste tumor-promoverende aktivitet på musehud ved applikation af 25 µl af en 20%'s opløsning, 2 gange/uge i 12 uger /7, 16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.5.3 Økotoksikologiske egenskaber

Data for 2-naphthols økotoksicitet er vist i Tabel 7.14. Der er ikke fundet data for NOEC.

Tabel 7.14. Økotoksikologiske data for 2-naphthol /15/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som miljøfarligt med risikosætningen R50: Meget giftig for organismer der lever i vand. Der er ikke fundet data der underbygger denne klassifikation i den søgte litteratur.

7.5.4 Skæbne i miljøet

7.5.4.1 Nedbrydning

Tabel 7.15. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 2-naphthol /16/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.5.4.2 Bioakkumulering

Der er ikke fundet data om 2-naphthols bioakkumuleringsegenskaber. Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 1,8 (se afsnit 7.1.4.2).

7.5.5 Konklusion

2-naphtol kan optages gennem huden. Stoffet er klassificeret sundhedsskadelig med risikosætningerne R20/22: Farlig ved indånding og ved indtagelse.

Stoffet medfører let eller ingen irritation af huden og moderat øjenirritation. Påvirkning af hornhinden og bindehinden kan forekomme. Sensibilisering er rapporteret hos dyr og mennesker, men data tyder ikke på nogen markant effekt. Der foreligger en række undersøgelser af stoffets genotoksiske egenskaber, men ingen overbevisende indikation af genotoksisk aktivitet. Stoffet har heller ikke vist tumorpromoverende aktivitet ved dermal applikation. Nyrerne er det primære målorgan ved gentagen eksponering.

På baggrund af 2-naphthols relativt brede anvendelsesområde vil miljøet blive eksponeret gennem en række spredningsveje. Stoffet er klassificeret som miljøfarligt med risikosætningen R50: Meget giftig for organismer der lever i vand.

2-naphthol er et mellemprodukt ved pigmentfremstilling og der er ikke fundet oplysninger om stoffets koncentration i glas- og porcelænsfarver. Stoffet er ikke fundet i nogen af de 10 analyserede produkter.

7.6 Toksikologisk profil for quinacridon

7.6.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.6.1.1 Identifikation

Kemisk navn	quinacridon
EINECS navn	5,12-dihydroquino[2,3-b]acridine-7,14-dione
CAS nr.	1047-16-1
Molekyleformel	C20H12N2O2
Strukturformel

Anvendelse
Quinacridon er et rødt/violet pigment der bruges i bl.a. malinger, printerblæk, plast og gummi /9/.

Synonymer
Følgende synonymer anvendes for quinacridon /9/.

• CI Pigment red 122/CI 46500
• CI Pigment violet 19/CI 73900
• cinquasia violet/ red B
• histaperm red E 3B/ violet ER
• linear trans quinacridone
• monastral red / red B/ red Y/ violet R
• paliogen red BG
• permanent red E3B/E5B
• pigment quinacridone red
• pigment Violet #19
• PV fast red E 3B/E 5B
• quinacridone red/ MC/ violet / violet MC
• quino[2,3-b]acridine-7,14-dione, 5,12-dihydro-
• dihydroquino[2,3-b]acridine-7,14-dione

Regulering

7.6.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.16. Fysisk-kemiske egenskaber for quinacridon.
- ingen data er fundet.

7.6.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.6.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
LD50 for oral indtagelse i rotter er rapporteret til >20 ml/kg /6/.

Hudkontakt
LD50 for kaniner ved hudkontakt er rapporteret til >2 ml/kg /6/.

Irritation og ætsning
Undersøgelser af pigmenter benyttet til tatovering har vist, at stoffer indenfor quinacridons stofgruppe kan give anledning til inflammation af huden /9/.

7.6.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Quinacridon er ikke fundet mutagen i Ames test /6/.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.6.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedr. quinacridons økotoksikologiske egenskaber.

7.6.4 Skæbne i miljøet

Der er ikke fundet data vedr. quinacridons nedbrydning og bioakkumulering.

Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 1,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.6.5 Konklusion

Quinacridon er meget sparsomt beskrevet i litteraturen. LD50 værdierne for indtagelse og hudkontakt kan ikke benyttes til en vurdering af toksiciteten, da forsøgsomstændighederne er utilstrækkeligt oplyst. Enkeltstående oplysninger tyder på, at stoffet ved brug i tatoveringsfarver kan medføre inflammation af huden. Resultater fra en enkelt Ames test var negative. Stoffets humantoksikologiske egenskaber kan ikke vurderes på denne baggrund.

Der er ikke fundet et tilstrækkeligt datamateriale vedr. quinacridons miljøegenskaber til at vurdere stoffets miljøfarlighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mellem 0 og 2%. Stoffet er ikke identificeret ved kemisk analyse af de udvalgte produkter.

7.7 Toksikologisk profil for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine

7.7.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.7.1.1 Identifikation

Kemisk navn	1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridin
EINECS navn	1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine
CAS nr.	1658-08-8
Molekyleformel	C13H17N
Strukturformel

Anvendelse
Der er ikke fundet data om anvendelsesområder for octahydroacridin.

Synonymer
Ingen synonymer er fundet for octahydroacridin.

Regulering

7.7.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.17. Fysisk-kemiske egenskaber for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridin.
- ingen data er fundet.

7.7.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Hudkontakt
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedr. octahydroacridins økotoksikologiske egenskaber

7.7.4 Skæbne i miljøet

Der er ikke fundet data vedr. octahydroacridins nedbrydning og bioakkumulering.

7.7.5 Konklusion

Der er ikke fundet tilstrækkelige data til at gennemføre en vurdering af octahydroacridins toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Stoffet er ved kemisk analyse fundet i et enkelt produkt i koncentrationer på 0,12 - 0,18%.

7.8 Toksikologisk profil for hexamethylen-1,6-diisocyanat

7.8.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.8.1.1 Identifikation

Kemisk navn	hexamethylen-1,6-diisocyanat
EINECS navn	hexamethylene diisocyanate
CAS nr.	822-06-0
Molekyleformel	C8H12N2O2
Strukturformel

Anvendelse
Hexamethylen-1,6-diisocyanat bruges primært i forbindelse med fremstilling af polyisocyanatprodukter som tilsættes polyurethanbaseret maling og lak /9/.

Synonymer
Følgende synonymer bruges om hexamethylen-1,6-diisocyanat /1/:

• desmodur h
• desmodur n
• 1,6-diisocyanatohexan
• evafanol AS-1
• HDI
• hexane 1,6-diisocyanate
• 1,6-hexanediol diisocyanat
• 1,6-hexamethylene diisocyanat
• 1,6-hexylene diisocyanat
• HMDI
• isocyanic acid, hexamethylene ester
• TL 78

Regulering

7.8.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.18. Fysisk-kemiske egenskaber for hexamethylen-1,6-diisocyanat.

7.8.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Stoffet optages primært via lungerne /9/.

Omsætning
Stoffet hydrolyseres og 1,6-hexamethylendiamin (HDA) udskilles gennem urinen. I en frivillig forsøgsperson udsat for 0,03 mg/m³ i 7,5 time (absorberet hexamethylen-1,6-diisocyanat estimeret til 0,1 mg) blev der målt 0,01 mg HDA i urinen inden for 28 timer svarende til 10% af det absorberede HDA. Halveringstiden for HDA var ca. 1,4 time og mere end 90% blev udskilt gennem urinen i løbet af den første time /16/.

7.8.2.1 Akut toksicitet

Indånding
LC50-værdier for rotter er rapporteret til mellem 0,15 - 0,35 mg/l/4 timer /16/. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret giftig med R23: Giftig ved indånding.

Indtagelse
LD50-værdier for oral indtagelse i rotter er fundet i området 710 mg/kg til 959 mg/kg /16/. Disse værdier svarer til en klassificering som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse.

Hudkontakt
LD50 for kaniner er refereret til henholdsvis 570 mg/kg og 599 mg/kg kropsvægt /16/. Disse værdier svarer til en klassificering som sundhedsskadelig med R21: Farlig ved hudkontakt.

