Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet

3 Konsulenternes besvarelse

For at få en vurdering af konsulenternes egen holdning til en godkendelsesordning, blev der i maj 2003 foretaget en interviewrunde blandt 11 konsulenter, der i dag arbejder med indførelse af energi-/og eller miljøledelse. Besvarelserne er beskrevet i dette afsnit.

Uddannelsesbaggrund

Konsulenterne, som er interviewet, har overvejende en ingeniøruddannelse. Den eneste, der ikke havde det, var en miljøtekniker.

Retningsmæssigt fordeler det sig med

4 på bygning,

3 på kemi,

2 på maskin og

1 på miljøretningen.

9 af konsulenterne har en relevant faglig efteruddannelse.

Praktisk erfaring

Konsulenternes praktiske erfaring varierer lidt.

10 konsulenter har erfaring fra indførelse af miljøledelsessystem, og

9 af dem har erfaring med et certificeret system.

6 konsulenter har erfaring med energiledelsessystem, og

2 af dem har erfaring med et certificeret system.

8 konsulenter har erfaring med gennemførelsen af et kombineret ledelsessystem, hvoraf kun 1 har erfaring med et certificeret kombineret ledelsessystem.

Ser man for fordelingen af sager på forskellige virksomhedsstørrelser, så er der en pæn jævn fordeling. Det ser ikke ud til, at konsulenterne specialiserer sig i henholdsvis små eller store sager.

Ser man på branchefordelingen, så har konsulenterne i gennemsnit erfaring fra 3,5 brancher. Den konsulent, der har arbejdet med flest brancher har arbejdet med 6 forskellige. 7 af konsulenterne har 50 % eller mere af deres erfaring fra en branche.

Ser man på fordelingen i forhold til virksomhedens energiomkostninger er der en tendens til, at virksomhederne der rådgives om indførelse af ledelsessystemer har et årligt energiforbrug der er større end 100 tkr./år. Der rådgives også mindre virksomheder. Specielt de konsulenter, der ikke har spredt sig over mange brancher, rådgiver virksomheder med energiforbrug over 100 tkr./år.

Fordelingen på certificeringssystemer er forholdsvis entydig. Flest konsulenter (9) har rådgivet til en certificering efter DS 14001. 7 konsulenter har rådgivet til en certificering efter EMAS. Kun 2 konsulenter har rådgivet til en certificering efter BS 7750. Ingen af de adspurgte konsulenter har arbejdet med certificering efter DS2303.

Konsulenternes holdning til certificering

Kun 2 af de adspurgte konsulenter finder, at det er en god idé med enten en separat eller fælles godkendelsesordning. De øvrige 9 konsulenter svarer nej til separate ordninger, mens i alt 5 svarer ja til en fælles ordning og 1 svarer måske.

Delkonklusion

Som en konsekvens af den aflyste høring mangler den åbne debat, for at kunne drage de konklusioner, som der er lagt op til i projektet. Dette afhjælpes ved uddybende/supplerende interviews, som beskrives i afsnit 5. Uddybende interviews - baggrund og de efterfølgende afsnit. I dette afsnit gennemgås de foreløbige konklusioner, der kan dannes på baggrund af de udførte interviews. Der er to spørgsmål, som søges besvares. De adspurgtes holdning til en godkendelsesordning og hermed om der skal være en eller to ordninger, samt hvilke kvalifikationer en konsulent bør have, og dermed en evt. ordning skal sikre, at en certificeret konsulent råder over.

På baggrund af de her modtagne besvarelser og den manglende tilmelding til høringen, kan det konkluderes, at der generelt ikke er den store interesse for området, og der derfor ikke er et erkendt behov for en godkendelsesordning

Ligeledes er konklusionen baseret på besvarelserne, at besluttes det, at indfører en godkendelsesordning, bør det være en fælles ordning, der dække både miljø- og energiområdet. Det er ikke af den store betydning for virksomhederne, om der findes en godkendelsesordning.

Det kan af de modtagne besvarelser ses, at systematiske evner og formidling samt inddragelse og forpligtigelser hos de relevante medarbejdere er vigtige kvalifikationer hos en ekstern konsulent. Det cementeres både af det, som virksomhederne har svaret, at de anvendte konsulenter har været gode til, samt af hvad andre har manglet. Sammenlignes det med de spurgte konsulenters baggrund, ses det, at ingeniørbaggrunden er den klart dominerende, og der er ingen konsulenter, der har efteruddannelse indenfor formidling eller kommunikation.

 



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.