| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet

5 Uddybende interviews med certificerede virksomheder

4 af de tidligere mailadspurgte virksomheder har givet uddybende interview om deres holdninger. De 4 adspurgte er valgt udfra at få så spredte holdninger som muligt. Spørgerammen er vedlagt som bilag 4

Kvalifikationer hos konsulenten

Der blev uddybende spurgt til tilfredsheden med konsulentens kvalifikationer i forhold til det forventede. Svarene viser, at utilfredshed kunne skyldes, at konsulenten ikke kunne udforme sin kommunikation således, at de medarbejdere, han skulle samarbejde med, kunne forstå det, og ligeledes at tilfredsheden skyldes, at konsulenten netop kunne formidle sin viden. Tilfredsheden kom også af, at konsulenten formåede at udarbejde et ubureaukratisk system, der i modsætning til virksomhedens kvalitetsstyringssystem, kun fyldte et lille ringbind.

Konsulenten støttede mest virksomheden ved at have det overordnede overblik, eller ved at sælge budskabet og behovet til brugerne på en god måde. Endvidere støttede konsulenten med overholdelse af tider og aftaler.

Konsulenten støttede mindst ved at der ved implementeringen blev glemt ting, eller ved at konsulenten ikke kunne forklare forskellen mellem EMAS og ISO 14001.

Andre erfaringer generelt med konsulenter

Det er erfaret, at konsulenter er gode til de overordnede procedurer, men knap så skrappe til at være "i virkeligheden". At konsulenter er tilbøjelige til at begrave sig i detaljer, så systemet bliver for stort og ikke mere kan forklares enkelt til brugerne af systemet.

Ønsker og krav til konsulenter

Kommunikationsevner er meget vigtige. Konsulenten skal kunne sælge budskabet på alle niveauer. Det er vigtigt at han/hun skal kunne overholde tidsplaner og aftaler. En konsulent skal kunne bidrag til at formulere en miljøpolitik, som er virksomhedens egen politik, og ikke en, der er kopieret fra andre. Konsulenten skal være fuldt opdateret på krav fra myndighederne.

Der er også ønske til, at en konsulent kan leve sig ind i virksomhedens forhold, og holde systemet så enkelt som muligt. Det er generelt et ønske, at det skal være muligt at få referencer på konsulentens arbejde, så man kan hører andre om deres erfaringer med den pågældende.

Holdninger til en godkendelsesordning

De der svarer ja til, at en godkendelsesordning ville have betydning, begrunder deres svar med, at det vil give et kvalitetsstempel på konsulentens ydelser. Underforstået under forudsætning af, at der er de rigtige krav til konsulentgodkendelsen.

Det vil måske gøre ydelserne mere ensartet, hvilket flere bemærker, at man ikke kan være sikre på i dag. Det påpeges også, at certificeringsvirksomhederne i dag ikke stiller ens krav ved certificeringen, dette ville måske også bedres af en godkendelsesordning. Der udtrykkes dog bekymring for, at en godkendelsesordning kan blive en sovepude, hvorfor der er ønske om en evalueringsprocedure på kvaliteten.

De der har svaret nej til, at en godkendelsesordning ville have betydning, begrunder deres svar med, at det der betyder noget er, hvad kosulenterne har lavet tidligere og at de kan dokumentere det. Kvaliteten kan/skal sikres gennem referencecheck af konsulenten.

Følgende er fremsat som ønsker til, hvad en certificeringsordning gerne skal sikre:

• Erfaring som et krav for at kunne blive certificeret
• Erfaringen skal kunne dokumenteres
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor kommunikation og formidling
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor pædagogik og psykologisk indsigt, således at konsulenten kan introducere nye procedure uden af skabe kompetencebarrierer.
• Sikre at der er ensartethed i certificeringerne, og at certificeringsvirksomhederne også arbejder ensartet.

Antal ordninger

På spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en eller to ordninger – Miljø- og Energiledelse - er der modsat rettede ønsker.

Argumenterne for en ordning er, at det vil være det simpleste, og at kvalitet, energi, miljø og arbejdsmiljø vil glide mere sammen i fremtiden.

Argumenterne i mod er, at der vil være virksomheder, der har for lille et energiforbrug.

Eller virksomheder, hvis energiforbrug er relateret til en stor produktionsenhed, som der ikke kan energireguleres på.

Derfor vil ikke alle virksomheder have brug for en fælles ordning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.