Irritation og ætsning
Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som lokalirriterende med R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.

Undersøgelse af 41 autolakerere med gennemsnitlig 7 års ansættelse og eksponering for hexamethylen diisocyanat (HDI) i koncentrationer på ca. 0,001 mg/m³ havde forhøjet incidens af øjen-, næse- og halsirritation samt kronisk bronchitis /16/.

7.8.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er hudsensibiliserende i forsøg med marsvin. Erfaringer fra arbejdsmiljøet viser desuden, at stoffet er sensibiliserende for hud og åndedrætsorganer hos mennesker /16/. Hexamethylen diisocyanat er på Listen over farlige stoffer klassificeret sensibiliserende med R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.

I litteraturen er der rapporteret flere tilfælde af krydsreaktivitet mellem forskellige isocyatnater hos eksponerede arbejdere /16/.

Organskader
Gentagen inhalation medfører skader på lungerne i dyreforsøg med både makroskopiske og histopatologiske tegn på svær lungeirritation eller lungeinflammation med diffuse blødninger. Sidstnævnte er set i rotter ved koncentrationer på 14 mg/m³ og derover /16/

Skader på arveanlæg
HDI er ikke fundet mutagen i Ames test med og uden metabolisk aktivering /10, 16/.

Kræft
I et kræftstudie, hvor rotter inhalerede koncentrationer på 0,035; 0,175 eller 1,2 mg/m³ af stoffet sås ingen stigning i i tumorincidens hos dyrene/16/.

Skader på forplantning og foster
Drægtige rotter blev udsat for HDI i koncentrationer på 0,005; 0,050 eller 0,300 ppm HDI ved helkropseksponering i et forsøg til belysning af fosterskader. Toksiske effekter hos moderdyrene sås ved højeste koncentration og i mindre udstrækning ved mellemste koncentrationsniveau. Effekterne omfattede histopatologiske ændringer og i alvorlige tilfælde degenerering af lugteepithel. Der blev ikke observeret patologiske ændringer i lunger, strube eller luftrør i nogen af eksponeringsgrupperne. Der blev ikke observeret fosterskader eller effekt på kuldstørrelse, antal fostre pr. implantationssted og ingen effekt på fostervægt eller vægt af placenta /7/.

7.8.3 Økotoksikologiske egenskaber

Tabel 7.19. Økotoksikologiske data for HDI /16/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.8.4 Skæbne i miljøet

7.8.4.1 Nedbrydning

Der er kun fundet data fra en test. Denne viser at stoffet ikke er nedbrydeligt under aerobe forhold over 28 dage /16/.

7.8.4.2 Bioakkumulering

Ud fra log Kow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 2,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.8.5 Konklusion

HDI er optaget på Listen over farlige stoffer med klassificeringen giftig med R23: Giftig ved indånding, lokalirriterende med R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden samt sensibiliserende med R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden. De fundne LD50-værdier tyder endvidere på, at stoffet bør klassificeres som sundhedsskadelig R21/22: Farligt ved hudkontakt og ved indtagelse. Øjnene er særligt følsomme over for isocyanater, som ligeledes har en primært irriterende effekt på luftvejene. Der er ikke fundet data, der tyder på hverken mutagen, carcinogen eller reproduktionstoksisk virkning af stoffet.

Den indsamlede information om HDI er ikke tilstrækkelig til at vurdere sstoffets farlighed i miljøet. Det fundne toksicitetsresultat antyder en vis giftighed overfor fisk, og der kan være potentiale for bioakkumulation.

Stoffet er ved kemisk analyse fundet i koncentrationer på mellem 0,045 og 0,075% i fire produkter. Der er ikke fundet data, der dokumenterer sensibilisering ved disse koncentrationsniveauer, men potente isocyanater kan udgøre et problem for følsomme personer selv i lave koncentrationer.

7.9 Toksikologisk profil for chloroisocyanat benzen

7.9.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.9.1.1 Identifikation

Kemisk navn	chloroisocyanat benzen
EINECS navn	2-chlorophenyl isocyanat
CAS nr.	3320-83-0
Molekyleformel	C7H4ClNO
Strukturformel

Anvendelse
Der er ikke fundet information om stoffets anvendelse.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for chloroisocyanat benzen:

• 2-chlorophenyl isocyanat
• benzen, 1-chloro-2-isocyanato
• isocyanic acid, o-chlorophenyl ester
• o-chlorophenyl isocyanat

Regulering

7.9.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.20. Fysisk-kemiske egenskaber for chloroisocyanat benzen /17/. - ingen data er fundet.

7.9.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.9.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
Stoffet er på baggrund af QSAR-modeller på den Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse.

Hudkontakt
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

7.9.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er på baggrund af QSAR-modeller på den Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer klassificeret som sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.9.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedrørende chloroisocyanat benzens økotoksikologiske egenskaber

7.9.4 Skæbne i miljøet

7.9.4.1 Nedbrydning

Der er ikke fundet data vedrørende chloroisocyanat benzens nedbrydning.

7.9.4.2 Bioakkumulering

Ud fra LogKow er biokoncentreringsfaktoren (log BCF) beregnet til 2,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.9.5 Konklusion

Der er ikke fundet tilstrækkelig data til at gennemføre en vurdering af chloroisocyanat benzens toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Stoffet er ved den kemiske analyse fundet i et enkelt af de 10 testede produkter i en koncentration på 0,015%. Stoffets kritiske effekt er sensibilisering, men der er ikke fundet dokumentation for at koncentrationer i størrelsesordenen 0,015% kan udløse allergi.

7.10 Sammenfatning

I Tabel 7.21 er stoffernes iboende toksikologiske egenskaber summeret med hensyn til nøgleparametrene: akutte effekter, lokale effekter, sensibilisering, effekter ved gentagen eksponering samt carcinogenicitet(C), mutagenicitet (M), og reproduktionstoksicitet (R). Endvidere er der på baggrund af de tilgængelige data anført den mest kritiske effekt for stofferne.

I Tabel 7.22 oplysninger om stoffernes miljømæssige effekter og deres miljøklassificering samlet.

I Tabel 7.23 er oplysninger om stoffernes regulering samlet sammen med koncentrationsangivelse for de stoffer, som er identificeret ved kemisk analyse.

For 2-butanonoxim, methylpyrrolidon og phthalsyreanhydrid gælder det, at de indholdsprocenter, som er fundet ved kemiske analyser, er højere end den nedre grænse for klassifikation. Med undtagelse af methylpyrrolidon medfører alle stoffer klassifikation som sensibiliserende. Både første og anden analyse af 2-butanonoxim viste et indhold over de nedre grænser for klassificering. Det betyder, at produkterne skal klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 3. Øvrige stoffer er ved de kemiske analyser fundet i koncentrationer under de nedre klassifikationsgrænser.

Med hensyn til stoffernes miljømæssige egenskaber, så er to af stofferne (anthraquinon og 2-naphtol) både meget skadelige for vandlevende organismer og samtidig persistente i miljøet. Der er derfor grund til at begrænse udslippet til vandmiljøet.

Tabel 7.21 Oversigt over toksikologiske egenskaber samt kritiske effekter for de 10 stoffer.
• Positive forsøgsresultater/data, ° Negative forsøgsresultater/data, og – Ingen data. Eksponeringsveje er angivet som følger: I = indtagelse, H =hudkontakt, Ø = øjne, Å = åndedrætsorganer

Tabel 7.22 Oversigt over miljøeffekter og klassificering.
E =.: Effekt, P = Persistens, A = Akkumulering

Tabel 7.23 Oversigt over de ti stoffers regulering

1) Klassificering fra Listen over farlige stoffer er angivet med fed skrift og klassificering fra Miljøstyrelsen vejledende liste til selvklassificering er angivet med normal skrift.

8 Referencer

1. Chemfinder. http://chemfinder.cambridgesoft.com/
2. Ullmann (2001). Ullmann's encyclopedia of industrial chemistry, 6th Edition.
3. IUPAC. www.chemsoc.org/chembytes/goldbook/index.htm
4. European Chemical Bureau. http://ecb.ei.jrc.it/existing-chemicals/
5. Lewis, RJ (2000). SAX's Dangerous Properties of Industrial Materials, 10th Ed., Van Nostrand Reinhold, New York, USA.
6. Chembank: HSDB og RTECS - onlinesøgning, 21. maj og juli 2002
7. TOXLINE. http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?TOXLINE
8. MEDLINE. http://medlineplus.gov/
9. HSDB-web: http://sis.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?HSDB
10. CCRIS. http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?CCRIS
11. IRIS. http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?IRIS
12. GENETOX. http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?GENETOX
13. BIOLOG. http://esc.syrres.com/efdb/biolog.htm
14. BIODEG. http://esc.syrres.com/efdb/biodeg.htm
15. ECOTOX. http://www.epa.gov/medecotox/ecotox_home
16. European commission, Joint Research Centre (2000). International Uniform Chemical Information Database. IUCLID CD-ROM – Exisiting Chemicals – Year 2000 edition.
17. Physprop. The Physical Properties Database (PHYSPROP) http://esc.syrres.com/interkow/physdemo.htm
18. NTP. National Toxicology Program. http://ntp-server.niehs.nih.gov/
19. NIOSH Pocket Guide to Chemical Hazards. http://www.cdc.gov/niosh/npg/npg.html#dload
20. U.S. Environmental Protection Agency (2002). ECOTOX User Guide: ECOTOXicology Database System. Version 2.0. Available: http:/www.epa.gov/ecotox/. Søgninger foretaget 3/6-2002.
21. Lyman, Reehl, and Rosenblatt (1990). Handbook of Chemical Property Estimation Methods, American Chemical Society, Washington, DC, USA.
22. Miljøstyrelsen (1999). Survey of azo-colorants in Denmark. Miljøprojekt no. 509.
23. Heller, E. 2001. Personlig kommunikation.
24. Madsen, T. og Larsen, J. R. Miljø- og sundhedsvurderinger af håndsæbe, Tekniske Meddelelser nr. 12, 1998, s 32-33.
25. Miljøstyrelsen 1999. Miljøparametre ved flexografisk trykning. Miljøprojekt nr. 482.
26. Miljøstyrelsen 2002. Listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 439 af 03/06/2002 om listen over farlige stoffer.
27. Miljøstyrelsen 2001. Environmental and Health Assessment of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergent Products. Miljøprojekt nr. 615.
28. Bakke, Jan Wilhelm (ed), 2001: International Consensus Report on: Isocyanates – Risk assessment and management. 2001.11.20-22, Hotel Norge Hosbjor, Hosbjorvegen, N-2320 Furnes, Norway
    
    Anden anvendt litteratur og benyttede databaser
     
29. Miljøstyrelsen 2003. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 489. af 12. juni 2003 om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen)
30. Positivlisten: fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, 2002 http://www.vfd.dk/fdir/publications/2002102/rapport1.asp
31. Miljøstyrelsen 2001. Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. http://www.mst.dk/presse/sol/16020000.htm
32. EU 2002, Aromalisten. http://www.vfd.dk/diverse/aroma/aromastoffer/aromalisten2002.pdf
33. International Agency on the Research on Cancer (IARC). IARC monographs database. http://monographs.iarc.fr/
34. Forbrugerstyrelsen 2003. Bekendtgørelse nr. 1161af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Bilag A Ekstraherbare stoffer

I tabel A-1 er kemiske stoffer identificeret ved analyse af ekstraherbare stoffer i de 10 porcelænsfarver angivet med CAS-nr. For mange af stofferne er der ikke tale om en entydig identifikation og dermed heller ikke et entydigt CAS-nr. Det opgivne nummer er et eksempel på ét af de stoffer, som kan være dækket ind under det kemiske navn.

Tabel X-1 Kemiske stoffer identificeret ved analyse af ekstraherbare stoffer. - betyder, at CAS-nr ikke kan angives.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Juli 2005 • © Miljøstyrelsen.